Atuagagdliutit - 28.10.1997, Blaðsíða 18

18
Nr. 83 • 1997
vaO'c/f/at/t
------^-------------
GRØNLANDSPOSTEN
Nammineisulivinmssamik takorluuineq piviusullu
Allattoq, Markus E. Olsen, Pikialaarfik
Nunatta namminersulivinnis-
saanut suliniameq aqqutissiu-
usseqataaffigerusullugu pif-
fissami qaangiuttumi saq-
qummertartunut tapersiute-
qamissaq soqutiginalaanngi-
tsuunngilaq.
Ukiuni 18-ini namminer-
somerulersimanerput nammi-
nersulivinnissamut suliniar-
nermi sunniuteqaqataassappat
pissutsit ulluni makkunani
nalaatavut nalilersorluartari-
aqarsoraakka, soorlu nukissi-
uteqarnikkut, atuartitaanik-
kut, peqqinnissakkullu atuk-
kavut eqqarsaatigalugit pis-
sutsinik pissusiviusunik aal-
laaveqarluta inuttut inuiaqati-
giittullu imminut - avatitsin-
nut naapertuuttumik qiviaq-
qaartariaqamerput pillugu.
Aallarniutitut nassuiaat:
Ukiuni kingullemi marlunni
namminersulivinnissaq pillu-
gu pisortatigoornerusumik
inuiaat akomannit saqqum-
mertoqarluni oqallittoqaleq-
qaarmat taassuma kingorna
namminersulivinnissamik su-
liniaqatigiit pisortatigoortu-
mik saqqummersut marluup-
put: Sisimiuniit »Pikialaarfik«,
Nuummiit »Nammineq«.
Suna pillugu suliniaqatigiit
taakku immikkut saqqum-
mersimanerat aallamiutigalu-
gu pileqqaamerisa pissutaat
erseqqissaqqaartariaqarpoq.
Namminersulivinnissamik
oqallinneq pisortatigoortumik
inatsisartutigoorlugu suliniu-
tigineqamissaa lA-miit saq-
qummiunneqaqqaarmat naa-
lakkersuisooqatigiit Siumut
Atassullu piffissaannginne-
rarlugu tunuartiterput; ki-
ngornali - sukkut tamanna
oqaasiinnartigut Siumukkor-
miut malartaatsortaat nammi-
nersulivinnissamut tinner-
saaqataalermata - aatsaat, taa-
mani naalakkersuisut siulit-
taasorisaat »nipilersoqataaler-
poq« apeqqutaatiinnartarlugu
anorip erfalasoq sumut sam-
mivilertarneraa. Taamanik-
kulli naalakkersuisoqatigiit
namminersulivinnissaq piffis-
saannginnerarmassuk inuit
namminneq piumassusertik
naapertorlugu ataatsimoorfi-
gissaminnik suliniaqatigiin-
nik pilersitsipput. Taava ape-
risa; sooq immikkut sulinia-
qatigiiffiliortoqartariaqarsima
va? Partiip iluani ataatsimut
namminersulivinnissaq oqal-
lisigalugu eqqartuisoqarsi-
naasimannginnerami? Aap,
allaat apeqqut tamanna pillu-
gu partiip iluani avissaartuut-
toqartariaqalersimavoq.
Parti i ilaasortaminut atta-
veerussimanerpa, ilaasortal-
luunniit sunniuteqarumaarne-
rat suusupagineqarsimanerpa
(qinikkat kisimik isumalluu-
taagamik)? Aap, tappiitsut
isaat siumut takunnissinnaan-
ngimmata, tusilartullu siutaat
tusaasinnaanngimmata - siu-
mut noqqaasutut nukitik atu-
lussinnarumanagit ataatsi-
moorfissaminnik pioreersut
avataatigut pilersitsipput.
Soorlu taava takorlooriga -
pinngortitami puilasoq sarfar-
lu pikialaartuartoq atomeqar-
usulluni piusoq piunngitsutut
isigalugu sikumik qallersima-
gaallusooq, soorlu inuk
»system«-imi pioreersumi
iluaqutaarusuttoq atornagu
matoorniaraallusooq. Soorlu
taava aatsaat paasilluarsin-
naaleriga nunatsinni sooq taa-
ma imminortoqartartigisoq.
Inuiattut nunatsinni tassa
taama anersaakkut piitsuuti-
gilersimanerpugut? Allaat nu-
narput inuillu tamakkiisumik
- isumalluutitut pisuussutitul-
lu atorlugit siumukarneq ilik-
karsimanagu? Soorlu - uppe-
risap, parteeqamerup, inuutis-
sarsiornerup, erfalasoqarne-
rup, kiisalu oqaatsit tungaa-
tigut (kalaallisut qallunaatut)
ullutsinni marluinnut avissi-
manerput ersiutaasoq - tamat-
ta assigiinngitsumik ingerlaa-
seqalersimanitsinnut. Misigi-
lersaraarput suut tamarmik
marloriaammik ingerlasut;
KNR radioaviisi, aviisit, al-
lafftssomeq il.il. sammisaq
ataaseq pillugu piffissap ini-
tussutsillu tungaatigut (avii-
sit) piffissarujussuaq akisu-
nerpaarlu atorlugu ingerlatse-
riaaseqalersimalluta. Pissutis-
saqarpa?
Tamakku tamaasa qaffa-
kaalersillugit eqqaavara qa-
nga 1930-kkunni aataga Sii-
muut (Simon Olsen) landsrå-
demi ataatsimiitillutik ima
oqaaseqarsimasoq issuassal-
lugu: Kalaalerooq qallunaarlu
ima assigiinngitsigaat, soorlu-
gooq orsoq imermut akule-
russinnaanngitsoq. Qallu-
naarooq qallunaajujuassaaq
kalaalerlu kalaaliujuassalluni.
Taamaammat isumaqarpu-
nga; inuiattut ataasiusutut aat-
saat ingerlaqqissinnaasugut
paaseqatigiiffigisinnaasatsin-
nik ataatsimoorussaqalerutta -
tassalu oqaatsivut; taakkulu
kisiisa atorlugit maannamiit
ingerlatseriaaseqalertariaqar-
pugut - nunat allamiut oqaasi-
inik ilinniameq innarlinngik-
kaluarlugu (tamatumuuna
Amnesty Internationai aatsaat
tapersersuissagaluaq, pisin-
naatitaaffigut pillugit).
Ullumikkut kalaaleq qallu-
naatut ingerlariaaseqartinni-
arsaraarput, qallunaarlu ka-
laallisut ingerlariaaseqartinni-
arsaralugu. Tassa pissutsit
imminnut naapertuutinngillu-
innartut politikkikkut akule-
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder
søger
2 Fuldmægtige (AC) til energiopgaver
Direktoratet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked og
Offentlige Arbejder søger 2 AC-fuldmægtige til sektoren
for Offentlige Arbejder.
Arbejdsopgaver
Sektionen er under opbygning efter ny sammensætning af
Landsstyreområder. Opgaverne omfatter lovgivning for
gas-, vand- og elmyndighed og forsyningslovgivning for
energi og vand. Endvidere er der ansvar for den overord-
nede administration, planlægning og bevillingsmæssige
styring af energi- og vandforsyning samt værftsindustri.
Sektionen har det overordnede budgetansvar for de net-
tostyrede virksomheder Nukissiorfiit/ Grønlands energi-
forsyning og Amutsiviit/Grønlands værfter. Medarbejder-
ne skal sikre landsstyremedlemmet høj service, så han kan
varetage sit ansvar for opgaverne. Målet er tillige at tage
initiativer til analyser og tværdirektorale samarbejder
indenfor områdets aktuelle muligheder både på kort og på
langt sigt.
Kvalifikationer
I et nært team og i en sektion under opbygning er der kun
få rutineopgaver. Stillingerne ønskes besat med personer
med en samfundsvidenskabelig baggrund (jurist, polit, sci-
ent. pol, soc. el. lign.) eller med en ingeniør eller teknisk
baggrund. Stillingerne skal udfyldes af mennesker, der har
lyst til og evne til at formulere sig skriftligt, og som har
mod på at tilegne sig viden på fagområder, der ikke direk-
te er del af vedkommendes uddannelse. Stillingerne er pla-
ceret i den overordnede offentlige forvaltning med stor
nærhed til landets politiske organer. Samtidigt er der lige
så stor kontaktflade til virksomheder, organisationer og
borgere i almindelighed. Stillingerne skal udfyldes af per-
soner, der er samarbejdsvillige, servicemindede og parate
til at kunne løbe stærkt, når arbejdsopgaverne skal udføres
hurtigt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratræ-
delsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på til-
trædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberet-
tigede organisation.
Der kan anvises bolig (evt. møbleret bolig) for hvilken, der
betales efter gældende regler.
Yderligere oplysninger
Flere oplysninger kan indhentes hos kommitteret Mar-
grethe Sørensen, tlf. 00299-323000 lokal 4370.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse samt evt. referencer skal være direktoratet i
hænde senest den 24. november 1997.
Ansøgninger bør fremsendes som A-post, evt. også pr. fax
00299-324547.
Ansøgningen mærkes EN-9701 og sendes til:
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Anliggender,
Arbejdsmarked og offentlige arbejder
Postboks 260 • 3900 Nuuk
Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder varetager den overordnede centrale administration af
det grønlandske socialvæsen, ledighedsbekæmpende initiativer samt offentlig energi- og vandforsyning og værftsindustri. I samar-
bejde med energiområdets forskellige aktører er det målet, at skabe baggrund for økonomisering og besparelser i energiforbruget,
reducere energiforsyningens og vandforsyningens sårbarhed og effektivisere produktions- og forsyningssystemet. Direktoratets mål-
sætning er at understøtte de samfundsejede virksomheders opgaver med at sikre beskæftigelse og skabe ens service- og levevilkår
overalt i landets mange byer og bygder.
Grønlands Hjemmestyres politiske struktur består af et folkevalgt Landsting, som udpeger et Landsstyre, bestående af 7 Landsstyre-
medlemmer. Hvert Landsstyremedlem står i spidsen for et Landsstyreområde, der kan have et eller flere direktorater.
rutsinniarsaraagut oqaluttua-
risaanerup pissutsillu pisartut
erserseriigaat uniorluinnarlu-
git!
Ullumikkut killiffipput su-
mik peqquteqarpa? Qinigaa-
nissamik? Qallunaanit isu-
malluutitaqartuaannamissamik?
Affamik kalaaleqameranik -
qallunaaqameranik? Aamma
taava sooq affarmik taasar-
pagut? Inuttut nammineq
inissittannginnerpugut - soor-
lu peqatitsinnut paasilluarsin-
naanerusatsinnullu qanillat-
torluta? Paatsuungasunik
paatsiveerusimaartunillu per-
ortitsisimagutta uagut nam-
mineq perorsaasutut tamanna
pilersitarisimassavarput »or-
soq imerlu« akulerussinnaan-
ngitsut pinngussatut ikkati-
giinnalersimagutsigit (pe-
rusussuseq maliinnarlugu)?
Inuit 60-ikkunni Beatles-
ikkut erinarsuusiaattut (Now-
here man) kinaassusilikkat -
soorlu sumiuussuseqanngit-
suusaat sorlaqarfeqanngit-
suusaallu - malittuassanerpa-
gut?
Naagga! Inuk nunaminut -
tulluartoq, naleqqussarsima-
soq, pissutsillu avatangiisini
naapertorlugit sorlanitsitaq
pilersittariaqarparput - nuna
inuisa namminneq atorlugu
siumukartitaat qulakkiissa-
gutsigu. Taamaammat, nam-
minersulivinnissamik sulini-
arnerup ullumikkut killiffia
naapertorlugu sorlanitsitaq
pilersittariaqarparput - nuna
inuisa nammineq atorlugu
siumukartitaat qulakkiissa-
gutsigu. Taamaammat, nam-
minersulivinnissamik, sulini-
arnerup ullumikkut killiffia
naapertorlugu pisariaqalin-
nginnerpa Namminersorne-
rullutik Oqartussat - kiisalu,
partiit pioreersut iluanni nam-
minersulivinnissamik sulini-
arneq ataatsimoorussaane-
rusumik suliniutigissallugu?
SIK-mi siulittaasoq Jess G.
Berthelsen immikkut nammi-
nersulivinnissaq pillugu arla-
leriarluni saqqummiussaqar-
tarpoq, soorlu nunatta illo-
qarfeqamermigut nunaqarfe-
qarnermigullu pilersaarusior-
luagaanerusumik aaqqissuul-
luagaanerusumillu ineriartor-
tinnissaa aallaavigalugu, ajo-
raluartumik uggomaraluartu-
Ernianut allannguutit
GrønlandsBANK-ip 13. oktober 1997 aallamerfigalu-
gu inuinnaat inuutissarsiortullu uninngasuutaasa
taarsigassarsiaasalu emiaat allanngortippai.
Uninngåsuutit:
Uninngasuutit ukiumut emiaat 0,25% tikillu-
gu qaffanneqarput.
Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut
emiaat allanngortinneqanngillat.
Taarsigassarsiat:
Taarsigassarsiat akiligassallu ukiumut emiaat
0,25% tikillugu qaffanneqarput.
Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigassar-
siallu pineqartut emiaat allangorartuummata, taamalu
qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit allanngortin-
neqarsinnaallutik.
Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup immikkoorto-
qarfii paasiniaavigineqarsinnaapput.
Renteændring
GrønlandsBANKEN har med virkning fra den 13. okto-
ber 1997 ændret rentesatser på ind- og udlånskonti til
privat- og erhvervskunder.
Indlån:
Indlånsrentesatser forhøjes med 0,25% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres dog
ikke.
Udlån:
Rentesatser på lån og kreditter forhøjes med
0,25% p.a.
Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlånssatser er
variable og således til enhver tid kan ændres af banken.
Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere informa-
tion om de nye satser.
I
GrønlandsBANKEN