Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 5
Nr. 94 ■ 1997 5 ajpapsc/é/'u É/É GRØNLANDSPOSTEN Kommuninit avatangiisit annertuumik sulimuteqarfigineqalerput Namminersornerullutik oqartussat suleqatigalugit kommunit avatangiisit pillugit iliuusissanik suliniuteqarput, nunat tamat tunngaviusumik isumaqatigiissutaat naapertorlugu (JB) - Kommunit avatangiisi- ni ajomartorsiutaareersut tak- kuttussallu akiornissaannut piginnaaneqameruleriartorput. Nunatsinni kommuneinge- niørit tamangajammik Nuum- mi ataatsimeeqqammerput, kommuninilu teknikimik ingerlatsivinni pisortat peqati- giiffiannit aallartitat marluk Kim Hvistendahl, Nuuk, aamma Jens Romerdahl, Aasiaat, KANUKOKA-millu Jens Pedersen AG-mut oqa- luttuarput, suliaqarfinni ava- tangiisit kommunit siunissa- mi eqqumaffiginerulissagaat. Kisianni avatangiisit inuia- qatigiinni suliassaqarfinnut amerlasuunut tunngasuupput, ataqatigiissaagaanngitsuum- matalu pitsaasumik pilersaa- rusiornissaq pisariaqarpoq. Maannalu kommunit taa- maaliortussanngorput. Ava- tangiisit nukittorsaavigine- qassapput, taamaaliomermilu innuttaasut, isumaginninner- mik oqartussaasut, ilinniarti- taanermik oqartussaasut allal- lu suleqadgineqassapput. Pi- lersaarummilli peqartussaa- voq. Kommunit avatangiisit pil- lugit pilersaarusiomissaminni nunat tamat akomanni isuma- qatigiissut, Rio-konventionen imaluunniit »Agenda 21« aal- laavigissavaat. Nunat FN- imut ilaasortaasut tamat ava- tangiisit pillugit pilersaaru- siamut pingaarnermut, nunar- suaq tamakkerlugu atuuttu- mut tassunga attuumassute- qartinneqarput, tassanilu tun- ngavigineqarpoq pinngortita- mik avatangiisinillu nungu- saataanngitsumik atuinissaq. Taamaalilluni pinngortitaq siunissami ullumikkut ilusia- nit ajornerulersinnaveersaar- neqassaaq. Tamanna avata- ngiisit pillugit politikeqar- nermi pingaarnerutinneqar- poq. Taamaakkaluartorli ava- tangiisit pillugit takorluukkat piviusunngornissaannut suli ungasippoq. Tamannalu kalaallit kom- muniini maannakkut pimoo- rullugu sulissutiginiarneqa- lerpoq. Angallatikut Kommunini avatangiisinut iliuusissatut pilersaarusiassaq aalajangersimasunik imaqar- tussaavoq, soorlu anguniak- kat, suliniutit, aningaasat, tul- leriiaarineq. AG-p ingeniørit pingasut oqaloqatiginerini avatangiisit pillugit suliniutissanut aala- jangersimasunut assersuusi- oqqullugit qinnuigai, Nuullu Kommuneanit Kim Hvisten- dahl-ip angallatikorpassuit il- loqarfiup eqqaaniittut asser- suutigai. Taakku nuuinnar- neqarsinnaanngillat, ikuallan- neqarsinnaanatik allatullu ili- orfigineqarsinnaanatik. Iliu- useqarfigineqarsinnaaneri a- jornartorujussuuvoq. - Tamatumunnga tunngatil- lugu suut tamaasa misissuiffi- gaagut. Tekniki pillugu apeq- qutit saniatigut inatsisinut tunngasortaqarput, taakkumi inunnit allanit pigineqarput, qanorluunniillu aserfallassi- matigigaluarunik piiginnar- neqarsinnaanngillat. - Maanna siunnersuuteqar- simalerpugut aammattaaq kommunini allani atorsinnaa- sumik, innuttaasunillu paasi- neqarluarsimalluta. Akerli- lersorneqarnissarput annila- angagisimagaluarparput, kisi- annili paasisimavarput ajor- nartorsiutip tamatuma aaq- qinneqarnissaanik tamatta kissaateqarluta. Suliniut taanna aalajanger- simasuuvoq, kommunillu avatangiisinut iliuuserisassa- tut pilersaarutaanut ilaalluni. Aammattaaq tamatuminnga allaanerujussuarnik suliniu- teqartoqarpoq. Timmissat pi- aqqiorfiinut tunngasinnaap- put, Pinngortitalerivimmillu nalunaarfigineqartassaagut sumiiffiit mianerisassat pin- ngortitamilu nalillit allan- ngutsaalineqartussat sumiin- nersut. Aammattaarli piaqqi- orfiusimasut atorunnaartut pillugit nalunaarfigineqartas- saagut, taakkulu pilersaarusi- ornermi ilaatinneqarnerusin- naalissapput. Snescooterinik angallannermut tunngasin- naapput, assersuutigalugu Kitaa sinerlugu snescooterit aqqusiorneqamissaat suliniu- tigineqarpoq, aammalu allar- parujussuit eqqartorneqarsin- naapput. Suleqatigiissitaq Suleqatigiissitaliortoqarpoq, avatangiisinut iliuusissatut pilersaarusianik ataqatigiis- Kommuneingeniør Kim Hvistendahl, Nuuk, avatangiisinut iliuusissatut pilersaarusiornissami suliniutissanik aalajangersi- masunik assersuuteqarpoq. Kommuneingeniør Kim Hvistendahl, Nuuk, giver eksempler på konkrete projekter i miljøhandlingsplanerne. saarillutik naleqqussaasussa- nik, taamaalillunilu kommu- nit annertunerpaamik misilit- takkaminnik agguaasseqati- giissinnaalissapput. Maannangaaq isumaqati- giissutigineqareerpoq, kalaal- lit kommuniini avatangiisit pillugit ineriartortitsinermi in- nuttaasut sapinngisamik pe- qataatinneqarnissaat pingaa- ruteqaannarapi pisariaqarlu- innartuusoq. Atuisut - matu- mani innuttaasut - aalajangee- qataassapput, suliallu inger- lanneqarnerani aammattaaq peqataatinneqassallutik. Imaassinnaavoq inissiarsu- armi najugallit erfalasulerfis- suarmik ataatsimoorussassa- mik pisaarusuttut. Tamatu- manilu ineqartut namminneq aalajangertussaavaat ikkun- neqartussaq avatangiisinut (JB) - I et samarbejde med Grønlands Hjemmestyre klæ- der kommunerne sig bedre og bedre på til at klare de eksiste- rende miljøproblemer og dæmme op for dem, der måtte komme. Næsten alle landets komuneingeniører har netop været til møde i Nuuk, hvor to repræsentanter fra kommunal- teknisk chefforening, Kim Hvistendahl, Nuuk, og Jens Romerdahl, Aasiaat, og KANUKOKA’s Jens Peder- sen fortalte AG, at netop mil- jøet er et af de områder, kom- munerne vil fokusere aller- mest på i de kommende år. Men miljøet er et emne, der griber ind i mange andre sam- fundsområder, og i sig selv er det så ustruktureret, at det er nødvendigt at lægge en god plan. Det er det, kommunerne nu vil gøre. Miljøet skal styr- kes, og det skal ske i et sam- spil med borgerne, med de sociale myndigheder, uddan- nelsesmyndighederne og så videre. Men der skal være en plan. I virkeligheden tager det kommunale miljøplanlæg- ningsarbejde sit udgangs- punkt i en international kon- vention, Rio-konventionen eller »Agenda 21«. Alle nati- oner under FN tilslutter sig denne overordnede, globale miljø-plan, der bygger på lokale, regionale og nationale handlingsprogrammer, hvor det grundlæggende tema er en bæredygtig udnyttelse af natur og miljø. Eftertiden må naleqqunnersoq. Qanoq angi- tigissava, sumut inissinneqas- sava allarpassuillu? Atuisunut akiliisitsisarneq Avatangiisit suliniuteqarfi- gineqamissaat akeqarpoq, a- ningaasallu suminngaanniit pissarsiariniarneqamissaat a- vatangiisinut iliuusissatut pi- lersaarummut ilanngunneqar- luarsinnaapput. Aningaasaqarnermulli tun- ngasortai politikerinut tun- ngasorujussuusoq Jens Peder- sen nassuiaavoq - uagullu tek- nikeriusugut mianersuutigis- savarput avatangiisinut suli- niutit aningaasalersorneqar- nissaannut siunnersuuteqar- naveersaassagatta. Kisianni kommunini avatangiisit pillu- git suliniuteqartalernissami altså ikke stilles ringere i for- hold til miljøet, end vi står i dag. Det er den overordnede politik. Men herfra er der sta- dig langt, inden miljøideolo- gien kommer til al virke. Det er det, de grønlandske kommuner nu for alvor er begyndt at arbejde med. Bådevrag En kommunal miljøhand- lingsplan består overvejende af konkrete elementer som for eksempel mål, projekter, mid- ler, prioritering. I samtalen med de tre re- præsentanter AG om nogle eksempler på konkrete mil- jøprojekter, og fra Nuuk Kommune brugte Kim Hvi- stendahl eksemplet med de mange bådevrag, der ligger rundt om i byen. Dem kan man ikke bare flytte, brænde af eller hvad man nu kunne tænke sig. Det er langt mere kompliceret end som så. - Vi har undersøgt alle aspekter på dette område. Foruden de rent tekniske spørgsmål er der nogle juridi- ske, for der er jo reelt tale om andre menneskers ejendom, og ligegyldigt, hvor faldefær- dig den er, så kan man altså ikke bare rydde den af vejen. - Vi har nu nået frem til at koncept, som også kan bruges i andre kommuner, og vi har mødt stor forståelse hos be- folkningen. Vi havde faktisk frygtet modstand, men det viste sig, at der var et fælles ønske om at få problemet løst. annertusiartortussami ani- ngaasartuutissanik aalajangii- nissamut aqqutissiuussisin- naasunik ersarinnerulersitsi- niarsinnaavugut. Maannangaaq kommunit arlallit suliassaqarfippaalunni atuisunut akiliisitsisarput. As- sersuutigalugu sumiiffinni a- merlasuuni eqqaavileriner- mut, pujoorfinnik paaviaaner- mut assigisaannullu akiliisit- sisoqartarpoq, ilimagineqar- sinnaavorlu ullumikkut ilisi- masatsinnit amerlanerusunut atuisut akiliuteqartittalernis- saat politikerinit eqqarsaati- gineqalerumaartoq. Politikerit aalajangernis- saannut tunngavissiorniarlu- git aningaasartuutissanik er- sarillisaanissaq eqqarsaati- gaarput, Jens Pedersen nagga- siivoq. Det er altså et konkret pro- jekt, og det indgår i den kom- munale handlingsplan på mil- jøområdet. Men der kan også være tale om projekter, der er meget forskellige fra dette. Det kan handle om ynglefug- leområder, hvor vi fra Natu- rinstituttet får meddelelse om steder, der skal passes på, naturværdier, der skal beva- res. Men vi kan også få mel- ding om ynglepladser, der holder op som ynglepladser, og som på den måde kan ind- gå mere aktivt i planlægnin- gen. Det kan handle om sne- scooterkørsel, for eksempel arbejdes der på en snescooter- korridor langs Vestkysten, og det kan være mange, mange andre forhold kan komme på tale. Arbejdsgruppe Det er nu nedsat en arbejds- gruppe, der skal koordinere en vis fælles tilpasning af mil- jøhandlingsplaner, således, at kommunerne i det mulige omfang kommer til at trække på fælles erfaringer. Der er allerede enighed om, at det ikke bare er vigtigt, men helt nødvendigt, at bor- gerne deltager så meget som muligt i det miljøudviklings- arbejde, der skal finde sted i de grønlandske kommuner. Det skal være brugerne - bor- gerne i et område - der skal være med til at bestemme og vel også i en vis udstrækning skal være med til at udføre arbejdet. Siunnersorti Jens Pedersen, Kanukoka, aningaasalersuinissamut pilersaarummik piareersaavoq. Konsulent Jens Pedersen, Kanukoka, forbereder en finansieringsplan. Det kunne være, at nogle af beboerne i en boligblok vil have en stor, fælles flagstang. Altså må det være beboerne her, der afgør, om den passer i miljøet. Hvilke dimensioner skal den have, hvor skal den opstilles og så videre? Brugerbetaling Miljø koster penge, og en plan for, hvordan de skal skaffes, kan godt optræde naturligt i miljøhandlingspla- nerne. Men økonomien er jo et temmelig politisk spørgsmål, forklarer Jens Pedersen, - og vi skal nok som teknikere vare os for at foreslå, hvordan miljøet skal finansieres. Men vi kan godt bane vejen for en stillingtagen, og det kunne for eksempel være ved at synlig- gøre de omkostninger, der er forbundet med det miljøpoli- tiske arbejde, som kommu- nerne i fremtiden vil udføre mere og mere af. Allerede nu er der flere kommuner, der har brugerbe- taling på en række områder. For eksempel betaler man mange steder renovation, skorstensfejning og lignende, og man kan godt forestille sig, at politikerne kunne finde på at foreslå en mere udpræ- get brugerbetaling, end vi kender det i dag. Og for at skaffe politikerne et beslutningsgrundlag, tæn- ker vi på at synliggøre om- kostningerne, slutter Jens Pedersen. Stor kommunal indsats på det lokale miljøområde I et samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne udarbejdes miljøstrategi, der tager udgangspunkt i international grundaftale ASS./ FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.