Atuagagdliutit - 28.10.1997, Blaðsíða 13

Nr. 83 • 1997
13
7^^aCLp^ap'c/é/'a É/Yf
GRØNLANDSPOSTEN
Kikkut tamaasa
nalunnartatfis-
saqa rtinn issaann ut
landskarsi
akissaqanngilaq.
Tasernili kuunnilu
nalunnermut
ilinniartitsisoqarsi
nnaavoq,
kultureqamennut,
ilinniartitaanermut
ilageeqarnermullu
naalakkersuisoq
Konrad
Steenholdt,
Atassut,
siunnersuuteqarpaq.
Landskassen har
ikke råd til at
finansiere
svømmefaciliteter
for alle. Men man
kan undervise i
svømning i egnede
søer eller elve,
foreslår
landsstyremedlem
for kultur,
undervisning og
kirke, Konrad
Steenholdt,
Atassut.
Nalussinnaanissaq
Naalakkersuisunut ilaasortap Konrad Steenholdtip
inatsisartuni ilaasortaq Niels Måtåx nassuiaappaa,
landskarsip innuttaasut naluttarfinni
ilinniartinnissaannut akissaqartinngikkai
NUUK(LRH) - Inatsisartuni
ilaasortaq Niels MåtåK, Siu-
mut, siunnersuuteqarpoq i-
nuusuttut sumiluunniit naju-
gaqaraluarunik nalunnermut
ilinniamissamut periariarfis-
saqartariaqartut. Inatsisartut
siulittaasoqarfiata siunnersuut
allakkatigut akineqarnissaa
innersuussutigaat.
- Isumaqatigaakkit kissaati-
ginarmat Nunatsinni meeqqat
inuusuttullu nalunnermut ilin-
niarnissamut periarfissaqar-
sinnaanerat. Taamaattorli
soorlu allartutit periarfissa-
qarpallaanngila, pingaartu-
mik naluttarfinni, kultureqar-
nermut, ilinniartitaanermut
ilageeqarnermullu naalakker-
suisoq Konrad Steenholdt
Niels MåtåK-mut akissuteqar-
nermini allappoq.
- Silami illumilu naluttarfi-
liornerit akisoorujussuupput,
ingerlatsinerlu taamatut aki-
soqaluni. Naluneqanngitsutut
naalakkersuisut atuarfinnik
inissianik sanaartomissaq nu-
tarterinissalu pingaartinerua-
at, kiisalu mittarfiliortitemis-
sat. Naalakkersuisuttaaq poli-
tikkeraat kommunit ullumik-
kut timersortarfeeraqanngit-
sut eqaarsaartarfeqanngitsullu
aningaasassarsioqqaarneqas-
sapput, naluttarfiliornerit ta-
piiffiginnginnerini, Konrad
Steenholdt oqarpoq, naggasii-
vorlu ukiuni qaninnemi nalut-
tarfiliomissanut landskarsi ta-
piissuteqarsinnaanngikkallar-
toq.
Kommunit namminneq
Naluttarfiliomissanulli lands-
karsip tapiisinnaannginnera
kommunit peqatigiiffiillu mi-
sissuinaveersaartissanngilai
naluttarfiliomissanut arlaati-
gut aningaasalersuinissamut
periarfissarsiornissaannut,
Konrad Steenholdt isumaqar-
poq.
- Tamatumunnga atatillugu
eqqaassavara Nuup Kommu-
nea naluttarfiliornialersaar-
mat nammineq akilersukka-
minik kiisalu tapiissuteqarfi-
gineqarluni aamma Illulior-
nissamut Sanaartomissamullu
Aningaasaateqarfimmit pit-
saasunik taarsigassarsinikkut,
Konrad Steenholdt allappoq
nangillunilu:
- Kommunit amerlanerit
naluttarfiliortitsinissaq taas-
suminngaluunniit ingerlatsi-
nissamut akissaqanngillat,
taamaattumik kaammattuis-
saanga allatut periarfissarsiu-
eqqullunga, Konrad Steen-
holdt allappoq, periarfissallu
allat siunnersuutigalugit:
- Periarfissat allat tassaasin-
naapput illoqarfinni nunaqar-
finnilu taseqartuni kooqartu-
niluunniit nalunnermut ilinni-
artitsisoqarsinnaammat, isu-
mannaatsumik ingerlanneqar-
sinnaappat.
- Kaammattuutigineqarsin-
naavortaaq atuarfiit nunanut
allanut Kangerlussuarmul-
luunniit paasisassarsiorlutik
angalanerini nalunnermik
ilinniartitsineq pilersaarutinut
ilanngunneqarsinnaammat,
Konrad Steenholdt, Atassut
isumaqarpoq.
Radioavis over
telefonen
NUUK - Landstingsmed-
lem Evald Brønlund, IA,
mener, at der bør åbnes
mulighed for at lytte til
radioavisen pr. telefon.
- På grund af andre gøre-
mål lytter vi ikke altid til
udsendelserne i radioen -
blandt andet aktuelle
emner. Derfor foreslår jeg,
at der åbnes mulighed for at
man kan komme til at lytte
til radioavisen over telefo-
nen, siger Evald Brønlund
og gør klart, at lytteren
selvfølgelig selv skal betale
telefonregningen.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt, Atassut, har
henvendt sig både til KNR
og Tele Greenland for at
høre om mulighederne for
at lytte til radioavisen over
telefonen.
- KNR foreslår, at man
som en begyndelse pr. tele-
fon tilbyder abonnenterne
»Nyheder fra Grønland«,
som er en sammenskrevet
og koncentretet udgave af
døgnets nyheder i radioavi-
sen, siger Konrad Steen-
holdt, som også oplyser, at
der skal flere undersøgelser
til, før han kan sige, hvilken
form, der kunne blive tale
om.
- Direktoratet for kultur,
uddannelse og kirke vil
gerne medvirke til at under-
søge mulighederne for at
forslaget kan iværksættes,
siger Konrad Steenholdt.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Inissarsiorluni
ALLATSISSIMANERMIK
UPPERNARSAAQQINNEQ
Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussu-
taat malillugu, inimik tunineqassagaanni inissarsior-
luni utaqqisutut allatsissimasariaqarpoq.
grønlandske sprog som
udgangspunkt, så der bliver
tale om egentlig fremmeds-
progsundervisning. Det sam-
me gælder engelsk (som er
næsten lige så vigtigt som
dansk). Grønland har et akut
behov for at højne den gene-
relle studieegnethed hos de
grønlandsktalende studenter,
og så er det nødvendigt, at de
lærer at bruge sproget dansk
som et effektivt værktøj, også
til problemanalyse. Det lærer
de kun ved undervisning i
dansk som fremmedsprog.
Denne ide er der ikke for
tiden tilslutning til i Under-
visningsministeriets Gymna-
sieafdeling. Så længe det skal
være en »dansk« uddannelse,
det vil sige med (automatisk)
dansk godkendelse og under
det danske undervisningsmi-
nisterium, vil man have dansk
på modersmålsniveau. Måske
er man også bekymret for, at
sproglige mindretal skal finde
på at kræve lignende ordnin-
ger på gymnasierne i Dan-
mark. På den anden side vil
jeg tro, at der i undervisnings-
ministeriets gymnasieafde-
ling er både vilje og lyst til at
hjælpe med at opbygge et
selvstændigt grønlandsk
gymnasium, hvis Grønland
ønsker det.
PROBLEMET bliver at få
uddannet tilstrækkeligt med
kvalificerede lærere. Det bed-
ste bliver nok at oprette et nyt
institut ved Ilisimatusarfik,
hvor grønlandske studerende
kan uddanne sig til frem-
medsprogslærere i gymnasi-
erne. Det vil være naturligt at
oprette et Institut for Frem-
medsprog med hovedvægt på
dansk og engelsk i nært sam-
arbejde med modersmålsin-
stituttet, det vil sige Institut
for Grønlandsk. Forhåbentlig
kan man inden alt for længe i
alle tre fag have grønlandsk-
talende lærere.
Samarbejde med Institut
for Grønlandsk er godt af fle-
re grunde. For det første kan
den almene sprogteori være
fælles, og en sammenlignen-
de behandling af de tre sprog
vil være en fordel for alle stu-
derende. For det andet foregår
der allerede nu både teoretisk
og praktisk arbejde med
fremmedsprogsundervisning
ved Institut for Grønlandsk.
Og en cand.mag. eksamen i
grønlandsk og enten dansk
eller engelsk vil være meget
værd på arbejdsmarkedet. Og
ikke kun på gymnasier og
sprogskoler.
Hvis vi vil have flere stu-
denter, der er rustet til videre-
gående uddannelser, altså et
højere gennemsnitligt niveau
på gymnasierne, er det i første
række sprogundervisningen
der skal styrkes. Bedre sprog-
kundskaber er allerede mens
man går på gymnasiet vejen
til bedre resultater i andre fag,
for eksempel matematik. Men
det kræver uddannelse af
sproglærere, der taler grøn-
landsk eller i hvert fald har et
grundigt kendskab til sproget.
De to mål forudsætter gensi-
digt hinanden; men det gæl-
der jo næsten alt nyt i Grøn-
land, at man må trække sig
selv op ved hårene. Forbere-
delsen af et Institut for Frem-
medsprog ved Ilisimatusarfik
må derfor ske samtidig med at
gymnasierne hjemtages og
læseplanerne i dansk og
engelsk tilpasses den sprogli-
ge situation i Grønland.
Grønland bør tage skridt til
at løsrive de gymnasiale
uddannelser fra Danmark, så
sprogfagene kan få læsepla-
ner, der er tilpasset den reelle
sproglige situation i Grøn-
land. Det vil højne det gene-
relle studieniveau, fordi man-
ge velbegavede grønlandskta-
lende elever i dag ikke får det
fulde udbytte af gymnasiet.
Det vil selvfølgelig koste pen-
ge, blandt andet til at oprette
uddannelser i dansk og
engelsk som fremmedsprog i
Grønland, dvs på Ilisimatus-
arfik, men også til at admini-
strere gymnasierne. Udvik-
ling af gymnasieskolen og
udvikling af de videregående
uddannelser forudsætter gen-
sidigt hinanden, og det må
derfor ske som en samlet ind-
sats. Det første skridt må
være at forhandle sig frem til
en gradvis frigørelse af de
grønlandske gymnasiale
uddannelser fra Danmark.
Inuit inissarsiorlutik utaqqisutut imaluunniit nuunnis-
saq kissaatigalugu, julip aallaqqaataa 1997 tikillugu,
A/S Inissiaatileqatigiiffik lNI-p immikkoortortaqarfia-
ni allatsissimasut, inissarsiornertik atuutsiinnarniaru-
nikku inissarsiornerminnik uppernarsaaqqittussan-
ngorput.
Malugiuk initaarniarluni utaqqisutut allattuiffiit assi-
giinngitsut marluummata. Tassa initaarniarluni qin-
nuteqaatinut utaqqisunik allattuiffik kiisalu nuunnis-
samik kissaateqarlutik qinnuteqartunut allattuiffik.
Uppernarsaaqqinneq kingusinnerpaamik oktoberip
31-iani 1997 pissaaq.
Inissarsiorlutit utaqqissutut/nuunnissamik kissaate-
QARLUTIT ALLATSISSIMAGUIT:
• Utaqqisutut allatsissimaannarnissat uppernarsaq-
qissavat.
• Allagartaq akiliinermi atugassaq atorlugu 100 kr-
imik akiliissaatit.
• Allagartaq tigusimanngikkukku immikkoortorta-
qarfimmut saaffiginnissaatit.
• Allamut nuussimaguit paasissutissallu allanngorsi-
mappata nalunaarutigissavatit.
Allannguutit nalunaarutiginerat utaqqisutut allattuif-
fimmi normorisamut sunniuteqassaanngillat.
Periarfissaqarputit:
• Inimik tunineqarnissat kinguartikkallassallugu.
• Illoqarfinni arlalinni allatsinnissannut.
• 15-ileereersimaguit inissarsiortutut allatsissallutit.
• Immikkoortortaqarfimmi inissarsiornermut, utaqqi-
sutut allatsissimaffimmut uppernarsaaqqinnermul-
lu tunngassutilinnik paasiniaasinnaavutit.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI