Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 24

Barbara pinningaartoq
Una atuakkap nuannersup filmiliarineqarluarsinnaane-
ranut uppernarsaataavoq
(JB) - Jørgen-Frantz Jacob-
sen-ip atuakkiaa Barbara, Nils
Malmros-imit suliarineqarluni
angisuumik kusanartumillu
filmiliarineqartoq, atuakkami
oqaluttuarineqamera unior-
nagu suliarineqarsimavoq.
Taamaammat Barbara atuak-
kiatut imaqarluarpoq, silatus-
sutsimik annertuumik atuif-
fiusoq, oqaaserparujussuit a-
tomeqanngillat, atuakkamili
Savalimmiuni pissutsinik as-
sinillu aammalu angutit Bar-
bara-mik qaninguuisut tamar-
mik asanninnerannik kipilut-
tunartumik saqqummersinne-
qartunik ersersitsivoq. Tassani
herr Poul, Barbara-p uigiligaa
palasi sakkortunerpaamik eq-
qomeqarpoq, katikkamiullu
inuunera aserorluinnarpaa
- isiginnaarlugu malinnaaffi-
ginerani.
Nils Malmros-ip filmiliaa
aalajangersimasumik oqaaser-
taleruminaappoq. Taamaa-
liussagutta pingaartitsisimas-
sanngilagut. Sutigut tamatigut
kusanarlunilu eqqortuuvoq,
taamaammallu filmip affaa
siulleq qasunakujuttutut kin-
gullerlu isiginnaartunik tigua-
alluinnartutut taassagutsigu
kukkussaagut, filmillu nagga-
taani Barbara-p asasani nuta-
aq, »Fortuna«-mut ilaalluni
Københavniliartoq malillugu
ipulluni imaani akutsummut
pulasoq takuarput.
Aammattaaq tikkuagassatut
isumaqanngilaq Lars Simon-
sen, pikkorivissoq isumaku-
loqattaamerpassuarmi siulliit
ilaanni tassanngaannarluni isi-
ginnaartunut, filmimi matu-
mani isigisinnaanngivikkalu-
arlugit saaffigeriataarmagit.
Isornartorsiuneq tassunga
killeqarpoq. Allamik isomart-
orsiugassaqanngilaq. Annik-
itsuarannguanilluunniit naa-
mik. Barbara qallunaat/saval-
immiormiut/skandinaviamiut
kusanartuliaraat, nunani
allamiunit isiginnaameqarlu-
nilu nersualaarneqartussaq,
Jørgen-Frantz Jacobsen-ip
Barbara ajorlunilu pinnersoq
pillugu tamakkiisumik oqalut-
tuarfigalugu atuakkiaa pillugu
aammalu filmi oqaatsittusar-
nersut atorlugit filmiliaq fil-
merianik tamanik tiguaasuss-
aq pillugu.
Tamarmik pikkoreqaat
Filmimi matumani peqataa-
sorpassuit nersualaassallugit
tunngavissaqarluarpoq, im-
maqaluunniit peqataasut ta-
marmik. Filmiliutip saani tu-
nuanilu suleqataasut tamar-
mik kusanartumik sulisimap-
put. Taamaakkaluartoq filmi-
liummik assiliisartoq Jan
Weincke nipagiukkuminaap-
poq. Assilisai kusanarluin-
nartuupput, aatsaat qallunaat
filmiliaanni taama kusanartu-
mik assiliisoqarsimalluni,
naallu Savalimmiuni pinngor-
titarsuaq tunniussassaqangaa-
raluartoq assilisaani ataasiin-
narluunniit »ajugaasutut« eq-
qaaneqarsinnaanngilaq, ta-
marmik kusanaqimmata. Saq-
qummertut tamarmik kusa-
nartunik takutippaatigut, mia-
nersortumilli oqaluttuamik
tulluuttuusarlutik.
Anneke von der Lippe aam-
ma Lars Simonsen Barbara-
tut Heir Poul-itullu pingaar-
nertut inuttaanerminni pikko-
reqaat. Aamma Jesper Chri-
stensen oqaluttuami eqqar-
tuussisut minnerit ilaattut fil-
miliaritinnermini pikkorissu-
tut taasariaqarpoq. Filmiliari-
tittut tamarmik ilisarisima-
neqareersut ilisarisimaneqan-
nginnerusullu tamarmik pik-
korilluinnarput.
Atuakkiani
naammassinngilaa
Jørgen-Frantz Jacobsen-ip
Barbara atuakkiarigamiuk u-
kiut sisamat atorsimavai, taa-
maakkaluartorli 38-inik ukio-
qarluni toqussi tikillugu sulia-
rigaluaramiuk naammassigi-
manngilaa. Kapitalit marlus-
suit amigaatigisimavai, ikin-
ngunnili savalimmiormiu
atuakkiortoq William Heine-
sen attaveqarluarsimagamiuk
taassuma pisussat tamaasa
nalusimanngilai. Taassuma
Jacobsen toqummat ukiup tul-
liani, tassa 1939-imi atuagaq
naammassisimallugu saqqum-
Herr Poul-ip nulii Barbara takoqqippaa, sivisunngilarli.
Herr Pouls gensyn med sin hustru Barbara, men det varer
ikke ved.
mersippaa. Atuakkiatuaraa,
kisianni atuakkiaa inuunerata
nalaani pingaamersanut ilaa-
simavoq.
Jørgen-Frantz Jacobsen-ip
savalimmiormiut oqalualaa-
vat 1700-kkut aallartinneranni
pisimasoq aammalu nammi-
neq illuusaminut Estrid-imut
asanninnini pilluaatsoq isu-
massarsiorfigisimavai. Aam-
ma atuakkami ersippoq atuak-
kiortup ilisimaarilluarsimagaa
asanninneq akineqarani qanoq
tamimut erloqinartigisoq. Ki-
serliomeq itisooq, tamatuma
kingunerisaa peqqutaalluni a-
sannittoq qanoq pinngitsuui-
sinnaajunnaamerutiginersoq.
Tamanna Nils Malmros-ip
filmiliamini takutilluarpaa, pa-
lasilu nallinnartoq, qanoq ki-
nguneqarumaamersoq nalun-
ngereersimagaluarlugu Bar-
bara katikkamiuk nukiit aqus-
sinnaanngisani naalliutigigai
malinnaaffigaarput. Nagga-
taatigulii nammineq inemilii-
voq tamanna akueriinnarlugu
qanikkuniuk naammagalugu.
Immaqa aamma Jørgen-Frantz
Jacobsen sivisunerusumik i-
nuusimagaluaruni taamatut a-
tugaqarsimassagaluarpoq. I-
nuunermi taamatut inemeqar-
nissaa namineq eqqarsaatigisi-
mavaa. Taamaakkaluartoq al-
latut kinguneqartitsiniarsima-
voq, tamannalu William Hei-
nesen-ip inaarinermini inemi-
liuppaa.
»Barbara« takusassatut
innersuulluinnameqarsinnaa-
voq. Inuit ilaat immaqa isu-
maqassagaluarput filmi nalu-
naaquttap akunnerisa pinga-
788
880
00017
juat avillugu sivisussusilik a-
kunnemik marlunnik sivisus-
susilerneqarsinnaagaluaq.
AG-lli filminik nalunaaru-
siortua piiameqarsinnaasunik
eqqaariagassaqanngilaq. Ta-
mannami aamma pisariaqan-
ngilluinnarpoq. Katuami eq-
qissilluni issiasoqarsinnaavoq
piffisarlu ingerlapallattaqalu-
ni.
Betagende Barbara
Her er beviset for, at en god roman godt kan
blive til en god film
Barbara (Anneke von der Lippe) taartunik nujalik qiterliuvoq. Saavani Bodil lidsen saamer-
liuvoq Birgitte Federspiel talerperliulluni.
I midten med det mørke hår Barbara (Anneke von der Lippe). Til venstre i forgrunden Bodil
Lidsen og til højre Birgitte Federspiel.
(JB) - Jørgen-Frantz Jacob-
sens roman Barbara er i Nils
Malmros meget sikre regi
blev en stor, smuk fdm, der
ikke går på kompromis med
sit boglige forlæg. Derfor er
der også meget litteratur i Bar-
bara, megen klogskab, ikke i
form af lange kvælende tale-
strømme, men i sin gengivelse
af bogens stemning og bille-
der af Færøerne og i sin smer-
telige skildring af kærlig-
heden til Barbara, som ram-
mer alle mænd i hendes cirk-
ler. Mest går det ud over herr
Poul, præsten hun gifter sig
med, og hvis liv, hun lægger i
ruiner - så længe, vi følger
ham.
Nils Malmros har lavet en
film, det ikke er nem at sætte
en finger på. Det ville i alt fald
være småligt. Den er så fin og
perfekt i enhver henseende, at
det ville være forkert at hefte
sig ved, at første halvdel er
lidt tung i det, mens anden
halvdel for alvor griber publi-
kum i det medrivende drama,
der til sidst får Barbara til at ro
ud i havets tågebanker efter
sin nye kærlighed, der med
»Fortuna« er på vej til Køben-
havn.
Det har heller ingen mening
at pege på, at den blændende
dygtige Lars Simonsen, i et af
sine mange første fortvivlede
øjeblikke pludseligt henven-
der sig til publikum, som
ellers i denne film er fuldstæn-
digt anonym og usynlig.
Slut med kritikken. Der er
ikke andet at komme efter.
Ikke engang i småtingsafde-
lingen. Barbara er et dansk/
færøsk/skandinavisk mester-
værk, der vil blive set og rost i
udlandet, både for Jørgen-
Frantz Jacobsens fulstøbte
fortælling om den forfærde-
lige og vidunderlige Barbara,
og for filmen, der med sit vid-
underlige sprog vil betage
enhver biografgænger.
Alle fremragende
Der er grund til at fremhæve
mange i denne film, måske
alle. For hver og en af de med-
virkende, både foran og bag-
ved kameraet, har gjort et
ypperligt stykke arbejde. Alli-
gevel er det svært at tie stille
om fotografen Jan Weincke.
Hans billeder er vel noget af
det smukkeste, der nogensin-
de i vist i en dansk film, og
selvom han har fået meget
forærende på Færøerne, er det
hans fortjeneste, at ikke et
eneste »skud« falder udenfor
kategorien »vinderbilleder«.
Hvert klip bringer os videre til
en ny smuk oplevelse, men på
en nænsom måde, der skaber
et smukt og flydende forløb i
fortællingen.
Anneke von der Lippe og
Lars Simonsen yder begge en
fremragende præstation i de to
hovedroller som henholdsvis
Barbara og Herr Poul. Her-
udover skal Jesper Christen-
sen nævnes for sin fine for-
tolkning af sorenskriveren,
beretningens fortæller. Alle
øvrige skuespillere, mange
kendte og knap så kendte yder
alle det ypperligste.
Forfatteren
blev ikke færdig
Jørgen-Frantz Jacobsen var
hele fire år om at skrive Bar-
bara og blev alligevel ikke
færdig, før sin død som 38
årig. Der manglede et par ka-
pitler, men han havde under-
vejs korresponderet med sin
ven, den færøske forfatter
William Heinesen, som derfor
kendte hele forløbet. Ved hans
hjælp lykkedes det at sende
bogen på gaden i 1939, året
efter Jacobsens død. Det blev
hans eneste roman, men til
gengæld en af de betydeligste
fra hans tid.
Jørgen-Frantz Jacobsen har
hentet noget af inspirationen
fra et færøsk sagn fra starten
af 1700-tallet og fra sin egen
ulykkelige kærlighed til en
kvartkusine Estrid. Det er og-
så tydeligt i bogen, at forfatte-
ren virkelig ved, hvad det er
for kvaler, sindet lider, når
kærlighed ikke bliver gen-
gældt. Den afgrundsdybe en-
somhed, der følger, gør blot
offeret endnu mere afhængig
af den uopnåelige kærlighed.
Dette har Nils Malmros
gengivet mesterligt i sin nye
film, og vi føler med den stak-
kels præst, der egentlig godt
vidste, hvad han rodede sig
ind i, da han giftede sig med
Barbara og slap de ukontrol-
lable kræfter løs på sit liv.
Men som han selv konklude-
rer til sidst, så accepterer han
det, blot han får lov at leve i
hendes nærhed. Sådan var det
formentlig også gået, hvis Jør-
gen-Frantz Jacobsen havde
fået lov at leve noget længere.
Det var nemlig den slutning,
han selv havde forestillet sig.
Alligevel lagde han op til en
noget anden konsekvens, og
det var den William Heinesen
eksekverede.
»Barbara« kan anbefales på
det varmeste. Nogen vil må-
ske påstå, at den to en halv
time lange film kunne have
været fortalt på to timer. AG’s
anmelder kan ikke forstille
sig, hvad der kunne undværes,
og heller ikke tempoet må
strammes op. Men det er hel-
ler ikke spor nødvendigt. I
Katuaq sidder man godt, og
tiden flyver.
Barbara Herr Poul-ilu katlnngitsiarlutik palasip illuata saani.
Barbara ved præstegården kort før brylluppet med Herr Poul.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet