Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 5

Nr. 13 • 1998
5

GRØNLANDSPOSTEN
Paulus Johnsen angutaavoq
- pingaamiartuunngitsoq. Taa-
maammat nalaatsornerinnak-
kut politimestereqarfimmi
paasineqarpoq Paulus Johnsen
ukiut 28-it sinnerlugit motori-
lerisutul naalagaaffimmi ator-
feqarsimasoq. Januarip naane-
rani ukiuni 25-ini naapertuillu-
arluni naalagaaffimmi atorfe-
qarsimanera nalliuttorsiutigi-
neqarpoq, inuttaalu diplomi-
mik 4.600 kroninillu tunine-
qarluni. Paulus Johnsen 1967-
imi GTO-p angallataani »Sa-
nasoq«-mi motoorilerisutut
aallartippoq, tamatumalu ki-
ngoma KGH-p angallataani
»Hvalen«-imi, GTO-p angal-
lataani »Aligok«-mi, Lands-
høvdingen-ip angallataani
»H.J. Rink«-imi, GTO-p a-
ngallataani »Ulo«-mi, KGH-p
angallataani »Klapmyds«-imi
aamma »Narhval«-imi kiisalu
Peqqinnissaqarfiup angallataa-
ni »Saxtorph«-imi motoorile-
risuusimalluni. Paulus Johnsen
1978-imi politiit angallataanni
»Nakuaq«-mi paarlatsinngorpoq, 1981-imilu septemberimi atorfmivitsinneqarluni. 1989-
imi »Nakuaq«-p »Sisak«-mit taarsemeqarnissaata tungaanut tassaniippoq. Paulus
Johnsen-ip motoorilerisutut atorfeqamini tassani nangippaa.
Paulus Johnsen er en mand, der ikke gør meget væsen af sig. Derfor skulle der en tilfæl-
dighed til, før politimesterembedet blev opmærksom på, at Paulus Johnsen havde været
ansat i statens tjeneste som motorpasser i over 28 år. Dette blev fejret i slutningen af janu-
ar med overrækkelse af et diplom og 4.600 kroner, som bliver udbetalt for 25 års tro tje-
neste i statens tjeneste. Paulus Johnsen begyndte som motorpasser på GTO’s fartøj »Sana-
soq« i 1967 og har siden arbejdet som motorpasser på KGH's »Hvalen«, GTO’s »Ali-
gok«, Landshøvdingens fartøj »H.J. Rink«, GTO’s »Ulo«, KGH’s »Klapmyds« og »Nar-
hval« samt i Sundhedsvæsenets »Saxtorph«. I 1978 var Paulus Johnsen afløser på poli-
tikutteren »Nakuaq«, hvor han blev fastansat i september 1981. Her arbejdede han indtil
»Nakuaq« i 1989 blev skiftet ud med politikutteren »Sisak«. Her arbejder Paulus Johnsen
fortsat som motorpasser.
Massiv indsats for
de misbrugte drenge
Projektet kan med hjælp fra Egtmondtfonden fortsætte i to år
AASIAAT(TK) - I Aasiaat
kommune er der nu fuld gang
i et projekt, der skal hjælpe
den såkaldte drengegruppe
med at komme videre i deres
tilværelse. Drengene har alle
været udsat for seksuelle
overgreb, og har fået psykiske
mén deraf. Det er disse mén
projektet har som hovedmål
at hjælpe børnene med at
bearbejde.
En af konsekvenserne af
sexuelt misbrug af børn er
ifølge psykolog Else Poulsen,
der er konsulent på projektet i
Aasiaat, at børnene får kon-
centrationssvigt. Det indvir-
ker på deres muligheder for at
klare sig i skolen, og dermed
også deres sociale situation
senere i livet. Børnene har
endvidere ofte svært ved at
fungere socialt. De oplever
sig selv som anderledes og
mindreværdige, de føler skyld
og vrede over de overgreb de
har været udsat for, og dette
resulterer ofte i at børnene
bliver udsat for stigmatisering
og mobning fra omgivelserne.
Det er dog meget forskelligt
hvordan misbrug påvirker det
enkelte barn.
- Familien er her af meget
stor betydning, siger Else
Poulsen. - Børnene har brug
for familien efter overgreb.
En familie der kan støtte dem,
give dem grænser og omsorg,
og være med til at bearbejde
de psykiske mén«.
Else Poulsen der igennem
mange år har arbejdet med
sexuelt misbrugte børn siger,
at problemet er meget stort,
og at samfundets indsats for
at gøre noget ved problemet
er alt for lille. Der er meget få
tilbud til sexuelt misbrugte
børn i Grønland. Der er en-
kelte selvhjælpsgrupper for
voksne, som har været udsat
for misbrug som børn, men
næsten ingen tilbud til børn. -
Og jo hurtigere hjælpen kom-
mer efter overgreb, jo større
er chancen for at behandlin-
gen er effektiv også, siger
hun.
Aktiv kommune
- Det er derfor også meget
positivt, omend på en trist
baggrund, at Aasiaat Kom-
mune har involveret sig i bør-
nenes tarv, og startet dette
projekt op, siger Peter Frede-
rik Gedionsen der er koordi-
nator på projektet. - Der er
ikke meget prestige i at ved-
kende sig, at ens by har pro-
blemer med seksuelt misbrug
af børn, og dette har fået man-
ge politikkere andre steder på
kysten til at lukke øjnene for
problemet. Men det er ikke
kun her i Aasiaat vi har det
problem, det er skrækkeligt
udbredt, og et problem som
landspolitikeme burde inter-
essere sig for.
Mange af dem, der udøver
seksuelt misbrug af bøm, for-
tæller, at de selv har været ud-
sat for misbrug, da de var
bøm. Dette misbrug er i langt
de fleste tilfælde ikke blevet
behandlet, og derfor har de
selv som voksne haft svært
ved at betragte sex med bøm
som noget unaturligt.
- Det er en ond cirkel, og
den må brydes, så vores bøm
kan vokse op og blive gode
borgere. Derfor er det nød-
vendigt med konkret handling
i forhold til de misbrugte
bøm, og en debat om proble-
met, siger Peter Frederik Ge-
dionsen og Else Poulsen. Pe-
ter Frederik Gedionsen siger
endvidere, at den bedste måde
at forebygge sexuelt misbrug
af bøm på, er at give sine bøm
opmærksomhed og kærlighed
gennem deres opvækst.
Tilbud til børnene
Projektet giver børnene en
lang række tilbud. De har et
par timer om ugen, hvor de i
grupper taler om de krænkel-
ser, de har været udsat for.
Derudover er der også mulig-
hed for individuelle samtaler,
der skal søge at bedre familie-
relationerne for det enkelte
barn. Der er også tilbud om
lektiehjælp, edb-lære og
andre kreative tilbud. Alt i alt
en vifte af tilbud for at give
barnet selvtillid og dermed
bedre forudsætningerne for,
at det kan komme videre.
Projektet har netop fået
økonomisk støtte fra Egmont
fonden, så det kan fortsætte
endnu 2 år.
Nukappiaqqat atomerlun-
neqartut annertuumik
sullmneqarsimapput
Suliniuteqarneq Egmondtfonden-imit
aningaasaliiffigineqarnermigut ukiuni tulliuttuni
marlunni ingerlaqqissinnaavoq
AASIAAT (TK) - Nukappia-
aqqat kinguaassiuutitigut a-
tornerlunneqarsimasut inuu-
nerminni ingerlaqqinnissaat
pillugu Aasiaat Kommunean-
ni suliniuteqarneq aallarterut-
torpoq. Nukappiaqqat ator-
nerlunneqamermikkut tami-
mukkut ajoqutissarsisimap-
put. Taamatut tamikkut ajo-
quserneqarsimanerup qaa-
ngerniarnissaa suliniuteqar-
nermi pingaamertut isumagi-
neqassaaq.
Tamit pissusaannik ilisima-
sallip Else Poulsen-ip oqarne-
ra malillugu meeqqat kingua-
assiuutitigut atomerlunneqar-
simasut sammisaminnik aal-
lussiinnarnissaat akornuser-
neqartarpoq. Atuarfimmi ma-
linnaaniameq ajomartorsiuti-
gisarpaat, inuunermillu sinne-
rani inooqatigiinnermi pissu-
seq ajornartorsiutigisarlugu.
Meeqqallu inooqatigiinneq
aamma ajornartorsiutigisar-
paat. Allaasutut allanillu min-
nerusutut imminnut isigisar-
put, pineqarsimanertillu pis-
sutigalugu pisuusutut misigi-
simasarput kamattunngorlu-
tik, inoqatiminnillu ajortumik
pineqartualersarlutik. Ator-
nerlunneqamerulli kinguneri-
saanik meeqqat ataasiakkaat
qanoq sunnerneqartarnerat
assigiinngitsorujussuuvoq.
- Tamatumani ilaqutariin-
neq pingaaruteqartorujussuu-
voq, Else Poulsen oqarpoq. -
Meeqqat atomerlunneqamer-
mik kingoma ilaqutariinner-
mik pisariaqartitsisarput. Ila-
qutariit tapersersuisinnaasut,
killiliisinnaasut isumassuisin-
naasullu, tamikkullu ajoqu-
serneqarsimanerup qaanger-
niarnerani ikiuuteqataasin-
naasut.
Meeqqanik kinguaassiuuti-
tigut atomerlunneqarsimasu-
nik Else Poulsen ukiorpassuar-
ni ikiuisarsimasoq oqarpoq,
ajomartorsiut annertoorujus-
suusoq, ajomartorsiutillu qaa-
ngemiamerani inuiaqatigiit ili-
uuserisartagaat annikippallaar-
ujussuartoq. Meeqqat kingua-
assiuutitigut atomerlunneqar-
simasut Kalaallit Nunaanni
kiffartuunneqartamerat anni-
kippallaarpoq. Inersimasunut
meeraanerminni kinguaassiu-
utitigut atomerlunneqarsima-
sunut ikioqatigiittarfiit ataa-
siakkaaginnaapput, meeqqalli
atomerlunneqartartut ikiome-
qarnissamik annikitsuinnar-
mik neqeroorfigineqartarlutik.
- Atomerlunneqamerup ki-
nguninngua sukkasuumik iki-
uunnikkut katsorsaanerup ilu-
atsissinnaanera annerujussuu-
sarpoq, taama oqarpoq.
Kommune sulilluartoq
- Taamaattumik ajunngillui-
narpoq, naak pissutaasoq er-
loqinaraluartoq, meeqqat il-
lersorumallugit Aasiaat Kom-
muneat akuliummat, suliniu-
teqamermillu aallartitsilluni,
suliniuteqamermi ataqatigiis-
sitsisoq Peter Frederik Gedi-
onsen oqarpoq. - Tusaama-
neqamermut iluaqutaanngilaq
nassueritigissallugu nammi-
neq illoqarfigisami kinguaas-
siuutitigut meeqqanik ator-
nerluisoqartartoq, taamaattu-
mik sinerissami politikerer-
passuit ajomartorsiut paasi-
artulersimavaat. Ajomartorsi-
ulli tamanna Aasianni atuu-
tiinnanngilaq, annertoorujus-
suarmik siammarsimalluni,
ajornartorsiullu tamanna nuna
tamakkerlugu politikerit so-
qutiginerusariaqarpaat.
Meeqqanik kinguaassiuuti-
tigut atornerluisartut amerla-
suut oqaluttuarput nammin-
neq meeraanerminni atorner-
lunneqartarsimallutik. Taa-
matut atornerlunneqartarsi-
masut amerlanersaat katsor-
sarneqartarsimanngillat, taa-
maattumik inersimasunngor-
nerminni meeqqanik atoqa-
teqartarneq ajortuliaasutut i-
sumaqarfigineq ajorlugu.
- Pissutsit taamatut nange-
qattaamerat unitsittariaqarpoq,
meerartavut ineriartorsinnaaq-
qullugit innuttaasutut pitsaasu-
tut. Taamaattumik meeqqat ki-
nguaassiuutitigut atomerlun-
neqarsimasut tunngavissalim-
mik qanoq iliuuseqarfigisaria-
qarput ajornartorsiullu oqalli-
sigalugu, Peter Frederik Gedi-
onsen aamma Else Poulsen o-
qarput. Peter Frederik Gedi-
onsen-ip ilanngullugu oqaati-
gaa meeqqat kinguaassiuuti-
tigut atomerlunneqartamerata
pitsaaliornissaani sakkussat
pitsaanersarigaat meeqqat ine-
riartorneranni soqutiginnin-
nermik asanninnermillu tuni-
orartamissaat.
Neqeroorutit
Suliniuteqamermi meeqqat
assigiinngitsunik neqeroorfi-
gineqarput. Sap. akunneranut
nal. akunnerini marlussunni
ataatsimoorlutik ajortumik pi-
neqarsimanertik oqaloqati-
giissutigisarpaat. Tamatuma
saniatigut meeqqat aamma ki-
simiitillugit oqaloqatigine-
qartarput, meeqqat ataasiak-
kaat ilaqutariinnermi ataqati-
giinnerat ilorraap tungaanut
saaqqullugu. Aamma neqe-
roorutigineqarput ilinniagas-
sanik ilinniarnermi ikiorne-
qarneq, qarasaasiamik atui-
nermik ilinniartinneqarneq
sammisassallu allat. Tassalu
neqerooruteqarnerit arlalis-
suit meeqqap imminut ataaqi-
lernissaanut aqqutaasussat,
taamalu siumut saaqqinnis-
saanut iluaqutaasinnaasut.
Suliniuteqarneq Egmondt
Fonden-imiit aningaasaliiffi-
gineqaqqammerpoq, ukiuni
marlunni suli ingerlaqqissin-
naaqqullugu.
Qeqertarsuatsiaat
siulersuisui
inissipput
NUUK - Qeqertarsuatsiaa-
ni nunaqarfiup siulersuisui
naammaatissamik qinersi-
nerup kingoma inissititeq-
qipput.
Morten Boassen, Inuit
Ataqatigiit, nunaqarfiup si-
ulersuisuinit tunuamiarluni
aalajangersimavoq.
Inissamut ataatsimut tas-
sunga qineqqusaartuupput
Mille Motztfeldt. Inuit Ata-
qatigiit amma Jonathan Ja-
kobsen Hanseeraq John-
sen-ilu, Siumut.
Taasinerit kisinneqarput,
tassanilu Jonathan Jakob-
sen, kommunalbestyrelsimi
ilaasortaasimasoq bygde-
rådimullu siulittaasuusima-
soq taaneqarluni.
Qeqertarsuarmi nunaqar-
fiup siulersuisui inissititer-
mata Ingvar Motzfeldt,
Siumut, siulittaasunngor-
poq, Priscilla Boye, Siu-
mut, siulittaasumut tullin-
ngorluni, ilaasortaappullu
Titken Møller, Siumut,
Lars Motzfeldt, Inuit Ata-
qatigiit, aamma Jonathan
Jakobsen, Siumut.
Bygdebestyrelse
pa plads i
Qeqertarsuatsiaat
NUUK - Bygdebestyrelsen
i Qeqertarsuatsiaat har kon-
stitueret sig påny efter et
suppleringsvalg.
Morten Boassen, Inuit
Ataqatigiit, valgte at træde
ud af bygdebestyrelsen.
Et kampvalg om denne
ene plads stod mellem Mil-
le Motztfeldt fra Inuit Ata-
qatigiit og Jonathan Jakob-
sen og Hanseeraq Johnsen
fra Siumut.
Da stemmerne var talt
op, var Jonathan Jakobsen,
tidligere medlem af kom-
munalbestyrelsen og for-
mand for bygderådet, valgt.
Bygdebestyrelsen i Qe-
qertarsuatsiaat har nu kon-
stitueret sig med Ingvar
Motzfeldt, Siumut, som
formand, Priscilla Boye,
Siumut, som næstformand,
samt Titken Møller, Siu-
mut, Lars Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit, og Jonathan Ja-
kobsen, Siumut.