Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 11
Nr. 13 • 1998 11 GRØNLANDSPOSTEN Nuummi inissiarpassuit sananeqartarput, taakkuli amerlanerpaatigut atorfimmut atatillugu sulisunit atorneqartarlutik, taamaalillunilu inuinnaat ikinnerusunik inissaqartinneqalerlutik. Der bliver bygget mange boliger i Nuuk, men de bliver imidlertid spist op af personaleboliger, så der ikke bliver flere boliger til almindelige mennesker. Inissiat ikinnerit Nuummi inuinnamut Kommunemi namminersornerullutillu oqartussani atorfimmut atatillugu ineqartarnerup atorfissaqartinneqarnerujussua pissutigalugu inissiat nutaat pisariaqartinneqarnerusut NUUK (KK) - 1. januar 1995-ip kingoma Nuup Kom- munea aamma Namminersor- nerullutik Oqartussat Nuum- mi 114-inik inissialiortitsip- put, piffissamili tassani ator- fimmut atatillugu inissiat pi- sortat suliffeqarfiini sulisut inissaat pisariaqartinneqartut 1'18-inik amerleriarsimapput. Millionilippassuit atorlugit inissialiortitsinerup nuna ta- makkerlugu kommunenilu politikerit qineqqusaarner- minni atorluartagaata ineme- ra tassaavoq Nuummi najuga- qartut inuinnaat inissaat ikile- riarsimammata. Taamaattumik Nuummi i- nissaaleqisut annertuumik a- merleriarsimapput. Ullumikkut inissaminnik utaqqillutik allatsissimasut 1.800-nik amerlassuseqarput, allat 500-t inigisaminnik paar- laasserusuttut, inigisaminnik pisariaqartitsinertik allanngor- simammat, imaluunniit illo- qarfiup immikkoortuani alla- mi ineqarusuttut. Ullumikkut Nuummi ataa- siinnarmik initalimmik ini- taamiarluni utaqqineq ukiu- nik arfineq-marlunnik sivi- sussuseqarpoq, akunnattumik initaamiameq ukiunik 13-inik sivisussuseqarluni, angisuu- nillu tallimanik arfinilinnil- luunniit initalimmik initaami- ameq ukiunik qulinik sivisus- suseqarluni. Inigisaq angivallaalersi- mappat mikivallaalersimap- palluunniit allamik initaarni- arluni uatqqineq agguaqati- giissillugu ukiunik tallimanik sivisussuseqartarpoq. A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p immikkoortortaata Nuummi inissiat 4000-inga- jannik amerlatigisut ingerla- tarai. Amerleri artut Ilimanaateqanngilaq pisortani sulisut Nuummilu inuinnaat inissaasa agguataarsimanera- ta equngassutaa ukiuni agger- suni allanngommaartoq. Akerlianik kommunemi namminersornerullutillu oqar- tussani pisortat allaffeqarfii ukiuni makkunani alliartorput, taamaalillunilu init atorfimmut atatillugu pisariaqartinneqartut amerliartorlutik. Kisiannili tassa kommune namminersornerullutillu o- qartussat ataatsimoorlutik inissialiortitsisarput, taamaa- lillutillu aalajangertarlugu i- nissiat atorfimmut atatillugu sananeqartartut amerlassusis- saat. Taamatut ineriartornerup kingunerisaanik Nuummi i- nuinnaat najugaqartut ukiuni aggersuni inissaqamiamerup tungaatigut ajomemsunik a- tugaqalissapput, taamali inis- saminnik utaqqisut suli amer- lanerulissallutik. Aaqqiissutaasinnaavoq kommunemi namminersorne- rullutillu oqartussani sulisut amerlineri tamaasa inissiali- ortitsisamissaq, ullumikkulli taamatut pisoqameq ajorpoq. Landskarsip aningaasaatini mittarfiliortitsinermut atorpai, kommunellu kisimiilluni inis- sialiortitsineq ingerlassin- naanngilaa. Nuup Kommunea ullumik- kut Kangillinnguit atuarfiata eqqaani sulisuminut inissiali- ortitsivoq arfmeq-pingasunik. Aasap kingoma inissiat taak- ku inemeqarpata, inissiat si- samat atuarfittut atomeqas- sapput, sinnerilu sisamat su- lisunit atomeqalissallutik. Sulisunut inissialiomissa- mut kommune aningaasanik allanik immikkoortitsisiman- ngilaq. Init agguataamerat Nuummi inuinnaat inissaat ikinnerulersut NUUK (KK) - 1. januar 1995-imiit manna tikillu- gu kommune namminer- sornerallutillu oqartussat Nuummi inissianik 114- inik sanatitsisimapput. Piffissami tassani kom- mune namminersomerul- lutillu oqartussat sulisu- mik inissaannik 118-inik imminnut tunisimapput. Inemera: Inuinnaat inis- saat sisamanik ikilipput. 1995 Namm. Oqartuss. 41 Naalagaaffik 2 Assigiinngitsut 6 Aktieselskabit 23 Kommune____________- Katillugit 72 Inuit amerliartornerat malinnaaffigiumallugu i- nuinnaat inissaat 80-it sa- naneqartariaqarput. Ullu- mikkulli taamatut pisoqar- sinnaanngilaq. Uani ilanngupparput ta- kussutissiaq 1. januar 1995-ip kingoma sulisu- nut inissiat qanoq aggua- taameqarsimanerannik ta- kutitsisoq. 1996 1997 Katillugit 26 5 72 5 - 7 1 2 9 4 2 29 1 - 1 37 9 118 Færre boliger i Nuuk til almindelige mennesker Tilvæksten af nye boliger bliver beslaglagt til et umætteligt behov for tjenesteboliger i kommunen og hjemmestyret NUUK(KK) - Siden den 1. januar 1995 har Nuup Kom- munea og Grønlands Hjem- mestyre bygget 114 boliger i Nuuk, men i samme periode er antallet af tjenesteboliger til de offentligt ansatte blevet øget med 118 boliger. I virkeligheden bliver det samlede resultat af det stor- stilede boligbyggeri i million- klassen, som lands- og lokal- politikkerne flittigt bruger i deres valgkampe, at de almin- delige borgere i Nuuk får færre boliger til deres rådig- hed. Derfor er presset på bolig- køen i Nuuk vokset markant. I dag er 1.800 borgere skre- vet op på boligventelisten, fordi de mangler tag over hovedet, mens 500 andre bor- gere er skrevet op til en ønskeflytning, fordi de har få et ændret boligbehov eller ønsker at bo i et andet kvarter. Der er i dag i Nuuk syv års ventetid på en 1-værelseslej- lighed, 13 års ventetid på en lejlighed i mellemstørrelsen og 10 års ventetid på de store lejligheder med fem eller seks rum. Er lejligheden blevet for stor eller for lille, vil det i gennemsnit vare fem år at få gennemført en ønskeflytning til en ny lejlighed. I alt administrere A/S Bo- ligselskabet INI’s filialkontor næsten 4.000 boliger i Nuuk. Flere tjenesteboliger Der er ingen udsigter til, at denne skævvridning i forde- lingen af boligerne mellem de offentlige arbejdsgivere og de almindelige borgere i Nuuk bliver ændret i de kommende år. Tværtimod øger kommu- nen og hjemmestyret i disse år de offentlige administratio- ner, og dermed øges behovet for tjenesteboligerne. Og det er nu engang kom- munen og hjemmestyret i fæl- lesskab både bygger boliger- ne og fastsætter antallet af tje- nesteboliger. Denne udvikling betyder, at den almindelige borger i Nuuk i de kommende år bli- ver endnu ringere stillet på boligområdet, og boligvente- listeme vil stige endnu mere. En løsning ville være, at enhver udvidelse af det of- fentlige personale i kommu- nen eller hjemmestyret bliver fulgt op af et boligbyggeri, men det sker ikke i dag. Landskassen bruger sine penge til landingsbaner, mens kommunekassen ikke alene kan holde til en løsning af problemet. Nuup Kommunea bygger for tiden otte personaleboliger ved siden af skolen i Kangil- linnguit. Når disse boliger står klar efter sommeren, vil fire af dem blive brugt som klasselokaler for skolen, mens de fire andre vil blive brugt som personaleboliger. Kommuner har ikke afsat yderligere penge til byggeriet af øremærkede personale- boliger. Gyngerne og karrusellerne Færre boliger til almindelige mennersker i Nuuk NUUK(KK) - Siden den 1. januar 1995 har kom- munen og hjemmestyret bygget 114 nye boliger i Nuuk. I samme periode har kommunen og hjemme- styret tildelt hinanden 118 nye personaleboliger. Resultat: Fire færre bo- liger til almindelige men- nesker For at holde trit med be- folkningsudviklingen skal der bygges 80 boliger til almindelige mennesker. Det sker ikke i dag. AG bringer her et ske- ma over de institutioner, som siden 1. januar 1995 har lagt beslag på samtlige nye boliger - plus lidt mere til. 1995 1996 1997 Ialt Hjemmestyret 41 26 5 72 Staten 2 5 - 7 Forskellige 6 1 2 9 Aktieselskaber 23 4 2 29 Kommunen - 1 - 1 Ialt 72 37 9 118

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.