Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 13

Nr. 94 • 1997
13
^£aa&aøf(/$a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Wm
Qullissat matuneqamissaa piareersarlugu Ulrik Møller arla
leriarluni Ilulissanut angalasarpoq, taama angalanerit arla-
annit assilisaavoq.
Flytningen af befolkningen fra Qullissat skulle forberedes
grundigt, og det krævede en del rejser. Her fra en slædetur
til Ilulissat.
gudstjenesten sad de dog alle
otte på forreste række, hvor
provst Mathias Storch be-
kendtgjorde, at de nu var ud-
dannede kateketer.
- Da jeg første gang som
uddannet kateket holdt guds-
tjeneste, tænkte jeg meget på
mine forældre. Da jeg senere
på eftermiddagen kom på
besøg hos nogle bekendte, hos
Ester, blev jeg meget rørt, da
jeg fandt ud af, at hun var ved
at arrangere kaffemik. Det var
en uforglemmelig oplevelse,
især når man tænker på, at
man bliver behandlet så godt,
så langt væk fra familien.
Flytterierne begynder
Efter sin uddannelse som ka-
teket, var det Kangersuatsiaq
ved Upernavik, som Ulrik
Møller først overvintrede ved.
Dengang var trafikken ikke
den bedste, hvor han tog af-
sted fra Napasoq den 20. au-
gust, og kom frem til Kanger-
suatsiaq i slutningen af sep-
tember.
- Sandsynligvis på grund af
et andet klima, fik jeg ellers
præstesyge (stemmesvigt),
men heldigvis ikke så lang tid.
Året efter fik jeg besked på at
flytte til Savissivik ved Thule,
og naturligvis accepterede jeg,
fordi jeg ikke havde kompe-
tence til at sige nej.
- Det viste sig, at det ikke
var nogen nem flytning.
Dagen efter, jeg var ankom-
met, rejste det sidste skib syd-
på, og det næste kom først året
efter. Lige efter jeg var kom-
met til Savissivik fik jeg
lungebetændelse, og den nær-
meste læge var i Uummannaq,
som i dag kaldes gamle Thule.
På det tidspunkt havde isen
endnu ikke lagt sig, og jeg
måtte blive i Savissivik. Syg-
dommen gik da også på retur,
og til sidst blev jeg rask, uden
at have konsulteret en læge.
Da Ulrik Møller ikke var i
stand til at forstå de menne-
sker, han kom til, havde han
det meget svært i starten, men
efterhånden, som han lærte
sproget og fik et hundespand,
blev han meget glad for at bo i
Savissivik. Han havde i sit
embede Qeqertat i nærheden
af Savissivik og Innaanganeq
(Kap York) med, som han for-
søgte at komme til mindst een
gang om måneden - enten på
hundeslæde, eller når der var
isfrit, med en lille jolle med
årer.
Fik en hustru
Fra Savissivik flyttede Ulrik
Møller i 1951 til Qeqertar-
suaq, hvor han mødte sin til-
kommende Regine. Samme år
på anden juledag, som kaldes
for ægtefællers dag, blev de
gift og kunne sidste år fejre
45-års bryllupsdag.
De steder, hvor Ulrik Møl-
ler har virket som præst, som
de hver især har gode oplevel-
ser fra, kunne man også godt
fortælle om, men så kan vi jo
blive ved fra nummer til num-
mer, og »lnuit«-sideme skal
også give plads til andre end
Ulrik Møller. Derfor slutter vi
her, selv om der er mange
spændende historier. De tæn-
ker blandt andet tilbage på
opholdet i Qullissat, som de
har et ganske særligt forhold
til. Her er de to yngste af deres
elleve børn født, og ligeledes
det ældste barnebarn.
Foruden at virke som kate-
ket har Ulrik Møller beskæfti-
get sig med kommunalpolitik.
Han blev valgt ind i kommu-
nalbestyrelsen i 1963, og blev
formand. Da myndighederne
allerede havde vedtaget at luk-
ke kulminebyen, og affolke
den, var Ulrik Møller med til
at planlægge affolkningen og
flyttede sammen med de sid-
ste borgere fra byen i 1972.
Efter at have virket som
kateket i 26 år, blev Ulrik
Møller opfordret til at blive
præst. Da han i 1975 søgte om
at komme på uddannelse som
præst, overvintrede han i Dan-
mark, og blev året efter ordi-
neret som præst i Maniitsoq.
Ulrik Møllerip palasiufftgisimasaasa ilagaat
Illoqqurtoormiit. 77;
Scorebysimd kirke hvor Ulrik møller har været
ansat i to år.
Regine Møller Qeqertarsuurmiiiuvoq uissaatalu
naapippaa 1951-imi Qeqertarsuanni ajoqinngorami.
Ulrik Møllers kone Regine er fra Qeqertarsuaq.
Parret mødte hinanden da Ulrik blev ansat som
kateket i 1951.
ULRIK MØLLER

Mim
Ulrik Møller ilaquttanilu Qullissat nuannersuinnamik eqqaamasaqarfigaat, nuna i/iuilu
ungageqigamikkit illoqarfik inuerutitaammat aatsaat nuupput.
Ulrik Møller og hans familie har særlige minder fra Qullissat, de holdt meget af stedet og
forlod først byen, da befolkningen blev flyttet.
ASS J FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVAT