Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 87 • 1997
....... "1? .■ ■■ ...........
GRØNLANDSPOSTEN
Busdirektørip emera sakkunik
paffequtmillu allaffimmit tuniniaasoq
Nuup Bussiini sulisut ajornarsaartut inukkulliinikkut peersinneqartartut
NUUK(JB) - Ilisimagaluarlu-
gu oqaaseqaatimi ilaat inuttut
nammineq naliliinertut isu-
maqarfigineqarnerussagunar-
tut, uppemarsaatitut isigine-
qamatik, asaasartup bussinil-
lu ingerlatitsisartup soraarsi-
tap Frank Christensenip inuk-
kutilliinerit malersuinerillu
arlallit oqaluttuarai, ingerlat-
seqatigiiffimmit peersitsinis-
samik siunertaqartutut isu-
maqarfigisai.
Frank Christensenili timik-
kut tamikkullu pillagunartuu-
voq, ukiullu ingerlanerini
taamaaliomerit uukkarsiman-
ngilaat. Tamakku peqqutiga-
lugit Nuup Bussiini pisimasut
pillugit oqaluttuarisinnaasai
imaannaanngillat.
Inukkutiginninnerit maler-
suinerillu Frank Christensen-
ip soqutiginngimmagit direk-
tørip »allatut ajomartumik«
soraarsittariaqarpaa. Mianer-
soqqussutit malinneqartussat
pissarsiarai, oqaasiinnakkut
allakkatigullu, naggataatigul-
lu allakkatigut soraarsitaallu-
ni.
naassutit isigisinnaanngisaasa
avataanni malersomeqartarsi-
masoq. Uani Frankip oqalut-
tuaasa ilamininngui tigulaa-
riffigiinnassavagut.
Assersuutit ingasannersaa-
sa ilagaat Frank Christensen
politiinut oqaatigineqarsima-
nera. Bussiutileqatigiit oqara-
suaataatigut pasillemeqarpoq
Industrivejimi skaavimmini
illuinnarsuuteqartoq. Sulin-
ngiffeqamermi nalaani anger-
larsimaffimminut politiinit
marlunnit aatissimavoq qin-
nuigineqarlunilu skaavini am-
maqqullugu, soorunalumi
skaaviani illuinnarsuuteqan-
ngilaq, oqaatigineqameranul-
lu siunertarineqaannarpoq pa-
sinarsaamiamera.
- Eqqumiiginarluinnartip-
para aallaammik inerteqqum-
mik peqamerarlunga pasiller-
neqamera, uffa direktørip er-
nera, pisortap tullia, ilaatigut
aallaasinik inerteqqutinik
nammineq pigisaminnik bus-
siutileqatigiiffiup allaffianit
tuniniaasartut. Assersuutiga-
lugu pigisaasa akomanniittoq
takunikuuara qoorortuuara
eqittaannartagaq.
- Nalinginnaalluinnarpoq
assigiinngitsunik akikitsunik
piseqqusaarfigineqartarneq.
Ilaatigut sakkut arlallit paffe-
qutillu, aammalumi TV-t,
videot allarparujussuillu eq-
qumiiginarsinnaasut.
- Taamaattorli uanga poli-
tiinut oqaatigineqarpunga.
- Nalaataqartarsimavungat-
taaq unnukkut suleqquneqar-
taminnik, uffa immikkut isu-
maqatigiissuteqartunga ul-
laakkut allat tamaasa sioqqul-
lugit suliartortassasunga bus-
sillu piareersarlugit. Ileqqori-
sartakkannut tulluuppoq, kik-
kullu tamarmik iluarusuuti-
gaat.
- Taamaakkaluartorli un-
nukkut suliartoqquneqartar-
punga, soqutiginnittunilli paar-
laateqatigiittarpunga. Suut ta-
marmik ajunngillat, taamaat-
torli direktør tamakku kamaa-
tigerujussuartarpai.
Inussiaateqamertut
- Bussiutileqatigiinni pissutsit
pillugit oqaluttuarineri allanut
uppernarunanngikkaluartut,
oqaatsigut tamarluinnarmik
ilumoorput.
- Assersuutigalugu nali-
nginnaanngilluinnarpoq di-
rektørip ullaakkut aterfigisar-
manga, bussit piareersalerut-
torikka »nammineq inigisa-
mini« igitassat igikkiartoq-
qullugit (Freddy Jensen bus-
siutileqatigiit illuutaani naju-
gaqarpoq - aaqq.), uffa nam-
mineq suliassaralugit, sulia-
vinnik akornusersuisuusut.
Soorlu naammanngitsoq, di-
rektørip emera, pisortap tul-
lia, ilaanni angunni maliin-
narlugu takkutissaaq allaffim-
mini igitassat igikkiartoqqul-
lugu. Sianiilliorujussuamertut
isumaqarnaraluartoq bussit
qimaannarlugit qummukar-
lunga allaffianit igitassai igik-
kiartortarpakka. »Suliassan-
nik suliariumanninngitsutut«
assigisaannilluunnit pasine-
qassanngilanga. Arlaannik ili-
Direktørens søn souschefen solgte
ulovlige våben og håndjern fra Kontoret
Chikanerier skulle tvinge besværlige medarbejdere bort fra Nuup Bussii
Frank Christensenilli »suli-
arisimasami« iluarsinissaan-
nut periarfissinneqanngilaq.
Mianersoqqusaaneranut peq-
qutaatinneqarput ammip qali-
paataanik immikkoortitsisuu-
nerarlugu aammalu suleqati-
minik sioorasaarisarsimam-
mat. Arlaannaallunniit ilu-
muunngilaq. Akerlianik
Frank Christensen bussiuti-
leqatigiinnilu ingerlatitsisut
amerlanersaat isumaqarput
aqutsisut immikkoortitsiner-
mikkut soraarsitsinissamillu
sioorasaarisamikkut Frankip
soraarsitaaneranut pisuusut.
Suleqat qinngarnartoq
Paasiuminaappoq direktørip
sooq Frank Christensen sooq
akerlerigaa, taamaallaat ili-
manarpoq kuluisaarluinnar-
tuummat. Taamaattuunermini
asaasutut ingerlatitsisutullu
akornutigisinnaanngilai, su-
liammi taakku sukumertumik
suliarineqartussaapput.
Tamatuma peqqutit ilagaat
ingerlatseqatigiiffimmi malit-
tarisassat atuuttut unioqqutin-
neqaraangata uparuaasamera-
nut. Assersuutigalugu nuan-
narinngilaa ingerlatitsisut
marlussuit bussini pujortar-
tamerat, uffa pujortartoqaq-
qusaanngilluinnartoq. Uparu-
anngitsoorsinnaanngilaalu su-
leqatit aalakoorlutik suliartor-
pata, kiisalu isumaa malillugu
atortut isumannaatsuusaria-
qarput ilaasoqarluni ingerlat-
itsiniaraanni.
Frank Christensen isuma-
qarpoq isumaqanngitsoorto-
qarsinnaanngitsoq kuluisaar-
nera suliassaminillu eqquut-
sitsiniartamera direktør Fred-
dy Jensenip emeratalu, pisor-
tap tullia, qinngarisarsimassa-
gaat.
Malersuinerit
Frank Christenseniinnaanngi-
laq direktørip aamma »Ataa-
taata erninnguata« alaatsi-
NUUK(JB) - Vel vidende, at
en del af hans udtalelser
måske mere vil blive opfattet
som personlige vurderinger
end egentlig dokumentation,
fortæller den fyrede vaske-
mand og chauffør Frank Chri-
stensen om en række chikane-
rier, der efter hans mening
havde til hensigt at trænge
ham ud af Nuup Bussii.
Men Frank Christensen er
både fysisk og åndeligt robust
og har holdt ud igennem åre-
ne. Af samme grund er det
ikke småting, han kan fortæl-
le om begivenhederne i Nuup
Bussii.
Da chikanerierne mod
Frank Christensen prellede af,
var direktøren »nødt til« at
fyre ham. Han fik de behørige
advarsler, både mundtlig og
skriftlig og fik til sidst en
skriftlige opsigelse.
Frank Christensen havde
imidlertid ikke en chance for
at rette op på sin »indsats«.
Advarslerne gik på at han var
racist og fremsatte trusler
imod sine kolleger. Ingen af
delene passer. Tvært imod
finder Frank Christensen og
flertallet af chauffører i bus-
selskabet, at det er ledelsen,
der med sin forskelsbehand-
ling og fyringstrusler har gjort
sig skyldig i det, Frank blev
fyret for.
Irriterende medarbejder
Det er vanskeligt at forstå,
hvad direktøren kan havde
haft imod Frank Christensen,
bortset fra, at han tilsynela-
dende er meget pertentlig.
Det burde dog ikke belaste
ham som vaskemand og bus-
chauffør, et job der skal pas-
ses med omhu.
Det er også en af grundene
til, at han påtaler overtrædel-
ser af de regler, der gælder for
selskabet. Han bryder sig for
eksempel ikke om, at et par af
kollegerne ryger i bussen, når
der er totalt rygeforbud. Han
undlader heller ikke at påtale,
hvis kolleger møder berusede
på arbejde, ligesom materiel-
let efter hans mening skal
være i forsvarlig stand, når
man kører med passagerer.
Frank Christinsen mener
ikke, det kan udelukkes, at det
er hans ordenssans og pligt-
opfyldelse, der har virket tir-
rende på direktør Freddy
Jensen og hans søn, sousche-
fen.
Chikanerier
Det er ikke bare Frank Chri-
stensen, der har været udsat
for chikane fra direktøren og
»Fars søn« udenfor overvåg-
ningskameraemes rækkevid-
de. Her nøjes vi imidlertid
med et lille uddrag af Franks
beretning.
Et af de grovere eksempler
gjaldt en politianmeldelse
imod Frank Christensen. Fra
busselskabets telefoner var
han blevet beskyldt for at
opbevare en pistol i sit skab
på Industrivej. Midt under en
ferie blev han hentet i sit hjem
af et par betjente og blev bedt
om at låse sit skab op, men
der var naturligvis ingen
pistol i skabet, og anmeldel-
sen havde udelukkende til
hensigt at mistænkeliggøre
ham.
- Jeg finder det højst besyn-
derligt, at jeg skal hænges ud
for at opbevare ulovlige
våben, når direktørens søn,
souschefen, blandt andet
solgte ulovlige våben fra en
privat beholdning på bussel-
skabets kontor. Jeg har for
eksempel set en halvautoma-
tisk salonriffel i samlingen.
- Det var ganske alminde-
ligt, at man fik tilbudt billige
effekter af forskellig art.
Blandt andet et udvalg af
våben og håndjern, men også
TV, video og mange, mange
andre ting, som godt kunne
vække forundring.
- Men det var altså mig, der
skulle anmeldes til poltiet.
- Jeg har også været udsat
for at blive sat på aftenvagt,
selvom jeg har en særlig afta-
le om at møde før nogen
anden om morgenen og gøre
bilerne klar. Det passer ind i
min rytme, og det har alle
været tilfredse med.
- Alligevel blev jeg sat på
aftenvagt, men byttede den
med en, der var interesseret.
Alt var således i skønneste
orden, men direktøren fik et
raceri anfald.
uuseqarnissamik noqinna-
qaaq, nammineq suliassaq al-
la kinguninngua suliareqqu-
neqaraanga, tassa direktørip
nammineq angerlarsimaffim-
mi isaariaata silataa aputaa-
jaqquneqaraangat.
- Ilaanneeriarluni inussia-
ateqamermut eqqaanartarpoq,
soorlu filmini pisoqqani ta-
kusartakkagut Amerikami
inussiaateqarnerup nalaani
pisartunit. Uanili siunertari-
neqaannarpoq akomusersor-
neqarnissara, taamaattumik
bussiutileqatigiinni sulinera
qatsulluinnarpara.
Piisaamersuaq
Sulisuttaaq eqqumiigisarpaat,
direktøri erneralu, pisortap
tullia, ingerlatseqatigiiffiup
akiligaanik akisuunik pisaar-
tornissaminnut akuerineqar-
sinnaammata.
Marluullutik angisoorsuar-
nik akisuunik biileqarput. Di-
rektør Freddy Jensenip biilia,
nammineq kisimi ingerlassin-
naasaa, million kronit affaata
Rent slaveri
- Selvom det nok er vanske-
ligt for andre at tro, hvad vi
fortæller fra busselskabet, så
er det så sandt, som det er
sagt.
- For eksempel var det ikke
ualmindeligt, at direktøren
kom ned om morgenen, mens
jeg var ved at klargøre vogne-
ne og bad mig gå op og hente
hans affaldssæk i »privaten«
(Freddy Jensen bor i bussel-
skabets bygning - red.), altså
noget helt privat, som forstyr-
rede mig i mit rigtige arbejde.
Og som om det ikke var nok,
så kom direktørens søn, sous-
chefen, undertiden umiddel-
bart efter og bad mig tømme
hans papirkurv på kontoret.
Selvom det virkede helt skørt,
at jeg skulle forlade bilerne
for at gå op og tømme hans
papirkurv på kontoret, så
gjorde jeg det. Jeg skulle ikke
gribes i »arbejdsvægring«
eller lignende. Men det var
svært at holde sig i skindet,
når den næste private opgave
u8middelbart efter bestod i at
skovle sne ved direktørens
private indgang.
- Ind i mellem mindede det
fuldstændigt om slavearbejde,
som man har set det i gamle
film fra slaveriet i Amerika.
Men hensigten her var alene
at genere mig, så jeg blev led
og ked af at arbejde for bus-
selskabet.
tungaanut akeqarpoq. Emera-
talu, pisortap tulliata, biilia
aamma allanit atoqqusaan-
ngilluinnarpoq.
Pigisat arlalissuit pisiarior-
tomeqartarput - biilit allaffi-
ullu atortussaat - pigissaaru-
sunnerujussuartut ajunngit-
sorsiassatut pisariaqanngi-t-
sutut isigineqarsinnaasut. Ta-
makku saniatigut direktørip
bussiutileqatigiinni sulisut
taasakulugisarpai imminut
sulissutsilluni.
Frank Christensen aamma
Ulrik Pedersenip AG-mi pu-
laamerminni sulisunik, ilaat
suliunnaareersunik, arlalissu-
arnik inukkutiginninnernik
malersuinernillu assersuuti-
nik eqqartuipput. Assersuutit
ilaat immikkut isigalugit
suunngitsutut isumaqarfigi-
neqarsinnaapput ilumoorus-
sassaanngitsut. Ataatsimulli
isigalugit sulisunut arlalinnut
sakkortuumik malersuinemut
ilaapput, sulisut aqutsisut as-
sigiinngisitsinerinik atorsin-
naanngitsumillu aqutseriaa-
siinik akuersisinnaanngitsu-
nut.
Maanna direktør soraarsi-
taareerpoq, arlallilli piffissap
ingerlanerani pilliutigineqar-
put, ilaat inutsialassuit suliso-
rissallugit iluatinnarluinnara-
luartut.
Dyre vaner
Det har også undret de ansat-
te, at direktøren og hans søn,
souschefen, kunne tillade sig
deres dyre vaner på selskabets
beskostning.
Begge har de en stor, dyr
fire-hjulstrukket bil. Direktør
Freddy Jensens, som kun han
måtte køre i, koster op imod
en halv million kroner. Heller
ikke sønnens, souschefens,
bil måtte bruges af andre.
Der blev købt adskillige
effekter - til både bilerne og
kontoret - som måtte betrag-
tes som luksuriøst frynsego-
de. Samtidig har direktøren
anvendt arbejdskraft fra bus-
selskabet til private ydelser.
Frank Christensen og Ulrik
Pedersen har under deres
besøg på AG’s redaktion op-
remset en lang række eksem-
pler på chikanerier mod med-
arbejdere, hvoraf en del ikke
mere er i huset. Mange af dis-
se eksempler kan isoleret
betragtet godt virke som
småtterier, som man ikke rig-
tigt kan tage alvorligt. Men
sammen repræsenterer de en
massiv hetz imod et antal
medarbejdere, der ikke har
kunnet acceptere ledelsens
diskriminerende og useriøse
ledelsesform.
Nu er direktøren fyret, men
adskillige er ofret undervejs,
nogle af dem gode folk, som
det ellers var værd at samle
på.