Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 6
6 Nr. 87 • 1997 ....... "1? .■ ■■ ........... GRØNLANDSPOSTEN Busdirektørip emera sakkunik paffequtmillu allaffimmit tuniniaasoq Nuup Bussiini sulisut ajornarsaartut inukkulliinikkut peersinneqartartut NUUK(JB) - Ilisimagaluarlu- gu oqaaseqaatimi ilaat inuttut nammineq naliliinertut isu- maqarfigineqarnerussagunar- tut, uppemarsaatitut isigine- qamatik, asaasartup bussinil- lu ingerlatitsisartup soraarsi- tap Frank Christensenip inuk- kutilliinerit malersuinerillu arlallit oqaluttuarai, ingerlat- seqatigiiffimmit peersitsinis- samik siunertaqartutut isu- maqarfigisai. Frank Christensenili timik- kut tamikkullu pillagunartuu- voq, ukiullu ingerlanerini taamaaliomerit uukkarsiman- ngilaat. Tamakku peqqutiga- lugit Nuup Bussiini pisimasut pillugit oqaluttuarisinnaasai imaannaanngillat. Inukkutiginninnerit maler- suinerillu Frank Christensen- ip soqutiginngimmagit direk- tørip »allatut ajomartumik« soraarsittariaqarpaa. Mianer- soqqussutit malinneqartussat pissarsiarai, oqaasiinnakkut allakkatigullu, naggataatigul- lu allakkatigut soraarsitaallu- ni. naassutit isigisinnaanngisaasa avataanni malersomeqartarsi- masoq. Uani Frankip oqalut- tuaasa ilamininngui tigulaa- riffigiinnassavagut. Assersuutit ingasannersaa- sa ilagaat Frank Christensen politiinut oqaatigineqarsima- nera. Bussiutileqatigiit oqara- suaataatigut pasillemeqarpoq Industrivejimi skaavimmini illuinnarsuuteqartoq. Sulin- ngiffeqamermi nalaani anger- larsimaffimminut politiinit marlunnit aatissimavoq qin- nuigineqarlunilu skaavini am- maqqullugu, soorunalumi skaaviani illuinnarsuuteqan- ngilaq, oqaatigineqameranul- lu siunertarineqaannarpoq pa- sinarsaamiamera. - Eqqumiiginarluinnartip- para aallaammik inerteqqum- mik peqamerarlunga pasiller- neqamera, uffa direktørip er- nera, pisortap tullia, ilaatigut aallaasinik inerteqqutinik nammineq pigisaminnik bus- siutileqatigiiffiup allaffianit tuniniaasartut. Assersuutiga- lugu pigisaasa akomanniittoq takunikuuara qoorortuuara eqittaannartagaq. - Nalinginnaalluinnarpoq assigiinngitsunik akikitsunik piseqqusaarfigineqartarneq. Ilaatigut sakkut arlallit paffe- qutillu, aammalumi TV-t, videot allarparujussuillu eq- qumiiginarsinnaasut. - Taamaattorli uanga poli- tiinut oqaatigineqarpunga. - Nalaataqartarsimavungat- taaq unnukkut suleqquneqar- taminnik, uffa immikkut isu- maqatigiissuteqartunga ul- laakkut allat tamaasa sioqqul- lugit suliartortassasunga bus- sillu piareersarlugit. Ileqqori- sartakkannut tulluuppoq, kik- kullu tamarmik iluarusuuti- gaat. - Taamaakkaluartorli un- nukkut suliartoqquneqartar- punga, soqutiginnittunilli paar- laateqatigiittarpunga. Suut ta- marmik ajunngillat, taamaat- torli direktør tamakku kamaa- tigerujussuartarpai. Inussiaateqamertut - Bussiutileqatigiinni pissutsit pillugit oqaluttuarineri allanut uppernarunanngikkaluartut, oqaatsigut tamarluinnarmik ilumoorput. - Assersuutigalugu nali- nginnaanngilluinnarpoq di- rektørip ullaakkut aterfigisar- manga, bussit piareersalerut- torikka »nammineq inigisa- mini« igitassat igikkiartoq- qullugit (Freddy Jensen bus- siutileqatigiit illuutaani naju- gaqarpoq - aaqq.), uffa nam- mineq suliassaralugit, sulia- vinnik akornusersuisuusut. Soorlu naammanngitsoq, di- rektørip emera, pisortap tul- lia, ilaanni angunni maliin- narlugu takkutissaaq allaffim- mini igitassat igikkiartoqqul- lugu. Sianiilliorujussuamertut isumaqarnaraluartoq bussit qimaannarlugit qummukar- lunga allaffianit igitassai igik- kiartortarpakka. »Suliassan- nik suliariumanninngitsutut« assigisaannilluunnit pasine- qassanngilanga. Arlaannik ili- Direktørens søn souschefen solgte ulovlige våben og håndjern fra Kontoret Chikanerier skulle tvinge besværlige medarbejdere bort fra Nuup Bussii Frank Christensenilli »suli- arisimasami« iluarsinissaan- nut periarfissinneqanngilaq. Mianersoqqusaaneranut peq- qutaatinneqarput ammip qali- paataanik immikkoortitsisuu- nerarlugu aammalu suleqati- minik sioorasaarisarsimam- mat. Arlaannaallunniit ilu- muunngilaq. Akerlianik Frank Christensen bussiuti- leqatigiinnilu ingerlatitsisut amerlanersaat isumaqarput aqutsisut immikkoortitsiner- mikkut soraarsitsinissamillu sioorasaarisamikkut Frankip soraarsitaaneranut pisuusut. Suleqat qinngarnartoq Paasiuminaappoq direktørip sooq Frank Christensen sooq akerlerigaa, taamaallaat ili- manarpoq kuluisaarluinnar- tuummat. Taamaattuunermini asaasutut ingerlatitsisutullu akornutigisinnaanngilai, su- liammi taakku sukumertumik suliarineqartussaapput. Tamatuma peqqutit ilagaat ingerlatseqatigiiffimmi malit- tarisassat atuuttut unioqqutin- neqaraangata uparuaasamera- nut. Assersuutigalugu nuan- narinngilaa ingerlatitsisut marlussuit bussini pujortar- tamerat, uffa pujortartoqaq- qusaanngilluinnartoq. Uparu- anngitsoorsinnaanngilaalu su- leqatit aalakoorlutik suliartor- pata, kiisalu isumaa malillugu atortut isumannaatsuusaria- qarput ilaasoqarluni ingerlat- itsiniaraanni. Frank Christensen isuma- qarpoq isumaqanngitsoorto- qarsinnaanngitsoq kuluisaar- nera suliassaminillu eqquut- sitsiniartamera direktør Fred- dy Jensenip emeratalu, pisor- tap tullia, qinngarisarsimassa- gaat. Malersuinerit Frank Christenseniinnaanngi- laq direktørip aamma »Ataa- taata erninnguata« alaatsi- NUUK(JB) - Vel vidende, at en del af hans udtalelser måske mere vil blive opfattet som personlige vurderinger end egentlig dokumentation, fortæller den fyrede vaske- mand og chauffør Frank Chri- stensen om en række chikane- rier, der efter hans mening havde til hensigt at trænge ham ud af Nuup Bussii. Men Frank Christensen er både fysisk og åndeligt robust og har holdt ud igennem åre- ne. Af samme grund er det ikke småting, han kan fortæl- le om begivenhederne i Nuup Bussii. Da chikanerierne mod Frank Christensen prellede af, var direktøren »nødt til« at fyre ham. Han fik de behørige advarsler, både mundtlig og skriftlig og fik til sidst en skriftlige opsigelse. Frank Christensen havde imidlertid ikke en chance for at rette op på sin »indsats«. Advarslerne gik på at han var racist og fremsatte trusler imod sine kolleger. Ingen af delene passer. Tvært imod finder Frank Christensen og flertallet af chauffører i bus- selskabet, at det er ledelsen, der med sin forskelsbehand- ling og fyringstrusler har gjort sig skyldig i det, Frank blev fyret for. Irriterende medarbejder Det er vanskeligt at forstå, hvad direktøren kan havde haft imod Frank Christensen, bortset fra, at han tilsynela- dende er meget pertentlig. Det burde dog ikke belaste ham som vaskemand og bus- chauffør, et job der skal pas- ses med omhu. Det er også en af grundene til, at han påtaler overtrædel- ser af de regler, der gælder for selskabet. Han bryder sig for eksempel ikke om, at et par af kollegerne ryger i bussen, når der er totalt rygeforbud. Han undlader heller ikke at påtale, hvis kolleger møder berusede på arbejde, ligesom materiel- let efter hans mening skal være i forsvarlig stand, når man kører med passagerer. Frank Christinsen mener ikke, det kan udelukkes, at det er hans ordenssans og pligt- opfyldelse, der har virket tir- rende på direktør Freddy Jensen og hans søn, sousche- fen. Chikanerier Det er ikke bare Frank Chri- stensen, der har været udsat for chikane fra direktøren og »Fars søn« udenfor overvåg- ningskameraemes rækkevid- de. Her nøjes vi imidlertid med et lille uddrag af Franks beretning. Et af de grovere eksempler gjaldt en politianmeldelse imod Frank Christensen. Fra busselskabets telefoner var han blevet beskyldt for at opbevare en pistol i sit skab på Industrivej. Midt under en ferie blev han hentet i sit hjem af et par betjente og blev bedt om at låse sit skab op, men der var naturligvis ingen pistol i skabet, og anmeldel- sen havde udelukkende til hensigt at mistænkeliggøre ham. - Jeg finder det højst besyn- derligt, at jeg skal hænges ud for at opbevare ulovlige våben, når direktørens søn, souschefen, blandt andet solgte ulovlige våben fra en privat beholdning på bussel- skabets kontor. Jeg har for eksempel set en halvautoma- tisk salonriffel i samlingen. - Det var ganske alminde- ligt, at man fik tilbudt billige effekter af forskellig art. Blandt andet et udvalg af våben og håndjern, men også TV, video og mange, mange andre ting, som godt kunne vække forundring. - Men det var altså mig, der skulle anmeldes til poltiet. - Jeg har også været udsat for at blive sat på aftenvagt, selvom jeg har en særlig afta- le om at møde før nogen anden om morgenen og gøre bilerne klar. Det passer ind i min rytme, og det har alle været tilfredse med. - Alligevel blev jeg sat på aftenvagt, men byttede den med en, der var interesseret. Alt var således i skønneste orden, men direktøren fik et raceri anfald. uuseqarnissamik noqinna- qaaq, nammineq suliassaq al- la kinguninngua suliareqqu- neqaraanga, tassa direktørip nammineq angerlarsimaffim- mi isaariaata silataa aputaa- jaqquneqaraangat. - Ilaanneeriarluni inussia- ateqamermut eqqaanartarpoq, soorlu filmini pisoqqani ta- kusartakkagut Amerikami inussiaateqarnerup nalaani pisartunit. Uanili siunertari- neqaannarpoq akomusersor- neqarnissara, taamaattumik bussiutileqatigiinni sulinera qatsulluinnarpara. Piisaamersuaq Sulisuttaaq eqqumiigisarpaat, direktøri erneralu, pisortap tullia, ingerlatseqatigiiffiup akiligaanik akisuunik pisaar- tornissaminnut akuerineqar- sinnaammata. Marluullutik angisoorsuar- nik akisuunik biileqarput. Di- rektør Freddy Jensenip biilia, nammineq kisimi ingerlassin- naasaa, million kronit affaata Rent slaveri - Selvom det nok er vanske- ligt for andre at tro, hvad vi fortæller fra busselskabet, så er det så sandt, som det er sagt. - For eksempel var det ikke ualmindeligt, at direktøren kom ned om morgenen, mens jeg var ved at klargøre vogne- ne og bad mig gå op og hente hans affaldssæk i »privaten« (Freddy Jensen bor i bussel- skabets bygning - red.), altså noget helt privat, som forstyr- rede mig i mit rigtige arbejde. Og som om det ikke var nok, så kom direktørens søn, sous- chefen, undertiden umiddel- bart efter og bad mig tømme hans papirkurv på kontoret. Selvom det virkede helt skørt, at jeg skulle forlade bilerne for at gå op og tømme hans papirkurv på kontoret, så gjorde jeg det. Jeg skulle ikke gribes i »arbejdsvægring« eller lignende. Men det var svært at holde sig i skindet, når den næste private opgave u8middelbart efter bestod i at skovle sne ved direktørens private indgang. - Ind i mellem mindede det fuldstændigt om slavearbejde, som man har set det i gamle film fra slaveriet i Amerika. Men hensigten her var alene at genere mig, så jeg blev led og ked af at arbejde for bus- selskabet. tungaanut akeqarpoq. Emera- talu, pisortap tulliata, biilia aamma allanit atoqqusaan- ngilluinnarpoq. Pigisat arlalissuit pisiarior- tomeqartarput - biilit allaffi- ullu atortussaat - pigissaaru- sunnerujussuartut ajunngit- sorsiassatut pisariaqanngi-t- sutut isigineqarsinnaasut. Ta- makku saniatigut direktørip bussiutileqatigiinni sulisut taasakulugisarpai imminut sulissutsilluni. Frank Christensen aamma Ulrik Pedersenip AG-mi pu- laamerminni sulisunik, ilaat suliunnaareersunik, arlalissu- arnik inukkutiginninnernik malersuinernillu assersuuti- nik eqqartuipput. Assersuutit ilaat immikkut isigalugit suunngitsutut isumaqarfigi- neqarsinnaapput ilumoorus- sassaanngitsut. Ataatsimulli isigalugit sulisunut arlalinnut sakkortuumik malersuinemut ilaapput, sulisut aqutsisut as- sigiinngisitsinerinik atorsin- naanngitsumillu aqutseriaa- siinik akuersisinnaanngitsu- nut. Maanna direktør soraarsi- taareerpoq, arlallilli piffissap ingerlanerani pilliutigineqar- put, ilaat inutsialassuit suliso- rissallugit iluatinnarluinnara- luartut. Dyre vaner Det har også undret de ansat- te, at direktøren og hans søn, souschefen, kunne tillade sig deres dyre vaner på selskabets beskostning. Begge har de en stor, dyr fire-hjulstrukket bil. Direktør Freddy Jensens, som kun han måtte køre i, koster op imod en halv million kroner. Heller ikke sønnens, souschefens, bil måtte bruges af andre. Der blev købt adskillige effekter - til både bilerne og kontoret - som måtte betrag- tes som luksuriøst frynsego- de. Samtidig har direktøren anvendt arbejdskraft fra bus- selskabet til private ydelser. Frank Christensen og Ulrik Pedersen har under deres besøg på AG’s redaktion op- remset en lang række eksem- pler på chikanerier mod med- arbejdere, hvoraf en del ikke mere er i huset. Mange af dis- se eksempler kan isoleret betragtet godt virke som småtterier, som man ikke rig- tigt kan tage alvorligt. Men sammen repræsenterer de en massiv hetz imod et antal medarbejdere, der ikke har kunnet acceptere ledelsens diskriminerende og useriøse ledelsesform. Nu er direktøren fyret, men adskillige er ofret undervejs, nogle af dem gode folk, som det ellers var værd at samle på.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.