Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 11

Nr. 87 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
1996-imi imminor-
tut qulingiluat,
ukiorlu manna
15-it amerlaval-
laaqaat.
Taamaattumik
Tasiilap
Kommuniani
innuttat
sulissutigilerpaat
imminortamerit
pinngitsoortin-
niarlugit.
Ni selvmord i 1996
og 15 i år er alt for
mange. Derfor går
indbyggerne i
Tasiilaq Kommune
nu aktivt ind for at
forebygge
selvmord.
Selvmord i Ammassalik
sætter alarmklokker igang
Ni selvmord i 1996 og 15 i år har for alvor sat fokus på problemet i
Ammassalik kommune, hvor forskellige interessegrupper nu går igang med
intensiv forebyggelse af selvmord
TASIILAQ(LRH) - Antallet
af selvmord i Ammassalik
kommune har igennem en
årrække ligget over landsgen-
nemsnittet. I år er der dog sket
en stigning, som for alvor har
sat alarmklokkerne igang
blandt forskellige sektorer i
kommunen.
Ni selvmord i 1996 og otte
allerede i maj i år fik distrikts-
læge, Hans Christian Florian
Sørensen til at kalde på hjælp
hos embedslægen. I et brev til
embedslægen gjorde Hans
Christian Florian Sørensen
opmærksom på den uheldige
udvikling i selvmord i kom-
munen og bad om, at der blev
sat fokus på det alvorlige pro-
blem.
lallit ingerlaneranni Ammas-
sallip kommuniani imminor-
tartut nuna tamakkerlugu ag-
guaqatigiissitsinermi amerla-
nerupput. Ukioq mannali a-
merlanerupput, kommunimi
sammisaqarfinnik assigiin-
ngitsunik mianersoqqunarsi-
lerlutik.
1996-imi imminomerit qu-
lingiluaq, ukiorlu maj-iin-
narmi arfmeq pingasuummata
allaat nakorsaq Hans Christi-
an Florian Sørensen nakorsa-
nik nakkutilliisoqarfimmit
ikiortitsisarsiulerluni. Allak-
katigut Hans Christian Flori-
an Sørensenip kommunimi
imminortamerit amerliartor-
neri maluginiaqquaa, qinnute-
qarlunilu ajornartorsiutip
taassuma ilungersunartup ma-
luginiameqamissaa.
Allakkat assilineri kommu-
En kopi af brevet blev
sendt til kommunens tværfag-
lige styregruppe.
- Ud over de otte selvmord,
der på det tidspunkt var be-
gået, gjorde distriktslægen
opmærksom på fire alvorlige
selvmordsforsøg, fortæller
sekretær for den tværfaglige
gruppe, socialchef Kirsten
Balslev.
Stærk stigning
- Det tegnede allerede den-
gang til en stærk stigning i
selvmordene i kommunen.
Samtidig blev vi opmærk-
somme på, at det ikke længe-
re var de helt unge, der begik
selvmord. Det drejede sig
ganske vist stadig om unge
nimi suliaqarfiit arlallit su-le-
qatigiiffiannut nassiunnene-
qarput.
- Imminomerit arfmeq pi-
ngasut saniatigut sisamat allat
peqqamiitsumik imminoria-
raluarput, suleqatigiiffiup al-
lattaa, isumaginninnermut pi-
sortaq Kirsten Balslev oqalut-
tuarpoq.
Amerliartoqaat
- Taamanili kommunimi im-
minortartut amerliartupiloor-
nissaat ilimanarsivoq. Malu-
giniarparputtaaq inuusuttua-
raannaanngitsut imminortar-
tut. Inuusuttuunerugaluarput
20-kkunni ukiullit, siomati-
gullu imminortartuni angutit
amerlanerugaluartut, arnat
amerlaninngorput, Kirsten
Balslev oqarpoq, ilisimatitsi-
vorlu kommunimi imminor-
tamemut suut pequttaanersut
mennesker, men de var i 20-
eme, og hvor der tidligere var
overvægt af mænd blandt de,
der begik selvmord, var der
nu en overvægt af kvinder,
siger Kirsten Balslev, som
også oplyser, at man ikke har
svar på, hvilke årsager, der
kan være til de mange selv-
mord i kommunen.
- Det eneste vi kan sige er,
at der altid er alkohol med i
billedet, når der bliver begået
selvmord. Og hvordan det
skal tolkes er svært at sige.
- Da den tværfaglige styre-
gruppe behandlede brevet var
Paarisa allerede blevet gjort
opmærksom på det alvorlige
problem. Og da også vi i
gruppen mente, at der burde
akissutissaqartinneqanngitsut.
- Taamaallaat oqarsinnaa-
vugut imminortoqarnerani
imigissaq akuusartoq. Qanoq
nassuiarneqarsinnaanersoq
oqaatigiuminaappoq.
- Suleqatigiissitat allakkat
tigugamikkit Paarisa ajornar-
torsiummik ilungersunartu-
mik paasitinneqareerpoq. Ua-
guttaaq isumaqaratta ajomar-
torsiut akiomeqassasoq, Paa-
risap periarfissiissutaa iliu-
useqarnissamik pilersaarusi-
omissaq akueraarput, taamaa-
lilluta kommunitsinni sulini-
uteqassalluta imminortamer-
passuit pinngitsoortinniassal-
lugit.
Pilersaarut aallartinneqa-
reerpoq, inuit 30-t, taakku-
nannga nunaqarfinnit tallima-
nit 16-it pikkorissartinneqar-
mata qanoq suliniuteqartutut
imminortamerit pinngitsoor-
sættes ind overfor problemet,
tog vi imod tilbudet fra Paari-
sa om at få udarbejdet en
handleplan, så vi på lokalt
plan aktivt kunne gå ind og
forebygge de mange selv-
mord.
Det første skridt i handle-
planen er netop taget, idet 30
personer, heraf 16 fra de fem
bygder, deltog i et kursus,
som handler om, hvorledes
man som ressourceperson kan
være med til at forebygge
selvmord. Deltagerne på kur-
set var personale fra sundhed-
svæsenet, socialforvaltnin-
gen, skolen, kirken, politiet,
kriminalforsorgen, Kisimiin-
ngilatit og andre personer, der
enten arbejder med eller skal
tinneqarsinnaasut. Pikkoris-
saqataapput peqqinnissaqar-
fimmiut, isumaginnittoqar-
fimmiut, atuarfik, ilagiit, poli-
tik, pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfik, Kisimiin-
ngilatit inuillu allat imminor-
tamerup ajomartorsiutaanera-
nik sammisallit imaluunniit
suliaqalertussat.
Pikkorissarneq
Quppersagaq »Qanilaassu-
seq/Nærhed« aallaavigalugu
pikkorissartut ilisimasassin-
neqarput qanoq ilillutik im-
minortamemik pinngitsoortit-
sisinnaallutik, malunniutit
suut maluginiassaneraat, qa-
norlu ikiuussinnaallutik.
- Pikkorissamerup iluatse-
reernerani suleqataasussat
apeqqutaasussanngorput, Kir-
sten Balslev isumaqarpoq.
- Pingaaruteqarpoq pikko-
arbejde med selvmordspro-
blematikken.
Kurset
Med udgangspunkt i pjecen
»Qanilaassuseq/Nærhed« fik
kursisterne viden om, hvorle-
des man kan forebygge selv-
mord, hvilke signaler man
skal være opmærksom på, og
hvorledes man kan hjælpe.
- Succen med kurset vil stå
og falde med den støtte, der
bliver givet til ressourceper-
sonerne, mener Kirsten Bals-
lev.
- Det er vigtigt, at kurset
ikke skal ende med blot at
have været en oplevelse for
deltagerne, men at den viden,
de har fået, bliver benyttet til
gavn for de selvmordstruede.
- Styregruppens opgave bli-
ver nu at arbejde for, at der
bliver fulgt op på kurset, så
ressourcepersonerne får den
psykiske opbakning, der er
nødvendig, ligesom vi skal
være parart med praktisk
hjælp, hvis det bliver nødven-
digt. Vi skal ganske enkelt på
lokalt plan sørge for, at der er
et bagland, som ressourceper-
sonerne kan henvende sig til
og få støtte fra, siger Kirsten
Balslev.
rissaqataasut pikkorissamer-
minni misigisaqarluarsima-
nertik uniinnarfigissanngik-
kaat, ilisimasalli pissarsiatik
atussavaat imminoriarsinnaa-
sunut iluaqutsissatut.
- Suleqatigiissitat maanna
suliarilertussaavaat pikkoris-
samerup kinguneqartinnissaa,
suleqataasussat pisariaqartu-
mik tarnikkut ikorfartorne-
qassallutik, aammalu pisaria-
linnik allanik ikiuunnissatsin-
nut piareersimassalluta. Ini-
mittaaq nassaamiassaagut su-
leqatigiissitatut attaveqarfius-
artut ataatsimiiffigisinnaa-
saannik. Kommuneqarfimmi
isumagissavarput suleqatit
saaffigineqarsinnaasut saaf-
fissaqamissaat tapersersome-
qarlutillu, Kirsten Balslev
oqarpoq.
Suleqatigiissitat
Tasiilami suliaqarfiit assi-
giinngitsuneersut suleqatigi-
issitaapput kommunimi so-
qutigisaqaqartiinneerlutik
suliffeqarfinneerlutillu. Su-
leqatigiissitat qaammammut
ataasiarlutik naapeqatigiit-
tarput. Ataatsimiinnemi isu-
maginninnermi peqqinnis-
saqamermilu ajomartorsiutit
assigiinngitsul sammine-
qartarput. Suleqatigiissitat
ilaatigut sammisimavaat a-
nguniakkat iliuusissatullu
pilersaarulit meeqqanut i-
nuussuttunullu tunngasut,
imigassamik ajomartorsiu-
teqameq. naartuersittamerit,
naaitujaaipallaartameq aam-
malu »meqqat tunissutaa-
sartut«.
Suleqatigiissitat makku-
nannga ilaasortaqarpoq:
Prinsesse Margretliep bør-
nehjemmiani pisortaq Stig
Jurgensen, atuarfeqarfiup
qullersaa Steen Egede
Jensen, politeeqarfimmi pi-
sortaq Kristian Singertat,
STl-p atuarfiani pisortaq
Peter Hjort, nakorsaaneq
Hans Christain Florian Sø-
rensen, meeqqeriviup Mi-
kisup pisortaa Bodil Ras-
mussen, kommunimi
meeqqeriviit sinniisaattut,
illumi katersuuttarfimmi
Amamgivat-imi pisortaq
Magdalene Singertat, kigu-
tit nakorsaanerat Axel
Rom, kommunaldirektørip
tullia Frede Duvander, isu-
maginninnermut siunner-
sortit pisortaat Malene Biil-
mann, sunngiffimmi sam-
misassaqartitsinermi pisor-
taq Lars-Peter Sterling
aamma inunnik isumagin-
ninnermut pisortaq Kirsten
Balslev.
Tværfaglige
styregruppe
Den tværfaglige styregrup-
pe i Tasiilaq er et samarbej-
de mellem forskellige loka-
le instanser og institutioner
i kommunen. Gruppen
mødes cirka en gang om
måneden. På møderne drøf-
ter deltagerne forskellige
problemstillinger af social
og sundhedsmæssig karak-
ter. Styregruppen har
blandt andet beskæftiget
sig med mål og handlepla-
ner på bøme- og ungeområ-
det, alkoholproblematik-
ken, aborter, tidlige gravi-
diteter og »gavebøm«.
Den tværfaglige styre-
gruppe består af forstander
for Prinsesse Margrethes
børnehjem Stig Jurgensen,
ledende skoleinspektør
Steen Egede Jensen, stati-
onsleder Kristian Singertat,
leder af STI-skolen Peter
Hjort, distriktslæge Hans
Christain Florian Sørensen,
leder af daginstitutionen
Mikisoq, Bodil Rasmussen,
som repræsenterer daginsti-
tutionerne i kommunen,
leder af værestedet Arman-
givat Magdalene Singertat,
distriktstandlæge Axel
Rom, vicekommunaldirek-
tør Frede Duvander, leden-
de socialrådgiver Malene
Biilmann, fritidsinspektør
Lars-Peter Sterling og soci-
alchef Kirsten Balslev.
Ammassalimmi iimnikortamerit
mianersoqqusitsilerput
1996-imi imminortut qulingiluat ukioq mannalu 15-it Ammassallip kommuniani ajornartorsiut
qitiutinneqalerpoq, soqutigisaqaqatigiit imminornaveersaartitsinissamik suliniuteqarlualerlutik
TASIILAQ(LRH) - Ukiut ar-