Atuagagdliutit - 04.12.1997, Síða 9

Nr. 94 • 1997
9
7^1a^apy(/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Innarluutini
ajugaaniarfigaa
Kørestolimiittussatut nakorsamuit nalilerneqaraluarluni
piumassuseqarnermigut maanna pisuttalerpoq
AASIAAT - Sapaatit akun-
neranni innarluutillit atu-
gaat pillugit samisaqarfim-
mi Aasianni innuttaasunik
oqallititsinermi innarluuti-
lik inuusuttoq annertuumik
nappuateqarsimanermi ki-
ngorna inuunerilersimasani
pillugu oqalugiarpoq. Nu-
natsinni innarluutilinnut al-
lanut kajumissaatitut saq-
qummiukkusupparput.
- Frida Hansen-imik ateqar-
punga 20-nillu ukioqarlunga.
1992-imi innarluuteqalerpu-
nga napparsimarujussranerma
kingorna, nappaatigaakka
kræfti qaratsakkullu aanaar-
toornikuullunga. Kræftimik
napparsimanera paasivara 27.
marts 1992, qaratsakkullu aa-
naartoorlunga ukioq taanna 5.
juli ulloq nukkama apersortif-
fissaa eqqorlugu.
Qaratsakkut aanaartoorama
ullorpassuit ilisimanngilanga,
tassa qaammat ilivitsoq ullul-
lu 16-it ilisimananga Køben-
havnimi rigshospitalimi unin-
ngavunga, aatsaallu Aasian-
nut angerlartiinnamialeraan-
nga 21. august qaatullunga.
Sunaaffa ullut sisamat qaa-
ngiuppata Aasiannut nuutis-
samaaraannga. Qaatukkama,
tassa koma atoreerlugu anigo-
rakku, innarluuteqalersima-
vunga inuunermalu sinnerani
kørestolimik ingerlasussatut
nakorsamit nalilemeqarsimal-
lunga.
Soorunami inuusoqigama
tamanna akuerisinnaasiman-
ngilara Aasiannullu angerla-
rumasimavunga Danmark-
imi innarluutilittut inoorusun-
nginnama. Ukioq ataaseq af-
farlu sinnilaarlugit Danmark-
imi nukittorsaraluariarlunga
maanga Aasiannut angerlar-
punga Danmarkilu tummaq-
qinnagu. Maani Aasianni im-
minut ikinnguterpassuakkalu
ikiorsiullugit nukittorsersima-
vunga tassalu pisussinnaan-
ngorlunga.
Aasianni nalinginnaasumik
atuarfimmi atuarpunga ukioq
ataaseq ilivitsoq Danmarki-
miit tikinnerma kingorna as-
sullu ikiorneqarluarsimavu-
nga. Bærbar computer atorlu-
gu aallattarpunga allatut allas-
sinnaannginnama, tassa aa-
naartomerma kingorna nuki-
ma aalatinniameri suli pitsan-
nguissimanngimmat. Sulisa-
lerpunga naggataatigullu STI-
mi atualerlunga.
STI-mi atualinnginninni
meeqqerivimmi »Meeqqat«-
ni ukioq ataaseq misiligum-
mik sulivunga ningiorpullu
aqqutigalugu STI-mi atualer-
nissara siunniussimallugu.
Inunnik isumaginnittoqarfik
qinnuigisimavarput ikiulaar-
sinnaannginneraatigut STI-mi
atualemissannut. Uanga nam-
mineerlunga qinerpakka So-
cial og Sundhed taavalu HK,
tassaapput inunnik isumagin-
ninermut peqqissaanermullu
ikiortinngomiat aamma allaf-
fimmmiunngomiarneq. Soci-
al og Sundhed-imi tiguneqa-
rama meeqqeriviup ningiua
Maren A. Clasen-ip oqarfi-
gaanga suliffigisimasanni
praktikkersinnaasunga, ta-
mannalu assut iluatsilluarpoq.
Assorsuaq meeqqerivik
»Meeqqat«-kormiut ikiorlu-
arpaannga, takananimi suli-
leqqaarama ullormut akun-
nerit sisamat sulisarpunga, ki-
sianni susinnaanngivippunga
piginnaanikingaarama ittuu-
tunermullu. Suliffiga sungi-
ukkakku to timinik ilaneqar-
put assullu siuariarnera ma-
lunnarpoq, atualernissamalu
tungaanut ullormut seks timit
sulisarpunga. STI-mi atualer-
punga augustip aallaqqaataa-
ni 1996, atualeqqaarama atu-
aqatikka inimi allamiittut ua-
nga allassinnaannginnera
peqqutigalugu computerertar-
fimmiittarpunga.
Suliffinnut uterlunga ilakka
immikkut atuartitaasarninnik
paasitikkakkit ningiuusoq aq-
qutigalugu computerimik a-
ngallattakkamik ikiorserne-
qamissara ujartulerparput. Si-
ullermik STI-mi ilinniassal-
lunga aallartikkama atortori-
sinnaasannik piareersaasoqa-
reersimanngilaq. Taava suli-
niuteqarluta aallardppugut
inunnik isumaginnittoqarfik
aamma Pædagogisk Psykolo-
gisk Rådgivning PPR Region
Nord ikiorsiullugit taamaalil-
lunga computerimik angallat-
takkamik pissarsivugut.
Taanna killigalugu inuttut
allatut peqqissutut sulisarpu-
nga aammalu atuaqatikka pe-
qatigisinnaanngorakkit iluaal-
lappoq inimi allamiinnanga.
Massakkut ukiup aappassaa
ilinniamera ingerlappara, 3.
januar 1998 Ilulissanut
brancheskoleriassaanga 29.
majip tungaanut atuassallu-
nga, qanoq ingerlanissara as-
sut pissanganarpoq aamma-
miaasiit sungiutassaassooq.
Assorsuaq »Meeqqat«-kor-
miut ikiorluarpaannga, suli-
leqqaamera eqqaallugu susin-
naanngilanga, pisussinnaan-
ngilanga sivisuumillu arlaan-
nik suliaqarsinnaananga.
Massakkulli suna tamaat sa-
pinngilara uku eqqaassan-
ngikkaanni meeqqat kigu-
taannik saliineq erruinerlu,
sinneri tamaasa suliarisin-
naanngornikuuvakka, allaat
Kæmpede mod sit handicap
Hun blev dømt til at sidde i kørestol resten af livet, men på grund af sin
stærkt vilje kan hun i dag gå
AASIAAT - Under handi-
capugen i Aasiaat blev der
holdt et offentligt møde,
hvor de handicappedes vil-
kår blev diskuteret. Her tal-
te en ung handicappet kvin-
de, der ønskede at fortælle
om sit liv efter en alvorlig
sygdom. Hendes tale bør
imidlertid ud til mange fle-
re, hvorfor vi her giver den
videre til læserne.
- Jeg hedder Frida Hansen og
er 20 år. Jeg blev handicappet
i 1992 efter en alvorlig syg-
dom, hvor jeg fik kræft og
hjerneblødning. Jeg fik kon-
stateret kræft den 27. marts
1992, og den 5. juli samme år
fik jeg en hjerneblødning.
Samme dag skulle min lille-
søster konfirmeres.
Jeg lå i koma i mange dage
efter hjerneblødningen, helt
præcis en måned og 16 dage.
Det var på Rigshospitalet i
København. De 25. august
skulle jeg have været sendt
tilbage til Aasiaat, men fire
dage før kom til til bevidst-
hed. Da jeg vågnede op af
koma’en viste det sig, at jeg
havde fået et svært handicap,
lægens forklarede, at jeg skul-
le være lænket til kørestolen
resten af livet.
Jeg var så ung, og kunne
naturligvis ikke acceptere en
sådan dom. For det første
besluttede jeg at vende hjem
til Aasiaat, så snart det kunne
lade sig gøre. jeg ville ikke
leve som handicappet i Dan-
mark, og efter halvandet års
rekreation i Danmark kom jeg
hjem til Aasiaat. Siden har jeg
ikke sat mine ben Danmark.
Der er ikke nogen selvironi i
dette udtryk, for ved egen og
mange venners hjælp lykke-
des det mig at træne så meget,
at jeg i dag kan gå igen.
DA JEG KOM tilbage fra
Danmark til Aasiaat, gik jeg i
folkeskolen i et helt skoleår,
og fik megen hjælp. Jeg bru-
ger en bærbar computer til at
skrive på, fordi jeg ikke kan
skrive med hånden. Endnu
har jeg ikke lært at styre mine
muskler godt nok efter hjer-
neblødningen. Så fik jeg ar-
bejde, og til sidst begyndte
jeg en uddannelse på STI.
Før jeg begyndte på STI,
arbejdede jeg på prøve i bør-
nehaven »Meeqqat« i et år, og
da det år var gået, fik jeg
hjælp af børnehavelederen til
at søge ind i en STI-uddannel-
se. Vi henvendte os til social-
forvaltningen og bad dem om
at hjælpe os med at skaffe
mig et plads. Jeg valgte selv
linierne Social og Sundhed
samt HK, hvilket dækker
socialmedhjælper og kontor-
assistent. Jeg blev optaget
under Social og Sundhedsud-
dannelsen, og der fortalte bør-
nehaveleder Maren A. Clasen
mig, at jeg kunne komme i
praktik på min arbejdsplads.
Praktikperioden gik vældig
godt.
Jeg fik stor hjælp fra perso-
nalet i børnehaven »Meeq-
qat« allerede før jeg startede
på uddannelsen. Da jeg be-
gyndte at arbejde i børneha-
ven, var det på halv tid, og jeg
var så svækket, at jeg ikke
kunne noget som helst. Dertil
var jeg utrolig genert, men da
jeg havde vænnet mig lidt
mere til mit arbejdsplads og
var blevet tydeligt stærkere,
udvidede jeg arbejdsdagen
med yderligere to timer. Jeg
arbejdede altså nu i seks timer
dagligt, indtil jeg skulle i
gang med min uddannelse.
Jeg begyndte i STI den 1. au-
gust 1996, og i begyndelsen
gik mine skolekammerater i
et andet lokale, mens jeg sad i
et computerrum, fordi jeg
ikke kunne skrive i hånden.
DA JEG VENDTE tilbage til
mit arbejdsplads, fortalte jeg
mine kolleger, at jeg sad i et
andet lokale i skolen. Med stor
hjælp fra lederens begyndte vi
at lede efter en bær-bar com-
puter, som jeg kunne bruge til
at skrive på. Da jeg begyndte
min uddannelse i STI-skolen,
var der nemlig ingen faciliteter
klar til mig. Derved startede vi
med at finde muligheder i
samarbejde med socialforvalt-
ningen og Pædagogisk Psyko-
logisk Rådgivning PPR Regi-
on Nord, og til sidst lykkedes
det os at skaffe en bærbar
computer.
Det var altså starten til, at
jeg nu kunne arbejde som en
enhver sund person, og det
var en lettelse for mig, at jeg
nu kunne være sammen med
mine skolekammerater i ste-
det for at sidde alene i et rum
for mig selv. I dag er jeg i
gang med det andet år i ud-
dannelsen, og den 3. januar
1998 skal jeg på branchesko-
le i Ilulissat. Her skal jeg være
til den 29. maj. Det er meget
spændende, hvordan det
kommer til at gå, men det
vænner jeg mig nok til som
alt andet.
Personalet i »Meeqqat« har
ydet mig stor hjælp. Da jeg
begyndte at arbejde på institu-
tionen, kunne jeg ikke noget
som helst. Jeg kunne hverken
gå eller beskæftige mig med
noget i længere tid. I dag kan
jeg alt bortset fra, at jeg har
svært ved at hjælpe børnene
med at børste tænder og vaske
sig. Ellers kan jeg klare alt
andet. Selv hjemme klarer jeg
alt. Jeg laver selv mad og sør-
ger selv for rengøringen.
Det har været et meget stort
skridt for mig, og jeg vil rette et
stort tak til samfundet, til mine
forældre, min familie, mine
mange venner og ikke mindst
til personalet i børnehaven
»Meeqqat«. Til sidst vil jeg
sige, at man kan lære noget,
selv om man er handicappet,
hvis man selv er interesseret i at
fortsætte. Selvom man har et
fysisk handicap, kan hjernen
bruges til at realisere ens drøm-
me, fordi vilje gør stærk. Jeg vil
opfordre virksomheder og sam-
fundet til at give handicappede
en mulighed for at få en uddan-
nelse. De kvitterer nemlig ved
at blive en god arbejdskraft og
et ressource for samftindet.
uanga nammineq angerlarsi-
maffinni suna tamaat suliari-
sinnaanngorlugu igasarpunga
illullu ilua eqqiartarlugu.
Tassa taafna alloriarnera
angitigaaq, qutsavigerusup-
pakka inuiaqatikka, angajoq-
qaakka, ilaqpttakka, ikinngu-
terpassuakka minnerunngit-
sumillu meeqqerivik »Meeq-
qat«-ni sulisut. Naggataati-
gullu oqarusuppunga innar-
luuteqarluni ilinniartoqarsin-
naavoq tassa soqutigigaanni
ingerlanniarneqarsinnaavoq.
Timikkut innarluuteqaraluar-
luni aamma qarasak atorsin-
naasoq timitaliilluni piumas-
suseqaraanni nukittuunngor-
titsisarmat. Suliffeqarfiit suli-
sitsisut inuiaqatigiillu kaam-
mattorumavakka innarluutillit
ilinniagaqarusuttut periarfis-
sittarniarsigit akornassinni
iluaqutissaraasi.
Inuunermi sinnera assakaasulimmiittussaagaluarluni nammineq ikinngutillu iluaqutsiullugit
maanna pisuttalerpoq.
Hun var dømt til kørestol på livstid, men ved egen og venners hjælp går hun nu igen.
Q - i AG er der også
5M A ANNONCER
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON