Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 3

Nr. 94 • 1997
3

GRØNLANDSPOSTEN
Nunanit allanit takomariat
akunnittarfinnik atuivallaanngitsut
Kisianni akunnittarfiit Danmarkimit nunatsinnillu atugaalluarput
(JB) - Kalaallit Nunaanni a-
kunnittarfinni unnuisartut sul i
amerliartorput. Oktoberiin-
narmi unnuisut 982-inik
amerlisimapput, nunalli ava-
taaneersuunngillat - nunanit
allamiorpiaviunatik.
Kalaallit Nunaannit unnui-
sartuinnaat 1.129-inik amer-
lisimapput, Danmarkimeer-
sullu 962-inik amerlisimallu-
tik. Nunanilli allaneersut iki-
leriarput, nunanit pingaaruti-
linnit allanit tamanit unnuiar-
tortartut ikileriangaatsiarsi-
mallutik.
Qujanartumilli kisitsisit
taakku ukiumut tamarmut
atuuttuunngillat.
1997-imi siuariamermut
Kalaallit Nunaannit Danmark-
imillu »unnuisartut« peqqu-
taanerusimagaluartut USA
100 procent sinnerlugu amerli-
aateqartitsisimavoq, tassa
1996-imi unnuisut 3.289-ini-
usimallutik 1997-imilu okto-
beri ilanngullugu 7.632-iusi-
mallutik.
Nunanilli allanit arlalinnit
tikittartut ikileriangaatsiarsi-
mapput.
Naatsorsueqqissaartarfik
naatsorsukkamini oqaaserta-
liivoq oktoberi siuariarfiusi-
masoq, ukiorlu tamakkerlugu
7 procentimik siuariaateqarsi-
masoq.
Ukioq manna unnuisut ta-
marmik 83 procentii Danmar-
kimi Kalaallilluunniit Nu-
naanni najugaqartuupput. Un-
nuisut 5 procentii USA-meer-
suullutik.
Ukioq tamaat
Januarimit oktoberimut Ka-
laallit Nunaata Kujataani
Qeqqanilu siuariartoqangaat-
siarsimavoq. Kujataata im-
mikkoortuani, akunnittarfiu-
tillit takornariartitsisartullu
oqartamerat malillugu, Qeq-
qatalu immikkoortuani 12
(3.959) aamma 7 procentinik
(5.788) siuariartoqarpoq.
Avannaatali immikkoortuani
susoqangaatsiarsimanngilaq,
taamaallaat 1 procentimik
siuariartoqarsimalluni, tassa
unnuisut 502-nik amerieriar-
simallutik.
Mittarfeqarfiusuni, nunap
aggornerata nalinginnaasup
avataaniitinneqartuni 7 pro-
centimik siuariartoqarsima-
voq - imaluunniit unnuinerit
2968-iusimallutik.
1997-imi oktoberimi akun-
nittarfiit atomeqamerat pro-
centinngorlugu 41-uusima-
voq, siorna taamaalineranut
naleqqiullugu 2 procentpoint-
imik siuariaateqarsimalluni.
Disko-p immikkoortortaani
atuineq procentinngorlugu
48-uusimavoq, tassa 12 pro-
centpointimik kinguariarluni,
Kujataata immikkoortuani
atuineq procentinngorlugu
51-iusimavoq, 18 procent-
pointimik siuariarluni aamma
Qeqqata immikkoortuani atu-
ineq procentinngorlugu 35-
iusimavoq, 2 procentpointi-
mik kinguariarluni.
Mittarfiit akunnittarfiisa
atomeqarneri procentinngor-
lugit 25-iupput, tassa 4 pro-
centpointinik siuariarlutik.
Nunanit allamiut
ikilipput
Naatsorsueqqissaartarfiup
naatsorsuutaani akunnittarfin-
ni unnuisartut suminngaan-
neemeri malillugit kisitsisita-
lersugaallutik takussutissior-
neqarput. Tassanilu takusin-
naavarput Tyskland-imit,
England-imit aamma Hol-
land-imit tikittartut kisimik
amerleriarsimasut. Taakku-
ninngaanneersut amerleriaa-
taat tassaapput 9, 10 aamma
2, nunanilli allanit tamanit
tikittartut ikileriangaatsiarsi-
mapput. Norge-mit, Island-
imit, »Europap sinneranit«
aamma Canada-mit unnuiar-
tortartut ikileriangaatsiarput,
ukiorli tamakkerlugu naat-
sorsuusiornermi sanilliussis-
sagaanni kisitsisit allaapput.
Norge-mit unnuisut ikileri-
angaatsiarput, tassa 615-inik.
islandimiut 390-inik, Tysk-
land-imit 339-inik, Frankrig-
imit 621-it, Italiamit 700-nga-
jaat, England-imit 260-it,
»Europap sinneranit« 968-it,
Japan-imit 457-it aamma
nunanit suminngaanneersuu-
nerinik ilisimanngisanit
1.140-t - ikileriaatit katillugit
5.487-iullutik. Qujanartumik
USA, Canada, Sverige aam-
ma Holland siuariaateqartit-
Udlandsturisteme
svigter hotellerne
Men Danmark og Grønland har til gengæld brugt hotellerne flittigt
(JB) - Der er stadig fremgang
i antallet af hotelovematnin-
ger i Grønland. 1 oktober ale-
ne er fremgangen 982 over-
natninger, men det er ikke
folk udefra - i alt fald ikke rig-
tige udlændinge.
Der var alene en stigning
på 1.129 i antallet af overnat-
tende folk fra Grønland, mens
Danmark tegnede sig for en
fremgang på 962. Alle andre
lande svigtede, idet der var
tale om en væsentlig tilbage-
gang for samtlige andre bety-
dende nationer.
Men det er heldigvis ikke
billedet for hele året.
Selvom fremgangen i hele
1997 har først og fremmest
har været »overnattere«
Grønland og Danmark, så har
USA tegnet sig for en frem-
gang på mere end 100 pro-
cent, nemlig fra 3.289 i 1996
til 7.632 i 1997 oktober inklu-
sive.
Til gengæld er det gået
radikalt ned ad bakke for fle-
re andre nationer.
Grønlands Statistik skriver
i sin opgørelse for oktober at
fremgangen for måneden og
for året som helhed i begge
tilfælde er syv procent.
83 procent af samtlige
overnatninger i år kan hen-
føres under personer, der
enten bor i Danmark eller i
Grønland. Fem procent af
overnatningerne skyldes folk
fra USA.
Hele året
Fra januar til oktober har der
været god fremgang både i
Syd- og Midtgrønland. I
Region Syd, som det hedder i
hotel- og turistsproget, og
Region Midt har stigningen
været på henholdsvis 12
(3.959) og 7 procent (5.788).
Region Nord har derimod
ikke haft helt så megen vind i
sejlene og kan kun opvise en
fremgang på 1 procent, sva-
rende til 502 flere overnatnin-
ger.
I lufthavnsområdeme, der
holdes udenfor den ordinære
landsinddeling, har der været
en fremgang på 7 procent -
eller 2.968 overnatninger.
Den samlede belægnings-
procent var i oktober 1997 på
41, en stigning på to procent-
point i forhold til samme
måned sidste år. Region
Disko havde en belægnings-
procent på 48, svarende til et
fald på 12 procentpoint, Regi-
on Syd en belægningsprocent
på 51, en stigning på 18 pro-
centpoint og Region Midt en
belægningsprocent på 35,
svarende til et fald på to pro-
centpoint.
Lufthavnshotelleme har til-
sammen haft en belægnings-
procent på 25, svarende til en
stigning på fire procentpoint.
Udlændingene svigter
1 Grønlands Statistiks opgø-
relse over hotelovematninger
er der en tabel over antallet af
overnatninger fordelt på nati-
onalitet. Det er her, vi kan se,
at kun Tyskland, England og
Holland kan præstere en stig-
ning. Den er på henholdsvis
9, 10 og 2, mens gæster fra
alle andre lande har mistet en
væsentlig del af gejsten. Fra
Norge, Island, »øvrige Euro-
pa« og Canada er der tale om
en væsentlig nedgang, men
det er ikke samme forholds-
tal, når vi tager hele året
resultat.
Der har været en nedgang
på 615 norske overnatninger,
390 islandske, 339 tyske, 621
franske, næsten 700 italien-
ske, 260 engelske, 968 »øvri-
ge Europa«, 457 japanere og
1.140 fra ukendte lande - alt i
alt en nedgang på 5.487 for
nævnte lande. Heldigvis har
USA, Canada, Sverige og
Holland tegnet sig for en
fremgang på henholdsvis
4.343, 546, 896 og 46 - i alt
5.831, Der er altså et uden-
landsk overskud på cirka 350
overnatninger.
Det er altså Danmark og
Grønland, der redder frem-
gangen til hotellerne. De ude-
fra kommende turister er i
regulær tilbagegang, når der
ses bort fra visse nye marke-
der, der måske kan være en
engangsforeteelse.
sisimapput, tassa 4.343-nik,
546-nik, 896-inik aamma 46-
nik - katillugit 5.831-inik.
Taamaalillunilu nunanit alla-
nit unnuisartut 350-it mis-
saannik amerleriarsimapput.
Tassa Danmark-imeersut
Kalaallillu Nunaanneersut
akunnittarfinni siuariarner-
mut peqqutaapput. Avataanit
takornariartartut ikilingaatsi-
arput, tamatumani nuisitsisar-
nerit nutaat, immaqa ataasia-
annartumik pisussat eqqaas-
sanngikkaanni.
Tigtumnineqaral-
lamissani
akuerinngilaa
NUUK(PK) - Marlun-
ngormat angutip 31-nik
ukiullip Nuup eqqartuus-
siviani killisiorneqamera-
ni aalajangerneqarpoq tal-
limanngorpat tungaanut
tigummineqarallassasoq.
Angutip tigummineqa-
rallamissani akuerinngil-
luinnaramiuk aalajangius-
saq Nunatta eqaartuussivi-
anut ingerlateqqikkaluar-
paa. Nunattali eqqartuus-
siviata Nuup eqqartuussi-
viata aalajangiussaa allan-
ngortinngilaa.
Taama aalajangiiner-
mut pissutaavoq arfinileri-
arluni tillinniarsimasutut
tillinniariaraluarsimasu-
tullu pasisaalluni politiinit
tigusarineqartarsimanera,
ataasinngormallu Saqqar-
lerni Cd-nik 57-inik tillin-
niarsimasoq aamma tigu-
sarineqarpoq.
Tillinniarnerit tillinnia-
riaraluarnerillu angutip
pinerluttunik nakkutillii-
soqarfimmiit nakkutigine-
qamerata nalaani piliaap-
put, tassami angut febru-
arip tungaanut qaammati-
ni arfineq marlunni piner-
luuteqarsimasut inissin-
neqartarfianiimmat.
Pinerluuteqarsimasut
inissinneqartarfianniinner-
mini aamma tillinniartar-
simagami misiligummik
aniaamissaraluaminut iti-
gartitaasimavoq.
Angut tillinniartuaan-
narmat politiinit tigummi-
neqarallarnissaa piumasa-
rineqarpoq, eqqartuussi-
sunillu akuerineqarpoq
politiit angummut unner-
luussummik naammassin-
nissinnaanissaminnik pe-
riarfissaqamiassammata.
Tallimanngorpat angut
Nuup eqqartuussivianit
eqqartuunneqassaaq.
Accepterer ikke
tilbageholdelse
NUUK(PK) - På et rets-
møde i Nuuk kredsret tirs-
dag blev en 31-årig mand
krævet tilbageholdt til på
fredag.
Manden synes, tilbage-
holdelsen var urimelig og
kærede kærede afgørelsen
til Landsretten. Men her
stadfæstedes afgørelsen i
kredsretten.
Grunden til kravet om
tilbageholdelsen var, at
manden var blevet anholdt
af politiet, mistænkt for at
have begået tyveri og
tyveriforsøg. Det, skete så
sent som i mandags, hvor
han blev anholdt for at
have stjålet 57 CD’ere fra
Saqqarleq.
Tyverierne og tyveri-
forsøgene er blevet be-
gået, mens manden er
under opsyn af kriminal-
forsorgen. Han er allerede
idømt syv måneders op-
hold i anstalten for dom-
fældte. Afsoningen skulle
være afsluttet til februar.
Han har således begået
tyverier, mens han op-
holdt sig på anstalten for
domfældte, hvorfor han er
blevet nægtet prøveløsla-
delse.
Manden er blevet kræ-
vet tilbageholdt af politiet,
da han konstant begår
tyverier, hvilket er blevet
stadfæstet af kredsretten.
Politiet har nu mulighed
for at færdigbehandle an-
klageskriftet.
Manden vil blive frem-
stillet for Nuuk kredsret
på fredag.