Atuagagdliutit - 04.12.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 94 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Moderne skole og bedre
uddannelser nødvendig
Af Frederik Lundblad
JEG HAR MED stor interesse
læst John Pallesens indlæg i
Atuagagdliutit nr. 92, hvor
han blandt andet siger, at vi
grønlændere hellere skulle
uddanne os til at overtage dan-
skernes stillinger i Grønland i
stedet for at komme med
negative udtalelser i aviserne.
Den udtalelse er jeg fulds-
tændig enig. Vi har gang på
gang kunnet læse den slags
udtalelser i aviserne, og des-
værre har ingen politikere
blandet sig i debatten.
1 et af de følgende numre
læste jeg Mette Steenholdts
indlæg om, at folkeskolen og
uddannelserne skal tilpasses
udviklingen og ikke stillings-
opslagene. Det kan heller ikke
være mere rigtigt, og når man
sammenholder de to indlæg,
så har man en god dokumen-
tation for, at politikerne har
sovet i timen. Det er virkelig
på tide at modernisere uddan-
nelsessystemet og give den
yngre generation de bedst
uddannelsesmuligheder fra
starten, så den generation, der
er på vej, kan lære at bruge de
samme redskaber, som dan-
skerne har i dag. Vi kan ikke
blive ved med at sige, at
uddannelserne skal indrettes
efter grønlandske normer,
hvis det betyder, at vi ikke får
en tilstrækkelig kvalificeret
arbejdskraft, som kan gøre det
muligt for os at klare os i den
internationale konkurrence.
Vi skal jo ikke i fremtiden
nøjes med at servicere de
hjemmehørende her i landet,
men også udlændinge. Hvor-
dan skal vi ellers kunne sælge
vore produkter i fremtiden
(hvis jeg må være så optimi-
stisk at medregne olieudvin-
ding og andre råstoffer, som
vi hører så meget om). Vi må
til den tid kunne klare os med
mindst mulig tilkaldt arbejds-
kraft, og det forudsætter, at vi
i langt højere grad sikrer bed-
re skolegang og et uddannel-
sessystem, der skaber kvalifi-
cerede medarbejdere, der kan
klare sig i konkurrencen med
den fremmede arbejdskraft.
DET ER LIGESOM, politiker-
ne ikke ved, hvordan de skal
komme videre, når de har sat et
eller andet i gang. Det gælder
for eksempel elværkerne, hvis
maskiner er forældede. Politi-
kerne har vel ikke været så nai-
ve at tro, at de maskiner, de
købte, holder i al evighed. De
har »glemt« at sætte penge af
til reparation og vedligeholdel-
se - for ikke at glemme udskift-
ning af maskinerne.
De mangler simpelthen
evnen til at komme videre.
Når man siger A, må man
også sige B - for eksempel
med penge til at holde maski-
neriet i gang i Nukissiorfiit.
Det samme gælder skolevæs-
enet. Da det blev overtaget ffa
staten, var der kun sket ganske
få moderniseringer, og hele
grønlandiseringsprocessen kom
til at koste mange penge, så der
ikke var råd til vedligeholdel-
sen. Lad vore børn lære dansk
meget tidligere, så de kan lære
et andet sprog bagefter.
Den manglende viden om-
kring arbejdsmarkedet, som
John Pallesen beskæftiger sig
med i sit indlæg, har ført til en
spirende racisme rundt om i
befolkningen, og det er sket,
fordi mange er frustrerede
over, at de fremmede, der
arbejder her i landet, er blevet
flere og flere. - Det skyldes,
ae grønlændere, siger John
Pallesen.
JEG VIL DOG påstå, at nogle
grønlændere med god uddan-
nelse alligevel mange gange
må vige for fremmed arbejds-
kraft, både indenfor admini-
stration og ledelse, fordi dan-
skerne på disse poster ikke
tager sig sammen til at lære fra
sig til de grønlændere, der vir-
kelig har forudsætningerne for
at overtage jobbet. I stedet
tager de deres viden med sig
efter tre år i Grønland, og det
er på mange måder en skidt
forretning for Grønland.
Det er også min opfattelse, at
mange tilkaldte stiller store
krav, fordi de er mere kvalifice-
rede end vi er. For eksempel
stiller de undertiden krav om, at
deres ægtefælle eller samlever
også skal have arbejde, selvom
der måske ikke er noget.
Det kan være en stor hin-
dring og en urimelig konkur-
rence for os, der gerne vil
gøre karriere i vort eget land.
Meeqqanut inuusuttunullu timikkut eqqarsartaatsikkullu annertuumik
INNARLUUTILINNUT ULLOQ UNNUARLU PAAQQINNIFFIK “IVAARAQ”
Allagarsiuteqqitaq
Forstanderi
Ivaaraq Qaqortumiittoq meeqqanut inuusuttunullu anner-
tuumik innarluutilinnut ulloq unnuarlu angerlarsimaffiu-
voq nunamut tamarmut atuutoq. Angerlarsimaffik Nam-
minersornerullutik Oqartussanit, Isumaginninnermut,
Suliffeqarnermut Pisortallu Suliassaqarfiutaannut Pisor-
taqarfimmit ingerlanneqartoq qulinut inissaqarpoq, taak-
kunannga marluk oqilisaassinermut nakkutiginninner-
mullu naatsorsuussaallutik. Ukioqqortunerit inuusuttunut
immikkoortortaqarfimmi immikkoorluinnartumi anger-
larsimaffiup sanianiittumi najugaqarput.
Angerlarsimaffimmi atorfiit 24-nut amerlassusiligaapput.
Illoqarfiup atuarfianut atasumik immikkut atuarfeeraq
“Tungujortuaraq” pilersinneqarsimavoq atuartunik
Ivaaqqami najugaqartunik atuartitsiviusoq. Isumaginnin-
nermut Pisortaqarfik suleqatigalugu Qaqortup Kommuni-
ata sammisassaqartitsivik “Orniffik” ingerlataraa, naju-
gaqartunut ukioqqortunemut sammisassaqartitsiviusoq.
Ivaararmiut Kujataani akuttunngitsunik aallaarsimaartar-
put aamma sulinngiffeqarnermi illuaraq illoqarfiup qanit-
tuaniittoq atorsinnaasarlugu.
Forstanderip angerlarsimaffiup ingerlanneqameranut pe-
rorsaanermut allaffissornermullu tunngasut akisussaaffi-
gai, taamaammat forstanderimik nammineerluni sulisin-
naasumik pissarsiortoqarpoq najugaqartunut sulisunullu
toqqissisimanartunik isumassarsiviusunillu atugassaqar-
titsisinnaasumik. Forstanderi angerlarsimaffiup suleqati-
gisartagaanut amerlaqisunut tulleeriiaarinermut suleqate-
qamermullu akisussaavoq.
Meeqqanik inuusuttunillu annertuumik innarluutilinnik
sullissinikkut misilittagaqarneq iluaqutaassaaq.
Angerlarsimaffimmi perorsaanikkut pissanganartunik
avatangiiseqarfiusumi sulinermik soqutigisaqaruit - tu-
sarfigerusuppatsipit!
Atorfik inuttalerneqarsinnaavoq 1. februar 1998-imi -
imaluunniit erseqqinnerusumik isumaqatigiissuteqamik-
kut.
Atorfik tjenestemandit akissaateqarfiisa qaffariartarfiini
41, 43 aamma 45-mi inissitaavoq. Akissarsiaqartitsiso-
qassaaq Namminersornerullutik Oqartussat aamma Pe-
rorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiata akomanni isuma-
qatigiissutit naapertorlugit. Ukiumut akissarsiat maan-
nakkut 217.000 aamma 234.000 kr.-t akornanni amerlas-
suseqarpul. Taakku saniatigut ukiumut immikkut innar-
luutilinnik sullissinermut tapisiaqartitsisoqassaaq 19.000
kr.-t missaannik.
Ilaqutariit amerlassusiat malillugu inissaqartitsisoqarsin-
naavoq. Maleruagassat atuuttut malillugit ineqarnermut
akiliutit akilersomeqassapput.
Maleruagassat atuuttut malillugit nuunnermut angalaner-
mullu aningaasartuutit Isumaginninnermut Pisortaqar-
fimmit akilerneqassapput.
Atorfinitsitsinermut atatillugu Pisortaqarfik aamma Ku-
jataani Immikkoortortaqarfiup allaffia suleqatigalugit su-
liamik ilisarititsiniarluni ingerlatsisoqarnissaa aaqqis-
suunneqassaaq forstanderip sulinermini periarfissai
nukittorsarniarlugit. Taamatuttaaq piffissami siullermi
forstanderip allap ilitsersuisamissaa neqeroorutigineqar-
poq. Taamatuttaaq forstanderi ukiumoortumik forstande-
rit ataatsimeersuarnerannut peqataasassaaq, ilaatigut
tamatumani siunertarineqarluni forstanderip sulinermini
pisariaqartitaasa tapersersorneqarnissaat ineriartortin-
neqarnissaallu.
Paasissutissat erseqqinnerusut pissarsiarineqarsinnaapput
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq Bjørn Bruun, Kujataa-
ni Immikkoortortaqarfiup allaffianut Qaqortumiittumut,
oqarasuaat 64 84 77 imaluunniit allaffiup pisortaa Kirsten
Olesen, Isumaginninnermut Pisortaqarfik Nuuk, oqarasu-
aat 323000, lokal 4464 saaffigalugu.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermik, siusinnerusukkut
maannakkullu suliffigisamik paasissutissartalik soraa-
rummeemermut allagartat assilineqarnerinik oqaaseqaa-
tinillu ilanngussivigalugu uunga nassiunneqassaaq:
Namminersornerullutik Oqartussat
Isumaginninnermut, Suliffeqarnermut Pisortallu
Suliassaqarfiutaannut Pisortaqarfik
Kujataani Immikkoortortaqarfiup allaffia
Postboks 199.3920 Qaqortoq
Qinnuteqamissamut killiliunneqarpoq tallimanngomeq 2. januar 1998.
Det kan også være frustre-
rende som grønlænder at skulle
forhandle med danske arbejds-
givere i det offentlige. Her får
man som grønlænder naturlig-
vis den løn, man har krav på, og
det er udmærket. Min frustrati-
on går imidlertid på, at en dan-
sker, der sidder i samme for-
handlingssituation, i de fleste
tilfælde får et par skalatrin
ekstra samt en lidt bedre titel,
også selvom det konkrete
arbejde ikke berettiger dertil.
Hvis det virkelig forholder
sig sådan, er vi nødt til at appel-
lere ikke bare til politikerne,
men også til de danske arbejds-
givere, om at stoppe denne for-
skelsbehandling. For ellers er
jeg bange for, at den racistiske
tone ikke bliver mindre skarp.
Som John Pallesen skriver,
er vi nødt til at finde en løsning
i en hulens fart. Vi skal uddan-
ne vore børn så godt som over-
hovedet muligt. Vi er klar over,
at vi i øjeblikket ikke kan und-
være tilkaldt arbejdskraft. Der-
for er det op til politikerne og
de nye skolebestyrelser at tage
fat på at modernisere den grøn-
landske skole. Vi ved også, det
koster nogle penge, men jeg er
sikker på, at vi kan få dem til-
bage i fremtiden. Ligesom for
eksempel investeringerne i
råstofundersøgelser.
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnvæsen
Nunap immikkoortuini mittarfiit nutaat
Suliariumannittussar-
siuussineq
Sanaartortitsisutut neqeroorpoq:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Mittarfiliornermi qutsisoqarfik
tamanut suliariumannittussarsiuussinermik, uku sulia-
rinissaanni:
Maniitsumi tikittarfik/aallartarfik aamma
qamutinut motorilinnut inissiisarfik
suliaqarfinni assigiinngitsuni, periarfissaqarlunilu suli-
assat ataasiakkaat arlallillu ataatsikkut neqeroorfigi-
nissaannut, aammalu periarfissaqarluni suliaqarfiit ar-
lallit tunniunneranni neqerooruteqarnermi akikillilii-
nissamut.
Makku suliassaapput:
Tikittarfik/aallartarfik aamma qamutinut motorilinnut
eqqussisarfiit
katillutik 790 m2-it missaannik angissusillit
Suliassat ima suliarineqarnissaat neqeroorutigineqas-
saaq:
07-4-5-61 Nunamik nalimmassaaneq betonilerinerlu.
07-4-5-62 Sanasut, pequtsiortut, saffiuut, qarmaasut
suliassaat aamma natilerinerit.
07-4-5-64 Qalipaasut suliassaat.
07-4-5-65 Ruujorilerisut suliassaat.
07-4-5-66 Innaallagisserisut suliassaat.
Suliat suliarineqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq pis-
sasoq: 01.05.1998-imiit 30.04.1999-imut.
Sanaartornissamut neqerooruteqarnissamut atortus-
sat pissarsiarineqarsinnaapput Mittarfiliornermi aqut-
sisoqarfik, postboks 1072, 3900 Nuuk, telefon
32 62 50, telefax 32 68 05, atortussat pigineqarallar-
tillugit, akiliutaagallartut kr. 1.000,-it nassiunnerisigut
suliassamut ataatsimut tunngasut, crossed check-
inngorlugu. Inniminniinermi nalunaarutigeqquneqar-
poq atortussat nassiunneqassanersut imaluunniit
nammineerluni aaneqassanersut.
Neqerooruteqarnermut atortussat aaneqarsinnaalis-
sapput imaluunniit nassiunneqarsinnaalissallutik
05.1 2.1997-imi, akiliutaagallartut tiguneqarnerisa
kingorna.
Akiliutaagallartut utertinneqassapput suliariumannit-
tussarsiuussinerup kingorna kingusinnerpaamik ullut
qulit qaangiutsinnagit, tamarmiullutik aserorneqarsi-
manatillu utertinneqarsimappata, allattuiffigineqaratik
naqissuserneqaratillu.
Neqeroorutit nassiunneqassapput imaluunniit tunni-
unneqassallutik allakkat puuinut matusimasunut ikillu-
git, suliassat normuinik aqqinillu nalunaaqqutsigaallu-
tik kiisalu suliariumannittussarsiuussinissap ullormi
sumi qanorlu ilinerani pinissaanik nalunaaqqutsersi-
massallutik, kingusinnerpaamik
sisamanngorneq 15.01.1998 nal. 10.00
suliariumannittussarsiuussinerlu uani pissaaq:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Mittarfiliornermi aqutsisoqarfik
Aqqusinersuaq 9, I. sal
Postboks 1072
3900 Nuuk
Tlf. 32 62 50 . Fax 32 68 05