Atuagagdliutit - 25.11.1997, Side 6

6
Nr. 91 • 1997
ap'a.j£'(/é/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Inilunneq avinngarusimanerlu
Kiffartuunneqarneq aamma sunniuteqarpoq
NUNA TAMAAT - (PM) - ga malillugu ilinniartitsisus- ajomakusoortarluni.
Nunaqarfinni isorliunerusuni-
lu ilinniartitsisutut atorfippas-
suit inuttalemeqartannginne-
rannut inilunneq kisimi pissu-
taanngilaq, Ilinniartitsisut
Kattuffianni siulittaasoq
Kasper Skifte oqarpoq. Isu-
maqarportaaq avinngarusima-
sumi najugaqarneq, kisimiil-
luni ilinniartitsisutut imaluun-
niit ikittuinnarnik ilinniartit-
sisoqateqarluni sulisarnermi
suliap tungaatigut immersor-
neqartannginneq atuarfinni
annerusuni pisartoq ajomar-
torsiummut pissutaaqataasoq.
- Soorunami atorfiit inutta-
lemeqartannginnerannut ine-
qamermi ajomartorsiut pissu-
taaqataapput. Siomagut ilin-
niartitsisut inaat aalajangersi-
masumik atuarfinnut atatin-
neqartarput, taamaalilluni qu-
lamaameqarsinnaalluni ajun-
ngitsumik ineqamissaq. Ullu-
mikkut inissarsiortut allat
assigalugit inissarsiortoqar-
tarpoq, tamatigullu inissatut
innersuunneqartartut pitsaa-
nerpaanut ilaaneq ajorput.
Illut ussiitsut kiassarnermut
aningaasartuutinik annertu-
saasarput, nunaqarfinnilu na-
linginnaavoq ilinniartitsisup
nammineerluni ikummatissa-
mik imermillu atugassaminik
pissarsiniartamera. Kommu-
net ikittuinnaapput ilinniartit-
sisup ikummatissamik imer-
millu pissarsiniartarnerani
kiffartuussisut.
Kasper Skifte aamma isu-
maqarpoq ilinniartitsisussar-
siortamermi ajomartorsiut an-
nikillisinneqarsinnaasoq nu-
naqarfimmiut amerlanerit
ilinniartitsisussatut ilinniar-
tartuuppata.
Siammasissumik
- Qujanartumilli nunaqarfiit
ikittuinnaat ilinniartitsisunik
ilinniarsimasunik atorfeqar-
titsinngillat. Atuarfiit arlaqar-
put ilinniartitsisumik ilinniar-
simasumik ataasiinnarmik
ilinniartitsisoqartut, allallu
ilinniartitsisunik ikittuinnar-
nik atorfeqartitsipput. Isuma-
sanik siammasissumik atuar-
titsisameq siunissaq ungasin-
nemsoq eqqarsaatigalugu pe-
riarfissaalluarpoq nunaqarfin-
ni ilinniartitsisutut atorfiit a-
merlanerusut inuttalerneqar-
talemissaannut. Nunaqarfim-
miut ilinniartitsisunngornis-
samik soqutiginnittut nuna-
qarfimminni ilinniartitsisus-
satut ilinniarlutik naammas-
sisinnaapput, naak aamma
nunaqarfimmi ataasiinnarmil-
luunniit ilinniartitsisoqaralu-
arpat. Nunaqarfimmi perori-
artorsimagaanni taava nuna-
qarfimmiikkusunneq annertu-
nerusarpoq, Kasper Skifte
isumaqarpoq.
Aammattaaq isumaqarpoq
ilinniartitsisut Ilinniarfissu-
armi ilinniarsimasut taamatut
misigisimasartut. Ilinniartit-
sisutut naammassinermik ki-
ngorna amerlanerit najuga-
qarfigisaminni ilaqutaqarfigi-
saminni ilinniartitsisunngor-
nissaq toqqartarpaat, pissutsit
qanoq ittut naluneq ajoramik-
kit, kiffartuunneqarnerlu qa-
noq ittoq ilisimallugu.
- Ukiut ingerlaneranni paa-
sinarsisimavoq nunaqarfim-
miut ilinniartitsisutut naam-
massinermik kingoma nuna-
qarfimminnut utertartut ilin-
niartitsisunngoriartorlutik.
Taamaattumik pisariaqarpoq
ilinniartitsisut taamaattut a-
merlanerusut ilinniartinneqar-
tarnissaat. Tamatumunngalu
atatillugu isumaginiartaria-
qarpoq ilinniartitsinermi pis-
sutsit pitsaanerpaanissaat.
- Ilinniartitsisutut kalaalli-
sut ilinniartitsissutissat ami-
gaataagajuttarput, inuiaqati-
giit akomanni qanoq pisoqar-
nera malinnaaffigissagaanni.
Pissutsit sukkasoorujussuar-
mik allanngortarput, taamaat-
tumik ilinniartitsissutissat
pioreersut tamatigut atome-
qarsinnaaneq ajorput, nammi-
nerlu ilinniartitsissutissanik
nutaanik sanasoqartariaqar-
tarluni. Tamannalu piffissa-
qarfigineqarsimanngippat su-
liap naammagisimaarnissaa
Akissaatit
atugassarititallu
Kasper Skifte 1991 -ip kingor-
na Ilinniartitsisut Kattuffianni
siulittaasuusoq oqarpoq, aam-
ma isiginngitsuusaameqarsin-
naanngitsoq ilinniartitsisut
akissaataat allanut naleqqiul-
lugit qaffasippallaanngereer-
nerat. Ullumikkut ilinniartit-
sisunngorlaaq tunngaviatigut
qaammammut akissaateqar-
poq 12.830 koruuninik, ukiul-
lu arfineq-pingasut qaangiun-
neratigut qammammut
16.878 koruuninik akissarsi-
aqamissaq angusarlugu.
- Inuiaqatigiinni assigiin-
ngitsunik sulialinnut naleqqi-
ullugu akissaatit amerlagisas-
saanngilluinnarput, ilinniartit-
sisutummi aallartinnermi
akissaatit assigaat SIK malil-
lugu ilinniarsimasut akissaa-
taat. Immaqalu tamanna aam-
ma pissutaaqataavoq amerla-
nerusut ilinniartitsisussatut
ilinnialertannginnerannut.
Ilinniartitsisutullu ilinniamer-
minnik naammassinnissima-
sut arlaqarput suliffinnut akis-
saatigissaarfiunerusunut
nuuttamerat.
Ilinniartitsisutut atorfiit
inuttalerneqanngitsorpassuit
pissutigalugit meeqqat atuar-
fianni ilinniartitsisut saniati-
gut suliassarpassuaqartarput.
Allatut ajomartumik qaangi-
uttoortariaqartarput. Taamaa-
lilluni akissarsiat amerlaneru-
sinnaasarput, aammali ilaan-
nikkut taamanna kinguneqar-
sinnaasarluni nalunaaquttap
akunnerinut ilinniartitsiviu-
sussanut naammattumik pia-
reersannginnermik, imaluun-
niit ilinniartitsisup pisussaaf-
fimmi ilai isumagisinnaan-
ngittarai, assersuutigalugu
atuarfiup angajoqqaallu akor-
nanni atassuteqartameq.
- Meeqqat atuarfianni ajor-
nartorsiuterpassuit aaqqiivi-
gineqartussaapput, meeqqat
atuartitaanerat naammattumik
ingerlanneqassappat, Kasper
Skifte oqarpoq.
Ilinniartitsisut Kattuffii
- Kalaallit ilinniartitsisut si-
ornagut »Grønlands Lærer-
forening«-imut ilaasortaasi-
mapput, kisiannili naammagi-
unnaarsimallugu isumaqatigi-
inniartamemi qallunaat ilinni-
artitsisut soqutigisaat anner-
mik isumaginiarneqartarsi-
manerat. Ullumikkut kalaallit
qallunaallu ilinniartitsisut
akissaateqarnerminni atorfi-
nitsitaanerminnilu assigiinnik
atugassaqartitaapput.
1993-imi isumaqatigiinni-
ameq sioqqullugu qallunaat
ilinniartitsisut nunatsinni
meeqqat atuarfiini sulisut uki-
ut tamaasa sulinngiffeqarlutik
angalanerminni akiliunne-
qartarput, kalaallit ilinniartit-
sisut ukiut tallimat qaangiun-
neri tamaasa akiliunneqartar-
tut. Ullumikkut ilinniartitsisut
tamarmik ukioq allortarlugu
sulinngiffeqarlutik angalaner-
minni akiliunneqartarput.
Upemaaq Nunatsinni Ator-
fillit Kattuffissuat - ilinniartit-
sisut kattuffiisa ilaasortaaffi-
gisaat - tjenestemandit 1900-t
atugaat pillugit naalakkersu-
isunik isumaqatigiissuteqar-
poq.
Ilinniartitsisulli kattuffiisa
marluullutik isumaqatigiissu-
tip inernera itigartitsissuti-
gaat, ullumikkullu illua’tu-
ngeriit qaammatit qulingilu-
assaanni isumaqatigiinniar-
put.
- Isumaqatigiissut ukiuni
pingasuni atuuttussaavoq,
ilinniartitsisullu piumasaraat
kattuffiit allat isumaqatigiin-
niamermi angusimasaasa as-
singinik atugassaqartinneqar-
nissartik, Kasper Skifte oqar-
poq.
Dårlige boliger og isolation
Serviceniveauet spiller også en rolle
HELE LANDET(PM) - Dår-
lige boliger er ikke den eneste
årsag til, at mange lærerstil-
linger ikke besættes i bygder
og yderdistrikter, mener for-
manden for Ilinniartitsisut
Kattuffiat (den grønlandske
lærerforening), Kasper Skifte.
Han mener problemet også
handler om isolation, når man
enten som eneste lærer eller
som en af de få på stedet ikke
får den faglige inspiration,
som man ellers vil få på de
større skoler.
- Naturligvis har bolig-
problematikken også noget af
skylden for de ubesatte stillin-
ger. Tidligere var der tilknyt-
tet bestemte lærerboliger til
skolerne, så man var sikret et
godt sted at bo. I dag søger
Ilinniartitsisut Kattuffianni siulittaasoq Kasper Skifte oqarpoq nunaqarfinni
ilinniartitsisussaaleqineij najugalunnerinnarmik pissuteqanngitsoq.
Formanden for Ilinniartitsisut Kattuffiat Kasper Skifte siger, at det ikke kun er
boligproblemerne der har skylden for de mange ubesatte stillinger i bygderne.
man på den samlede bolig-
masse, og det er ikke altid at
boligstandarden er den bed-
ste. Utætte boliger betyder
blandt andet større varmeud-
gifter, og i bygderne er det
meget almindeligt, at det er
læreren selv, der sørger for
afhentning af brændselsolie
og vand til egen bolig. Det er
kun få kommuner der tilbyder
deres lærere den service med
afhentning af vand og olie.
Kasper Skifte mener også,
man kan komme noget af
rekrutteringsproblemet til livs
ved at få flere fra bygderne til
at tage en læreruddannelse.
Decentral
læreruddannelse
- Det er heldigvis meget få
bygder helt uden uddannede
lærere. Der er flere steder,
hvor skolen kun har én ud-
dannet lærer, og andre steder
igen med meget få lærere.
Efter min mening er den de-
centrale læreruddannelse en
god chance for på længere
sigt at få flere stillinger i byg-
derne besat. De interesserede
i bygderne kan blive udlært i
deres hjemmebygd, også de
steder, hvor der ellers kun er
én lærer ansat. Har man i for-
vejen et tilknytningsforhold
til stedet, har man også større
tilbøjelighed til at blive på
stedet, mener Kasper Skifte.
Han mener også det gælder
for de lærere der bliver ud-
dannet på seminariet. Efter
endt uddannelse vælger man-
ge at tage en stilling i deres
hjemby, hvor de har familie,
kender til forholdende og
kender til serviceniveauet på
stedet.
- Igennem årene har det vist
sig, folk fra bygderne efter
endt læreruddannelse ofte
tager tilbage til deres egen
bygd for at undervise. Derfor
gælder det om at få uddannet
nogen flere. Samtidig med
skal man have øjnene åbne
for at rammerne for undervis-
ningen er så gode som muligt.
- Som grønlandsk lærer
mangler man tit undervis-
ningsmaterialer, hvis man
skal følge med i, hvad der
sker i samfundet. Forholdene
ændrer sig meget hurtigt, og
det gør, at man tit ikke kan
bruge noget af det eksisteren-
de undervisningsmateriale og
selv må udarbejde noget nyt.
Hvis man ikke har haft tid til
det, kan det være svært at
være helt tilfreds med sit
arbejde.
Lønnen og
arbe j dsf orholdene
Kasper Skifte, der har været
formand for Ilinniartitsisut
Kattuffiat siden 1991, siger at
man heller ikke kan se bort
fra, at lærere ikke hører til
nogen særlig højtlønnet grup-
pe i samfundet. En nyuddan-
net lærer får i dag 12.830 kro-
ner i grundløn, og vil efter
otte år nå slutlønnen på
16.878 kroner.
- Det er ikke mange penge i
forhold til andre faggrupper i
samfundet, for startlønnen sva-
rer til en faglært løn under SIK.
Det er vel også en af grundene
til, at der ikke er flere der søger
ind på læreruddannelsen. Der
er også flere uddannede lærere
der efter endt uddannelse søger
til andre og bedre lønnede
erhverv.
På grund af de mange ube-
satte lærerstillinger betyder
det også en større arbejdsbyr-
de for de ansatte i folkesko-
len. De er nødt til at påtage
sig en del overtimer. Det
giver godt nok flere penge i
lønningsposen, men betyder
til tider også, at der ikke kan
bruges så meget tid på den
nødvendige forberedelse til
timerne, eller til varetagelse
af de andre pligter, læreren
har, for eksempel kontakten
mellem skolen og forældrene.
- I det hele taget er der
mange problemer der skal
løses på folkeskoleområdet,
for at der kan skabes optimale
forhold for undervisningen af
børnene, siger Kasper Skifte.
Grønlands
Lærerforening og IK
- Tidligere var grønlandske
lærere medlemmer af »Grøn-
landsk lærerforening«, men
var utilfredse med, at det altid
var de danske kollegers inter-
esser der blev varetaget under
overenskomstforhandlinger-
ne. I dag har de danske og
grønlandske lærere samme
løn og ansættelsesvilkår.
Før overenskomsten i 1993
havde de danske lærere i det
grønlandske skolevæsen ferie-
frirejse hvert år, mens de
grønlandske kolleger havde
hvert femte år. 1 dag er der
feriefrirejser til samtlige lære-
re hvert andet år.
I foråret underskrev Nunat-
sinni Atorfillit Kattuffissuat
(NAK), hvor lærerorganisati-
onerne også hører under, og
landsstyret en overenskomst
for omkring 1900 tjeneste-
mænd.
De to lærerorganisationer
nedstemte imidlertid resulta-
tet, og de to parter forhandler
i dag på niende måned.
- Det er en tre-årig overens-
komst, og lærerne kræver den
samme procentvise lønfrem-
gang, som andre fagorganisa-
tioner har opnået, siger
Kasper Skifte.