Atuagagdliutit - 13.01.1998, Side 4

4
Nr. 3-1998
Éa ag'ag'c/é/'a C/t
GRØNLANDSPOSTEN
Mittarfittaassat
akikitsitsissaimgillat
- Milliardinik aningaasaliinermi bilitsit ilumut taamaallaat
20 procentimik akikillissappat, Air Alpha aperaaq
KANGERLUSSUAQ(KK) -
Angallanneq pillugu Kanger-
lussuarmi isumasioqatigiin-
nermi Grønlandsfly timmisar-
tuutileqatigiiffeeqqamit Air
Alphamit uparuartomeqarpoq.
Air Alpha Grønlandsflymit
unammillemeqarluarluni uki-
uni sisamani tulliuttuni Am-
massallip Ittoqqortoormiillu
kommunini timmisartuussi-
nissamut ajugaavoq.
- Milliardialunnik aningaa-
saliilluni illoqarfinni aifineq
marlunni mittarfiliornerit
bilitsit 20 procentimik akikil-
linerat ilumut taamaallaat ma-
lunnaatilimmik sunniutigissa-
vaa, Air Alphami direktør
Poul Liibbert aperaaq.
Pingaartumik Paamiut, Ma-
niitsup, Sisimiut, Aasiaat,
Uummannap, Upernaviup
aamma Qaanaap borgmeste-
riisa maannamit akikinneru-
lersitsinissaq qilanaarisima-
galuarlugu taama imminnut
aamma aperipput.
Pilersaarutaanngilaq
- Illoqarfinni helikopterimik
timmisartuunneqartartuni u-
kiuni tulliuttuni mittarfittaar-
tussani 20 procentimik akikil-
liliiffigissavagut, Grønlands-
flymi pisortat qullersaat Peter
Fich oqarpoq.
Amerlagisassaagunan-
ngillat, tassaliuku Grønlands-
flyp helikopterinik S-61-inik
timmisartuussisamermini ani-
ngaasartuutaaqisumi sipaaru-
tivissai, Dash-7-inik aningaa-
sartuutaannginnerusunik tim-
misartuussisalemikkut.
- Paamiunut, Maniitsumut,
Sisimiunut, Aasiannut, Uum-
mannamut, Upernavimmut
aamma Qaanaamut akikinne-
rulersitsisoqassappat, akikilli-
liinerit allanit matussuseme-
qartariaqarput, soorlu lands-
karsimit tapiiffigineqamikkut.
Mittarfiit atulerneranni
Grønlandflyp naatsorsuinera
naapertorlugu 20 procentiin-
narnik akikinnerulersitsinis-
saq borgmesterinut naalak-
kersuinermillu sulialinnut al-
lanut malunnartumik tupaal-
laataavoq. Akit allarluinnaat
atulemissaat tamarmik naat-
sorsuutigisimagaluarpaat.
- Milliardinik aningaasalii-
nermi taamaannaq akikilliliinis-
saq siunertaanngilaq, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen nassuer-
poq.
Taamaattumik naalakker-
suisunut ilaasortap isumasio-
qatigiit neriorsorpai mittarfis-
sani akikilliliinissat siunissa-
mi angallanneq pillugu oqal-
linnemi ilaatinneqassasut.
Timmisartornikinneq
Illoqarfinni arfineq marlunni
mittarfittaartussani borgme-
sterit allamik aamma tupaal-
laateqarput.
- Timmisartut Dash-7-init
helikopterinut S-61-inut naleq-
qiullugit timmisartuutigalugit
akikinnerungaarput, aammali
Dash-7-init S-61-init marloria-
ammik ilaasoqamerusinnaap-
put, Peter Fich oqarpoq.
- Timmisartut paarlaanneri-
ni aningaasartuutit tamakkii-
sumik sipaarutaassappata
mittarfittaanit aallarfissat
affaannanngortittariaqarpagut
imaluunniit ilaasut marloriaa-
tinngortittariaqarpagut.
- Periarfissat taakku arlaal-
luunniit ullumikkut qular-
naarneqanngilaq, Peter Fich
nassuerpoq.
Taamaattumik mittarfittaar-
nermi Grønlandsfly tamak-
kiisumik iluanaaruteqarsin-
naanngilaq, taamaattumik mit-
tarfiit atoqqartinneqamerisa a-
qaguani paamiormiut, maniit-
sormiut, sisimiormiut, aasiam-
miut, uummannarmiut, uper-
navimmiut aamma qaanaarmi-
ut naatsorsuutigissanngilaat a-
kikitsunnguamik timmisartor-
talissallutik.
De syv nye landingsbaner
giver ikke drønunepriser
- Er et 20 procent prisfald på billetterne virkelig det eneste
resultat af en milliard-investering, spørger Air Alpha
KANGERLUSSUAQ(KK) -
Grønlandsfly blev på week-
endens trafikseminar i Ka-
ngerlussuaq udfordret af det
lille fynske selskab Air
Alpha.
Det er netop Air Alpha, der
i skarp konkurrence med
Grønlandsfly har vundet lici-
tationen på distriktsbeflyv-
ningen i Ammassalik og It-
toqqortoormiit kommuner i
de næste fire år.
- Er en 20 procent prisre-
duktion på billetpriserne på
de syv byer, som nu får en
landingsbane, virkelig det
eneste mærkbare resultat af
en milliard-investering, spør-
ger direktør i Air Alpha Poul
Liibbert.
Og ikke mindst borgme-
strene i Paamiut, Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat, Uumman-
naq, Upemavik og Qaanaaq,
som har sat næsen op efter
mærkbare fald på de nu-væ-
rende priser, stiller sig selv
det samme spørgsmål.
Det var ikke planen .
- Vi regner med at nedsætte
priserne på de byer med hel-
ikopter-beflyvning, som i de
kommende par år går over til
fastvingede fly, med 20 pro-
cent, siger den administreren-
de direktør i Grønlandsfly
Peter Fich.
- Det lyder måske ikke af så
meget, men det er nu engang
den reelle besparelse, som
Grønlandsfly opnår ved at gå
fra de meget omkostnings-
krævende S-61 helikoptere til
de mindre omkostnings-
krævende Dash-7 maskiner.
- Skal priserne til Paamiut,
Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat,
Uummannaq, Upemavik og
Qaanaaq længere ned, ja så
skal prisfaldet dækkes fra
anden side, for eksempel med
et tilskud fra landskassen.
Det kom øjensynligt bag på
både borgmestrene og
landspolitikeme, at åbningen
af landingsbanerne ifølge
Grønlandsflys beregninger
kun vil falde med 20 procent.
De havde alle sat næsen op
efter helt andre priser.
- Det var ikke et prisfald i
den størrelse, som var forud-
sætningen for milliard-inve-
steringen, erkendte landssty-
remedlemmet Peter Grønvold
Samuelsen.
Landsstyremedlemmet lo-
vede derfor deltagerne i kon-
ferencen, at de kommende
prisfald på de nye landingsba-
ner vil indgå i den fremtidige
trafikdebat.
Færre afgange
Også på et andet område kan
borgerne i de syv byer, som
får en landingsbane i den
kommende tid få en slem
overraskelse.
- Vore Dash-7 maskiner er
væsentligt billigere end S-61
helikopterne at flyve med,
men Dash-7 kan også medta-
ge dobbelt så mange passage-
rer som en S-61 helikopter,
siger Peter Fich.
- For fuldt ud at opnå
omkostningsbesparelsen ved
dette maskinskifte skal vi
enten halvere antallet af af-
gange eller fordoble passager-
tallene på de nye landingsba-
ner.
- Ingen af disse muligheder
foreligger dog, erkender Peter
Fich.
Derfor vil Grønlandsfly
ikke være i stand til at høste
det fulde udbytte af etablerin-
gen af landingsbanerne, og
derfor skal folk i Paamiut,
Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat,
Uummannaq, Upemavik og
Qaanaaq ikke forvente drøm-
mepriser dagen efter luft-
havnsindvielsen.
Royal Greenland-ilu akerleriinneq KNAPK-mi ilaasortat akornanni nukittuutaavoq.
Konflikten med Royal Greenland har styrket sammenholdet blandt KNAPK's medlemmer.
Ataatsiimittoqareemeram
KNAPK nukittunerulerpoq
Sapaatip akunnerata naanerani Kangerlussuarmi
ataatsimiinnermi Royal Greenland ilaasortanit
quiagmeqarpoq
(JB) - Pineqartoq ilungersu-
naraluartoq KNAPK-p ulluin-
narni aqutsisuisa sapaatip a-
kunnerata naanera sinnilaar-
lugu Kangerlussuarmi ataatsi-
miinnerat sakkortusaarfiun-
ngilaq. Kamannartut naam-
mattorsuugaluarput. Ulluin-
narni aqutsisut Royal Green-
land-ip isumaqatigiissutinik
tamanik atorunnaarsitsinera
periaaserisaalu pingaarneru-
tillugit eqqartorpaat, oqallin-
nermili kamannermut mamia-
sunnermullu taarsiullugu ilaa-
sortat quiasungaatsiarput.
Ulluinnarni aqutsisut aala-
jangiusimalluarpaat Royal
Greenland-ip atorunnaarsitsi-
nera taamatut isikkoqartillugu
akueriumanagu. Tassani tu-
laassinermi ilaatigut ilaasortat
akiliutissaannik ilaanngaassi-
sameq pillugu apeqqut eqqar-
saatigineqarpoq.
Allattoqarfimmi pisortaq
Aalunnguaq Olsen AG-mut
oqaluttuarpoq KNAPK
maannamut Royal Green-
land-ilu akerleriinnerminni
nukittusimasoq. Ulluinnarni
aqutsisuni ilaasortat Royal
Greenland-ip periarneranut
isummemermi isumaqatigiip-
put, siulittaasorlu Anthon
Siegstad suliap ingerlaqqin-
nissaanut aalajangiisussatut
pisinnaatippaat. Allattoqarfi-
up maannamut suliamut i-
ngerlatsisimanera isummer-
nerillu, siulittaasullu suleriaa-
serisimasaata ingerlatiinnar-
nissaa naammagisimaartor-
ujussuuaat.
Ataqatigiinneq - avissaar-
tuunnerunngitsoq
Ulluinnarni aqutsisut Royal
Greenland-ip ilaasortat akiliu-
tissaannik ilanngaassisamerup
unitsinniameranik sioorasaari-
nera aalisartut kattuffianik ase-
ruiniamertut isumaqarfigaat.
Tulaassuinermulli ilitsersuutit.
1. juli tikillugu atuuttussat o-
qaasertai KNAPK-p ilaasor-
taannaanut atuupput. Taa-
maammat sioorasaarineq
KNAPK-p persuarsiutigin-
ngilaa, taamatullu ilaasortat
ataqatiginnerat isumaqatigiin-
nerallu malunnareersoq siunis-
samut isumalluamartoqarluni.
- Ulluinnarni aqutsisut suli-
aq pineqartoq eqqartoramik-
ku eqqissisimalluinnarput,
Aalunnguaq Olsen Kanger-
lussuarmit oqaluttuarpoq. -
Allaammi ilaasortat Royal
Greenland-ip kattuffimmik
ajalusoortitseriaraluarnera
quiasuutigaat. Minnerunngit-
sumilli akerleriinneq ilunger-
sunartutut isigaat, Royal
Greenland-ip atorunnaarsitsi-
niamera aalisartut piumassu-
seqarluarlutik iliuuseqartari-
aqarnerannik takussutissaa-
sinnaammat.
KNAPK er styrket efter
forretningsudvalgsmøde
Medlemmerne fik sig et billigt grin over Royal
Greenland på weekendmøde i Kangerlussuaq
(JB) - Selvom anledningen
var nok så dramatisk, blev det
ikke noget heftigt møde,
KNAPK’s forretningsudvalg
holdt i en forlænget weekend
i Kangerlussuaq. Der var
ellers nok at hidse sig op over.
Forretningsudvalget skulle
først og fremmest drøfte Roy-
al Greenlands opsigelse af
samtlige aftaler og håndterin-
gen af sagen, men i stedet for
en vred og følelsesladet
debat, fik medlemmer sig et
muntert grin.
Forretningsudvalgets med-
lemmer har slet og ret beslut-
tet, at de ikke vil anerkende
Royal Greenlands opsigelsen
i den form, den er fremsendt.
Her tænker de blandt andet på
spørgsmålet om det automati-
ske træk i indhandlingen af
medlemskontingent.
Sekretariatschef Aalunngu-
aq Olsen fortæller til AG, at
KNAPK foreløbig er gået
styrket gennem konflikten
med Royal Greenland. Forret-
ningsudvalgsmedlemmerne
står last og brast om holdnin-
gen til Royal Greenlands ud-
spil, og udvalget har nu givet
formanden Anthon Siegstad
mandat til at afgøre sagens
videre forløb. Forretningsud-
valget er meget tilfreds med
den måde, sekretariatet hidtil
har kørt sagen, og de holdnin-
ger, og den linie, formanden
har anlagt, skal fastholdes.
Sammenhold -
ikke splittelse
I forretningsudvalget opfatter
man Royal Greenlands trussel
om at standse det automatiske
kontingent-træk som et for-
søg på at knuse fiskernes
organisation. Men indhand-
lingsinstrukseme, der gælder
frem til 1. juli, har en passus
om, at de kun gælder for med-
lemmer af KNAPK. Derfor
tager KNAPK truslen med
sindsro, ligesom det sammen-
hold og den enighed, der spo-
res blandt medlemmerne,
lover godt for fremtiden.
- Det er et fuldstændig fat-
tet forretningsudvalg, der har
behandlet denne sag, fortæller
Aalunnguaq Olsen fra Ka-
ngerlussuaq. - Medlemmerne
har oven i købet moret sig
over Royal Greenlands forsøg
på at trække tæppet væk
under organisationen. Ikke
desto mindre ser de med alvor
på konflikten, fordi den ud-
vikling Royal Greenlands op-
sigelse trods alt kan være ud-
tryk for, kræver en viljestærk
indsats fra fiskerne.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG