Atuagagdliutit - 13.01.1998, Blaðsíða 14

14
Nr. 3-1998
£a a^a^(/é/’a
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaannut qujassut
All. Niels Toft Nørgaard
December aallartittoq qallu-
naat TV-at equtitsilluni Tunu-
mi »inuunermik« aallakaati-
taqarpoq - »Nunasiaq kingul-
leq«.
Maanna Danmarkimi »qi-
mamgugallarninni« - ukiut
13-it Kalaallit Nunaannee-
reerlunga - ilisarisimasama
akomanni ilungersuutigiler-
para erseqqissaatigalugu ka-
laallit akomanni inuunermik
sakkortuumik malunniussi-
samerit pillugit!
Kitaa tamaat Ammassalillu
angalaffiginikuuakka, sumi-
ikkaluaraangamalu uumma-
tinnersumik tikilluaqquneqar-
lunga inororsaarfigineqartar-
punga, qungujunnerit qani-
laartut, qiimaneq sunnertin-
nartoq illarusussuserlu, sak-
kortuumik inuuneq, inoqatigi-
sanut qanilaarluni paasinnit-
tameq - aammalumi pingaar-
tumik Tasiilarmiut inussiar-
nersut qamuunalu qanilaartut
1994-96 najorpakka.
Manna iluatsillugu taama
oqarlunga kalaallit arlalinnik
tuusintillit qutsavigerusup-
pakka, ukiuni najugaqamer-
ma nalaani inuuninnik pi-
suunnguallatitsisimasut am-
masuullutik, qungujulallutik,
nipilersornermik nuannari-
saqarlutik, qanilaarlutik ino-
rorsaarlutik, naveersillutik
avoqqaarinnittarlutillu(!)
kiisalu inoorusulluni annan-
nissamut ilitsersuillutik
ikiuuttarlutik.
Naak maanna allatut ajor-
nartumik Danmarkimi naju-
gaqartariaqaraluarlunga qa-
muuna neriuutigeqaara inuu-
nera Kalaallit Nunaanni nag-
gasissallugu, taamaalilluni
isima paasisaat kingulleq tas-
saaterusullugu Kalaallit Nu-
naata pinngortitarsua alia-
naatsorsuaq - aammalu ino-
qatip qarluinit isaanillu asan-
nittumik qungujunneqarlu-
nga:
Alianaatsup Kalaallit
Nunaata
pisuttorsarpaa taniiga
toqulersoq uummarissitip-
paa
Inuuneq iluatinnalersippaa
Isorartoorsuup nunap
qimatsinissamut periarfis-
siivoq
inooriaasianut qallunaap
pisariitsumik Inuuneq
annersaavoq!
Bidrag til »priskrigen«?
Af Peter Davidsen, medlem af KNAPK, Nuuk
Vi fra KNAPK, der har arbej-
det i og samarbejdet med da-
værende KGH, Proeks, KTU
og nu Royal Greenland AIS,
kender virksomhederne ud og
ind. Vi har arbejdet sammen
med skiftende direktører i
virksomhederne, og begge
parter har altid taget tingene
alvorligt i årenes løb. Natur-
ligvis beskytter modparten
sine egne interesser, ligesom
vi i vor egen organisation,
KNAPK, beskytter medlem-
mernes interesser. Vi har i
forståelse med hinanden op-
nået prisstigninger, selvom
det en gang imellem har taget
sin tid.
Men hvad er det, der sker
nu? Kilopriserne for de ind-
handlede fisk har stort set
været i ro i de seneste år, men
priserne for visse fiskearter er
faldet.
Royal Greenland A/S har
egenhændigt sat priser ned til
stor ærgrelse for KNAPK.
Som eksempel kan nævnes:
Kilopriserne for fjeldørre-
der er sat ned. Kilopriserne
for laks er sat ned. Man prø-
vede også at sætte kilopriser-
ne for krabber ned til 50 øre
og 5 kroner.
Koncernen Royal Green-
land A/S har efterhånden
mistet noget af sin troværdig-
hed med hensyn til sine ind-
handlingspriser. De grønland-
ske fiskere har i løbet af
1990-erne dækket koncemes
store underskud. Og som tak
prøver koncernen nu at øde-
lægge fiskernes organisation.
Såfremt dette sker, må kon-
cernen ændre sit navn for det
mister simpelthen sin betyd-
ning.
Ifølge bestyrelsesforman-
dens kommentar til Sermitsi-
aq vil de »skære ned eller
stoppe de steder, hvor det
ikke er rentabelt«. Hvad er
det, han hentyder til? Svaret
dertil kan kun være: Han vil
skære ned på og stoppe fiske-
fabrikkerne her i Grønland.
De fleste af medlemmerne i
Royal Greenland A/S’ besty-
relse kommer fra andre lande,
og de opfører sig uanstændigt
over for de grønlandske sam-
fundsvirksomheder. De prø-
ver at lukke alle virksomhe-
derne bortset fra tre-fire fiske-
fabrikker.
Da udvalget fra 1996, der
skulle se på kapacitetstilpas-
ningen, og som havde et med-
lem fra Royal Greenland og et
fra landsstyret, fremkom med
sin rapport, klappede politi-
kerne i deres små hænder og
sagde, at de længe ikke havde
set et så godt oplæg. Men de
glemte at tænke på oplæggets
konsekvenser. De glemte de
mange mennesker, som ville
miste deres arbejde, og de
kommuner, som ville blive
ramt hårdt økonomisk som
følge af oplægget. De tænkte
kun på koncernen.
Nu ser vi de første konse-
kvenser, og de folk, der har
støttet oplægget, er begyndt at
få øjnene op for følgerne. Det
er, hvad der kan ske, når man
siger ja til noget uden at tæn-
ke nærmere på konsekvenser-
ne.
Det største parti i Grønland,
der står i spidsen i landsstyret,
tilsidesætter organisationerne
i Grønland, selvom dets opga-
ve er at støtte og styrke dem.
Partiets forsøg på at have
monopol på magten er be-
gyndt at få indflydelse på or-
ganisationerne. Dette kan
ikke benægtes, fordi partiets
formand selv er enig i, hvad
Royal Greenland er i færd
med. Selv landsstyreforman-
den støtter ideen.
Den daværende landsstyre-
formand trådte tilbage fra sit
hverv for at blive ansat som
en af direktørerne i Royal
Greenland, og da han begynd-
te at barsle med ideen om at
ændre noget, der kan medføre
et fald for vor organisation,
blev han støttet fuldt ud af
bestyrelsesformanden, der
også har været landsstyre-
medlem.
Dette bliver formodentlig
også glemt igen til næste
valg.
Hvad har landsstyret gjort
ved den store »katastrofe«,
der indtraf ved torskens bort-
gang? I stedet for at hjælpe
fiskerne, støtter landsstyret
tiltag, som kan føre til fisker-
og fangerorganisationens
fald.
Det er alt for meget, at poli-
tikerne ikke gør noget for lan-
dets største erhvervsgrundlag.
Synspunktet »De skal klare
sig selv« er også for meget.
Fiskeriet og fabrikkerne er af-
hængige af hinanden, og så
længe fabrikkerne eksisterer,
kan de ikke undvære fiskerne.
Det er noget, som alle bør
vide, især direktørerne.
Alligevel er det Royal
Greenland alene, der har an-
svaret for at kappe forbindel-
se med fisker- og fangerorga-
nisationen.
Derfor skal KNAPK over
for landsstyret kræve, at også
andre får mulighed for stille
op i konkurrencen om ind-
handling af fisk i Grønland.
Royal Greenland har selv
været inde på, at monopolet
skal nedbrydes, og konkur-
rencen skal være fri.
Efter min mening er det
yderst uacceptabelt, at Royal
Greenland prøver at jorde
fisker- og fangerorganisatio-
nen, og at landsstyret støtter
det.
Tasiilarmiunut qanilaartorsuarnut qujanarsuaq.
Tak til den hjertevarmende befolkning i Tasiilaq.
Tak til Grønland
Af Niels Toft Nørgaard
Dansk TV bragte primo
december et forvredet billede
af »livet« i Østgrønland -
»Den sidste koloni«.
I mit aktuelle danske eksil -
efter 13 år i Grønland - fik jeg
travlt med i omgangskredsen
at fremhæve alle de forbigåe-
de, storslåede grønlandske
livsytringer!
Hele Vestkysten har jeg
berejst samt Ammassalik-om-
rådet, og overalt har jeg mødt
hjertegribende gæstfrihed,
varme smil, befriende humor
og lattermildhed, intens live-
vis med stor forståelse for
medmenneskelig social ad-
færd - i særdeleshed også hos
Tasiilaq’s venlige og hjerte-
varmende befolkning (1994-
96).
Jeg vil benytte anledningen
til med disse ord at takke de
tusinder af grønlændere, som
i alle årene har beriget mit liv
med åbenhed, smil, musik-
glæde, gæstfrihed, irettesæt-
telser/!) - og overlevelse-
hjælp.
Trods mit for tiden nød-
tvungne Danmarks-domicil
håber jeg inderligt at afslutte
mit liv i Grønland, så det sid-
ste mit øje opfatter måtte bli-
ve Grønlands storslåede natur
- og et varmt smil fra et med-
menneskes mund og øje:
Grønlands hjertevarme
smil
gav mit sind beriget hvil
bragte ilt til døde luer
Livet er stort i perle-nu 'er
Grønlands distance
gav os en chance
for aflæring af DK-vestlige
normer
Livet er størst i de enkleste
former!
Greenland Tourism as
Udviklingschef
Stillingen
Som medlem af ledelsen og med refe-
rence til den administrerende direktør
skal udviklingschefen styrke ledelsen af
en række udviklingsmæssige aktiviteter
og administrative rutiner.
Udviklingschefen skal sikre "souschef-
funktionen” i ledelsesmæssige aspekter
ved den administrerende direktørs rejse-
aktiviteter/fravær fra hovedkontoret i
Nuuk, samt frigøre tidsmæssige ressour-
cer hos den administrerende direktør til
strategisk ledelse og koncentreret indsats
på en række udvalgte områder.
Personen
Den idelle kandidat er udviklingsorien-
teret og en udpræget entreprenørtype
med en videregående uddannelse på
civiløkonomniveau eller lignende. Kan-
didaten har indsigt i og forståelse for
beslutningsprocessen hos såvel offent-
lige myndigheder som private selskaber
og har omstillingsevne til at kunne fun-
gere i andre kulturelle sammenhænge.
Under personlige egenskaber kræves
evnen til at fokusere på resultater, træffe
beslutninger og tage ansvar. Kandidaten
har dokumenterede erfaringer på ledel-
sesniveau, som er kommercielt og forret-
ningsmæssigt forankret.
Greenland Tourism a/s tilbyder en
attraktiv gage på en individuel ansættel-
seskontrakt. Desuden stilles bolig og bil
til rådighed samt frirejser til ferie efter
gældende regler. Kandidaten må være
indstillet på et ophold i Grønland på
minimum tre år, gerne mere, med bosæt-
telse i Nuuk og med afklarede familie-
mæssige og private forhold.
Ansøgningen
Ansøgning mrk. 1706/523 sendes til
Lisberg Management, Slotsmarken 11,
2970 Hørsholm. Yderligere information
om denne spændende og udfordrende
stilling fås ved henvendelse til Bent
Andersen på tlf. 00945 45 868811.
Enhver henvendelse vil blive behandlet
fortroligt.
Greenland Tourism a/s er et udviklingsselskab, som ejes af Grønlands Hjemmestyre. Sel-
skabets formål er at udvikle den grønlandske turisme til et egentligt erhverv. Målsætnin-
gen er en valutaindtjening på kr. 500 mio årligt og at opnå den størst mulige beskæftigel-
seseffekt i det grønlandske samfund.
(^) Lisberg Management
Når nye mål skal nås...
ASSJ FOTO: LUISE-INGER KORDON