Atuagagdliutit - 28.10.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 83 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Svømning for alle
Landsstyremedlem Konrad
Steenholdt forklarer
landstingsmedlem Niels MåtaK, at
landskassen ikke har råd til at lære
befolkningen at svømme i
svømmehaller
Oqarasuaatikkut
radioavisi
NUUK - Inatsisartuni ilaa-
sortaq Evald Brønlund, IA,
isumaqarpoq oqarasuaatik-
kut radioaviisip tusamaar-
talemeqamissaa periarfis-
sinneqartariaqartoq.
- Allanik suliaqartilluta
tamatigut radio tusamaar-
sinnaasanngilarput - ilaati-
gut soqutiginartut. Taa-
maattumik siunnersuuti-
gaara radioaviisi radiokkut
tusarnaarneqartalersinnaa-
nera ammaanneqartaria-
qartoq, Evald Brønlund
oqarpoq, erseqqissarpaalu
tusarnaartup nammineq
oqarasuaatikkut akiliutis-
saq akilertassagaa.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Konrad Steenholdt,
Atassut, KNR-imut Tele
Greenlandimullu saaffigin-
nissimavoq radioaviisip
oqarasuaatikkut tusamaår-
neqarsinnaaneranut periar-
fissat pillugit.
- KNR siunnersuuteqar-
poq aallaqqaasiullugu peri-
arfissiisoqarsinnaasoq oqa-
rasuaatikkut »Kalaallit Nu-
naannit nutaarsiassat« tu-
sarnaarnissaannut, ullup
unnuallu kaajallannerani
radioaviisimi sammineqar-
simasut katiterlugit imaqar-
niliorlugillu tusarliussin-
naasat, Konrad Steenholdt
oqarpoq, ilisimatitsivorlu
misissuisoqaqqaareerpat
aatsaat oqarsinnaalluni qa-
noq ilisukkut aaqqinneqar-
sinnaanersoq.
- Kultureqarnermut, ilin-
niartitaanermut ilageeqar-
nermullu pisortaqarfik peri-
arfissanik misissueqataa-
rusuppoq siunnersuutip pi-
viusunngortinneqarsinnaa-
neranut, Konrad Steenholdt
oqarpoq.
NUUK(LRH) - Landstings-
medlem Niels MåtaK, Siu-
mut, har foreslået, at der bli-
ver givet mulighed for, at
unge mennesker kan øve sig i
at svømme uanset, hvor de
bor. Forslaget er af landstin-
gets formandsskab henvist til
skriftlig besvarelse.
- Indledningsvis vil jeg
give dig ret i, at det kunne
være ønskeligt, at alle børn og
unge i Grønland havde mulig-
hed for at lære at svømme.
Imidlertid er der, som du selv
beskriver, ikke mange mulig-
heder for at kunne give dette
tilbud i hvert fald i svømme-
haller, skriver landsstyremed-
lem for kultur, uddannelse og
kirke, Konrad Steenholdt, i sit
svar til Niels MåtåK.
- Anlæggelæse af såvel
udendørs som indendørs
svømmeånlæg er meget om-
kostningskrævende, ligesom
den daglige drift er meget dyr.
Som bekendt har landsstyret
valgt at prioritere anlæg og
renoveringer af skoler og
boliger samt anlæg af lan-
dingsbaner højest. Desuden er
det landsstyrets politik, at der
først skal findes midler til
minihaller/gymnasitksale i de
kommuner, hvor de ikke fin-
des i dag, inden der ydes støt-
te til svømmehaller, siger
Konrad Steenholdt, som kon-
kluderer, at der ikke vil være
mulighed for at yde tilskud
fra landskassen til anlæg af
svømmefaciliteter inden for
en overskuelig årække.
Kommunerne selv
At landskassen ikke har råd til
at yde tilskud til svømmefaci-
liteter bør dog ikke afholde
kommuner eller foreninger i
at undersøge alternative mu-
ligheder for finansiering af
svømmehaller, mener Konrad
Steenholdt.
-1 den forbindelse skal jeg
gøre opmærksom på, at Nuup
Kommunea har planer om
opførelse af en svømmehal
for egne midler samt sponsor-
bidrag og fordelagtige lån fra
Lokale- og Anlægsfonden,
skriver Konrad Steenholdt og
fortsætter:
- For de fleste kommuner er
det dog ikke økonomisk
muligt, hverken at anlægge
eller drive en svømmehal, og
derfor kan jeg kun opfordre til
at tænke utraditionelt, skriver
Konrad Steenholdt og kom-
mer med nogle alternative
forslag:
- Af utraditionelle metoder
kan der for eksempel peges
på, at der i byer og bygder,
hvor der findes egnede søer
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Genbekræftelse
AF BOLIGANSØGNINGER
eller elve, kan undervises i
svømning, såfremt dette sker
under betryggende forhold.
- Desuden kan der opfor-
dres til, at skolerne i forbin-
delse med studierejser til ud-
landet og Kangerlussuaq ind-
lægger svømmeundervisning
i programmet, mener Konrad
Steenholdt, Atassut.
Nalunnermik ilinniartitsinissamut allanik periarfissarsiortoqarsinnaavoq, naalakkersuisunut
ilaasortaq Konrad Steenholdt siunnersuuteqarpoq. Isumaqarpoq tatsini kuunnilu
nalunnermut ilinniartitsisoqarsinnaasoq, isumannaatsumik ingerlanneqarsinnaappat.
Tænk utraditionelt, foreslår landsstyremedlem Konrad Steenholdt i forbindelse med
unden’isning i svømning. Han mener selv, at det er kan undervises i svømning i søer og
elve, vel at mærke, hvis det sker under betryggende forhold.

Ifølge landstingsforordning om leje af boliger, skal
man være skrevet op på en boligventeliste for at få til-
delt en bolig. Personer, som er blevet skrevet op på
A/S Boligselskabet INI's boligventeliste eller ønske-
venteliste før 1. juli 1997 skal genbekræfte deres bo-
ligansøgninger, såfremt de ønsker at deres boligan-
søgninger fortsat skal være gældende.
Grønland bør hjemtage
Bemærk at der er to forskellige ventelister. En almin-
delig venteliste på ansøgninger om boliger og en ven-
teliste på ansøgninger om ønskeflytninger.
Genbekræftelsen skal ske senest den 31. oktober
1997.
gymnasierne
Hvis DU ER SKREVET OP PÅ BOUGVENTELISTEN/øNSKEVENTE-
LISTEN SKAL DU:
• Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten.
• Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og ind-
betale 100 kr.
• Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet, hen-
vende dig til filialkontoret.
•Meddele eventuelle adresseændringer m.m.
Du bibeholder dit nummer på ventelisten.
DU HAR MULIGHED FOR AT:
• Berostille din ansøgning.
• Blive skrevet op i flere byer.
• Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er fyldt
15 år.
•Søge yderligere oplysninger om boligansøgninger,
ventelister og bekræftelser på filialkontoret.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Kronik af Peter Colding-Jørgensen
DEN GYMNASIALE uddan-
nelse i Grønland er stadig
underlagt det danske under-
visningsministerium. Det er
et grønlandsk ønske, og den
vigtigste grund er, at det er
den letteste og billigste måde
at sikre, at en grønlandsk
eksamen uden videre er god-
kendt i Danmark. Det vil også
rent praktisk blive svært at få
tilstrækkeligt mange kvalifi-
cerede embedsmænd og fag-
konsulenter til at styre en
gymnasial uddannelse med
høje kvalitetskrav og mange
forskellige fag. Man kan ikke
som i Folkeskolen lade den
samme konsulent »styre«
mange fag, for hvis eksamen
skal kunne godkendes i Dan-
mark, skal lærerne have sam-
me faglige niveau som i Dan-
mark, og fagkonsulenternes
niveau skal helst være lidt
over den gennemsnitlige
lærers.
Alligevel taler meget for, at
Grønland bør finde en mulig-
hed for at overtage gymnasie-
sektoren. Det har Færøreme
gjort for mange år siden; men
de har det selvfølgelig lettere,
fordi det af sproglige grunde
er meget lettere for en færøsk
student at kvalificere sig til
studier i Danmark og Norden.
Men det er netop det danske
sprog i det grønlandske gym-
nasium, der er den vigtigste
grund til at tage sagen op
igen.
Alt for mange kommer
igennem en GU-uddannelse
uden at kunne tilstrækkeligt
med dansk til at studere effek-
tivt i Danmark eller Norden.
Det skyldes blandt andet, at
undervisningen i dansk fore-
går efter en dansk læseplan,
som går ud fra, at eleverne har
dansk som modersmål. Det
har selvfølgelig nogle af dem
- især i Nuuk. Men på lands-
plan spildes der mange res-
sourcer, og mange unge når
aldrig det uddannelsesniveau
de har evner til, fordi de ikke
på det rigtige tidspunkt får en
tilstrækkelig seriøs uddannel-
se i dansk som fremmeds-
prog.
DE FLESTE dansklærere er
danskere; men til dansk som
fremmedsprog er det ikke den
bedste løsning. Det er noget
helt andet at undervise i sit
modersmål end i et fremmed
sprog. De grønlandsktalende
gymnasieelever har brug for
dansklærere, der kan tage det
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN