Atuagagdliutit - 11.11.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 87 • 1997
ap'ajZ'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Småsprogsforfattere besøger Grønland
To samer og en færing skal snakke minoritetssprog i Nuuk
Rauni Magga Lukkari atuakkiortuuvoq saameq
Utsjoki-meersoq, Tromsømili maanna najugalik.
Rauni Magga Lukkari er samisk forfatter fra Utsjoki,
men bor nu i Tromsø.
Af Roland Thomsen
Minoritetssprogene er i for-
kus i denne uge. Tre forfatte-
re - to samer og en færing -
gæster Nuuk, hvor de deltager
i en række arrangementer, der
i anledning af 50-året for
FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder er kom-
met i stand i et samarbejde
med Amnesty Intematiopnal.
Samerne hedder Rauni
Magga Lukkari og Marry A.
Somby og færingen Roy
Patursson. De to samer er
begge fra Tromsø.
Programmet omfatter em-
ner som »bevarelsen af de
små sprog, dobbeltsprogede
samfund, det at være forfatter
på et minoritetssprog m.m.«
Marry Somby og Rauni
Magga Lukkari vil desuden
belyse den aktuelle situation
for det samiske sprog i Norge,
og Roi Patursson vil fortælle
noget om, hvordan man på
Færøerne har kunnet gøre det
færøske sprog til I. sproget.
Biografisk
En kort præsentation af de tre
gæster:
Rauni Magga Lukkari er
født i Utsjoki i 1943 på den
finske side av Tanaelva, men
er nu bosiddende i Tromsø.
Hun er uddannet lærer og
debuterede med digtsamlin-
gen »Jienat vulvat« (Isen går)
i 1980.
Lukkari har en betydelig
produktion bag sig. Kvinders
arbejde og sociokulturelle
betydning i det samiske sam-
Marry A. Somby saamiuvoq
Tromsømeersoq, akunnermi
matumani Nuummi
katerisimaarnerni arlalinni
peqataasussaq.
Marry A. Somby er same fra
Tromsø og medvirker i flere
arrangementer i Nuuk i
denne uge.
fund, har ofte været tema i
hendes forfatterskab. Har i en
periode været daglig leder af
Arctic Gallery i Tromsø og
forkvinde i den Samiske for-
fatterforening SGS.
Marry A. Somby født 1953,
debuterede i 1976 med den
første børnebog på samisk
»Ammul ja alit oarbmælli«
og har siden udgivet en
mængde børnebøger, digt-
samlinger, noveller ligesom
hun også har skrevet til teater
og film. Marry har studeret
på Universitetet i Tromsø og
arbejdet med marionetteater.
Adskillige af hendes bøger er
oversat til norsk og hendes
digtsamlinger, skrevet på
engelsk, er udgivet i USA.
Marry har boet i både
Nord- og Sydamerika og er
på denne måde fortrolig med
de amerikanske indianeres
situation, som hun har beskre-
vet i sit værk »Mu Apache
rahkesvuohta
Krigeren,elskeren og klov-
nen.«
R6i Patursson er født i
1947 i Torshavn. Som ung
All. Roland Thomsen
Ikittunit oqaaserineqartut
sap.ak. matumani sammisaas-
sapput. Atuakkiortut pingasut
- saamit marluk savalimmi-
ormiorlu ataseq - Nuuk tike-
raarpaat aqqissuussinerit i-
laanni peqataassallutik, FN-ip
inuit piginnaatitaaffii pillugit
isumaqatigiissutaat ukiunik
50-iliineranut atatillugu Am-
nesty International suleqati-
galugu malunnartinniameqar-
nerani.
Saamit tassaapput Rauni
Magga Lukkari aamma Mar-
ry A. Somby, savalimmior-
mioq Roy Patursson. Saamit
tamarmik Tromsø-meerput.
Sammisat ilagissavaat
»ikittuinnaat oqaasiisa pigiin-
namissaat, inuiaqatigiit mar-
luinnik oqaaseqartut, ikittuin-
naat oqaasii atorlugit atuakki-
ortuuneq il.il.«
Marry Somby aamma Rau-
ni Magga Lukkari Norgemi
saamit oqaasiisa maanna inis-
sisimanerat nassuiaatigissa-
vaat, Roi Paturssonip oqalut-
tuarissavaa Savalimmiuni
qanoq ilillutik savalimmior-
miut oqaasii pingaarnertut
oqaaserineqartinneqamerat.
var han sømand og havde for-
skelligt arbejde på Færøerne,
Island og i Danmark. Han
debuterede som digter i 1968
og fik i 1986 Nordisk Råds
Litteraturpris for digtsamlin-
gen »Likasum«. Universi-
tetsstudier fra 1976, mag. art.
i filosofi i 1984 og har siden
undervist i bl. andet filosofi-
historie og videnskabsteori.
Roi bor i dag i Torshavn med
sin familie på Færøernes Fol-
kehøjskole, hvor han har
været forstander siden 1988.
Stramt program
Der er udsendt tilbud til
undervisningsinstitutionerne i
Nuuk om at få besøg af de tre
forfattere.
Tirsdag den 11. november
skal de på Ilisimatusafik, ons-
dag formiddag på Ilinniarfis-
suaq og andre aftaler er ved at
blive indgået.
Onsdag aften bliver der et
offentlig arrangement i Katu-
aq’s lille sal, hvor der desu-
den vil være deltagelse af
Thue Christiansen, Grønlands
Hjemmestyre og Carl Christi-
Ilisarititsineq
Tikeraat pingasut ilisarititsi-
ameri:
Rauni Magga Lukkari
1943-mi Utsjoki-mi inunng-
orpoq Tanaelva-p Finlandi-
mut atasortaani, maanna
Tromsømi najugaqarluni.
Ilinniartitsisutut ilinniarni-
kuuvoq, atuakkioqqaarporlu
taallianik katitikkani »Jienat
vulvat« (Sikuerpoq) 1980-imi
saqqummersoq.
Lukkari suliaqangaatsiar-
nikuuvoq. Atuakkiortuuner-
mini samminerusarpai inuia-
qatigiit saamit amartaasa suli-
nermikkut inooqatigiinnermi-
lu pingaaruteqamerat. Piffis-
sap ilaani Tromsømi Arctic
Gallery-mi pisortaavoq, Saa-
millu atuakkiortut peqatigiif-
fianni, SGS, siulittaasuulluni.
Marry A. Somby 1953-imi
inunngortoq atuakkioqqaar-
poq 1976-imi meeqqanut atu-
akkiorluni saamit oqaasii
atorlugit, taaguutilik »Ammul
ja alit oarbmælli«, kingoma
arlalinnik meeqqanut atuakki-
aqarpoq, taalliat, oqaluttualiat
kiisalu isiginnaartitsisusiorlu-
nilu filmiliassanik allagaqar-
tarsimalluni.
Marry Tromsø Universite-
timi ilisimatusarnikuuvoq,
inuusallu atorlugit isiginnaar-
an Olsen - Puju - mag.art.
Aktuel sprogdebat Arran-
gementet har været under for-
beredelse i næsten et år og det
er en passende lejlighed netop
nu, hvor sproget de seneste
uger har været debatteret i
medierne, at dette program
kan præsenteres.
Arrangøren håber, at der
bliver mulighed for ved arran-
gementet i Katuaq, at bidrage
til at få en bred debat om de
problemer der er med hensyn
til sprogene i Grønland. Et
nedprioriteret grønlandsk
sprog og et dominerende
dansk ?
Et af emnerne onsdag aften
er også undervisningssprog
og sprogundervisning - grøn-
landsk kontra dansk.
Der er desuden arrangøre-
rens håb, at det kan blive
afkræftet, at debat om sproge-
ne, at kritik af den førte
sprogpolitik, kritik af mangel
på samme, intet har med
racisme at gøre som det ellers
ofte bliver udtrykt i pressen.
Der er et utal af konventio-
ner og erklæringer, som
titsinermik suliaqarsimalluni.
Atuakkiai arlallit norskisut
nutsigaapput, taalliaalu USA-
mi saqqummersinneqartut tu-
luttuunngortinneqarsimallutik.
Marry Amerikkami Avan-
narlermi Kujallermilu naju-
gaqamikuuvoq, taamaalilluni
amerikami indianerit inissisi-
manerannik ilisimasaqarluar-
luni, atuakkiamini allaaserisi-
mallugit »Mu Apache råh-
kesvuohta - Sorsuttartoq, ar-
nerisartoq tissisaarisartorlu.«
Roi Patursson 1947-mi
Torshavnimi inunngorpoq.
Inuusuttuulluni umiartortuu-
voq Savalimmiuni, Islandimi
Danmarkimilu assigiinngitsu-
nik suliffeqartarsimalluni.
Taalliamini saqqummersitser-
ngaarpoq 1968-imi, 1988-
imilu Nunat Avannarliit A-
taatsimiititaliaata atuakkior-
nertutut nersornaaserpaa,
taalliai katitikkat »Likasum«
tunngavigalugit.
1976-imit ilisimatusalerpoq,
1984-imi filosofi-mi mag.art.-
inngorpoq, kingomalu ilaatigut
filosofi-p oqaluttuassartaanik
ilinniartitsisuulluni kiisalu atu-
agarsorluni ilisimatusamermi.
Ullumikkut Roi Torshavnimi
ilaquttanilu Færøernes Folke-
højskolemi najugaqarpoq,
1988-imili pisortaaffigisaa.
udtrykker støtte til minorite-
terne, til nationale mindretal
med mere, men ingen af disse
har åbenbart kunne indpasses
og benyttes i den situation,
som det grønlandske sprog i
mange henseender kunne
have nytte af.
Sammisassarpaassuit
Atuakkiortut pingasut oqalugi-
ariartomissaannut Nuummi
ilinniarfiit periarfissinneqarput.
Marlunngorneq 11. novem-
ber Ilisimatusarfimmiissap-
put, pingasunngomerup ulaa-
tungaani Ilinniarfissuarmi,
isumaqatigiissutillu allat ilu-
arsilerlutik.
Pingasunngomerup unnuk-
kuani Katuami inersuaaqqami
tamanut ammasumik katerisi-
maartoqassaaq, ilaatigut pe-
qataassallutik Thue Christian-
sen, Namminersornerullutik
Oqartussat aamma Carl Chri-
stian Olsen - Puju - mag.art.
Oqaatsit pillugit sammisa-
qamissat ukioq ataasingajak
piareersameqarput, matumalu
nalaa tulluarpoq, sapaatit
akunnerini kingullemi oqaat-
sit pillugit tusagassiuutini
oqallisigineqartillugit.
Aaqqissuisut neriuutigaat
Katuami katerisimaartoqame-
rani oqallittoqarluarumaartoq
Kalaallit Nunaanni oqaaseri-
neqartut pillugit ajomartorsi-
utit sammineqarlutik. Kalaal-
lit oqaasii tulliutinneqartut,
qallunaallu oqaasii salliutin-
neqarlutik?
Pingasunngomerup unnuk-
kuani oqaatsit ilinniutigine-
qartut aamma oqaatsinik ilin-
Debat og debat
Kun ved debat, en åbenlys og
fri debat, kan der komme
klarhed over, om det er rime-
ligt, at det grønlandske sprog
bliver behandlet som et mino-
ritetssprog.
Som et minoritetssprog i
eget land.
niartitsineq sammineqassap-
put - kalaallisut illuatungaani-
lu qallunaatut oqaatsit.
Aaqqissuisuttaaq neriuuti-
gaat oqaatsit pillugit oqallin-
neq, oqaatsit pillugit politikkip
isomartorsiomeqameq, taama-
attoqannginneranik isomartor-
siuineq, ammip qalipaataanut
attuumassuteqannginnerat up-
pemarsineqarumaartoq, soorlu
tusagassiuutini taamaattoqar-
neraasoqartaraluartoq.
Isumaqatigiissutit nalunaa-
rutillu amerlaqaat, tamarmik
ikinnerussuteqartunik taper-
sersuisut, inuiaqatigiinni ikin-
nerussuteqartunik allallu,
taakkuli arlaannaalluunniit
tulluussameqarsinnaasimagu-
nanngilaq atorluameqarluni-
lu, uffa kalaallit oqaasii pillu-
git arlalitsigut iluaqutaasin-
naagaluartut.
Oqallinnerpassuit
Taamaallaat oqallinnikkut,
ammasumik killiliiffigine-
qamanilu oqallinnikkut paa-
sineqarsinnaavoq ilumoorsin-
naanersoq kalaallit oqaasii
ikinnerussuteqartutut oqaatsi-
tut iliorfigineqartamerat.
Nammineq nunagisami
ikinnerussuteqartut oqaasiisut
iliorfigineqarlutik.
Ikittut oqaaserisaannnik atuakkiortut Nunatsinni
Samit marluk savalimmiormiorlu ataaseq ikittut oqaaserisaat pillugit Nuummi oqalugiarniartut