Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 13

Nr. 13 • 1998
13
f^Éaap'a&'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Akuimittamk ilaqutariinnit
angerlarsimaffittut atulerpat
Atorfimmut atatillugu inissiat Nuummi initaarnissamut
qularnaarisuunngillat
NUUK (KK) - Amerlanersa-
vut isumaqartarput akunnit-
tarfimmi najugaqameq nuan-
nerluinnartuusoq.
Taamaalilluni ulluinnarni
suliarineqartartorpassuit pin-
ngitsoomeqarsinnaapput, ul-
lunili marlussunni akunnittar-
fimmi najugaqareerluni isu-
maqartoqalersarpoq angerlar-
simaffimmi atukkanut sungi-
usimasanut uteqqinneq pit-
saanerpaasoq.
Nuummili pisortat suliffiini
sulisut ilaannut akunnittarfik
angerlarsimaffiulersarpoq.
Atorfimmut atatillugu inis-
samik utaqqineq ima sivisuti-
gisarpoq, allaat utaqqiisaasu-
mik ineqarfimmi akunnittar-
fimmiluunniit ineqameq uki-
oq ilivitsoq tikillugu sivisus-
suseqarsinnaasarluni.
Maannakkut Nuummi Kul-
tureqarnermut llinniartitaa-
nermullu Ingerlatsivimmi su-
lisorineqarput ilinniartitsisut
aappariit marlunnik meerallit
Hotel Hans Egede-mi najuga-
qartariaqartut.
Ilaqutariit taakku aasarli il-
loqarfimmi inissianut assi-
giinngitsunut nooqattaarsi-
mapput, maannali tikillugu
suli inissavimminnik tunine-
qarsinnaasimanatik.
Ilaqutariillu maannakkut
Hotel Hans Egede-mut uteq-
qissimapput, naallu akunnit-
tarfik pineqartoq pitsaalluin-
naraluartoq, taamaattoq pit-
saanerpaassaaq namminerisa-
mik ineqamerissaq.
Inissarsiortorpassuit
Nuup kommuneani nutaamik
atorfinitsinneqartut inissamik
pisariaqartitsisut utaqqiisaa-
sumik ineqarfinni qaammati-
nit arfinilinnit ukioq ataaseq
tikillugu ineqartamissartik
naatsorsuutigissavaat, inissa-
mik tunineqamissami inip qa-
noq angitiginissaa tamatuma-
ni apeqqutaalluni.
Maannakkut Nuup kom-
muneani suliffillit atorfimmut
atatillugu initaamissamik u-
taqqisunut allatsissimasut 47-
nik amerlassuseqarput.
Taakkunannga arfineq-pi-
ngasut kommunep utaqqi-
sunut inissiaataani Sipisaq
Kujallermiittumi najugaqar-
put. Tallimat inissiarsuarni
inissiani utaqqiisaagallartuni
ineqarput. Marlullu illuni at-
tartukkani ineqartinneqarlu-
tik.
Inuinnaat illuutaanni inis-
siinissamik kommune nas-
saarsinnaanngilaq.
Kommunelu 19-inik sulis-
oqarpoq utaqqiisaasumik ine-
qarfinni ineqamissamik utaq-
qisunik.
Ilaatigut taamatut allatsissi-
masut tassaapput sulilereersut
ilaquttaminni ikinngutiminni-
luunniit inissarsigallarsima-
sut, ilaatigullu atorfinitsinne-
qarsimasut qaammatit mar-
lussuit qaangiuppata suliler-
nissamik neriorsomeqarsima-
sut.
Pissutsillu qanittukkut ilu-
arsinissaat ilimanaateqanngi-
laq, tassami atorfiit kommu-
nemi inuttalerneqanngitsut
suli amerlasoorpassuummata.
Kommunep allaffeqarfiani
atorfiit inuttalerumaneqartut
atorfiillu nutaat kiisalu paaq-
qinnittarfinni perorsaasutut
atorfiit inuttalerumaneqartut
katillutik sulisussanik 20-niit
30-nut amerlassusilinnik pi-
sariaqartitsissapput qaamma-
tini tulliuttuni pingasuni arfi-
nilinniluunniit, atorfiit pine-
qartut inuttassarsiorlugit
annonceliisoqassappat.
Atorfinitsinneqartullu a-
merlanersaasa atorfimmut a-
tatillugu ineqartinneqamissaq
pisariaqartissavaat.
26. maj 1997
Taakkununnga ilanngunne-
qassapput Nuup Kommunea-
ta atuarfiini ilinniartitsisut
atorfinitsinneqarsimasut inis-
samik pisariaqartitsinerat,
ilinniartitsisunillu atorfinitsit-
sisameq kommunemi Kultu-
reqarnermut Atuartitaaner-
mullu Ingerlatsivimmit isu-
magineqartarpoq.
Ilinniartitsisup atorfinitsin-
neqartup qanoq ateqarnera
ilaqutariillu amerlassusaat i-
ngerlatsivimmit paasineqa-
raangat A/S Inissiaatileqati-
giiffik INI aqqutigalugu inis-
sarsiuussisoqartarpoq.
Ilinniartitsisut qulingiluat
atorfimmut atatillugu inissa-
minnik suli tunineqarsiman-
ngillat, taakkulu ilaat arlallit
majip naaneranili inissamin-
nik utaqqisimapput.
Utaqqiisigalugu inissami-
nik sivisunerpaamik utaqqi-
soq tassaavoq ilinniartitsisoq
siorna 26. maj atorfimmut
atatillugu inissarsiuunneqar-
simasoq. Ilinniartitsisut allat
atorfimmut atatillugu inissar-
siuunneqarsimasut 11. juni,
16. juni aamma 18. juni inis-
sarsiuunneqarsimapput.
Taakkulu suli utaqqiisiga-
lugu inini najugaqarput.
Pissutsit taamaannerat
naammaginanngilluinnarpoq.
Utaqqiisigalu inini akunnit-
tarfimmilu sivisuumik naju-
gaqameq artukkiisarpoq, pe-
qutit containerinut poorsimal-
lutik umiarsualivimmi utaq-
qisillugit. Aasaq ilinniartitsi-
sut Nuummut tikissimasut
containerit ammartariaqarsi-
mavaat ukiuunerani atisassa-
minnik tigusiumallutik.
Taamatullu aaqqiissuteqar-
neq Nuup Kommuneanut aki-
soomjussuuvoq.
Nuup Kommunea ilinniar-
titsisunik 200-t pallingajallu-
git amerlassusilinnik atorfi-
nitsitsisimavoq, aasarulu pis-
sutsit nalinginnaasut malillu-
git parlaattoqassappat ilinni-
artitsisut 25-t nutaat atorfinit-
sinneqassapput.
Ilinniartitsisut nutaat pine-
qartut inissarsiuunnissaat a-
jomakusuussaaq, immaqali
maannakkut ilinniartitsisunik
atorfinitsitseqqusinnginneq
annikinnerusumik ajomartor-
siortitsilissaaq.
Akerlianillu atuarfeqarfim-
mi ajomartorsiutit allat pilis-
sapput, meeqqat atuartut ilin-
niartinneqarsinnaajunnaassam-
mata, tamannali oqaluttuas-
saavoq allarluinnaq.
Når hotellet bliver
familiens hjem
Personaleboligerne er ingen garanti for en bolig i Nuuk
NUUK(KK) - De fleste af os
synes nok, at det er rart at bo
på hotel.
Så slipper man for mange
af dagligdagens rutiner, men
efter et par dage er det allige-
vel rarest at kunne komme
hjem til de vante omgivelser.
For nogle offentligt ansatte
i Nuuk ender det alligevel
med, at hotellet bliver deres
hjem.
Der er så lang ventetid på
en personalebolig, at opholdet
i en vakantbolig eller på et
hotelværelse kan komme til at
strække sit over det meste af
et år.
For øjeblikket har Kultur-
og Undervisningsforvaltnin-
gen i Nuup Kommunea et
enkelt lærerpar, hvor familien
består af to voksne og to børn,
boende på Hotel Hans Egede.
Denne familie er siden sid-
ste sommer blevet flyttet
rundt i byen, men endnu har
den ikke fået tildelt en perma-
nent bolig.
Nu er familien tilbage på
Hotel Hans Egede, og selv
om det er et udmærket hotel,
er det nok bedst at have sin
egen bolig.
Øget pres
Nyansatte i Nuup Komunea
med et boligbehov må nu for-
vente at skulle bo vakant i en
periode på seks måneder til et
helt år, afhængig af bolig-
størrelsen, før de kan få anvist
en personalebolig.
For tiden er 47 ansatte i
Nuup Kommunea skrevet op
på den særlige personale-
boligventeliste.
Af denne gruppe er de otte
indkvarteret i kommunens va-
kantindkvartering i Sipisaq
Kujalleq. Fem er indkvarteret
i vakantlejligheder. To er ind-
kvarteret i lejede huse.
Kommunen kan umiddel-
bart ikke finde andre indkvar-
teringsmåder på det private
boligmarked.
Kommunen har desuden en
akut vakantboligliste på 19
ansatte.
Denne liste omfatter dels
de ansatte, der er starter på
deres arbejde og som selv har
fundet tag over hovedet hos
familie og venner, og dels de
kommende medarbejdere,
som er blevet tilbudt et arbej-
de i kommunen indenfor de
næste par måneder.
Og der er ikke meget lys for
enden af tunnelen, for der er
mange ubesatte stillinger i
kommunen.
Vakante stillinger og nye
stillinger i den kommunale
administration samt vakante
pædagog-stillinger indenfor
daginstitutionsområdet vil til
sammen kræve 20 til 30 nye
medarbejdere indenfor de
næste tre til seks måneder,
hvis disse stillinger bliver
annonceret.
Og langt de fleste ansatte
vil også have behov for en
personalebolig.
26. maj 1997
Dertil kommer behovet for
boliger til lærere ansat i Nuup
Kommuneas skoler, som bli-
ver administreret direkte af
Kultur- og Undervisningsfor-
valtningen.
Lige så snart forvaltningen
har navnet og familiestørrel-
sen på en ny lærer, bestiller
den en personalebolig gen-
nem A/S Boligselskabet INI.
Der er stadig ni lærere, der
endnu ikke har fået tildelt en
personalebolig, og deraf har
nogle ventet siden slutningen
af maj.
Den nuværende rekord for
vakantbolig har en lærer, som
fik bestilt en personalebolig
den 26. maj sidste år. Andre
lærere bestilte personalebolig
den 11. juni, den 16. juni og
den 18. juni.
De bor stadig i vakant-
boliger.
Det er ikke nogen god si-
tuation.
Det er belastende i længere
perioder at bo i vankantlej lig-
heder eller hotelværelser,
mens al flyttegodset står i en
container nede på havnen. De
lærere, der kom til Nuuk sid-
ste sommer, har siden måttet
åbne containeren for at finde
vintertøjet frem.
Og så er det en rasende dyr
løsning for kommunen.
Nuup Kommunea har ansat
knap 200 lærere, og til som-
mer vil der med en normal
udskiftning skulle ansættes
25 nye lærere.
Det bliver svært at finde tag
over hovedet til disse nye
lærere, men måske betyder
den nuværende lærerblokade,
at problemer bliver mindre
end frygtet.
Så opstår der til gengæld
problemer andre steder i sko-
lesystemet, når eleverne ikke
kan blive undervist, men det
er en helt anden historie.
Nutaamik atorfinitsinneqartut atorfimmut atatillugu inissaqartinneqannginnerat
pissutigalugu Nuup Kommuneani atorfiit arlallit inuttalerneqarsinnaanngillat.
Tamatuma kingunerisaanik kommunemi suliassat arlallit isumagineqarsinnaanngillat.
En række stillinger i Nuup Kommunea kan ikke besættes, fordi der simpelthen ikke er
personaleboliger til de nye medarbejdere. Det betyder, at en række funktioner i kommunen
ikke bliver udført.
»Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassallu atuuttut malillugit ineqameq akilersor-
neqassaaq«. Pisortat suliffissarsiomeranni annonceni taamatut allassimasoqartarpoq,
Nuummili atorfimmut atatillugu inissamik utaqqineq sivisoorujussuuvoq.
»Der kan stilles bolig til rådighed for hvilket der betales efter gældende regler«.
Sådan lyder teksten i mange offentlige stillingsopslag, men der er lang ventetid på en
personalebolig i Nuuk.
ASSJ FOTO-ARKIV: VMR