Atuagagdliutit - 28.10.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 83 • 1997
Hans Lynge-
kunst på to
nye frimærker
Grønlands Postvæsen har planlagt et
flot frimærkeprogram for næste ar
NUUK(KK) - Der tegner sig
et flot frimærkeprogram for
1998.
Grønlands Postvæsen har
til næste år planlagt at udsen-
de 16 frimærker, to miniark,
to frimærkehæfter, et sorttryk,
en souvenirmappe og en års-
mappe fordelt over fire udgi-
velsesdage i februar, maj,
august og november 1998.
Arets første udgivelser den
5. februar afslutter tegneren
Jens Rosings store serie med
hvalerne i de grønlandske
farvande.
De seks hvaler, som bliver
motiverne på de nye frimær-
ker, er marsvinet, hvidnæsen,
grindehvalen, døglingen, hvid-
skævingen og nordkaperen.
De seks nye frimærker bli-
ver også samlet i et hvalmini-
ark - det tredie af den slags.
- Grønlands Postvæsen
fremstiller derefter en særlig
hvalbog, som indeholder alle
udgivelser i denne serie, pak-
ket ind i smukke illustratio-
ner, spændende historier og
beskrivelser, fortæller salgs-
og markeringschef Anders
Læsøe.
Samlernes eget valg
Frimærkesamlerne over hele
verden spiller en væsentlig
rolle hos Grønlands Postvæ-
sen, og det var derfor naturlig
i 1996 at inddrage filatelister-
ne i planlægningen af en af de
kommende udgivelser.
Ved afstemningen »Sam-
lernes eget frimærke« pegede
de fleste frimærkesamlere på
temaet »Historie«, og et nye
frimærke udkommer også den
5. februar.
Grønlands Postvæsen har
valgt et af de mest afgørende
historiske perioder i Grønlands
historie: Årtiet 1950’eme med
alle dens omvæltninger.
Motivet bliver et stålstik
med de to første grønlandske
folketingsmedlemmer efter
grundlovsændringen i 1953,
Augu Lynge og Frederik
Lynge, stående sammen i Fol-
ketinget.
Aka Høegh - igen
Næste store udgivelsesdag for
Grønlands Postvæsen bliver
den 30. maj.
Grønland deltager i det
europæiske postsamarbejde,
og Europamærket 1998 har
overalt i de deltagende lande
temaet »Nationale begivenhe-
der«.
Grønlands Postvæsen har
på to frimærker som sit tema
valgt at markere Børnenes
Dag, der fejres over hele
Grønland den 1. juni.
Hvert år plejer Grønlands
Postvæsen at udgive et fri-
mærke med en tillægsværdi
på 50 ører, hvor overskuddet
går til en god sag.
Frimærket med overprisen i
1998 støtter De grønlandske
kvindeforeningers Sammen-
slutning, der yder en stor ind-
sats for at forbedre kvinders
vilkår i Grønland. Frimærket
udkommer også som et mini-
ark.
Kunstneren bliver Aka
Høegh fra Qaqortoq, der har
tegnet flere smukke frimær-
ker til Grønlands Postvæsen.
Kunsten stiger
Den 20. august 1998 udsen-
der Grønlands Postvæsen to
frimærker i den flotte kunst-
serie, som med så stort held
blev startet her i år med to fri-
mærker med motiver, hentet
hos maleren Åge Gitz-Johan-
sen.
Til næste år vil de to kunst-
frimærker rumme to værker
af multikunstneren Hans Lyn-
ge.
Grønlands Postvæsen har
haft rig lejlighed til at vurdere
Hans Lynges brede kunstneri-
ske indsats på den stor udstil-
ling i kulturhuset Katuaq i
Nuuk hen over denne som-
mer.
Hans Lynges frimærker vil
i lighed med kunstserien i år
høre til i den dyre ende af ska-
laen med værdier på 11 og 25
kroner.
Sammen med de andre nor-
diske lande bliver der ligele-
des den 20. august udsendt to
Norden-frimærker, og i 1998
vil temaet være »Søfart«. Det
sker i et år, som FN-organisa-
tionen UNESCO har udråbt
til »Havets År«.
Grønlands Postvæsen ud-
sender to frimærker med det-
te tema og benytter samtidig
lejligheden til at udsende et
nyt frimærkehæfte.
Så er det jul igen
Frimærkeåret 1998 bliver tra-
ditionen tro afsluttet i novem-
ber med to julefrimærker,
som også bliver samlet i et
j ulefrimærkehæfte.
En årsmappe til 122,25
kroner med samtlige udgivel-
ser i 1998 sætter et effektfuldt
punktum for et begivenheds-
rigt frimærke-år.
Samme dag udkommer for
øvrigt et sorttryk til 15 kroner
til støtte for verdensudstilin-
gen HAFNIA 2001.
Grønlands Postvæsen plan-
lægger at udsende i alt tre af
disse sorttryk uden postal
værdi, men med stor samler-
værdi - i 1996, 1998 og 2000.
Overskuddet går til den sto-
re frimærkeudstilling HAF-
NIA 2001, hvor også Grøn-
lands Postvæsen vil finde sin
naturlige plads.
Kalaallit Allakkeriviat august 1998-imi frimærkinik marlun-
nik saqqummersitsissaaq, eqqumiitsuliortup tamatigoortup
Hans Lyngep kusanartuliaasa ilaannik assiliartallit. Fri-
mærkinut marlunnut assiliartassanik isumassarsiornissamut
periarfissaqarluarpoq, aasaq naallugu Hans Lynge pillugu
Nuummi Katuami saqqummersitsisoqarneranit.
Grønlands Postvæsen udsender i august 1998 to frimærker,
hvis motiv er hentet blandt multikunstneren Hans Lynges
mange værker. Der har været rig lejlighed til at hente
inspiration til disse to nye frimærker på den store Hans
Lynge-udstilling i kulturhuset Katuaq i Nuuk sommeren
over.
Hans Lynge-p kusanartuliai frimærkini
Kalaallit Allakkeriviat aappaagu kusanartunik frimærkiliussapput
NUUK(KK) - 1998-imut fri-
mærkit kusanartut saqqum-
mersinneqassapput.
Kalaallit allakkeriviat aap-
paagumut frimærkit 16-it
saqqummersilersaarpai, ataat-
simoortut mikisut marluk,
quppersakkat marluk, pisoq-
qat assilisat ataatsit, tammaju-
itsussiat kiisalu ukiumoortu-
mik katersat, sisamanik saq-
qummersivissaqarluni, febru-
ar, maj, august aamma no-
vember 1998.
5. februar ukiumut saq-
qummersitami siullermi Jens
Rosingip arfernik nunatta
imartaaniittunik assiliartaler-
sugai naggasemeqassapput.
Frimærkini nutaani arferit
arfinillit assiliartaasussat tas-
saapput niisa, aarluarsuk,
anarnaq, aarluarsuk (alla)
aamma nordkaperen.
Frimærkit nutaat arfinillit a-
taatsimut katersomeqassapput
- katersukkat pingajussaat.
- Tamatuma kingoma Ka-
Ilinniamertuunngomiarfiit Kalaallit
Nunaata ingerlatilertariaqarpai
Allaaserinnittoq Peter Colding-Jørgensen
KALAALLIT NUNAANNI
ilinniamertuunngomiarfiit su-
li qallunaat ilinniartitaanermut
ministeriaqarfimmut atapput.
Kalaallit tamanna kissaati-
gaat, peqqutaasunullu pi-
ngaamersaasvoq, qulakkeer-
niameqarmat kalaallit soraa-
rummeertamerat imaalitsiaan-
naq Danmarkimi akuerineqar-
sinnaasoq ajomaannerpaam-
mat akikinnerpaallunilu.
Ajomakusuussaarlumi ilinni-
arnertuunngorniarnermi pit-
saassutsimut piumasaqaatit
sakkortuut sammisallu assi-
giinngitsut amerlasuut naam-
massiniarlugit atorfillit sam-
misanullu siunnersortit pigin-
naasaqarluartut pissarsiarinis-
saat ajomakusuussammat.
Meeqqat atuarfiattut iliorluni
siunnersortip ataatsip sammi-
sat amerlasuut »aqussinnaan-
ngilai«, soraarummeemermi
Danmarkimi akuerineqassap-
pat ilinniartitsisut Danmarki-
misut sammisamikkut assi-
nganik piginnaasaqartariaqar-
put, sammisanullu siunnersor-
tit piginnaasaat ilinniartitsisu-
nut nalinginnaasunut naleqqi-
ullugit pitsaanerulaartariaqar-
mata.
Taamaakkaluaq pissutsit
arlallit peqqutaallutik Kalaal-
lit Nunaat periarfissarsiortari-
aqarpoq ilinniamertuunngor-
niamerup ingerlatilernissaa.
Ukiorpaaluit matuma sioma
Savalimmiut taamaaliorput;
soorunami tamatumunnga a-
jomaanneruvoq, oqaatsit aal-
laavii tunngavigalugit sava-
limmiuni ilinniarnertuun-
ngomiat Danmarkimi nunani-
lu avannarlemi ilinniaqqin-
nissaminnut piginnaassuse-
qarnermikkut ajornaanneru-
titsimmata. Kalaallit ilinniar-
nertuunngomiarfianni qallu-
naat oqaasii peqqutaapput,
tamatuma oqallisigeqqilemis-
saannut tunngavissani pi-
ngaamersaapput.
Ilinniarnertuunngortut a-
merlavallaartut naammassi-
nerminni qallunaatut pigin-
naasakittarput Danmarkimi
imaluunniit Nunani avannar-
lerni ilinniaqqinnissaminnut
naammanngitsunik. Ilaatigut
peqqutaavoq qallunaatut ilin-
niartitaaneq ingerlanneqartar-
mat qallunaat ilinniamissa-
mut pilersaarutaat naapertor-
lugu, soorlu aallaavigineqar-
tarluni ilinniartut qallunaatut
oqaatsit oqaasivigigaat. Soo-
runami ilaat taamaapput - pi-
ngaartumik Nuummi. Nunali
tamaat isigalugu nukippassuit
atulussinnameqartarput, inuu-
suttullu amerlasuut piginnaa-
saminnut naleqquttunik ilin-
niarnerminni angusaqartan-
ngillat, peqqutigalugu piffis-
saagallartillugu pimoorussa-
mik qallunaatut naammattu-
mik ilinniartinneqartanngin-
namik takomartat oqaasiitut
isigineqarlutik.
QALLUNAATUT ilinniarti-
tsisut amerlanersaat qallunaa-
jupput; qallunaalli oqaasii ta-
komartat oqaasiitut ilinniartit-
sissutiginiaraanni aaqqiissut
tamanna pitsaanerpaanngilaq.
Allarluinnaavoq nammineq
oqaaserisanik ilinniartitsineq
takomartat oqaasiinut ilinni-
artitsinermut naleqqiullugu.
Ilinniarnertuunngorniat ka-
laallisut oqaluttut kalaallisut
oqalunneq aallaavigalugu
qallunaatut ilinniartitsisinnaa-
sut pisariaqartippaat, taamaa-
lilluni takomartat oqaasiinik
ilinniartitsivittoqarsinnaas-
sammat. Taamatuttaa tuluit
oqaasii ipput (qallunaat oqaa-
siisut pingaartigingajattut).
Ilinniartut kalaallisut oqaasil-
lit ataatsimut isigalugu ilinni-
arsinnaanermut piukkunnar-
nerat annertusineqamissaan-
nut Kalaallit Nunaat nuki-
ngernartumik pisariaqartitsi-
voq, pisariaqarporlu qallunaat
oqaasiisa sakkussatut iluaqu-
taasutut atomissaannut ilinni-
artinneqamissaat, aamma
paasiniaruminaatsunik paasi-
niaasarnissaminnut. Qallu-
naat oqaasii takomartat oqaa-
siisut ilinniarunikkit ataatsaat
tamakku ilikkarsinnaavaat.
Isuma tamanna maannak-
korpiaq Ilinniartitaanermut
Ministeriaqarfiani Ilinniar-
nertuunngorniarnermut im-
mikkoortortamit taperseme-
qanngilaq. Ilinniartitaaneq
»qallunaatut« ingerlanneqar-
tuassatillugu, tassa qallunaat
akuerisaattut, kiisalu qallu-
naat ilinniartitaanermut mini-
stereqarfimmut atatillug, qal-
lunaat oqaasiinik ilinniartit-
sineq oqaasivittut ingerlanne-
qarusuppoq. Imaassinnaavor-
lu emumassutigineqarpoq o-
qaatsitigut ikinnerussuteqar-
tut Danmarkimi ilinniamer-
tuunngomiarfmni taama assi-
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER