Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 40

Eqqortumik aalajangemissamut
atortussaq pikkunnarluiimartoq
Pinngortitaleriffik atorneqalersoq
(JB) - Arfininngormat ualik-
kut Pinngortitaleriffiup il-
lorsuartaa timmisartoqarfiup
aqqutaata sinaaniittoq atoq-
qaartinneqarpoq. AG-p aal-
lartitaata suli takujuminaat-
sippaa puisi qassimasoq, il-
lussanik titartaasartut unam-
misinneqarmata ajugaasut
tunngaviginiagaat Pinngorti-
taleriffiup ilisarnaatissaatut.
»Puisi« teqeqqoqarpallaa-
qaaq, illussanillu titartaasar-
fik KFR-ip isumaqarsiman-
ngisaannarpoq illorsuup puisi
assigissagaa. Tamannali so-
qutaava. Illorsuup iluani inis-
saqaannanngilaq puisit aali-
sakkallu, uumasut naasullu
issittumeersut misissornis-
saannut. Illorsuup iluani qila-
lukkap qemertap assinga a-
ngissusissamisut angissusilik
saqqummersinneqarpoq, ra-
diulik qaammataasamut atas-
suteqaatitalik.
Qularutissaanngilaq Pin-
ngortitaleriffik suliffitsialaas-
sasoq, issitumilu pinngortita-
mik avatangiisinillu misissui-
nermi naleqqulluartumik qi-
tiussasoq. Allaffeqarfik, labo-
ratoria illorsuullu iluani
»sammisaqarfiusinnaasut« a-
taqatigiissumik, kusanartu-
mik atorluarsinnaasumillu
aaqqissuunneqarsimapput.
Taamatummi isikkoqarmat
illorsuarmi sulinermik ilisi-
masaqanngitsumut.
Arfininngormat sulisunut,
sulisartunut sanasunut, meste-
rinut, entreprenørinut, politi-
kerinut allanullu attuumassu-
teqartunut nalliuttorsiomissaq
pissutissaqarluarpoq, illoqar-
fiup mittarfiullu akomanni il-
lorsuarmut ungasissumi inis-
sisimasumut omigussimasu-
nut.
Neriniartarfimmi inissaqar-
luartumi ullormi tassani pe-
qutaajarneqarsimasumi eri-
narsoqatigiit Nipi erinarsor-
put, neriniartarfillu paasinar-
sivoq erinarsorfigissallugu ni-
pigilluinnartoq, kulturikkullu
illorsuaq atorneqarsinnaan-
ngippat Pinngortitaleriffik a-
tomeqarluarsinnaavoq.
Oqalugiartut
Ilisimatusarnermi pisortaq
Søren Hald tikilluaqqusivoq,
tulliatullu oqaaseqartillugu
naalakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen, oqarner-
misut »eqqortumik tikilluaq-
qusiniassammat«. Taamaali-
orporlumi.
Marianne Jensen-ip illor-
suaq nuannaarutiginerarpaa,
tassanilu misissuinermi ajun-
ngitsunik angusaqartarnissaq
qilanaarinerarlugu. Neriuuti-
ginerarpaa Pinngortitaleriffik
kalaallinut inuusuttunut piu-
massuseqalersitsiumaartoq i-
lisimatusamermik ilinniaga-
qamissamut, unamminartullu
tassani naapinneqarsinnaasut
nuannaralugit ingerlattaru-
maarlugit. Naatsorsuutigine-
rarpaa Pinngortitaleriffik aal-
larniutaajumaartoq ilisima-
tusartut amerliartornissaan-
nut, siunissami Pinngortitale-
riffimmi sulilerumaartussat.
Qallunaat ilisimatusamer-
mut ministeriata Jytte Hilden-
ip ajuusaamartumik atoqqaar-
titsinermi peqataasinnaan-
ngitsup inuulluaqqussutaa
pilluaqqussutaalu Marianne
Jensen-ip ingerlateqqippaa,
kikkullu tamaasa qanoq ilior-
lutilluunniit pilersaarutip i-
ngerlanneqameranut peqataa-
simasut qutsavigalugit. Im-
mikkut qutsavigineqarput
Aage W. Jensens Fonde,
taakku aningaasarpassuamik
tapiissuteqanngippata Pin-
ngortitaleriffik sananeqarsi-
massanngikkaluarmat.
Eqqartuussissuserisup Leif
Skov-ip oqaluttuaraa Aage
W. Jensens Fonde Kalaallit
Nunaanni pinngortitap pigiin-
narnissaanut arlalippassuar-
nut tapiissuteqartarsimasut,
taamalu pissusissaatut isigisi-
mallugu Pinngortitaleriffiup
sananeqamissaanut peqataa-
nissaq. Ilanngullugu oqalut-
tuaraa titartakkat siulliit taku-
gamigit qularutigisimallugu
illorsuup isikkua Kalaallit
Nunaanni pinngortitamut eq-
qortumik naleqqussarneqar-
sinnaanersoq. - Ajunngitsu-
milli inemeqarsimavoq, qu-
larneralu pakatsissutiginngi-
lara.
Tamatuma kingorna Leif
Skov-ip illorsuaq naalakker-
suisut siulittaasuannut Jo-
nathan Motzfeldt-imut tun-
niuppaa, taannalu qujalluni o-
qarpoq, Pinngortitaleriffim-
mik taamaattumik Kalaallit
Nunaata peqalemera angisuu-
Qilalukkap qemertap assinga ilivitsumik angissuseqartoq
radiukkut aallakaatitsissummik pilerneqarsimavoq, tassuu-
nakkullu malinnaaffigineqarsinnaavoq qilalukkap sumut
angalasarsimanera.
En narhvalmodel i fuldstørrelse montereret med radio-
sender, der fortæller om dyrets vandringer.
mik ataqqineqaatissaasoq.
Nassuiaatigaa pingaarute-
qartoq - pinngortitaq pisuus-
sutaalu ataqqillugit - suut
tamarmik nakkutigineqarta-
riaqamerat.
Annemassaaq
- Qularutissaanngilaq siunis-
sami piniarneq aalisarnerlu
Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiutit suli pingaamersa-
riumaaraat, taama oqarpoq. -
Inuussutissarsiutit pineqartut
tunngaviat tammarpat, ta-
manna ajunaarnersuussaaq.
Taamaattumik pingaaruteqar-
poq pinngortitami pissutsinik
malinnaanissarput, pinngor-
titamilu pisuussutit nungusaa-
taanngitsumik atorlugit akini-
aalluta.
- Ilaannikkut annemarsin-
naasarpoq suut tunuarsimaar-
figisariaqalemerat, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq. - Pisaria-
qarporli Pinngortitaleriffimmi
maani aalajangemissamut a-
tortussat eqqortut atorlugit aa-
lajangiisoqartarnissaa.
Illussanik titartaasartup
Ove Neumann-ip illussanik
titartaasarfimmit KHR-imeer-
sup oqaluttuaraa, unammi-
nartuusimammat illorsuup
taama angitigisup avatangiisi-
ni taama alutomartigisuni i-
lusilersornissaa inissinnis-
saalu, avatangiisit akomusin-
ngikkaluarlugit. Kikkut ta-
maasa sanaartomermi peqa-
taasimasut qutsavigai.
Pinngortitaleriffiup siuler-
suisuini siulittaasoq Kaj Ege-
de aamma pisortaq Klaus Ny-
gaard oqalugiaqatigiipput,
kikkullu pilersaamsiamut ku-
sanartorsuarmut peqataasima-
sut tamaasa qutsavigalugit.
Klaus Nygaard-ip qularuti-
ginngilaa illorsuaq sulilluarfi-
ujumaartoq. - Tassani suline-
rup pitsaassusia atortiinnassa-
varput nukittorsarlugulu.
Illorsuarmi sumi tamani
kalaaliminemik sassaallerto-
qarpoq, imemsuttullu imrni-
aaqqanik imerusuersaatinillu
piumasaminnik pipput.
Et værktøj til de rigtige beslutninger
Naturinstituttet taget i brug
(JB) - Naturinstituttets nye
bygning på lufthavnsvejen
blev indviet lørdag eftermid-
dag. AG’s udsendte har stadig
svært ved at få øje på den sæl,
som dommerkomiteen i sin
tid brugte som en af begrun-
delserne for at udpege vinder-
projektet af arkitektkonkur-
rencen om det store »Natur-
hus«. Dertil er »sælen« alt for
kantet, og det har da heller
aldrig været arkitektfirmaet
KFR’s mening, at huset skul-
le ligne en sæl. Men pyt med
det. Indvendigt er der ikke
bare plads til undersøgelse af
sæler og alle andre fisk, dyr
og planter fra det arktiske
området. Der er også udstillet
en model af en narhval i fuld
størrelse, udstyret med radio
og satellit og det hele.
Der er ingen tvivl om, at
Grønlands nye naturinstitut
bliver en god arbejdsplads
og et velegnet center for
natur- og miljøforskning for
hele det arktiske område.
Administration, laboratorier
og indendørs »friarealer« er
indrettet harmonisk, smukt og
funktionelt. Sådan ser det i alt
fald ud for den fagligt ukyn-
dige.
Lørdag var af gode grund
en festdag for både personale,
håndværkere, mestre, entre-
prenører, politikere og andet
godtfolk, som havde taget den
lange vej ud i det åbne land
mellem by og lufthavn.
Koret Nipi sang i den rum-
melige kantine, der i dagens
anledning var ryddet for alt
inventar, og arkustikken viste
sig at være meget fin til kor-
sang, så hvis der er booket op
i kulturhuset, kan »natur-
huset« springe til.
Talerne
Forskningsdirektør Søren
Hald Møller bød kort vel-
kommen og gav ordet til
landsstyremedlem Marianne
Jensen for at hun kunne byde
»rigtigt velkommen«, som
han udtrykte det. Og det gjor-
de hun.
Marianne Jensen udtrykte
glæde over det nye hus, og
hun stillede store forventnin-
ger til de resultater, der her
kan opnås. Hun håbede, at
Naturinstituttet kan friste
grønlandske unge til at tage
en forskeruddannelse og fin-
de tilfredsstillelse med de
udfordringer, som måtte ligge
her. Hun forestillede sig, at
Naturinstituttet blot er en be-
gyndelse på en decideret for-
skerpark, som kan vokse i ter-
rænnet omkring naturinstitut-
tet.
Marianne Jensen videre-
bragte en hilsen og en lyk-
ønskning fra den danske
forskningsminister Jytte Hil-
den, som desværre ikke kun-
ne være til stede, og hun tak-
kede alle, der på den ene eller
anden måde var involveret i
det store projekt. En særlig
tak gik til Aage W. Jensens
Fonde, uden hvis store øko-
nomiske støtte, Naturinstitut-
tet ikke var blevet bygget.
Advokat Leif Skov fortalte,
at Aage W. Jensens Fonde har
støttet en lang række natur-
bevarende projekter i Grøn-
land, og man havde derfor
fundet det helt naturligt også
at gå ind i dette. Han fortalte
blandt andet, at han var noget
skeptisk, da han så de første
skitser, fordi han havde van-
skeligt ved at forestille sig,
hvordan det skulle kunne ind-
passes i den grønlandske
natur. - Men det er jo lykke-
des, og mine betænkeligheder
blev gjort til skamme.
Leif Skov overdrog der-
efter bygningen til landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt,
der kvitterede med at sige, at
det er en store ære for Grøn-
land at modtage en sådan
naturinstitution. Han forklare-
de, hvor vigtigt det er - i re-
spekt for naturen og dens res-
sourcer - at have alting under
kontrol.
Det vil gøre ondt
- Der er ingen tvivl om, at
fangst og fiskeri også i frem-
tiden vil være et særdeles
væsentligt erhverv i Grøn-
land, sagde han. - Hvis forud-
sætningerne for dette erhverv
skulle forsvinde, ville det væ-
re intet mindre end en kata-
strofe. Derfor er det vigtigt, at
vi følger med på naturfronten
og tilpasser vor beskatning af
naturen til det, den kan bære.
- Nogle gange vil det gøre
ondt at erkende, at vi må hol-
de igen, sagde Jonathan
Motzfeldt. - Men det er nød-
vendigt, og i denne institution
har værktøjet til at træffe de
rette beslutninger.
Arkitekt Ove Neumann fra
arkitektfirmaet KHR fortalte
om den udfordring, det havde
været at udforme og placere
et stor hus i så storladne om-
givelser uden at det forstyrrer
scenariet. Han takkede for
holdindsatsen på alle fronter.
Formanden for Naturinsti-
tuttets bestyrelse, Kaj Egede,
og direktør Klaus Nygaard
delte en tale, hvori de takkede
alle, der havde haft med det
storslåede projekt al gøre.
Klaus Nygaard var overbevist
om, at huset ville blive en god
ramme om arbejdet. - Her kan
vi fastholde og styrke det fag-
lige niveau.
Flere steder i huset blev der
serveret grønlandske lække-
rier, og der var øl og vand til
de tørstige.
Neriniartarfimmi eriniarsorfissatut nipigilluinnartumi
eriniarsoqatigiit Nipi erinarsorput.
Nipi-koret sang i kantinen, der viste sig at have usædvanlig
god arkustik.
■j K k
Hf yBM
Aliakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet.