Atuagagdliutit - 13.01.1998, Blaðsíða 24

Kalaallit pillugit filmiliamik
takutitseqqaamissaq
»Qaamarngup Uummataa«-ni filmiliaritittut
kalaaliinnangajaapput
NUUK(JB) - Januarip 25-
iani filmiliaq »Qaamarngup
Uummataa« Katuami taku-
teqqaarneqassaaq, unnuullu
taassuma siuliani filmimi
pingaamerulluni inuttaasoq,
Rasmus Lyberth, tusarnaar-
titsisussaavoq.
Qaamarngup Uummataani
Jacob Grønlykke ilitsersui-
suuvoq, taannalu filmilias-
satut allakkamiuk Hans Ant-
hon Lynge siunnersortigisi-
mavaa, oqaluttualiamilu mi-
sigisassarsiomeq oqaluttua-
liallu illuatigullu kalaallit
atugaat piviusut sakkortuut
akuleriisissimallugit.
Qaamarngup Uummataa
Jacob Grønlykke-p filmili-
aqqaatigaa, Kalaallillu Nu-
naat sullivigigamiuk ueriffi-
gisimallugu. Oqaatigineqar-
poq nakorsat pillugit TV-
kkut nangeqattaartunik aalla-
kaatitassiorusulluni soquti-
ginnittoq, amerikarmiullu
napparsimaviini atugaasartu-
nik takutitsinissamut taarsi-
ullugu kalaallit nakorsaqarfi-
anni isumassarsiorusussima-
voq.
Filmimi oqaatsit atorne-
qartut kalaallisuujupput film-
iliaritittullu kalaaliinnangaja-
allutik. Rasmus Lyberth-ip
saniatigut filimiliaritittut tas-
saapput Aqqalooraq Frede-
riksen, Vivi Nielsen, Ken-
neth Rasmussen, Knud Pe-
tersen, Anda Kristiansen,
Niels Platou, Laila Rasmus-
sen, Agga Olsen, Knud
Kleist, Emilie Fritsen, Jens
Davidsen, Henrik Larsen,
Jens Jørgen Fleischer, Søren
Hauch-Fausbøll, Nina
Kreutzmann Jørgensen,
Asger Reher, Nukaaka Motz-
feldt, Else Møller aamma
Mininnguaq Kleist.
Filmimi ersersinniagaq
Filmimi aallaaviusutut erser-
sinniarneqarpoq ataataasup
imernerata ilaqutariinnut ar-
tukkiinera. Ernerisa ilaat to-
qutsivoq imminorlunilu,
ataataasorlu isumatsannermi-
ni qimussimik aallarpoq,
imminut nassaarinissi aner-
saakkullu imersornissi pi-
ngaarnerutillugit misigisas-
sarsiorluni. Inuuneq nangeq-
qinneqarsinnaavoq, taman-
nalu filmimi Rasmus-ip
unammillerfigaa.
Ilitsersuisoq oqaluttuarpoq
kalaallit filmiliaritittut misi-
gisaqarfigilluarsimallugit,
aammalu isumaqarluni pik-
korilluarlutik ilungersuussil-
lutillu sulisimasut. Rasmus
Lybeth aamma Vivi Nielsen
filmiliomerup ingerlanera ta-
makkerlugu suliaminnik ner-
sualaarneqartuarsimapput.
Premiere
på ny
Grønlands-
film
»Lysets Hjerte«
har næsten kun
grønlandske
skuespillere
NUUK(JB) - Den 25. januar
er der forpremiere på filmen
»Lysets hjerte« i biografen i
Katuaq, og aftenen før er der
koncert med filmens hoved-
rolleindehaver, Rasmus Ly-
berth.
Lysets Hjerte er instrueret
af Jacob Grønlykke, der med
Hans Anthon Lynge som
konsulent har skrevet manu-
skriptet til en fortælling, der
fremtræder som en blanding
af eventyr og sagn på den ene
side og benhård, grønlandsk
realisme på den anden.
Lysets Hjerte er Jacob
Grønlykkes debutfilm, og
Grønland har som arbejds-
mark givet ham blod på tan-
den. Efter sigende skulle han
være interesseret i at lave en
læge-TV-serie, der i stedet
for et glamourøst amerikansk
hospitalsmiljø, henter sit stof
fra et grønlandsk læge-
distrikt.
Filmens sprog er grøn-
landsk, og der er næsten kun
grønlandske skuespillere.
Foruden Rasmus Lyberth ser
vi Aqqalooraq Frederiksen,
Vivi Nielsen, Kenneth Ras-
mussen, Knud Petersen, An-
da Kristiansen, Niels Platou,
Laila Rasmussen, Agga Ol-
sen, Knud Kleist, Emilie
Fritsen, Jens Davidsen, Hen-
rik Larsen, Jens Jørgen Flei-
scher, Søren Hauch-Faus-
bøll, Nina Kreutzmann Jør-
gensen, Asger Reher, Nu-
kaaka Motzfeldt, Else Møller
og Mininnguaq Kleist.
Handlingen
Handlingen tager udgangs-
punkt i en familie, der er
belastet faderens drikkeri. En
af sønnerne bliver drabs-
mand og tager sit eget liv, og
faderen drager i fortvivlelse
på en slæderejse, der udvik-
ler sig til en mytologisk Ody-
sé, hvor han først og frem-
mest møder sig selv og får
noget »sul« på sjælen. Livet
kan genoptages, og filmens
Rasmus tager udfordringen
op.
Instruktøren fortæller, at
det har været en stor oplevel-
se at arbejde med grønland-
ske skuespillere, som han
mener er meget professionel-
le og seriøse. Rasmus Ly-
berth og Vivi Nielsen er un-
der hele produktionen blev
rost for deres indsats.
Ilusilersomera assortuussutaasinnaavoq, piffissalli inger-
lanerani erfalasuaraq pitsanngorsameqarluarsinnaavoq.
Man kan vel altid diskutere tegningens proportioner, og der
er heller ikke noget i vejen for, at vimplen med tiden kan
udvikles.
788880
000017
g
Cd
W
Z3.
<2
c
(TO
70
æ
a>
ro
a
ro
Det grønlandske flag
i »ammassat-facon«
Nu kan der »flages« døgnet rundt
(JB) - I det flagglade Grøn-
land er der nu kommet et til-
bud, som kan været svært at
sig nej til. Den længe savne-
de vimpel, som bruges i alle
andre lande, er nået hertil i
grønlandsk skikkelse. Et flag
i »ammassat-facon«.
Faktisk kom vimplerne
allerede til Grønland i som-
mer, og det var andelsbolig-
foreningen »Isikkivigik’s«
faste flagmand, Juaaka Ly-
berth, der på foreningens
fælles flagstang som den
første i Grønland sendte en
vimpel til tops tops. - Men
det er gået noget trægt med
salget, fortæller importøren
Knud Nygaard fra Greentop
- Greenland ApS.
- Der har været mange,
mange interesserede, men
ingen har rigtigt turde købe
en vimpel, fordi de ikke er
overbevist om, at den er lov-
ligt. Er den for eksempel
godkendt officielt?
- Det havde jeg såmænd
slet ikke tænkt over, men nu
har jeg undersøgt sagen i
hjemmestyret, og her havde
direktør Solja 1 Olavstovu
netop selv set på det. Hun
kunne heldigvis fortælle, at
der ikke gælder nogle regler
på området. Vimplerne er
ikke flag og pryder blot flag-
stangen udenfor flaghejs-
ningdagene. Samtidig viser
den på et let og bekvem
måde vindretningen.
Vimpler kan altså bruges,
som man selv ønsker det.
Typisk hænger de oppe døg-
net rundt og tages kun ned,

10 40 I 80 95
når der skal flages. Samtidig
er de naturligvis et signal
om, at her bor nogle menne-
sker, der er glade for deres
land.
Det var et rent tilfælde, at
Knud Nygaard faldt over de
grønlandske vimpler. Han
var på besøg på flagfabrik-
ken i Hjørring, og her lå der
nogle grønlandske vimpler.
Forbløffet spurgte han, hvad
de var til, og det viste sig, at
flagfabrikken havde produ-
ceret dem til maritimt brug.
Dem mente Knud Nygaard
godt, han kunne sælge og be-
stilte et større lager i forskel-
lige længder, der passer til
flagstænger fra tre til tolv
meter. Der kan dog også
leveres vimpler på bestilling
til endnu højere flagstænger.
Erfalasorput »ammassangasoq«
Ulloq unnuarlu kaajallallugu »erfalasoqarsinnaanngorpugut«
(JB) - Nunatsinni erfalasuler-
nissamik nuannarisaqarfiu-
sumi maanna naaggaarneqar-
sinnaanngitsumik periarfis-
siisoqarpoq. Erfalasuaraq
amitsoq qangali amigaatigi-
neqartoq, nunani allani tama-
ni atomeqartartoq, nunatsin-
nut annguppoq. Erfalasoq
»ammassangasoq«.
Erfalasuaraq aasarli Nuna-
tsinnut takkukkaluarpoq,
inissianillu piginneqatigiiffi-
up »Isikkivigik«-p erfalasu-
lertua Juaaka Lyberth peqati-
giiffik sinnerlugu erfalasu-
lerfimminnut Nunatsinni
siullersaalluni erfalasuaraq
amuaa. - Tuniniaanerli ki-
gaalaqaaq, tikisitsisartoq
Knud Nygaard, Greentop -
Greenland ApS., oqarpoq.
- Pileriginnittut amerlaga-
luaqaat, erfalasuaqqamilli
pisinissamut nangaasarsi-
mapput uppernarsisinnaan-
nginnamikku inatsisinik uni-
oqqutitsinerunnginnersoq.
Pisortatigoortumik akueri-
saanerpa?
- Tamanna eqqarsaatigin-
ngilaraluunniit, namminer-
sornerusunulli paasiniaaga-
ma direktør Solja I Olavsto-
vu misissuivoq. Qujanartu-
mik oqaluttuuppaanga ta-
manna pillugu malittarisas-
saqanngitsoq. Erfalasuaqqat
erfalasuunngillat, taamaal-
laalli ulluni erfalasulerfiu-
sussaanngitsuni erfalasuler-
fimmut takujuminarsaataan-
naavoq. Taamatuttaaq anorip
sammivia ajornaatsumik
ingerlaannaq takuneqarsin-
naavoq.
Erfalasuaqqat qaqugukkul-
luunniit atorneqarsinnaap-
put. Nalinginnaavoq ulloq
unnuarlu kaajallallugu amu-
simaneqartarput, aatsaallu
erfalasulissagaanni peerne-
qartarlutik. Taamatuttaaq na-
lunaarutaapput illumi inun-
nik najugaqartoqartoq nuna-
minnik nuannarisaqartunik.
Nunatta erfalasuata erfala-
suarartai Knud Nygaardip
nalaatsornerinnarmik naam-
mattoorpai. Hjørringimi er-
falasuliorfik takuniarlugu ka-
laallit erfalasuarai naammat-
toorpai. Uissuummillu ape-
raaq sumut atorneqassaner-
sut, sunaaffa imarsiornermi
atortussatut erfalasuliorfiup
suliarisimagai.
Knud Nygaardip qularin-
ngilaa tunisaqarsinnaalluni,
taamaattumik arlalissuarnik
assigiinngitsunik takissusilin-
nik inniminniivoq, erfalasuler-
finnut meterit pingasunit aqqa-
neq marlunnut takissusilinnut
naammattut. Erfalasulerfin-
nulli takinerusunut naammat-
tunut erfalasuaqqanik innimin-
niisoqarsinnaavoq.