Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 6

6
Nr.-94 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Qalasersuup qulaani ozonip putua siulleq
(JB) - Ajoraluartumik ozon-
lagimik uuttortaanermi
ballonip qullartinneqamerani
ulloq taanna naatsorsukkat
inernerinik pissarsisoqarsin-
naanngilaq. Qanittukkulli atu-
agassiaq tatigisaq »Nature«
misissuinermi inememik saq-
quummiussaqarpoq, tassanilu
oqaluttuarineqarpoq 1995/96-
ip ukiuani Qalasersuup Avan-
narliup qulaani ozonlagip pu-
tua siullerpaaq malugineqar-
simasoq.
Ukioq taanna Qalasersuup
Avannarliup qulaani ozoni 70
procentimit minnerunngitsoq
nunguppoq. Ozonlagi pinga-
jorarterutaannanngorpoq, taa-
maalillunilu putoq siulleq
pinngorluni.
Danmarks Meteorologiske
Undersøgelser suleqataavoq,
suliffeqarfiummi taassuma
ballonit atorlugit uuttortaasar-
nerit 1989-imi aallartippaat,
ukiuuneranilu ozonlagip nu-
ngukkiartornera uuttortartar-
lugu. Qalasersuulli Kujalliup
qulaani ozonlagip nungukki-
artupiloomeratut sukkatigin-
ngilaq, tassa 12-20 kilometer-
inik portussusilimmi ozoni
nungusarpoq, ozonlagilu uki-
ut upemaallu tamaasa pinga-
jorarterutaannik marlunnik
annikillisarluni.
Kisianni 1996-imi Qalaser-
suup Avannarliup qulaani
martsip naanera tikillugu ozoni
nungukkiartorpoq, tassa nilleq
sivisuumik ozonlagimiimmat.
Ozonip nungujartomeranut
peqqutaavoq silaannaap
CFC-gassinit akuutissanillu
allanit silaannaq klorimut
bromimullu attuumassutilin-
nit mingutsinneqamera. Uki-
up naanerani ozonlagi sivisu-
umik nillersimagaangat nu-
ngujartorneq annerusarpoq.
Pueqqumullu ilaatigut peqqu-
taasarpoq ozonip millisima-
nera, ozonimi seqinermit kis-
sanneqartarpoq, taamaalillu-
nilu sakkortusaatitut sunniu-
teqartarluni. Ozoni minneru-
tillugu sila nillernerrusaipoq,
taamaalillunilu ozoni suli
nungujartomerulersarluni.
Ukiuni tullerni ozonlagip
malittarinissaa pingaartoru-
jussuuvoq, naak mingutsitsi-
neq killeqartorujussuanngu-
ngajaleraluartoq.
Første egentlige ozon-hul over Arktis
(JB) - Desværre har man ikke
måleresultaterne af ozonlaget
over Nordpolen samme dag,
man sender balloner op. Men
for nylig blev der i det aner-
kendte tidsskrift »Nature«
omtalte nogle undersøgelses-
resultater, der fortæller, at det
første egentlige hul i ozonla-
get over Nordpolen blev kon-
stateret i vinteren 1995/96.
Den vinter forsvandt nem-
lig ikke mindre end 70 pro-
cent af ozonen over Arktis.
Ozonlaget blev reduceret med
en trediedel, og et egentligt
hul var en realitet.
Danmarks Meteorologiske
undersøgelser har været med i
arbejdet, idet instituttet be-
gyndte sine ballonbåme må-
linger i 1989, og hver eneste
vinter har der været målt en
nedbrydning af ozonlaget.
Nedbrydningen har dog ikke
været så kraftig som over
Antarktis, hvorfor al ozonen i
12 og 20 kilometers højde
forsvinder og hele laget redu-
ceres med to trediedele i løbet
af hver vinter og forår.
I 1996 varede ozonned-
brydningen over Arktis imid-
lertid helt frem til slutningen
af marts, fordi kulden holdt
sig længe i ozonlaget.
Ozonnedbrydningen skyl-
des forureningen af atmos-
færen med klor- og bromfor-
bindelser fra CFC-gasser og
andre stoffer. Nedbrydningen
bliver større, jo længere ozon-
laget holder sig koldt ved vin-
terens slutning. Kulden skyl-
des for en del den forminds-
kede ozonkoncentration, fordi
ozonen opvarmes af sollyset,
så der er på en måde tale om
en selvforstærkende proces.
Jo mindre ozon, jo koldere,
og dermed nedbrydes der
yderligere ozon.
Det er meget vigtigt, at føl-
ge ozonlaget meget nøje de
næste 10 år, selvom udslippet
af de forurenende snart bliver
begrænset.
Meeqqerivik nailiuttoisiortoq
Allattoq, Søren Møller, Maniitsoq
Nunatsinni meeqqanut paaq-
qinnittarfiit siullersaata aap-
paa sapaammi 23. november
ukiunik 40-nngortorsiorluni
nalliuttorsiorpoq.
Ukiut 40-t matuma sioma-
tigut nunatsinni aalisagalis-
suugallarmat, suliffissuillu pi-
lersiortorneqalerlutik suli-
sussaaleqineqartaqaaq. Aali-
sartut sila ajortinnagu kipif-
feqanngiusartumik aalisakka-
nik tulaassuipput, suliffissuil-
lu tulaassomeqartunut naam-
mattunik sulisoqassappata
anaanarpassuit suliffissuarni
sulisariaqartarput, meeraalli
kia kikkullu paarissavaat.
1957-imi nunatsinni meeq-
qanut ikiuiniaqatigiit novem-
berip 23-iani meeqqanut
paaqqinnittarfik Maniitsumi
siullerpaaq atoqqaartippaat
Red Barnet Børnehave-mik
taaguuteqartinneqartoq. Piler-
sinneqameranut pissutaavoq
qulaani taaneqartut anaanat
suliffissuarni sulisartut qitor-
naasa isumannaatsumik paa-
rineqamissaat.
Red Barnet Børnehave-mik
taaguusemeqartoq 1957-imi
Decemberip aappaani meeq-
qerivittut atulerpoq, meeqqa-
nut 57-inut inissaqartoq,
meeqqat marlunniit arfinilin-
nut ukiullit meeqqerivimmiit-
tarput, inimi ataatsimi 26-iu-
sarlutik. Meeqqerivik aallar-
teqqaarmat meeqqerivimmii-
titaqamermut akiliutigitinne-
qartartut sapaatip akunnera-
nut aalajangersimasuupput,
akisuneq sapaatip akunnera-
nut 5 kroniuvoq, akikinnerlu
3 kroniulluni.
1. januar 1975 Maniitsup
kommuniata meeqqerivik ti-
guaa, taamalu Børnehave
Angaju-mik taaguuteqalerluni.
Ullumikkut sulisut ilai
meeqqerivik aallarteqqaarmat
meeqqerivimmi tassani mee-
raasimapput, tassanilu meeq-
qerivimmi meeraasimasut
meeraat ullumikkut tassani
paarineqarput.
Jubilerende børnehave
Af Søren Møller, Maniitsoq
Den næst-ældste børnehave i
Maniitsoq, børnehaven »Anga-
ju«, kunne søndag den 23. no-
vember fejre 40 års jubilæum.
For 40 år siden, da der var
masser af fisk, var der stor
mangel på arbejdskraft på
fiskeindustrierne. Når vejret
var til det, sejlede fiskerne i
pendulfart til og fra fiskeplad-
serne, og indhandlede masser
af fisk, og hvis fiskeindustri-
en skulle have produceret alle
de fisk, var mange mødre
nødt til at arbejde, og hvem
skulle så passe børnene.
Det skulle børnehaven. I
1957 kunne en bømehjælps-
organisationen den 23. no-
vember indvie den første bør-
nehave i Maniitsoq, som blev
kaldt Red Barnets Børnehave,
og den blev virkelig bygget,
fordi der var brug for kvinder-
ne på arbejdsmarkedet.
Red Barnets Børnehave
blev den 2. december 1957
taget i brug som børneinstitu-
tion. Der var plads til 57 børn.
De yngste var to år og de æld-
ste seks. Da børnehaven blev
taget i brug havde man faste
takster for een uge. Den dyre
ende kostede fem kroner og
den billige tre.
Pr. 1. januar 1975 overtog
Maniitsup Kommunia børne-
haven, og her fik den navnet
»Børnehaven Angaju«.
Nogle af dem, der i dag ar-
bejder på børnehaven, har
selv været blandt de første
børn i sin tid. Og mange, der i
dag får børn passet i børneha-
ven, har selv gået der som
børn.
Marianne Jensen
Nerisaqamermut
isumasioqatigiit
(JB) - Naalakkersuisunut
ilaasorlaq Marianne
Jensen nerisaqamermut
isumasioqatigiinnik piler-
sitsivoq.
28. november pilersin-
neqarpoq, siunertaraalu 1)
nerisaqamermut politik-
kip siuarsarlugu suliaqar-
nissaq, 2) nerisaqamerup
peqqinnissamut pingaas-
susiata paasisitsiniutigi-
neqamissaa, 3) peqqinnis-
sakkut, kulturikkut ani-
ngaasaqarnikkullu ilisi-
matusarnerup siuarsamis-
saa kiisalu 4) suliffeqarfiit
ilisimatusartuliu nunanit
tamaneersut Inuit nerisa-
qarnerat pillugu soquti-
ginnilersinnissaa.
Nerisaqamermut siun-
nersuisoqatigiit suliarissa-
vaat a) politikerit aalaja-
ngiisartullu nerisaqarneq
pillugu siunnersuinissaq,
b) nerisaqamerup tungaa-
tigut paasissutissanik pis-
sarsiorneq, 3) kalaallit
qangali nerisaat tammat-
saaliornissaat allaaserine-
qarnissaallu qulakkeemis-
saat, 4) kalaallit nerisati-
gut tunisassiaasa atorluar-
nerunissaata qulakkeer-
nissaat, 5) ilinniartitsissu-
siomermut pilersaarusio-
qataaneq kiisalu 6) sulini-
utaasarsimasut nalunaaru-
siomeqarnissaat.
Siunnersuisoqatigiit su-
liassaaleqinngillat. Ilaa-
sortat suliassaaleqinngit-
sut toqqarneqartut tas-
saapput cand. scient. Tine
Pars, distriktslæge Gert
Mulvad, sammisamut ilin-
niartitsisoq, klinisk diætist
Ulla Uhrskov, katersugaa-
sivimmi pisortaq Marian-
ne Petersen kiisalu uuma-
sut nakorsaasa pisortaat
Erling Hartmann Hansen.
Emæringsråd med
mange opgaver
(JB) - Landsstyremedlem
Marianne Jensen har op-
rettet et emæringsråd.
Det skete 28. novem-
ber, og det har til formål at
1) fremme udarbejdelsen
af en ernæringspolitik, 2)
oplyse om ernæringens
sundhedsmæssige betyd-
ning, at 3) fremme forsk-
ningen indenfor såvel de
sundhedsmæssige, kultu-
relle og økonomiske
aspekter af ernæringen og
4) at etablere et samarbej-
de med internationale
institutioner og forskere
med interesse for ernæ-
ring blandt inuit.
Emæringsrådet skal ar-
bejde for at a) rådgive po-
litikere og beslutningsta-
gere på næringsområdet,
b) fremskaffe informatio-
ner på ernæringsområdet,
3) sikre at traditionel
grønlandsk madkultur be-
vares og beskrives, 4)
være med til at sikre en
bedre udnyttelse af grøn-
landske produkter, 5)
medvirke bed planlæg-
ning at unbdervisnings-
materialer og 6) udgiove
en rapport6 over de aktivi-
teter, der har været.
Det nye råd får altså nok
at se til. Medlemmerne,
der har fået den skrappe
opgave, er cand. scient.
Tine Pars, distriktslæge
Gert Mulvad, faglærer, kli-
nisk diætist Ulla Uhrskov,
museumsinspektør Mari-
anne Petersen og ledende
dyrlæge Erling Hartmann
Hansen.
ASSi FOTO: VMR