Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 13 • 1998
£ct ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aatsitassanik tunisassiomissaq
partiinit ilassilluameqarpoq
Kalaallit Nunaata aatsitassarsiornermut akuulernissaa
Inatsisartunit piumaneqarpoq, kingunerisinnaasaali
ajortut pinngitsoorumaneqarlutik
Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael
Petersen nalunaarusiamik saqqummiussi-
voq, tassanilu ilalemeqarpoq aatsitassarsi-
omermi kalaallinik suliffissaqartitsinissaq.
Landsstyremedlem Mikael Petersen frem-
lagde rapport, der anbefaler grønlandsk
beskæftigelse i råstofindustrien.
Peter Ostermann-ip Atassut sinnerlugu
oqaatigaa aatsitassarsiomermi suliffis-
saqartitsiniameq siunissarlu ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu aningaasaliissu-
teqamissat pissusissamisoortut.
Peter Ostennann sagde på Atassuts vegne,
at både beskæftigelse og langsigtede
investeringer i råstofindustrien er i orden.
Partierne tog pænt imod
rapport om råstofindustri
Landstinget vil have Grønland med i råstofudvindingen,
men vil undgå de negative konsekvenser
(JB) - »Annertuumik aatsitas-
sarsiornermik pilersaarut«
pillugu nalunaarusiaq Inatsi-
sartunit iluarisimaameqarlu-
arpoq. Partiit arlallit oqaase-
qartartuisa maluginiarluar-
paat annertuumik tunisassiu-
lemissami ajortumik sunniu-
taasinnaasut, taamaattorli isu-
maqatigalugu aatsitassarsior-
nenni sapinngisamik Kalaal-
lit Nunaata peqataatinneqar-
nissaa, ilaatigut suliffissaqar-
titsiniameq eqqarsaatigalugu.
Nalunaarusiamik saqqum-
miussivoq isumaginninner-
mut, suliffissaqartitsiniamer-
mut pisortallu suliaqarfiinut
naalakkersuisoq Mikael Pe-
tersen, nassuiaatigaalu angi-
soorsuamik pilersaaruteqar-
nermi suliffissaqartitsiniar-
nermut sunniutaasut saqqum-
miunnissaat anguniameqarsi-
masoq. Najugaqarfmni nuna-
lu tamakkerlugu pilersaarutit
annikitsuinnarmik sunniute-
qassapput, annertuumilli pi-
lersaarutit, inuit amerlassu-
saannik 5 procenti sinnerlugu
amerleriartitsisussat, ajun-
ngitsumik ajortumillu kingu-
neqartussaallutik.
Nalunaarusiami pingaartin-
neqarpoq Kalaallit Nunaata
nammineerluni aalajangissa-
gaa qanoq sukkatigisumik
ineriartortitsisoqassanersoq.
Aatsitassat nunap iluaniitillu-
tik allamut nuunnavianngillat,
aatsaallu atorluarniameqas-
sallutik Kalaallit Nunaat pia-
reerpat sapinngisamik iluaqu-
tiginiamissaannut, nalunnaa-
rusiami erserpoq.
Sap. akunnerani kinguller-
mi AG-mi allaaserineqareer-
sutut nalunaarusiami aamma
tikkuarneqarpoq, aatsitassa-
nik piiaaneq piffissami kille-
qartumi iluaqutiginiameqar-
sinnaasoq. Ullut ilaanni aat-
sitassat uulialuunniit nungus-
sapput, nunguppatalu pissusi-
viusut iterfigineqassapput
piareersimaffigineqanngitsut.
Taamaattumik aningaasat ilu-
anaarutaasut ilaat atomeqas-
sapput nalilinnut ataavartu-
nut, assersuutigalugu »inuus-
sutissarsiutit ineriartortinnis-
saannik« taasanut, tunngaviu-
sinnaasut aningaasarsiomer-
mut suliffissaqartitsiniamer-
mullu.
Nalunaarusiaq alla
Inuit Ataqatigiit tupigusuuti-
galugu oqaatigaat, annertuu-
mik aatsitassarsiulemissap
inunnik isumaginninnikkut
aningaasatigullu sunniutigi-
sinnaasai maannakkut Inatsi-
sartunit aammaloorlugit oqal-
lisigineqartaiaqarmata.
1997-imi ukiakkut ataatsi-
miinnermi nalunaarusiaq o-
qallisigaarput, pisoq uuliamik
gasimillu qalluinikkut kiisalu
aatsitassarsiornikkut inuia-
qatigiit aningaasarsiomeran-
nut sunniutaasinnaasut pillu-
git siullermik ataatsimiititali-
aasumit nalunaijrusiarineqar-
toq.
- Nalunaarusiaq manna a-
merlanertigut nalunaarusia-
mik siullermik nangitsineru-
voq, IA sinnerlugu inatsisar-
tunut ilaasortaq Johan Lund
Olsen oqarpoq. - Isumaqarpu-
ngalu aperinissamut tunnga-
vissaqartoq sooq sulinerup
pitsaanerusumik ataqatigiis-
sinneqarsimannginnera pillu-
gu. Kajumissaarutigissavar-
put suliami matumani isuma-
ginninnermut, suliffissaqar-
titsiniamermut pisortallu suli-
assaqartitsiviinut pisortaqar-
fik aamma aatsitassat pillugit
pisortaqarfik suleqatigiittari-
aqartut.
IA-milli nalunaarusiaq
naammagisimaarneqarpoq,
erseqqissaatigaluguli sunniu-
taasinnaasut ajortut eqqar-
saatigalugit Danmark-ip a-
kuunera annertunerusaria-
qartoq. Aatsitassanit isertitat
avilluarlugit aveqatigiittame-
rat eqqarsaatigalugu ajortu-
meersinnaaneq Kalaallit Nu-
naata kisimiilluni nammassa-
vaa, isertitalli Danmark-imit
ingerlaannaq »kaasarfimmut
ikineqassallutik«.
IA isumaqarpoq sinne-
qartoorutinit naalagaaffiup
isertitai atomeqassasut aatsi-
tassat pillugit aningaasaate-
qarfimmik pilersitsinermut,
siunissami atomeqarsinnaasut
sunniutit ajortut piareersimaf-
figinissaannut, immaqalu
avatangiisit ajoqusemeqarsin-
naanerata akiomissaanut ator-
neqarsinnaassallutik.
Ilinniartitaaneq
Atassut isumaqarpoq nalu-
naarusiaq ajunngilluartoq,
partiillu paasisimagaluarlugu
aatsitassarsiorunnaamerup ki-
ngoma ulluinnaat aamma a-
tomeqalissasut annertuumik
aningaasakilliorfiulersinnaa-
sut, taamaattoq partiip iller-
sorpaa sapinngisamik amerla-
nerpaat aatsitassarsiomermi
sulisorineqamissaat.
Ilinniartitsinikkut allanillu
suliaqarnissamut atuartitsi-
nikkut Atassutip kissaatigaa
siunissami sulisut ilinniartin-
neqarsimasut suli amerliartor-
nissaasa qularnaarneqarnis-
saat, tamatumunngalu atatil-
lugu suliffissaaleqisut sulif-
fissaqartinneqalemissaat. Inu-
it allanik suliffeqareersut aat-
sitassarsiornermi sulisorine-
qamissaminnut mattunneqas-
sanngillat.
Atassut isumaqarpoq inger-
laavartumik ilinniartitsisar-
nerit suliffmni pioreersuni su-
lisussaaleqisarnermik ajor-
nartorsiutit annikillisissagaat,
suliffissaaleqisullu siunissaq
eqqarsaatigalugu ajunngitsu-
mik suliffissaqarnissaat i-
ngerlatiinnassagaat.
Atassutip qularutiginngilaa
ilinniartitsineq pingaaruteqar-
toq siunissami aatsitassarsior-
tamermi Kalaallit Nunaata
qanoq annertutigisumik pe-
qataasarnissaanut, aammali
inuiaqatigiit aatsitassarsior-
nikkut iluaquteqamissaannut
pingaaruteqartoq aatsitassar-
siornerup aallartinneraniilli
namminersortut aningaasa-
liissuteqartamissaat.
Tamatumunngali atatillugu
partiip pingaartippaa Kalaallit
Nunaata - suliffissaqartitsi-
nemp qulamaameqamissaata
saniatigut - anigaasatigut ilua-
naamtit ilaannik atuisamissaa
suliffeqarfiit inuussutissarsi-
orfiusut nutaat ineriartortin-
neqarnissaannut aningaasa-
liissuteqamermut. - Ukiuni i-
luanaarfiusuni iluanaarutit
immikkoortinneqassapput u-
kiuni aningaasakilliorfiusuni
atugassatut, Peter Ostermann
oqarpoq.
- Pingaartumik tamanna pi-
ngaaruteqarpoq eqqarsaatigi-
gaanni siunissami aatsitassar-
siomermit isertinneqartartut
piffissami killilimmi isertin-
neqartassammata. Tamatu-
munnga atatillugu Inatsisartut
aningaasatigut atuineq eqqar-
saatigalugu tatineqartassam-
mata naatsorsuutigineqassaaq
aningaasanik annertuumik a-
tuisarnissaq. Taamaattumik
pingaaruteqarpoq piffissaa-
gallartillugu peqqissaartumik
aningaasanik atuisamissaq.
Nalunaarusiami paasissu-
tissanit pineqartunit suli alla-
nik paasissutissiinissaq Atas-
sutip kissaatigaa. Partiip paa-
siumavaa kiffartuussinerit
suut Kalaallit Nunaannit isu-
magineqarsinnaanersut nuna-
mi aatsitassarsiomermi imaa-
nilu uuliasiomermi.
(JB) - Rapporten om de så-
kaldte »storskala råstof-pro-
jekter« fik en god modtagelse
i Landstinget. Flere af partier-
nes ordførere var meget op-
mærksomme på de negative
effektiver af en virkelig stor-
industri, men gik alligevel ind
for, at Grønland kommer
mest muligt med, blandt i
form af øget beskæftigelse.
Det var landsstyremedlem
for sociale anliggender, ar-
bejdsmarked og offentlige ar-
bejder Mikael Petersen, der
fremlagde rapporten, og han
forklarede, at formålet har
været at få belyst de beskæfti-
gelsesmæssige aspekter ved
virkelig store projekter. Min-
dre projekter vil have en be-
grænset effekt både lokalt og
landsdækkende, mens de så-
kaldte storskala-projekter,
hvor befolkningstallet øges
mere end fem procent, vil
have både positiv og negativ
effekt.
Rapporten lægger vægt på,
at det er Grønland, der skal
bestemme farten. Så længe
råstofferne ligger i jorden,
render de ingen steder, og
derfor må de udnyttes, når
Grønland er parat og kan få
mest muligt ud af det, frem-
går det af rapporten.
Som nævnt i sidste AG
peger rapporten også på, at
råstofudvinding er en tidsbe-
grænset fornøjelse. En dag er
minen eller oliekilden tom, og
dagen derpå kan blive en brat
opvågnen til en virkelighed,
man ikke er forberedt på.
Derfor skal en del af indtæg-
terne sættes i blivende vær-
dier, for eksempel såkaldte
»væksterhverv«, der kan dan-
ne grundlag for økonomi og
beskæftigelse.
Endnu en rapport
Inuit Ataqatigiit udtrykte for-
undring over, at Landstinget
nu allerede igen skal tale om
de sociale og økonomiske
effekter af en storstilet råstof-
udvinding. - Så sent som i
efteråret 1997 behandlede vi
en rapport fra det oprindelige
udvalg om de socioøkonomi-
ske virkninger af olie- og gas-
udvinding samt mineralindu-
stri.
- Denne rapport er for det
meste en gentagelse, sagde
landstingsmedlem for IA,
Johan Lund Olsen. - Og jeg
synes, der er grund til at spør-
ge, hvorfor man ikke koordi-
nerer arbejdet noget bedre. Vi
må anmode om, at direktora-
tet for sociale anliggender,
arbejdsmarked og offentlige
arbejder arbejder sammen
med direktoratet for råstoffer
i sager som denne.
IA gav i øvrigt rapporten
pæne ord med på vejen, men
lagde vægt på, at Danmarks
engagement i de negative
effekter bør være større. Med
en fordelingsnøgle på fifty-
fifty af råstofindtægteme står
Grønland med hele risikoen,
mens Danmarks del af ind-
tægterne går lige i lommen.
IA mener, at statens andel i
overskuddet bør anvendes til
etablering af en råstoffond,
der til sin tid skal anvendes til
at imødegå de negative effek-
ter og eventuelle miljøskader
på området.
Uddannelse
Atassut synes, det er en god
rapport, men selvom partiet er
opmærksom på, at der kom-
mer en tid efter råstofudvin-
dingen, hvor der kan opstå et
økonomisk tomrum af dimen-
sioner, går partiet ind for, at
flest muligt kommer i be-
skæftigelse i råstofudvindin-
gen.
Gennem et uddannelses- og
omskolingsprogram ønsker
Atassut at sikre fortsat tilfør-
sel af uddannet personale og
samtidig bane vejen til ar-
bejdsmarkedet for de arbejds-
løse. Mennesker, der allerede
er beskæftiget i andre fag,
skal ikke udelukkes fra at
søge beskæftigelse ved rå-
stofprojekter.
Atassut mener, at de løben-
de uddannelsesprojekter vil
minimere akutte arbejdskraft-
problemer på eksisterende
arbejdspladser, holde arbejds-
løse i gang med fornuftig
fremtidsrelateret beskæftigel-
se.
Atassut er ikke i tvivl om,
at uddannelse har afgørende
betydning for, hvor meget
Grønland kan deltage i muli-
ge fremtidige råstofprojekter,
men det er også vigtigt for
samfundets gavn af råstofud-
vindingen, at den private sek-
tor inviteres med fra starten.
Partiet lægger dog samtidig
vægt på, at Grønland - for-
uden at sikre sig del i beskæf-
tigelsen - skal bruge en del af
de økonomiske afkast til inve-
stering i en erhvervsudvikling
af nye vækstbrancher. - I de
»fede« år skal man lægge til
side til de magre, sagde Peter
Ostermann.
- Dette er især vigtigt, når
man tænker på, at fremtidige
indtægter fra råstofområdet er
tidsbegrænsede. Da der sam-
tidig vil blive lagt stort pres
på på Landstinget, må man
forvente, at de får ben at gå
på. Derfor er det vigtigt med
rettidig omhu.
Atassut vil gerne have
yderligere oplysninger end
dem, rapporten giver. Partiet
vil vide, hvilke servicefunk-
tioner Grønland kan yde for
både landbaseret råstofudvin-
ding og såkaldt off-shore (til
havs).
Imaani uuliasiortut qanoq ilillugit kiffartuussinnaavavut,
Atassut aperivoq.
Hvordan kan vi servicere olieselskaberne til havs, spørger
Atassut.
ASS J FOTO: VMR