Atuagagdliutit - 30.09.1997, Qupperneq 10

10
Nr. 75 • 1997
t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaata Norge
unammillersirmaanngilaa
Nakorsat taartaasartut Norge-mi qaffasissorujussuarmik
akissarsiaqartinneqartut Kalaallit Nunaannit
unammillerneqarsinnaanngillat, nakorsaq Gert Mulvad isumaqarpoq
NUUK (LRH) - Peqqinnis-
samut Pisortaqarfimmit kisit-
sisit nalunaarutigineqartut ta-
kutippaat Kalaallit Nunaanni
nakorsaq akissarsiakinner-
paaq tunngaviatigut qaam-
mammut 21.920 koruuninik
akissarsiaqartoq, tassunga
ilanngullugit piareersimalluni
pigaartuusarnermut qaam-
mammut tapisiaqartoq 9.870
koruuninik, kiisalu sulinngif-
fissaraluami suliartortarneq
pillugu aamma tapisiaqartin-
neqarluni. Nakorsaq akissar-
siaqamerpaaq tassaavoq na-
korsaqarfimmi nakorsaaneq.
Tunngaviatigut akissarsiaqar-
poq qaammammut 33.920
koruuninik, nakorsaqarfimmi
nakorsaanertut tapisiaqarluni
4.780 koruuninik, piareersi-
malluni pigaartuusarnermut
tapisiaqarluni 9.870 koruuni-
nik kiisalu sulinngiffissaralu-
armi suliartortarneq pillugu
tapisiaqartinneqarluni.
Akissarsiat taaneqartut a-
merlaginarsinnaapput. Kisi-
annili allamut aallarnikkut
suliat taakku assigisaannik
suliaqarluni amerlanernik
akissarsiaqartoqarsinnaavoq.
- Akissarsiakkaanemut i-
laavugut, immaqa Kalaallit
Nunaanni akissarsiakkaaner-
saalluta, nakorsaq Gert Mul-
vad nassuerpoq. - Ajomar-
torsiutaavorlu akissarsiat pi-
neqartut unammillersinnaan-
ngimmata Norge-mi nakorsat
akissarsiaannut. Nakorsaq
Norge-mi taartaasoq Kalaallit
Nunaanni akissarsiaritinne-
qartunit marloriaammik akis-
sarsisarpoq. Taamaattumik o-
qarumavunga akissarsiat tu-
ngaasigut unammillertoqar-
sinnaanngitsoq. Allamik nas-
saarsiortariaqarpugut, nakor-
sat Kalaallit Nunaannukamis-
saannut soqutiginnilersitsisin-
naasunik.
Isornartorsiutit
Akissarsiat tungatiguunngit-
soq allamik aaqqiissuteqar-
nissaq anguniarlugu - nakor-
sallu Norge-mut taarsiullugu
Kalaallit Nunaannik toqqaa-
salemissaanni - pisariaqarpoq
isornartorsiutit nakorsanit
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sunit allanit Kalaallit Nunaan-
ni sulisarsimasunit ukiut i-
ngerlaneranni isomartorsiu-
taasarsimasut tusarnaarnis-
saat, Gert Mulvad isumaqar-
poq.
1995-imi siunissaq pillugu
seminareqartitsinermi nakor-
sat arlallit aperineqarput Ka-
laallit Nunaanni nakorsaassa-
gaanni nakorsatut sulinermi
inuttullu ineriartomermi suut
siuarsaataasarnersut suullu
kinguarsaataasamersut.
Misilittakkat ajunngitsut
ilaatigut tassaapput sulinermi
inuttullu unamminartorpas-
suit, nakorsaqatit maligassiui-
samerat, pinngortitaq, qanigi-
saqameq, sulianik paasinnis-
sinnaaneq ilisimasaqamerlu.
Misilittakkat ajortut ilaati-
gut tassaapput nakorsatut su-
linissamut amigartumik ilit-
sersomeqartameq, piginnaa-
sanut piumasaqaatit iluamik
erseqqinngitsut, annertuallaa-
mik sulisinneqartameq, sulin-
ngiffeqanngittameq, pisortas-
sanik peqqissaartumik ineri-
artortitsisameq amigaataasoq,
politikikkut pingaarnersiui-
nissamut piumassuseqarneq
amigaataasoq, nakorsat suli-
nerata nakkutigineqannginne-
ra, nakorsat paarlagaanneru-
jussuat, inissaqamiameq qu-
larutaasinnaasoq, aammalu
aapparisamut meeqqanullu
akomutaasartut nakorsat Ka-
laallit Nunaanni sulinerannut
akomutaasutut oqaatigineqar-
put.
Ilinniaqqinneq
- Nakorsarpassuit Kalaallit
Nunaannut tikittarput erseq-
qissumik anguniarlugu ukiuni
marlunniit sisamanut sivisuti-
gisumik nunatsinniinnissar-
tik. Taakkununnga pingaaru-
teqarpoq Danmark-imi suli-
nerminnit ajomerusunik atu-
gaqannginnissaq. Taamaattu-
mik nakorsanut pisariaqarpoq
suliaqarfimmik iluanni sunik
pisoqamersoq malinnaaffigis-
sallugu. Ilinniaqqinnissamut
pikkorissamissamullu pitsaa-
nerusunik periarfissaqartinne-
qartariaqarput.
- Aammattaaq pisariaqar-
poq nakorsat aallaqqaataanit
ajortumik Kalaallit Nunaan-
nik isiginninnginnissaat. Na-
korsaqativut takutittariaqar-
pavut maani ingerlatsisoqar-
toq aamma, taamaalilluni na-
korsat malinnaasinnaaqqullu-
git. Nakorsat nunatsinnut ti-
kikkaangamik tupigusuutigi-
sarpaat suliamik iluanni qa-
noq pisoqartigisoq. Suliniutit
tamakku pillugit pitsaaner-
usumik oqaluttuussisinnaasa-
riaqarpugut. Nakorsat marser-
nerulersittariaqarpavut.
- Immaqalu siunissami pi-
sariaqarumaarpoq peqqinnis-
saqarfiup nunap immikkoor-
tuinut agguataameqamissaa.
Sinerissami nakorsaaneq sak-
kortuumik piumasaqaateqar-
fiuvoq. Tamatigut nakorsa-
mik allamik ikiortissarsiso-
qarsinnaaneq ajorpoq. Taa-
maattumik immaqa paasinar-
siumaarpoq illoqarfinni assi-
giinngitsuni nakorsassaaleqi-
neq pissutigalugu nunap im-
mikkoortunut agguataarnis-
saa pisariaqalerumaartoq.
- Isumaqarpunga siunissa-
mi napparsimasunik nappar-
simmavinnut allanut nuutsi-
sarneq annertusiartussasoq,
nakorsat sulianik aalajanger-
simasunik immikkut pikko-
rissartarnerat pissutigalugu.
Nalinginnaasumik ilisimane-
qarpoq nakorsat arlallit Ka-
laallit Nunaannut suliartomis-
saminnut nangaasartut, na-
korsat sinerissami suliarisar-
tagaat assigiinngitsut suliari-
nissaat ersigigamikku. Taa-
maattumik peqqinnissaqarfi-
up iluani nunap immikkoortu-
inut agguataarinissaq iluaqu-
taassaaq, siunissamilu pisari-
aqalissalluni, Gert Mulvad
oqarpoq.
Suleqatigiinneq
Kommunet assigiinngitsut a-
komanni peqqinnissaqarfiup
iluani ullumikkut suleqatigiit-
Nakorsaq Gert Mulvad: - Norge-mi akissarsiat
unammillersinnaanngilavut. Taamaattumik isornartorsiutit
tusarnaartariaqarpavut aaqqiissutissanillu nassaarniarluta.
Læge Gert Mulvad: - Vi kan ikke konkurrere mod
lønningerne i Norge. Derfor må vi lytte og finde løsnigner.
toqareerpoq.
- Tamannalu aalajangersi-
masumik isumaqatigiissu-
taanngikkaluartoq sulineq
aallartereerpoq, Gert Mulvad
oqarpoq. - Assersuutigalugu
Aasianni nakorsaq Uumman-
naliarsinnaavoq, nakorsap pi-
laanerani ikiuukkiartorluni.
Taamaalilluni nakorsap suli-
nini nammineerluni aqussin-
naavaa. Qitiusumillu aqunne-
qannginnami aamma akisu-
sinnaavoq, napparsimmaviil-
lu ilaat amerlanerusunik suli-
assaqalersarput pisariaqan-
ngikkaluartumik. Assigiin-
ngitsorpassuit eqqarsaatigisa-
riaqarmata. Assersuutigalu-
gulu nunap immikkoortua
ataaseq misiliutigineqarsin-
naavoq qanoq pisoqamissaa
takujumallugu, nuna tamak-
kerlugu agguataarinnginner-
mi.
Pisariaqarpormi nakorsat
qaammatinit marlunnit sivi-
sunerusumik Kalaallit Nu-
naanniittamissaat, Gert Mul-
vad isumaqarpoq.
- Ukiup affaa sivikinner-
paasariaqarpoq. Taamaan-
ngippat sulinerup ingerlaan-
namissaa ajomarsissaaq. Na-
korsap sivisunerusumik nu-
natsinni sulisannginnera pis-
sutigalugu amerlasoorpassuit
sunnemeqartarput, Gert Mul-
vad oqarpoq.
Grønland kan ikke konkurrere mod Norge
Grønland kan ikke konkurrere mod de tårnhøje lønninger for vikarierende læger i Norge, mener læge Gert Mulvad
NUUK(LRH) - Tal opgivet
fra direktoratet for sundhed
viser, at den lavstlønnede
læge i Grønland får 21.920
kroner i grundløn sammen
med et beløb på 9.870 kroner
om måneden i rådighedsvag-
ter og dertil en økonomisk
kompensation for mistede fri-
dage. Den højstlønnede læge
er chefdistriktslæge i en et-
læge distrikt. Han får 33.920
kroner i grundløn, et chefdi-
striktslægetillæg på 4.780
kroner, 9.870 kroner i rådig-
hedsvagter og dertil kompen-
sation for mistede fridage.
Det kan umiddelbart lyde
som en høj løn. Men faktisk
er det muligt at gå andre ste-
der hen for at få højere løn for
samme arbejde.
- Vi er en høj tlønsgruppe,
formentlig nogle af de højst-
lønnede i landet, indrømmer
læge Gert Mulvad. - Proble-
met er blot, at det ikke kan
konkurrere mod de lønninger,
der bliver' givet til læger i
Norge. En vikarierende læge i
Norge får omkring det dob-
belte af, hvad man kan få her
i Grønland. Derfor er min på-
stand, at det ikke er muligt at
konkurrere på lønninger. Vi
må finde på noget andet, som
kan få læger til at interesse sig
for at komme til Grønland.
Lytte til kritik
For at nå frem til en løsning,
som på en anden måde end
gennem lønninger, kan få
læger til at vælge Grønland
frem for for eksempel Norge,
er det nødvendigt at lytte til
de kritikpunkter, som igen-
nem tiderne er blevet fremført
af læger og andet sundheds-
personale, som har været an-
sat i Grønland, mener Gert
Mulvad.
På. et fremtidsseminar i
1995 blev en række læger
spurgt, hvad der virker frem-
mende for den faglige og per-
sonlige udvikling og trivsel
som læge i Grønland og hvad
virker hæmmende.
De positive erfaringer
handlede blandt andet om stor
faglig og menneskelige ud-
fordringer, om pionerånden
mellem kollegerne, om natu-
ren, om nærhed, overskuelig-
hed og overblik.
De negative erfaringer
handlede blandt andet om
manglende introduktion til
arbejdet som læge, uklare
kvalifikationskrav, større ar-
bejdspres, aldrig at hver fri,
ingen systematisk lederudvik-
ling, manglende vilje til poli-
tisk prioritering, mangel på
overvågning af lægers ind-
sats, mange lægeskift, bo-
ligsituationen kan være usik-
ker, ligesom ulemper for æg-
tefælle og børn gav lægerne et
mindre positivt syn på arbej-
det i sundhedsvæsenet i
Grønland.
Videreuddannelse
- Mange læger tager til Grøn-
land med det klare mål at
være her i to til fire år. Det har
betydning for dem, at de ikke
bliver dårligere stillet end
hvis de var blevet hjemme.
Derfor er det også nødvendigt
at lægerne får mulighed for at
følge med i, hvad der foregår
inden for deres arbejdsområ-
de. Der skal være bedre mu-
ligheder for efteruddannelse
og kurser.
- Det er også nødvendigt, at
læger ikke fra begyndelsen
betragter Grønland som noget
negativt. Vi skal vise vore
kolleger, at der foregår aktivi-
teter her, som betyder, at de
kan følge med. Når læger
kommer hertil bliver de over-
raskede over, hvor stor aktivi-
tet, der er her i landet inden
for deres område. Vi skal
være bedre til at fortælle om
disse aktiviteter. Vi skal gøre
folk nysgerrige.
- Men det er formentlig
også nødvendigt i fremtiden
at dele sundhedsvæsenet op i
regioner. Der kræves meget
af en læge på kysten. Der er
ikke altid nogle andre læger at
læne sig op ad. Derfor viser
det sig nok, at den manglende
lægedækning de forskellige
steder, vil tvinge en regionali-
sering igennem.
- Jeg tror vi med tiden vil se
flere og flere evakueringer,
fordi læger bliver mere og
mere specialiserede. Det er
alment kendt, at der er flere
læger, der holder sig fra at
søge herop, fordi de rent fag-
ligt er bange for ikke at kunne
dække alle de områder, der er
behov for i en lægestilling på
kysten. Derfor bliver det
praktisk at have en regionsvis
dækning inden for sundheds-
væsenet, og altså også sikkert
en nødvendighed i fremtiden,
siger Gert Mulvad.
Formaliseret samarbejde
Inden for sundhedsvæsenet
finder der allerede i dag et
samarbejde sted mellem for-
skellige kommuner.
- Selvom det ikke er forma-
liseret, er processen begyndt,
siger Gert Mulvad. - En læge
fra Aasiaat kan for eksempel
tage til Uummannaq for at
hjælpe med en operation. Det
betyder, at det er lægen, der
selv styrer det. Og når det
ikke er centralt styret er det
også dyrt, ligesom der er nog-
le sygehuse, der får en øget
belastning, som ikke er hen-
sigtsmæssig. Der er mange
hensyn, der skal tages. Og
man kunne for eksempel be-
gynde med en region for at se,
hvordan det vil gå der, før
man breder det ud til hele lan-
det.
Det er i alt fald nødvendigt,
mener Gert Mulvad, at læger-
ne i Grønland bliver mere end
et par måneder ad gangen.
- Et halvt år bør være mini-
mum. Ellers går det ud over
kontinuiteten i arbejdet. Der
er mange ting, det går ud
over, når en læge ikke bliver
her i længere tid, siger Gert
Mulvad.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-REIMER