Atuagagdliutit - 28.10.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 83 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
Udgiver

Suliffeqartik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bostyrelse j
Amalo Abeisen
(siulittaasoq/lormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Å
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion j
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion |
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuls./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormllt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
■J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
—..J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuau^s^ivikÆskimo
Avlaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
Press |
GRØNLANDSPOSTEN
ANNIKILLIORNEO PIVIUS0RLU
UPPERNANNGINGAJAPPOQ oqaluttuaq nu-
natsinni piviusuunersoq. Quppemerilli arfineq
pingajuanni qulingiluaanilu oqaluttuarineqartoq
ilumoorluinnarpoq. Saamasumik, misigissutsik-
kulli sunnertissimaqaluni anaanaq Nuup Kom-
muniata isumaginninnermut aqutsisoqarfianit
panimminik peqqutissaqanngitsumik arsaame-
qarsimasoq oqaluttuarpoq tunngavissaqanngitsu-
mik, paasissaanngitsumik, uumissomeqartutut
naakkittaatsumik iliorfigineqarsimalluni. Ilaquta-
riinnit toqqissisimasunit, asannittunit torersunillu
panigisaq arsaarinnissutigineqarluni isumagin-
ninnermullu siunnersortinit marlunnit pututinni-
ameqarpoq, ilungersuutigalugu anguniaraat nivi-
arsiaq 14-it missaannik ukiulik nutaamik inuu-
neqalersinniarlugu. Paasitinneqarpoq angajoq-
qaavisa anisissimagaat, aniseqqissagaallu.
Naatsumik oqaluttuassartaraa ilaqutariit oqili-
saanneqarusullutik kommunimut saaffiginnipput
qaammammut ataasiarlutik panitsik ilaqutariinni
oqilisaassisartunut sinitsittamiarlugu, misigisar-
simasani erloqinartut tunngavigalugit inuusuttua-
ranngomermini ajomartorsiuteqalersimammat.
Ilaqutariit allanik ajornartorsiuteqanngillat.
Angerlarsimaffik torersuuvoq, toqqissisimanar-
lunilu asanniffiusoq, piffissap ilaminiinnanngua-
ni ikiomeqamissamik pisariaqartitsisut.
Naammassineqarpoq Nuummi isumaginnin-
nermut aqutsisoqarfimmi sulisut marluk panik
14-inik ukiulik angerlarsimaffianit pinngitsaaliis-
summik uteqqittussaajunnaarlugu arsaarinnissu-
tigineqarluni. Niviarsiaq angajoqqaavilu erloqe-
qaat, naammagittaalliomeralli iluaqutaanngilaq.
Susoqameranik paasisaqanngillat, kingusinneru-
sukkullu paasivaat sulisut marluullutik 14-inik
ukiulik pututinniarsarisimagaat, »paasisariaqar-
magu« angajoqqaani naatsorsuutigeqqissinnaan-
ngimmagit. Qitomaq oqarfigineqarpoq angajoq-
qaavisa anisissimagaat, niviarsissallu angajoq-
qaavi ingutsinermik taamaattumik ilisimasaqan-
ngitsut paatsoomeq iluarseriarsinnaanngilaat.
PISIMASOQ ingerlavoq sapaatit akunnerisa pi-
ngasut ingerlaneranni, angajoqqaallu isumagin-
ninnermut ataatsimiititaliap siulittaasuanik ataat-
simeeqateqarput. Siusinnerusukkut taamaaliorsi-
massagaluarput, sunaaffa angut taanna inussiar-
nersuusoq ilakkuminarlunilu, ingerlaannarlu
isummerpoq kukkusoqarsimasoq, qitornarlu
angerlarsimaffianit arsaarissutaasimasussaan-
ngikkaluartoq.
Tamannali pereeraluartoq, angajoqqaajusullu
sulisunit marlunnit utoqqatserfigineqareersut,
taakku marluullutik niviarsiaq 14-inik ukiulik pu-
tutinniarsaraat: - Paasisariaqarpat qaammataalun-
nguit qaangiuppata aniseqqissagaatsit, oqarput.
Nuummi isumaginninnermut aqutsisoqarfik
ilaqutariit uumissunngilaat, sulisullu marluk
utoqqatsemerat akueralugu. Taamaattorli anga-
joqqaat isumaqarput AG-kkut saqqummiunnera-
tigut inuit paasisariaqaraat, allat taama iliorfigi-
neqannginniassammata.
Aaqqissuisoqarfimmi maani ilaqutariinnitt
ajortisaameqartunit ingerlaqqinnerorusuppugut.
Inuit kisimik akisussaaffigissanngilaat taama ili-
ortoqaqqinnginnissaa. Kommuni nammineq mi-
sissuilluamermigut qulakkeertariaqarpaa taama-
attoqaqqinnginnissaa. Oqaluttuarineqartoq aviisi-
mi oqaluttuarineqartumut assingulaaginnarpal-
luunniit, sulisut marluk taamaalioqqinniassan-
ngippata soraarsinneqartariaqarput allanilluunniit
suliakkerlugit, taamaalillutik sulinerminni inuit
allat inuunerannik akomuseeqqqinnginniassam-
mata.
NUNATSINNI oqaloqatigiinnikkut ileqqugut,
paasiniaasamerit immitsinnullu paasinnissinnaa-
nigut iluaqutsiullugit pisimasutut ittoq pinngit-
soorsinnaagaluarparput. Nalinginnaanngilaq
meeqqat pinngitsaalissummik arsaarinnissutaa-
samerat akuerisaratsigu, angajoqqaanit imerajut-
tunit, persuttaasartunit meeqqanillu qinngarsuisu-
nit pitsaasumik inuutinneqarsinnaanngikkaangata.
Maanili pisimasumi taamaattoqanngilaq. Isuma-
ginninnermi siunnersortit marluk iliomeranni pat-
sisaasoq takujuminaappoq. Namminersomiarsi-
manerat uppemarsaataanerluni suliaminni tunuli-
aqutaat naammannginnerat? Kia ilisimavaa? Pisi-
masoq taama ingerlanneqarsimassanngikkaluar-
poq, nunani allani ungasissuni kisermaassiffiusu-
ni, politikkikkut uumissukkatsinnik aqutseriaase-
qarfiusuni taamaallaat ilisimasaqarfigisatsinni.
MARERIDT OG VIRKELIGHED
MAN KAN DÅRLIGT TRO, det er en historie
fra den grønlandske virkelighed. Men den står på
side otte og ni i dagens AG og er sand fra ende til
anden. Stilfærdigt, men følelsesmæssigt stærkt
påvirket af den umotiverede, uforståelige, fjendt-
lige og umenneskelige behandling, hun har fået i
Nuup Kommunea’s socialforvaltning, fortæller
en moder om den helt unødvendige tvangsfjer-
nelse af hendes datter. Brutalt revet ud af et trygt,
kærligt og ordentlig familiemiljø blev datteren
udsat for et manipulerende bombardement fra to
sagsbehandlere, der havde gjorde det til deres
lidenskabelige korstog at skaffe nye rammer om-
kring den 14-årige teenager. Her fik hun at vide,
at hendes forældre havde smidt hende ud, og at de
ville gøre det igen.
Historien går i korthed ud på, at en familie hen-
vendte sig til kommunen for at få kontakt med en
aflastningfamilie, som en gang om måneden kun-
ne tage imod en 14-årig datter, der på grund af
nogle traumatiske oplevelser havde særlig store
pubertetsproblemer. Hendes familie havde ingen
vanskeligheder i øvrigt. Det er et ordentligt, trygt
og kærligt hjem, som blot i en periode trængte til
en beskeden håndsrækning.
Resultatet blev, at et par sagsbehandlere i soci-
alforvaltningen besluttede at tvangsfjerne den 14-
årige datter permanent fra hjemmet. Både pigen
og hendes forældre var meget ulykkelige, men
deres protester hjalp ikke. De forstod intet af,
hvad der foregik og blev senere klar over, at de to
sagsbehandlere manipulerede med den 14-årige
for at få hende til at »indse«, at hun ikke skulle
satse på sine forældre mere. Barnet fik rent ud
besked om, at hendes forældre havde smidt hen-
de ud, og pigens forældre, der intet vidste om det-
te bagtaleri, havde ikke mulighed for at rette mis-
forståelsen.
DETTE SKETE i løbet af tre uger, hvorefter det
lykkedes forældrene at få et møde med socialud-
valgsformanden. Det skulle de have forsøgt noget
før, for han viste sig at være meget venlig og imø-
dekommende, og han fastslog med det samme, at
der var sket en fejl, og at barnet ikke på nogen
måde burde have været fjernet fra hjemmet.
Men selv efter denne indrømmelse, og efter at
forældrene havde modtaget en undskyldning fra
de to sagsbehandlere, forsøgte de to medarbejde-
re at manipulere med den 14-årige pige: - Du kan
nok forstå, at de smider dig ud igen om nogle
måneder, sagde de.
Familien bærer øjensynligt ikke nag til social-
forvaltningen i Nuuk og har accepteret en und-
skyldning fra de to sagsbehandlere. Alligevel
synes forældrene, at offentligheden gennem AG
skal have kendskab til deres historie, så andre
ikke bliver udsat for det samme.
Her på redaktionen vil vi gå meget længere end
den skadelidte familie. Det er nemlig ikke offent-
ligheden, der alene skal stå med ansvaret for, at
dette ikke sker igen. Det er kommunen, der med
en grundig undersøgelse af sagsforløbet skal sik-
re sig imod gentagelser. Hvis historien, som den
er skildret inde i avisen, ikke på væsentlige punk-
ter kan gendrives af de lo sagsbehandlere, så må
de fyres eller sættes til noget arbejde, hvor deres
dispositioner har en rækkevidde, der ikke griber
ind i menneskers liv på denne ødelæggende
måde.
I GRØNLAND burde vi med vore traditioner for
samtale og forståelse for hinanden kunne undgå
et hændelsesforløb som det beskrevne. Det er
ikke ualmindeligt, at vi må acceptere tvangsfjer-
nelse af bøm, som simpelthen ikke får et tilstræk-
kelig godt afsæt i deres egne fordrukne, voldelige
og bømefjendske familier. Men det er ikke situa-
tionen i denne sag. Det er svært at få øje på moti-
vet for de to sagsbehandleres dispositioner. Deres
enerådighed dækker måske over en utilstrækkelig
faglig baggrund. Hvem ved? Sagen burde i alt
fald ikke have haft et sådant forløb, som vi ellers
kun kender fra fremmede og fjerne totalitære,
politiske systemer, som vi afskyr.
MODELFOTO: HANS-HENDRIK JOHANSEN