Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 5

Nr. 94 ■ 1997
5
ajpapsc/é/'u É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Kommuninit avatangiisit annertuumik
sulimuteqarfigineqalerput
Namminersornerullutik oqartussat suleqatigalugit kommunit avatangiisit pillugit iliuusissanik
suliniuteqarput, nunat tamat tunngaviusumik isumaqatigiissutaat naapertorlugu
(JB) - Kommunit avatangiisi-
ni ajomartorsiutaareersut tak-
kuttussallu akiornissaannut
piginnaaneqameruleriartorput.
Nunatsinni kommuneinge-
niørit tamangajammik Nuum-
mi ataatsimeeqqammerput,
kommuninilu teknikimik
ingerlatsivinni pisortat peqati-
giiffiannit aallartitat marluk
Kim Hvistendahl, Nuuk,
aamma Jens Romerdahl,
Aasiaat, KANUKOKA-millu
Jens Pedersen AG-mut oqa-
luttuarput, suliaqarfinni ava-
tangiisit kommunit siunissa-
mi eqqumaffiginerulissagaat.
Kisianni avatangiisit inuia-
qatigiinni suliassaqarfinnut
amerlasuunut tunngasuupput,
ataqatigiissaagaanngitsuum-
matalu pitsaasumik pilersaa-
rusiornissaq pisariaqarpoq.
Maannalu kommunit taa-
maaliortussanngorput. Ava-
tangiisit nukittorsaavigine-
qassapput, taamaaliomermilu
innuttaasut, isumaginninner-
mik oqartussaasut, ilinniarti-
taanermik oqartussaasut allal-
lu suleqadgineqassapput. Pi-
lersaarummilli peqartussaa-
voq.
Kommunit avatangiisit pil-
lugit pilersaarusiomissaminni
nunat tamat akomanni isuma-
qatigiissut, Rio-konventionen
imaluunniit »Agenda 21« aal-
laavigissavaat. Nunat FN-
imut ilaasortaasut tamat ava-
tangiisit pillugit pilersaaru-
siamut pingaarnermut, nunar-
suaq tamakkerlugu atuuttu-
mut tassunga attuumassute-
qartinneqarput, tassanilu tun-
ngavigineqarpoq pinngortita-
mik avatangiisinillu nungu-
saataanngitsumik atuinissaq.
Taamaalilluni pinngortitaq
siunissami ullumikkut ilusia-
nit ajornerulersinnaveersaar-
neqassaaq. Tamanna avata-
ngiisit pillugit politikeqar-
nermi pingaarnerutinneqar-
poq. Taamaakkaluartorli ava-
tangiisit pillugit takorluukkat
piviusunngornissaannut suli
ungasippoq.
Tamannalu kalaallit kom-
muniini maannakkut pimoo-
rullugu sulissutiginiarneqa-
lerpoq.
Angallatikut
Kommunini avatangiisinut
iliuusissatut pilersaarusiassaq
aalajangersimasunik imaqar-
tussaavoq, soorlu anguniak-
kat, suliniutit, aningaasat, tul-
leriiaarineq.
AG-p ingeniørit pingasut
oqaloqatiginerini avatangiisit
pillugit suliniutissanut aala-
jangersimasunut assersuusi-
oqqullugit qinnuigai, Nuullu
Kommuneanit Kim Hvisten-
dahl-ip angallatikorpassuit il-
loqarfiup eqqaaniittut asser-
suutigai. Taakku nuuinnar-
neqarsinnaanngillat, ikuallan-
neqarsinnaanatik allatullu ili-
orfigineqarsinnaanatik. Iliu-
useqarfigineqarsinnaaneri a-
jornartorujussuuvoq.
- Tamatumunnga tunngatil-
lugu suut tamaasa misissuiffi-
gaagut. Tekniki pillugu apeq-
qutit saniatigut inatsisinut
tunngasortaqarput, taakkumi
inunnit allanit pigineqarput,
qanorluunniillu aserfallassi-
matigigaluarunik piiginnar-
neqarsinnaanngillat.
- Maanna siunnersuuteqar-
simalerpugut aammattaaq
kommunini allani atorsinnaa-
sumik, innuttaasunillu paasi-
neqarluarsimalluta. Akerli-
lersorneqarnissarput annila-
angagisimagaluarparput, kisi-
annili paasisimavarput ajor-
nartorsiutip tamatuma aaq-
qinneqarnissaanik tamatta
kissaateqarluta.
Suliniut taanna aalajanger-
simasuuvoq, kommunillu
avatangiisinut iliuuserisassa-
tut pilersaarutaanut ilaalluni.
Aammattaaq tamatuminnga
allaanerujussuarnik suliniu-
teqartoqarpoq. Timmissat pi-
aqqiorfiinut tunngasinnaap-
put, Pinngortitalerivimmillu
nalunaarfigineqartassaagut
sumiiffiit mianerisassat pin-
ngortitamilu nalillit allan-
ngutsaalineqartussat sumiin-
nersut. Aammattaarli piaqqi-
orfiusimasut atorunnaartut
pillugit nalunaarfigineqartas-
saagut, taakkulu pilersaarusi-
ornermi ilaatinneqarnerusin-
naalissapput. Snescooterinik
angallannermut tunngasin-
naapput, assersuutigalugu
Kitaa sinerlugu snescooterit
aqqusiorneqamissaat suliniu-
tigineqarpoq, aammalu allar-
parujussuit eqqartorneqarsin-
naapput.
Suleqatigiissitaq
Suleqatigiissitaliortoqarpoq,
avatangiisinut iliuusissatut
pilersaarusianik ataqatigiis-
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl, Nuuk,
avatangiisinut iliuusissatut
pilersaarusiornissami
suliniutissanik aalajangersi-
masunik assersuuteqarpoq.
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl, Nuuk, giver
eksempler på konkrete
projekter i
miljøhandlingsplanerne.
saarillutik naleqqussaasussa-
nik, taamaalillunilu kommu-
nit annertunerpaamik misilit-
takkaminnik agguaasseqati-
giissinnaalissapput.
Maannangaaq isumaqati-
giissutigineqareerpoq, kalaal-
lit kommuniini avatangiisit
pillugit ineriartortitsinermi in-
nuttaasut sapinngisamik pe-
qataatinneqarnissaat pingaa-
ruteqaannarapi pisariaqarlu-
innartuusoq. Atuisut - matu-
mani innuttaasut - aalajangee-
qataassapput, suliallu inger-
lanneqarnerani aammattaaq
peqataatinneqassallutik.
Imaassinnaavoq inissiarsu-
armi najugallit erfalasulerfis-
suarmik ataatsimoorussassa-
mik pisaarusuttut. Tamatu-
manilu ineqartut namminneq
aalajangertussaavaat ikkun-
neqartussaq avatangiisinut
(JB) - I et samarbejde med
Grønlands Hjemmestyre klæ-
der kommunerne sig bedre og
bedre på til at klare de eksiste-
rende miljøproblemer og
dæmme op for dem, der måtte
komme. Næsten alle landets
komuneingeniører har netop
været til møde i Nuuk, hvor to
repræsentanter fra kommunal-
teknisk chefforening, Kim
Hvistendahl, Nuuk, og Jens
Romerdahl, Aasiaat, og
KANUKOKA’s Jens Peder-
sen fortalte AG, at netop mil-
jøet er et af de områder, kom-
munerne vil fokusere aller-
mest på i de kommende år.
Men miljøet er et emne, der
griber ind i mange andre sam-
fundsområder, og i sig selv er
det så ustruktureret, at det er
nødvendigt at lægge en god
plan. Det er det, kommunerne
nu vil gøre. Miljøet skal styr-
kes, og det skal ske i et sam-
spil med borgerne, med de
sociale myndigheder, uddan-
nelsesmyndighederne og så
videre. Men der skal være en
plan.
I virkeligheden tager det
kommunale miljøplanlæg-
ningsarbejde sit udgangs-
punkt i en international kon-
vention, Rio-konventionen
eller »Agenda 21«. Alle nati-
oner under FN tilslutter sig
denne overordnede, globale
miljø-plan, der bygger på
lokale, regionale og nationale
handlingsprogrammer, hvor
det grundlæggende tema er en
bæredygtig udnyttelse af
natur og miljø. Eftertiden må
naleqqunnersoq. Qanoq angi-
tigissava, sumut inissinneqas-
sava allarpassuillu?
Atuisunut
akiliisitsisarneq
Avatangiisit suliniuteqarfi-
gineqamissaat akeqarpoq, a-
ningaasallu suminngaanniit
pissarsiariniarneqamissaat a-
vatangiisinut iliuusissatut pi-
lersaarummut ilanngunneqar-
luarsinnaapput.
Aningaasaqarnermulli tun-
ngasortai politikerinut tun-
ngasorujussuusoq Jens Peder-
sen nassuiaavoq - uagullu tek-
nikeriusugut mianersuutigis-
savarput avatangiisinut suli-
niutit aningaasalersorneqar-
nissaannut siunnersuuteqar-
naveersaassagatta. Kisianni
kommunini avatangiisit pillu-
git suliniuteqartalernissami
altså ikke stilles ringere i for-
hold til miljøet, end vi står i
dag. Det er den overordnede
politik. Men herfra er der sta-
dig langt, inden miljøideolo-
gien kommer til al virke.
Det er det, de grønlandske
kommuner nu for alvor er
begyndt at arbejde med.
Bådevrag
En kommunal miljøhand-
lingsplan består overvejende
af konkrete elementer som for
eksempel mål, projekter, mid-
ler, prioritering.
I samtalen med de tre re-
præsentanter AG om nogle
eksempler på konkrete mil-
jøprojekter, og fra Nuuk
Kommune brugte Kim Hvi-
stendahl eksemplet med de
mange bådevrag, der ligger
rundt om i byen. Dem kan
man ikke bare flytte, brænde
af eller hvad man nu kunne
tænke sig. Det er langt mere
kompliceret end som så.
- Vi har undersøgt alle
aspekter på dette område.
Foruden de rent tekniske
spørgsmål er der nogle juridi-
ske, for der er jo reelt tale om
andre menneskers ejendom,
og ligegyldigt, hvor faldefær-
dig den er, så kan man altså
ikke bare rydde den af vejen.
- Vi har nu nået frem til at
koncept, som også kan bruges
i andre kommuner, og vi har
mødt stor forståelse hos be-
folkningen. Vi havde faktisk
frygtet modstand, men det
viste sig, at der var et fælles
ønske om at få problemet løst.
annertusiartortussami ani-
ngaasartuutissanik aalajangii-
nissamut aqqutissiuussisin-
naasunik ersarinnerulersitsi-
niarsinnaavugut.
Maannangaaq kommunit
arlallit suliassaqarfippaalunni
atuisunut akiliisitsisarput. As-
sersuutigalugu sumiiffinni a-
merlasuuni eqqaavileriner-
mut, pujoorfinnik paaviaaner-
mut assigisaannullu akiliisit-
sisoqartarpoq, ilimagineqar-
sinnaavorlu ullumikkut ilisi-
masatsinnit amerlanerusunut
atuisut akiliuteqartittalernis-
saat politikerinit eqqarsaati-
gineqalerumaartoq.
Politikerit aalajangernis-
saannut tunngavissiorniarlu-
git aningaasartuutissanik er-
sarillisaanissaq eqqarsaati-
gaarput, Jens Pedersen nagga-
siivoq.
Det er altså et konkret pro-
jekt, og det indgår i den kom-
munale handlingsplan på mil-
jøområdet. Men der kan også
være tale om projekter, der er
meget forskellige fra dette.
Det kan handle om ynglefug-
leområder, hvor vi fra Natu-
rinstituttet får meddelelse om
steder, der skal passes på,
naturværdier, der skal beva-
res. Men vi kan også få mel-
ding om ynglepladser, der
holder op som ynglepladser,
og som på den måde kan ind-
gå mere aktivt i planlægnin-
gen. Det kan handle om sne-
scooterkørsel, for eksempel
arbejdes der på en snescooter-
korridor langs Vestkysten, og
det kan være mange, mange
andre forhold kan komme på
tale.
Arbejdsgruppe
Det er nu nedsat en arbejds-
gruppe, der skal koordinere
en vis fælles tilpasning af mil-
jøhandlingsplaner, således, at
kommunerne i det mulige
omfang kommer til at trække
på fælles erfaringer.
Der er allerede enighed om,
at det ikke bare er vigtigt,
men helt nødvendigt, at bor-
gerne deltager så meget som
muligt i det miljøudviklings-
arbejde, der skal finde sted i
de grønlandske kommuner.
Det skal være brugerne - bor-
gerne i et område - der skal
være med til at bestemme og
vel også i en vis udstrækning
skal være med til at udføre
arbejdet.
Siunnersorti Jens Pedersen,
Kanukoka,
aningaasalersuinissamut
pilersaarummik
piareersaavoq.
Konsulent Jens Pedersen,
Kanukoka, forbereder en
finansieringsplan.
Det kunne være, at nogle af
beboerne i en boligblok vil
have en stor, fælles flagstang.
Altså må det være beboerne
her, der afgør, om den passer
i miljøet. Hvilke dimensioner
skal den have, hvor skal den
opstilles og så videre?
Brugerbetaling
Miljø koster penge, og en
plan for, hvordan de skal
skaffes, kan godt optræde
naturligt i miljøhandlingspla-
nerne.
Men økonomien er jo et
temmelig politisk spørgsmål,
forklarer Jens Pedersen, - og
vi skal nok som teknikere
vare os for at foreslå, hvordan
miljøet skal finansieres. Men
vi kan godt bane vejen for en
stillingtagen, og det kunne for
eksempel være ved at synlig-
gøre de omkostninger, der er
forbundet med det miljøpoli-
tiske arbejde, som kommu-
nerne i fremtiden vil udføre
mere og mere af.
Allerede nu er der flere
kommuner, der har brugerbe-
taling på en række områder.
For eksempel betaler man
mange steder renovation,
skorstensfejning og lignende,
og man kan godt forestille
sig, at politikerne kunne finde
på at foreslå en mere udpræ-
get brugerbetaling, end vi
kender det i dag.
Og for at skaffe politikerne
et beslutningsgrundlag, tæn-
ker vi på at synliggøre om-
kostningerne, slutter Jens
Pedersen.
Stor kommunal indsats
på det lokale miljøområde
I et samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne udarbejdes
miljøstrategi, der tager udgangspunkt i international grundaftale
ASS./ FOTO: HHJ