Atuagagdliutit - 25.11.1997, Side 2

2
Nr. 91 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik Imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik @ greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsJoversastter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion_______________
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
|
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuagassiivik/EskimioPrew^
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPKILUM00RP00
KNAPK-p naammagittaalliortuamera sungiusi-
magatsigu tuivut kiviimeriarlugit oqartalerpugut
ila-aa, aamma! Aalisartut piniartullu kattuffiata
illua’tungiminik sakkortuumik isumaqatigiin-
ngissuteqartamera aserorterisutut uppemanngit-
sutullu misigisimanartarpoq, amerlanertigullu
KNAPK-p isummertamerisa naammaginarsin-
naanerat takujuminaattarluni. KNAPK-p illua’-
tungaanilu namminersornerullutik oqartussat,
Royal Greenland-ip, APK-p allallu oqallittame-
ranni suliat aalisamerlu annikippallaamik eqqar-
torneqartarsimapput, politiki sammineqarpal-
laartarsimalluni pissaaneqamiunnerlu annertual-
laartarsimalluni.
Ajuusaamartumillu KNAPK-p tusaamaneqar-
nera naqissusemeqarsimavoq. Tamanna sooruna-
mi eqqunngilaq. Tusaamaneqameq naqissuseme-
qartariaqanngilaq, siunissami qanoq iliuuseqar-
sinnaaneq isummerfigiuminaallisarmat. KNAPK-
milli pisumi tamanna paasineqarsinnaalluarpoq.
Pisut ilaanni katuffiup iliuuseqamera upperiumi-
naattarmat.
Ajuusaamarporli KNAPK ilaanneeriarluni kat-
tuffiup tungaanit eqqortumik isornartorsiortar-
mat. Unissanani suulluanngitsut pillugit sakkor-
tuumik isornartorsiortamikkut tusamaartut tusaa-
nissaraluat pinngitsoomeqartarpoq, tamanna pin-
ngitsoorani kinguneqartarmat ullut ilaanni tun-
ngavissaqarluartumik oqaaseqaateqaraluaraanni
tusaaneqarumannginnermik.
Kingullermik pineqarpoq canadamiut misili-
gaallutik assagiarsunniarnerat. Misiligaalluni
aalisameq Royal Greenland-imit unitsinneqar-
poq, kalaallit aalisartut suleqataajumajunnaarma-
ta. Kalaallillu aalisartut taaniameqarput sianiit-
sutut upperineqarsinnaanngitsutullu, Royal
Greenland oqamiarmat canadamiut taamaallaat
misiligaasut KNAPK-mi ilaasortat ikiomiarlugit,
aalisarsinnaanermillu akuersissuteqannginnermi
isumaqatigiissutinik canadamiut sanioqqutsisi-
masut..
Kisiannili sooq KNAPK-p pilersaarusiaq a-
komusersomiassavaa, angusat naggataagut ka-
laallinut aalisartunut iluaqutissanngussappata?
Taamatut oqamiameq ingasappallaaqaaq.
Taavalu kisemgoruppoq KNAPK-p pisamer-
misut unitsitassaajunnaarluni kamaammemera...
KAMANNERA atussallugu ingasappallaarpoq.
Pisumi matumani KNAPK-p naammagittaalliome-
ra sakkortuutut oqaatigisariaqanngilaq. Taamaal-
laat tamatumani pineqarmat aalisartut KNAPK-lu
kattuffittut naammagittaalliormata isumaqatigiis-
summik unioqqutitsisimaneq pillugu. Isumaqati-
giissut oqallisigineqarsimavoq Kalaallit Nunaanni
aalisamermut rådimi, kalaallit aalisartut uppemar-
saavigineqarmata misiligaalluni aalisamermi ka-
laallit assagiarsunniartut akomusersomeqassan-
ngitsut.
Canadamiut misiligaasut nunamit 3 sømilinik
avasitsigisup avataani assagiarsunniarlutik misili-
gaassapput, kalaallillu aalisarfigisartagaannit -
aammattaaq 3 sømilinit avasinnerusumi - unga-
sissorsuarmi aalisassallutik.
Taamatulli pisoqanngilaq. Canadamiut misili-
gaallutik aallartipput avasissorsuarmi, taamatut
avasitsigisumi aalisamissamut piukkunnartunik
atortoqaratik, assagiarsunnillu pisaqameq ajora-
mik killeqarfiup 3 sømilip eqqaanut nuupput, ka-
laallillu aalisartut akomanni aalisalerlutik. Ta-
manna pissusissamisuunngilaq. Ilaatigut eqqortu-
liornerunngilaq isumaqatigiissutip sanioqqun-
neqamera, ilaatigullu assagiarsunniarfioreersumi
aalisamermik misiligaaneq tunngavissanik takus-
sutissaasinnaanngilaq.
K1ISAMI soorlu akerleriissummik KNAPK-p
saqqummiussinera eqqortuliomerusoq. Aalisar-
luni misiligaaneq Royal Greenland-ip canadami-
ullu isumaqatigiillutik aallartissimasaat uppem-
assuseqanngilaq. Aalisariutit ilaata assigineruaa
kangerlummi aalisariut, isumannanngitsumi nu-
nanilu kiattuni atugassatut naleqqunnerusoq, ka-
laallillu aalisariummi misiligaaqataasut iluamik
upperiumanngilaat canadamiut sunik suliaqarner-
lutik ilumut ilisimaneraat. Tassami inuttat ilaat
siomagut assagiarsunniamermut ilaasimanngim-
mata.
Royal Greenland nammineerluni nassuersima-
voq aalisariutit ilaat avataani assagiarsunniamis-
samut naleqqutinngitsoq, pisortatigoortumilli na-
lunaarummi oqaatigineqarpoq tamatumani sila
pisuusoq. Immaqalumi tamanna ilumoorpoq. Ilu-
moorpormi sila pissutigalugu Atlantikoq umia-
aqqamik ikaameqarsinnaanngimmat.
»Toquli pissuteqartariaqarpoq«, tamatumanilu
pisuutineqassanngilaq Royal Greenland-ip piler-
saarusiornerliorsimanera. Naagga, tamatumani
pissutaapput sila kalaallillu aalisartut suleqataaju-
mannginnerat.
Imaassinnaavoq Sisimiuni aalisartut inuit im-
minnut peqquserluttut peqqanngitsumik pisaraat,
kisiannili misiligaalluni aalisameq eqqortumik
ingerlanneqarsimasuuppat, taava misiligaaneq
ingerlaannarsimassagaluarpoq, akerleriissutimi-
neq canadamiut aalisartut aalisarsinnaanermik
akuersissummi piumasaqaatigineqartoq eqqortu-
mik malissimasuuppassuk.
PAASINARPOQ aalisartut sisimiormiut - kattuf-
fimminnit tamakkiisumik tapersemeqartut - ca-
nadamiut isumaqatigiissummik unioqqutitsisi-
manerat naammagittaalliutigimmassuk. Aalisar-
tut qanoq pineqarnissaat aalisarsinnaanermik
akuersissummi ilanngunneqarsimanngikkaluar-
toq, erseqqissumik piumasaqaatit kikkut tamar-
mik akuersaarsimavaat, taamaattumik isumaqati-
giissut ataqqineqartariaqarpoq.
Avataani assagiarsoqarfnt misiligaaffiginissaat
suli isumassarsiaavoq pitsaasoq. KNAPK aamma
taamatut isumaqarpoq. Royal Greenland-immi
oqarniarneratut taamatut sianiitsiginngillat. Kisi-
annili misiligaaneq peqqissaartumik pilersaarusi-
omeqartariaqarpoq, angallatit inuttallu nunatta
imartaanut silaannaanullu naleqquttut atorlugit,
immikkut ittumik taamatut aalisamermi paasissu-
tissat pisariaqartut pissarsiarinissaanni.
Canadamiullu misigiligaallutik aalisarnerat
taamatut ingerlanneqanngilaq, pisariaqanngitsu-
millu akerleriinnerup pissutaa tamatumani nas-
saarineqassaaq.
KNAPK HAR RET
KNAPK’s evindelige brokkerier har vænnet os til
at trække på skuldrene og sige åh nej, nu ikke
igen!. Fiskeriorganisationens usædvanligt spidse
måde at kritisere modparten på har virket
destruktiv og utroværdig, og det har ofte været
vanskeligt at få øje på det rimelige i KNAPK’s
holdninger. Der har været for meget magtkamp,
for megen politik, og alt for lidt fag og fiskeri i
diskussionerne mellem på den ene side KNAPK
og på den anden hjemmestyret, Royal Greenland,
APK og andre.
Det har desværre sat KNAPK i bås. Og det er
naturligvis forkert. Man bør ikke sætte nogen i
bås, fordi det så bliver svært at tage stilling til
deres fremtidige færden. I KNAPK’s tilfælde
synes det alligevel meget forståeligt. Ind imellem
har det været vanskeligt at tage organisationen
alvorligt.
Det er bare en skam, når KNAPK så i ny og næ
virkelig har noget at have organisationens kritik i.
Det svækker jo publikums lydhørhed, når man
ustandseligt holder dundrer-taler om bagateller,
fordi det uundgåeligt fører til, at ingen gider høre
efter den dag, der virkelig er noget at snakke om.
Sidst handlede det om det canadiske forsøgs-
fiskeri efter krabber. Det blev stoppet af Royal
Greenland, fordi de grønlandske fiskere ikke var
samarbejdsvillige. Og de blev oven i købet hængt
ud som dumme og utroværdige, fordi Royal
Greenland bedyrede, at canadierne udelukkende
fiskede for at hjælpe KNAPK’s medlemmer og i
øvrigt havde brudt nogle af de aftaler, der gik for-
ud for licensen.
Men hvorfor skulle KNAPK sabotere et pro-
jekt, hvis resultater i sidste ende kunne blive en
fordel for de grønlandske fiskere? Den påstand er
for langt ude.
Så er der vel kun KNAPK’s sædvanlige, ube-
herskede raseri tilbage...
RASERI ER nu så meget sagt. KNAPK’s pro-
tester er nemlig ikke nær så indædte, som de er
blevet udlagt i denne sag. Der er alene tale om, at
de lokale fiskere og KNAPK som organisation
har protesteret imod overtrædelse af aftalen, som
blev behandlet i det grønlandske fiskeriråd, hvor
de grønlandske fiskere blev garanteret, at for-
søgsfiskeriet ikke ville genere det grønlandske
krabbefiskeri.
Dels skulle canadierne holde sig udenfor tre
sømil fra land og i øvrigt langt væk fra de om-
råder - også udenfor tre-sømile grænsen - hvor
grønlandske fiskere havde deres fiskeri.
Det skete ikke. Ganske vist startede canadierne
langt, langt til havs med materiel, der ikke var
egnet til fiskeri derude, og da de ingen krabber
fik, flyttede de helt ind til tre-sømils grænsen,
hvor de gav sig til at fiske iblandt de grønlandske
fiskere. Det er der ingen mening i. Dels er det galt
at bryde aftalen, dels er det ikke den samme
betydning at gennemføre et forsøgsfiskeri, hvor
der allerede fiskes.
FOR EN GANGS SKYLD virker det, som om
KNAPK’s udlægning af en konflikt er den rig-
tige. Forsøgsfiskeriet, som Royal Greenland og
canadierne har stablet på benene, virker ikke
overbevisende. En af bådene ligner mest af alt en
fjordfisker bygget til beskyttede farvande under
lunere himmelstrøg, og grønlændere ombord har
ikke følt sig overbevist om, at canadierne vidste
hvad de havde med at gøre. I alt fald var der nogle
ombord, der ikke tidligere havde været på
krabbefiskeri.
Royal Greenland har selv erkendt, at i alt fald
et af skibene ikke egnede sig til udenskærs
krabbefiskeri, men i den officielle forklaring er
det blevet til et vejrproblem. Og det er vel sandt
nok. Lige så sandt, som det er vejrets skyld, at
man ikke kan krydse Atlanterhavet i en sejldugs-
jolle.
Men »døden skal have en årsag«, og den skal
for alt i verden ikke hedde dårlig planlægning i
Royal Greenland. Næ, det er vejret og de grøn-
landske fiskere, der ikke vil samarbejde.
Det kan godt være, fiskerne i Sisimiut ikke
tager med fløjshandsker på folk, der snyder og
bedrager dem, men hvis det havde været et
ordentlig forsøgsfiskeri, så var det blevet fortsat
på trods af den smule mundhuggeri, de canadiske
fiskeres lemfældige omgang med licensgrund-
laget har afstedkommet.
FORSTÅELIGT er det i alt fald, at fiskerne i
Sisimiut - godt bakket op af deres organisation -
protesterer imod canadiernes overtrædelse af
aftalen. Selvom hensynet til fiskerne ikke er ned-
fældet i selve licensen, er det en klar og afgjort
forudsætning, som alle er gået ind på, og derfor
må aftalen respekteres.
Det er stadig en god ide at gennemføre for-
søgsfiskeri efter udenskærs krabbeforekomster.
Det synes KNAPK også. De er nemlig ikke så
dumme, som Royal Greenland vil gøre dem til.
Men det skal være ordentligt tilrettelagt med
skibe og folk, der passer til farvand og klima og
til det specielle fiskeri, undersøgelsen skal give
oplysninger om.
Sådan var forsøgsfiskeriet med canadierne
ikke, og det er her, den væsentligste årsag til det
unødvendige kontrovers skal findes.