Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 16
16
Nr. 13 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Fup eller fakta
Kommentar af Niels Kreutzmann, markedschef,
rutetrafik, Grønlandsfly A/S
Tunumi timmisartuussinermik Air Alpha-p tigusinerani ajomartorsiutit pilersut
Grønlandsfly-mit aaqqinneqartussaanngillat.
Det er ikke Grønlandsfly, der skal løse de proboemer, der opstår, når Air Alpha overtager
flyvningen i Østgrønland.
Qallunaat kammalaatigiittamerat
nalurmgisaqamiamerujussuarlu
Allattoq, tusagassiortoq Judith Hard, Qanorooq
Qallunaat kammalaatigiinni-
artarnerat nalunngisaqamiar-
nerujussuallu ukiorpassuami
atuussimavoq - aammattaaq
Kalaallit Nunaanni. Tamanna
uppernarsarneqarpoq sulisar-
tumit Poul Linnet-imit Qano-
ruumi ataasinngornermi 9.
februar 1998-imi.
Tamanna eqqartorneqaru-
maneq ajortoq amerlasoor-
passuamit tusarumaneqameq
ajorpoq. Kalaallit namminer-
sortut Qanoruumi apersome-
qartartut tamarmik erseqqis-
saatigiuartarpaat ammip qali-
paataanik immikkoortitsine-
runngitsoq. Kalaallit mesterit
namminersortullu ajomartor-
siutimik tusameqamissaannik
kissaatigisaat erseqqissoru-
jussuuvoq.
Qanoruumi aallakaatitsi-
nermi »sulisitsisut peqatigiif-
fiat peqqusersooq« pillugu
oqaasera tusagassiortut ilaan-
nit nuannarineqarpallaarsi-
manngilaq, taakkulu ukiut
ingerlaneranni imminnut
pisussaatinniartarsimapput,
sammerujutassaminnik nas-
saaraangamik. Sulisitsisut Pe-
qatigiiffiannit peqqusersu-
saameruvoq uuliamik tunini-
aasameq pillugu KNI Piler-
suisoq-mik isumaqatigiissu-
teqameq, tamatumunngalu a-
tatillugu »pinngitsaaliilluni
ilaasortanngortitsilluni« taa-
maanngippat uuliaamiamer-
mik inuussutissarsiuteqameq
annaaneqassammat.
Sulisitsisut Peqatigiiffiata
Qanoruumi imminut illersor-
nissani arlaleriarluni annaa-
sarpaa. Sulisitsisut Peqatigiif-
fianni pisortaq arlaleriarluta
neqeroorfigisimavarput aalla-
kaatitsivimmi pulaartooqqul-
lugu, tamatigulli pisortaq Ole
Rud piumasarsimanngilaq.
Peqatigiiffiup aallakaatitsi-
vimmi peqataanissaa siuller-
mik neqeroorutigaarput janu-
ari naalersoq, Ole Rud-ili pi-
umasaqarpoq taamaallaat o-
qaatsiminik issuaavigineqar-
nissamik. Issuaavigineqar-
porlu.
Sulisitsisut Peqatigiiffiat
oqallinnissamik neqeroorfi-
gineqarmat Ujarak Kreutz-
mann omiguppoq. Solar Pe-
troleum-illu Sulisitsisut Pe-
qatigiiffiannit amigartumik
ikiorneqarsimanermik isor-
nartorsiuinera Ole Rud-ilu
oqaloqatigiissutigigatsigu a-
kineqarpunga, uuliaamiarfiup
ajornartorsiutigigaa isuman-
naallisaanermi piumasaqaati-
gineqartut naammassineqarsi-
mannginnerat. Taamaattumik
KNI uuliamik tunisiumasi-
manngilaq.
Ole Rud-ip taamatut oqar-
nera naammagisimavara.
Ulloq taanna kingusinner-
usukkut (3. februar) Sulisit-
sisut Peqatigiiffiat neqeroorfi-
gineqaqqippoq unnukkut toq-
qaannartumik aallakaatitsi-
nermi imminut illersomissaa-
nik, Ole Rud-ili itigartitsivoq.
Tamannalu isiginnaartutsin-
nut aamma oqaluttuaraarput.
Aqaguanili (4. februar) ip-
passaammat unnukkut ilan-
ngunneqartut Ole Rud-imit
oqaaseqarfigineqamissaat ta-
maviaarlunga piumasima-
vara. Oqaloqatigiinneq ta-
manna Qanoruumi tusagassi-
ortunit allanit pingasuni tu-
samaameqarpoq.
AG-mi Sermitsiamilu suli-
atta assigisaannik suliaqaqati-
vut tamatigoortumik tusagas-
siisamissaq naapertorlugu su-
liumasimasuugunik Qanoruu-
mut saaffiginnissimassagalu-
arput, illuinnaasiortumilli tu-
sagassiomissaq toqqarsima-
vaat, ajuusaamartumik.
Asasara Judith Hard
AG nr. 11-mi Qanoruup Suli-
sitsisut Peqatigiiffiannik sam-
minninnera pillugu pingasu-
nik allaaserisaqarpugut. Issu-
aavigaavut Qanoruup nam-
mineq aallakaatitai, Sulisit-
sisut Peqatigiiffiat, Sisimiuni
Teknikikkut Ingerlatsivik Tu-
sagassiortullu Peqatigiiffianni
ataatsimeeqataasut.
Issuaavigineqartoq kingul-
leq siulliullugu eqqaassa-
gaanni allaaserisat pingasuu-
sut ilaat tunngaveqarpoq Tu-
sagassiortut Peqatigiiffianni
oqallinnermit issuaanermik.
Periaasiunngilaq oqallittut o-
qaatiginiagaasa issuameqar-
nerata qanoq isumaqamerata
misilinneqartarnera. Asser-
suutigalugu taamatut iliorto-
qameq ajorpoq Inatsisartut a-
taatsimiittarfianni oqallisigi-
neqartut issuaavigineqarne-
ranni.
Allaaserisap aappaani issu-
aavigineqarpoq Sulisitsisut
Peqatigiiffianni ataatsimeer-
suarneq, pissusissamisoor-
mallu Qanorooq sakkortuu-
mik isomartorsiomeqarpoq.
Allaaserisat pingajuanni
tunngavigineqarput Qanoruu-
mi oqaatigineqartut, oqaatigi-
neqartullu AG-mit tusagassi-
ornermi ileqqortissaarnissaq
tunngavigalugu ilumoortumik
uppernarsaataapput Sulisit-
sisut Peqatigiiffiannit aamma
Sisimiuni Teknikikkut Inger-
latsivimmit pisut.
Tassalu taakkutuaapput.
Qanoruup nammineerluni
pissutsit iluarsinissaat periar-
fissaqarfigisimavaa, kisiannili
aaqqissuisoqarfik nammi-
neemiaannarsimavoq. Ilaati-
gut Sulisitsisut Peqatigiiffian-
nik pisuutitsiamerup upper-
narsaatissalimmik ilumuun-
nginneraanerata ilanngukku-
manngilluinnameratigut, naq-
qup ataata immattoorsimane-
ra utoqqatsissutigalugu.
Under overskriften »Dialo-
gen mellem Air Alpha og
Grønlandsfly om Østkysten«
har Niels Kreutzmann sendt
følgende debatindlæg:
Debatten om helikopterbe-
flyvningen af Østkysten fort-
sætter i medierne, og det er
forståeligt nok, for der er jo
tale om en betydeligt ændring
for de to lokalsamfund på
p Østkysten, som får ændret
1 deres kontaktmulighed til
| omverdenen væsentligt. Og
| man ved, hvad man har, men
g ikke hvad man får!
^ Grønlandsfly respekterer
« fuldt ud hjemmestyrets be-
slutning om at lade Air Alpha
overtage beflyvningen på
Østkysten, hvis hjemmestyret
mener, at en anden operatør
kan gøre det villigere og bed-
re end Grønlandsfly. Men vi
beklager, hvis vore kunder
føler, at de kommer i klemme
på grund af ændringen af
beflyvningen.
Air Alpha kommenterer i
AG nr. 11 den 10. februar
1998 nogle af de problemstil-
linger, som er rejst i forbin-
delse med Air Alphas overta-
gelse af beflyvningen. Air
Alpha udtaler blandt andet, at
der er optaget en dialog mel-
lem Air Alpha og Grønlands-
fly om en løsning af proble-
merne. Og Air Alpha bedyrer,
at selskabet ikke har en »vi
alene vide« holdning til be-
flyvningen og kommer heref-
ter med en del betragtninger
om, hvad »man kunne fore-
stille sig, at Grønlandsfly...«
gjorde for at løse problemer-,
ne.
Imidlertid siger Air Alpha
ikke et ord om, hvad de har
tænkt sig at gøre selv for at
løse problemerne, hvilket vi
finder tankevækkende. Aller-
bedst ville det selvfølgelig
have været, hvis Air Alpha på
forhånd havde taget højde for
disse ting i deres bud på en
fremtidig beflyvning. Det er
Air Alpha, som efter den 1.
april 1998 bliver ansvarlige
for, at kunderne får det pro-
dukt, som de forventer. Og i
Grønlandsfly må vi gå ud fra,
at de nævnte forhold blev
taget i betragtning, da vores
beregninger blev sammenlig-
net med Air Alphas. her tæn-
ker vi især på problemerne
omkring dækning af ophold-
somkostninger for passagerer
i forbindelse med trafikure-
gelmæssigheder og på fordy-
relsen af maksimum-priserne.
Vi mener, at det er uheldigt,
hvis kunderne føler, at de bli-
ver taget som gidsler i et spil
mellem hjemmestyret, Air
Alpha og Grønlandsfly.
Vi har i Grønlandsfly stor
respekt for, at Air Alpha ger-
ne vil gøre tingene anderle-
des, end vi gør. Men det er vel
ingen skam at kopiere de
positive ting, som Grønlands-
fly har introduceret, og som
kunderne er glade for?
Omkostninger ved
uregelmæssigheder
Grønlandsfly indførte i 1993 i
samarbejde med hjemmesty-
ret en »forsikringsordning«
for passagerer, som forsinkes
væsentligt. Forsikringen byg-
ger på, at Grønlandsfly mod
en generel prisstigning dæk-
ker overnatnings- og ophold-
somkostninger for passager-
erne, med mindre de befinder
sig i deres hjemby.
Ordningen er baseret på, at
Grønlandsfly hverken skal
vinde eller tabe ved ordnin-
gen. Derfor skal Grønlandsfly
hvert andet år aflægge regn-
skab for ordningen til hjem-
mestyret.
Rent praktisk fungerer ord-
ningen sådan, at Grønlandsfly
ud af billetpriserne hensætter
en fast andel af opholdsom-
kostninger for strandede pas-
sagerer. Hidtil har hensættel-
sen været mindre end det fak-
tiske forbrug, og Grønlands-
fly har således haft et under-
skud på at etablere ordningen.
Dette underskud skal derfor
dækkes ind gennem fremtidi-
ge overskud for ordningen.
Derfor er det forkert at tro,
at Grønlandsflys billetpriser
til/fra henholdsvis Kulusuk
og Nerierit Inaat bør falde,
fordi vi ikke skal bære om-
kostningerne for strandede
passagerer. For det er på selve
flyvningen mellem Kulusuk
og Tasiilaq og mellem Ner-
ierit Inaat og Ittoqqortoormiit,
at pengene til dækning af op-
holdsomkostningeme for pas-
sagerer på disse ruter skabes.
Derfor vil vi foreslå, at Air
Alpha selv løser problemet
med en tilsvarende ordning
med hjemmestyret.
Maksimumpriserne
på Østkysten
Grønlandsfly indførte i efte-
råret 1994 maksimumpriser-
ne. Formålet har været at give
flere borgere her i landet
mulighed for at rejse på de
lange strækninger ved at
introducere maksimumprisen
på kroner 2.940 med en ræk-
ke restriktioner tilknyttet.
Maksimumprisene opfatter vi
i Grønlandsfly som en succes.
Prisen gælder for en enkelt-
billet uanset, hvor langt en
passager skal. Børn under 12
år betaler halv pris (1.470
kroner) og børn under to år 10
procent (294 kroner).
Maximumprisen skal for-
deles på alle strækninger, som
en passager rejser på. Inden-
for den internationale luftfart
fordeles gennemsnitspriser ud
fra fastlagte fordelingsfakto-
rer for hver enkelt delstræk-
ning. Disse er blandt andet
baseret på den fysiske afstand
for den pågældende stræk-
ning.
I Grønlandsfly fordeler vi
således også maksimumpri-
seme på de fløjne strækninger
med afstanden i kilometer for
de enkelte strækninger som
fordelingsnøgle. Og det er
derfor en forholdsvis lille del,
som bliver tilbage til de
meget korte strækninger. Ud
af 2.940 kroner, som er prisen
for en maksimumbillet for en
voksen, vil der for en rejse fra
Qaqortoq til Tasiilaq være 56
kroner, som tildeles stræknin-
gen fra Kulusuk til Tasiilaq.
Vi vil ikke forhandle gen-
nem medierne. Men vi for-
venter, at hjemmestyret vil
tage spørgsmålene om priser-
ne op med os. Spørgsmålet
omkring de rent praktiske ting
ved overdragelsen af helikop-
terbeflyvningen vil vi tage op
direkte med Air Alpha.
Billetter
Stort set alle luftfartsselska-
ber har deres egne billetter.
De fleste luftfartsselskaber
accepterer dog i henhold til
gensidige aftaler, at passage-
rer kan befordres på en rute,
uanset hvilket luftfartssel-
skabs billetter, passageren har
fået udstedt af deres rejsebu-
reau. Når et rejsebureau ud-
steder en billet, så afleverer
rejsebureauet pengene for bil-
letten til det luftfartsselskab,
hvis billetter er anvendt - dog
fratrukket deres provision.
Hvis der for eksempel på
strækningen mellem Kulusuk
og Tasiilaq møder en massa-
ger frem med en billet udskre-
vet i Island på en af Icelandair
billet, så tager Grønlandsfly i
dag billetten som betaling for
befordringen. Grønlandsfly
skal herefter hente pengene
hos Icelandair, da de har
modtaget pengene fra rejse-
bureauet, som igen har mod-
taget betaling fra passageren.
Traditionelt bliver billetter
fra Grønlandsfly, SAS, Ice-
landair og Air Iceland i vid
udstrækning anvendt af pas-
sagerer, som i dag befordres
mellem Kulusuk og Tasiilaq.
Det har vi orienteret Air
Alpha om. Vi går derfor ud
fra, at Air Alpha indgår afta-
ler med mindst de nævnte
luftfartsselskaber. Hvis ikke
vil salget for ruterne blive
hæmmet af, at et rejsebureau i
udlandet ikke kan udstede bil-
letter til strækningen mellem
Kulusuk og Tasiilaq og
strækningen mellem Nerierit
Inaat og Ittoqqortoormiit.
Dermed vil vore passagerer
lide skade, og udviklingen af
turismen til områderne vil bli-
ve vanskeliggjort.
Hvis man ikke som luft-
fartsselskab har en aftale om,
at man accepterer hinandens
dokumenter, så risikerer man,
at man ikke får pengene, når
man står med billetten i hånd-
en.
Vi vil slutte med håbet om,
at vores kunder ikke kommer
i klemme i denne sag. Vi vil
fra Grønlandsfly gøre, hvad
vi kan for at undgå dette, men
vi vil dog understrege, at man
ikke skal forvente, at Grøn-
landsfly ensidigt læser de pro-
blemer, som opstår. For som
nævnt er det fra 1. april 1998
Air Alphas ansvar og forplig-
telse af betjene kunderne mel-
lem Kulusuk og Tasiilaq og
mellem Nerierit Inaat og
Ittoqqortoormiit, og det er
hjemmestyret, som har be-
sluttet, at flyvningerne fra 1.
april 1998 skal udføres af Air
Alpha.