Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 11
Nr. 13 • 1998
11
GRØNLANDSPOSTEN
Nuummi inissiarpassuit sananeqartarput, taakkuli
amerlanerpaatigut atorfimmut atatillugu sulisunit
atorneqartarlutik, taamaalillunilu inuinnaat ikinnerusunik
inissaqartinneqalerlutik.
Der bliver bygget mange boliger i Nuuk, men de bliver
imidlertid spist op af personaleboliger, så der ikke bliver
flere boliger til almindelige mennesker.
Inissiat ikinnerit
Nuummi inuinnamut
Kommunemi namminersornerullutillu oqartussani atorfimmut atatillugu
ineqartarnerup atorfissaqartinneqarnerujussua pissutigalugu inissiat nutaat
pisariaqartinneqarnerusut
NUUK (KK) - 1. januar
1995-ip kingoma Nuup Kom-
munea aamma Namminersor-
nerullutik Oqartussat Nuum-
mi 114-inik inissialiortitsip-
put, piffissamili tassani ator-
fimmut atatillugu inissiat pi-
sortat suliffeqarfiini sulisut
inissaat pisariaqartinneqartut
1'18-inik amerleriarsimapput.
Millionilippassuit atorlugit
inissialiortitsinerup nuna ta-
makkerlugu kommunenilu
politikerit qineqqusaarner-
minni atorluartagaata ineme-
ra tassaavoq Nuummi najuga-
qartut inuinnaat inissaat ikile-
riarsimammata.
Taamaattumik Nuummi i-
nissaaleqisut annertuumik a-
merleriarsimapput.
Ullumikkut inissaminnik
utaqqillutik allatsissimasut
1.800-nik amerlassuseqarput,
allat 500-t inigisaminnik paar-
laasserusuttut, inigisaminnik
pisariaqartitsinertik allanngor-
simammat, imaluunniit illo-
qarfiup immikkoortuani alla-
mi ineqarusuttut.
Ullumikkut Nuummi ataa-
siinnarmik initalimmik ini-
taamiarluni utaqqineq ukiu-
nik arfineq-marlunnik sivi-
sussuseqarpoq, akunnattumik
initaamiameq ukiunik 13-inik
sivisussuseqarluni, angisuu-
nillu tallimanik arfinilinnil-
luunniit initalimmik initaami-
ameq ukiunik qulinik sivisus-
suseqarluni.
Inigisaq angivallaalersi-
mappat mikivallaalersimap-
palluunniit allamik initaarni-
arluni uatqqineq agguaqati-
giissillugu ukiunik tallimanik
sivisussuseqartarpoq.
A/S Inissiaatileqatigiiffiup
INI-p immikkoortortaata
Nuummi inissiat 4000-inga-
jannik amerlatigisut ingerla-
tarai.
Amerleri artut
Ilimanaateqanngilaq pisortani
sulisut Nuummilu inuinnaat
inissaasa agguataarsimanera-
ta equngassutaa ukiuni agger-
suni allanngommaartoq.
Akerlianik kommunemi
namminersornerullutillu oqar-
tussani pisortat allaffeqarfii
ukiuni makkunani alliartorput,
taamaalillunilu init atorfimmut
atatillugu pisariaqartinneqartut
amerliartorlutik.
Kisiannili tassa kommune
namminersornerullutillu o-
qartussat ataatsimoorlutik
inissialiortitsisarput, taamaa-
lillutillu aalajangertarlugu i-
nissiat atorfimmut atatillugu
sananeqartartut amerlassusis-
saat.
Taamatut ineriartornerup
kingunerisaanik Nuummi i-
nuinnaat najugaqartut ukiuni
aggersuni inissaqamiamerup
tungaatigut ajomemsunik a-
tugaqalissapput, taamali inis-
saminnik utaqqisut suli amer-
lanerulissallutik.
Aaqqiissutaasinnaavoq
kommunemi namminersorne-
rullutillu oqartussani sulisut
amerlineri tamaasa inissiali-
ortitsisamissaq, ullumikkulli
taamatut pisoqameq ajorpoq.
Landskarsip aningaasaatini
mittarfiliortitsinermut atorpai,
kommunellu kisimiilluni inis-
sialiortitsineq ingerlassin-
naanngilaa.
Nuup Kommunea ullumik-
kut Kangillinnguit atuarfiata
eqqaani sulisuminut inissiali-
ortitsivoq arfmeq-pingasunik.
Aasap kingoma inissiat taak-
ku inemeqarpata, inissiat si-
samat atuarfittut atomeqas-
sapput, sinnerilu sisamat su-
lisunit atomeqalissallutik.
Sulisunut inissialiomissa-
mut kommune aningaasanik
allanik immikkoortitsisiman-
ngilaq.
Init agguataamerat
Nuummi inuinnaat inissaat
ikinnerulersut
NUUK (KK) - 1. januar
1995-imiit manna tikillu-
gu kommune namminer-
sornerallutillu oqartussat
Nuummi inissianik 114-
inik sanatitsisimapput.
Piffissami tassani kom-
mune namminersomerul-
lutillu oqartussat sulisu-
mik inissaannik 118-inik
imminnut tunisimapput.
Inemera: Inuinnaat inis-
saat sisamanik ikilipput.
1995
Namm. Oqartuss. 41
Naalagaaffik 2
Assigiinngitsut 6
Aktieselskabit 23
Kommune____________-
Katillugit 72
Inuit amerliartornerat
malinnaaffigiumallugu i-
nuinnaat inissaat 80-it sa-
naneqartariaqarput. Ullu-
mikkulli taamatut pisoqar-
sinnaanngilaq.
Uani ilanngupparput ta-
kussutissiaq 1. januar
1995-ip kingoma sulisu-
nut inissiat qanoq aggua-
taameqarsimanerannik ta-
kutitsisoq.
1996 1997 Katillugit
26 5 72
5 - 7
1 2 9
4 2 29
1 - 1
37 9 118
Færre boliger i Nuuk til
almindelige mennesker
Tilvæksten af nye boliger bliver beslaglagt til et umætteligt behov for
tjenesteboliger i kommunen og hjemmestyret
NUUK(KK) - Siden den 1.
januar 1995 har Nuup Kom-
munea og Grønlands Hjem-
mestyre bygget 114 boliger i
Nuuk, men i samme periode
er antallet af tjenesteboliger
til de offentligt ansatte blevet
øget med 118 boliger.
I virkeligheden bliver det
samlede resultat af det stor-
stilede boligbyggeri i million-
klassen, som lands- og lokal-
politikkerne flittigt bruger i
deres valgkampe, at de almin-
delige borgere i Nuuk får
færre boliger til deres rådig-
hed.
Derfor er presset på bolig-
køen i Nuuk vokset markant.
I dag er 1.800 borgere skre-
vet op på boligventelisten,
fordi de mangler tag over
hovedet, mens 500 andre bor-
gere er skrevet op til en
ønskeflytning, fordi de har få
et ændret boligbehov eller
ønsker at bo i et andet kvarter.
Der er i dag i Nuuk syv års
ventetid på en 1-værelseslej-
lighed, 13 års ventetid på en
lejlighed i mellemstørrelsen
og 10 års ventetid på de store
lejligheder med fem eller seks
rum.
Er lejligheden blevet for
stor eller for lille, vil det i
gennemsnit vare fem år at få
gennemført en ønskeflytning
til en ny lejlighed.
I alt administrere A/S Bo-
ligselskabet INI’s filialkontor
næsten 4.000 boliger i Nuuk.
Flere tjenesteboliger
Der er ingen udsigter til, at
denne skævvridning i forde-
lingen af boligerne mellem de
offentlige arbejdsgivere og de
almindelige borgere i Nuuk
bliver ændret i de kommende
år.
Tværtimod øger kommu-
nen og hjemmestyret i disse
år de offentlige administratio-
ner, og dermed øges behovet
for tjenesteboligerne.
Og det er nu engang kom-
munen og hjemmestyret i fæl-
lesskab både bygger boliger-
ne og fastsætter antallet af tje-
nesteboliger.
Denne udvikling betyder,
at den almindelige borger i
Nuuk i de kommende år bli-
ver endnu ringere stillet på
boligområdet, og boligvente-
listeme vil stige endnu mere.
En løsning ville være, at
enhver udvidelse af det of-
fentlige personale i kommu-
nen eller hjemmestyret bliver
fulgt op af et boligbyggeri,
men det sker ikke i dag.
Landskassen bruger sine
penge til landingsbaner, mens
kommunekassen ikke alene
kan holde til en løsning af
problemet.
Nuup Kommunea bygger
for tiden otte personaleboliger
ved siden af skolen i Kangil-
linnguit. Når disse boliger
står klar efter sommeren, vil
fire af dem blive brugt som
klasselokaler for skolen,
mens de fire andre vil blive
brugt som personaleboliger.
Kommuner har ikke afsat
yderligere penge til byggeriet
af øremærkede personale-
boliger.
Gyngerne og
karrusellerne
Færre boliger til almindelige
mennersker i Nuuk
NUUK(KK) - Siden den
1. januar 1995 har kom-
munen og hjemmestyret
bygget 114 nye boliger i
Nuuk.
I samme periode har
kommunen og hjemme-
styret tildelt hinanden 118
nye personaleboliger.
Resultat: Fire færre bo-
liger til almindelige men-
nesker
For at holde trit med be-
folkningsudviklingen skal
der bygges 80 boliger til
almindelige mennesker.
Det sker ikke i dag.
AG bringer her et ske-
ma over de institutioner,
som siden 1. januar 1995
har lagt beslag på samtlige
nye boliger - plus lidt
mere til.
1995 1996 1997 Ialt
Hjemmestyret 41 26 5 72
Staten 2 5 - 7
Forskellige 6 1 2 9
Aktieselskaber 23 4 2 29
Kommunen - 1 - 1
Ialt 72 37 9 118