Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 13 • 1998
/^Caajpajpcfé/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Salg af ubeboede huse
Lars Karl Jensens foreslår, at Landstinget giver tilladelse til,
at tidligere boligstøttehuse kan sælges som selvbyggerhuse
NUUK(LRH) - Landstings-
medlem Lars Karl Jensens
forslag om slag af ubeboede
huse, der er istandsat for
landskassemidler, er af Lands-
tingets Bureau henvist til
skriftlig besvarelse.
- De såkaldte type 25-huse
og lignende typer, der tidlige-
re blev ejet af boligstøtten, og
som nu formentlig hører ind
under INI, kan man i nogle
bygder finde ubeboede. Det
skyldes formentlig den alt for
høje pris på huset, mener Lars
Karl Jensen.
- For at udnytte disse huse
bedre, skal jeg indstille, at der
skabes mulighed for, at disse
typehuse i bygderne, efter
istandsættelse, udbydes på
samme vilkår som ved finan-
siering af selvbyggerhuse.
Ved en sådan ordning kan en
ansøger til opførelse af et
selvbyggerhus blive tilbudt
overtagelse af et allerede
eksisterende hus, forklarer
Lars Karl Jensen.
- Jeg har nemlig erfaret,
siger Lars Karl Jensen, - at
disse huse efter istandsættelse
er blevet så dyre for folk, der
ellers er interesserede i at
overtage disse, at de bakker
ud og i stedet søger om op-
førelse af selvbyggerhuse på
grund af de nuværende vilkår,
der gælder for området.
Opmærksom på forslag
Landsstyremedlem for øko-
nomi, Daniel Skifte, Atassut,
svarer Lars Karl Jensen med
et positivt ønske om at være
opmærksom på hans forslag i
det videre arbejde, der er sat
igang omkring boligstøtteord-
ningen.
Økonomidirektoratet har
nemlig forberedt en gennem-
gang af hele boligstøtteord-
ningen med henblik på at
fremsætte moderniserede reg-
ler for området. Landstinget
skal drøfte det på Forårssam-
lingen, forklarer Daniel Skif-
te.
- Men med hensyn til din
oplysning om, at der står huse
ubeboede hen efter istandsæt-
telse, oplyser INI, at det ikke
er deres generelle indtryk, at
der er problemer med at finde
låntagere til overtagelse af
brugte boligstøttehuse. Dog
har man et konkret problem i
Paamiut kommune. Ud over
otte huse, som der ikke er
købere til i Paamiut by, så
mangler der også købere til et
antal huse i Arsuk. Det drejer
sig blandt andet om type 25-
huse. Det er vurderingen, at
det er den generelle økonomi-
ske afmatning i Paamiut kom-
mune, der har indflydelse på
situationen, siger Daniel Skif-
te.
Flere timer til typehus
- Hvis modellen for finansie-
ring af selvbyggerhuse skal
overføres på allerede opførte
typehuse, må der for det
første foretages en beregning
af de materialeudgifter, der
indgår i disse forskellige
typehuse, siger Daniel Skifte.
- Ligeledes skal der fore-
tages en beregning af den
arbejdsindsats, en selvbygger
i givet fald skulle investere i
de forskellige hustyper, så-
fremt han selv havde opført
huset, forklarer Daniel Skifte
videre.
-1 den forbindelse skal jeg
bemærke, at boligstøttetyper-
ne vil være væsentligt van-
skeligere for en selvbygger at
opføre, da materialerne ikke
leveres som byggesæt, hvor
materialerne på forhånd er
udmålt og skåret op i længder
og så videre. Der kan derfor
forventes at gå forholdsmæs-
sigt flere timer til opførelse af
et typehus, end til opførelse af
et selvbyggerhus, siger Da-
niel Skifte.
- Hvis der skal etableres en
ordning, så et eksisterende
boligstøttehus skal tilbydes en
ansøger på samme vilkår,
som gælder for selvbygger-
huse, skal en ansøger altså for
det første selv investere fem
procent af den beregnede
materialeudgift til det pågæl-
dende hus. Desuden skal
ansøgeren investere eller be-
tale det antal timer, der bereg-
nes til at opføre det pågælden-
de hus. Det er ikke muligt at
sige, hvor meget, det i givet
fald vil beløbe sig til, men det
kan meget vel vise sig at blive
en del dyrere end hvad en
selvbygger skal investere i et
selvbyggerhus, siger Daniel
Skifte.
Kirken vejleder os
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen mener
kateketernes lønninger bør stige
NUUK(LRH) - Landstings-
medlem for Kattusseqatigiit,
Anthon Frederiksen, mener,
at kateketernes lønninger bør
reguleres.
- Kirkens folk er nogle af
dem, vi skal være taknemme-
lige for, idet det er sikkert, at
det er tungt og anstrengende
arbejde at få os ulydige til at
lede os ind på den rette vej,
forklarer Anthon Frederiksen
i sit forslag til Landstinget.
- Men det er desværre ikke
de bedste betingelser kirkens
folk har. For der er blandt
andet mange kirker, der træn-
ger til renoveming, og man
mangler stadigvæk både or-
ganister og kateketer. Der er
heller ikke tilstrækkeligt med
midler til rengøring af præste-
gældene og kirkerne, og det
samme gælder til klokkerne
og andre serviceydelser, siger
Anthon Frederiksen.
- Til disse dårlige betingel-
ser hører også kateketernes
lønninger, som i en af byerne
kun udgører cirka 5.000 kro-
ner. Og hvis der er to eller tre
kateketer, er der ikke andet at
gøre end at dele .disse få pen-
ge. Man kan selv regne ud,
hvor meget der vil være tilba-
ge efter skat. Og det er slet
ikke nok til at beskæftige to
eller tre kateketer. Derfor
foreslår jeg, at kateketernes
lønninger reguleres, siger
Anthon Frederiksen.
Overenskomst
Landstingets Formandsskab
har henvist forslaget til skrift-
lig besvarelse hos landsstyre-
medlem for kultur, uddannel-
se og kirke, Konrad Steen-
holdt, som henviser til, at
kateketernes vederlag sker på
baggrund af en aftale indgået
mellem de forhandlingsberet-
tigede parter.
- Idet der er tale om et
aftalespørgsmål kan lands-
styret ikke regulere veder-
lagets størrelse. En eventuel
stigning i vederlagets størrelse
må afhænge af, om der kan
opnås aftale om det mellem de
forhandlingsberettigede par-
ter, siger Konrad Steenholdt.
- Når kateketerne iøvrigt
modtager et så forholdsvis be-
skedent vederlag, hænger det
sammen med, at kateketerne
ikke er fuldtidsansatte. Man
regner nemlig med, at kateke-
terne fungerer i disse stillin-
ger som supplement til deres
almindelige daglige erhverv.
Af den grund har det heller
aldrig været forudsat, at kate-
keter skal kunne forsørge en
familie alene på grundlag af
kateketvederlaget, forklarer
Konrad Steenholdt.
Ajoqit akissarsiaat qaffanneqartariaqarput, inatsisartunut
ilaasortaq Anthon Frederiksen isumaqarpoq.
Kateketerne bør have mere i løn, mener Landstingsmedlem
Anthon Frederiksen.
Sanaartornennut Aqutsisoqarfiup Nanortalimmut mumneqannginnera pissutigalugu
Nanortalik taarsiiffigineqarpoq, naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt nassuiaavoq.
Nanortalik fik kompensation for, at Bygge- og Anlægsstyrelsen alligevel ikke blev placeret i
Nanortalik, forklarer landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
Nanortalik har
fået kompensation
Landstingsmedlem Kristine Raahauge mener, at
bestræbelserne på at decentralisere hjemmestyrets
virksomheder er løbet ud i sandet
NUUK(LRH) - Landstings-
medlem Kristine Raahauge
fra Nanortalik mener, at
Landstinget seriøst bør gen-
drøfte Landstingets tidligere
beslutning om at decentrali-
sere hjemmestyrets virksom-
heder. Det mener Lands-
tingets Bureau ikke og har
henvist forslaget til skriftlig
besvarelse.
- Undersøgelserne omkring
borgernes indkomster i vort
land viser, hvor store forskel-
lene er blandt borgernes ind-
komster. Dette forhold har
stor betydning for borgernes
daglige behov for livsfor-
nødenheder, og det medfører
igen, at deres betalingsevne
bliver aldeles begrænset,
siger Kristine Raahauge i sit
forslag.
- Beslutningen i Landstin-
get om, at man i løbet af nær-
værende valgperiode skulle
decentralisere hjemmestyrets
virksomheder, løb ud i sandet,
da Atassut og IA pludselig
modsatte sig placeringen af
hjemmestyrets Bygge- og
Anlægsstyrelse i Nanortalik,
siger Kristine Raahauge.
For meget til Nuuk
- Landstinget bør drøfte
emnet, for i de senere år har
der været meget byggeri i
Nuuk med hjemmestyret som
bygherre. Der er blandt andet
købt kontorlokaler, der koster
en masse penge, og man har
desuden opført et stort kultur-
hus samt en stor bygning til
Pinngortitaleriffik. Og efter
beslutningen om at hjemtage
råstofforvaltningen, har vi,
som det sidste, sørget for, at
denne forvaltning har noget at
bo i, når personalet kommer
hertil, siger Kristine Raa-
hauge.
- Det er ikke så underligt, at
folk, der bor uden for Nuuk,
har lavere indkomster og der-
med også et lavere service-
niveau, da kommunernes
skatteindkomster jo er beg-
rænsede, siger Kristine Raa-
hauge.
- Vi, der i dag laver lovene
for vort lands styrelse, må
planlægge vort lands fremtid,
så den kan være tilfredsstil-
lende for alle her i landet. Det
kan vi gøre ved at planlægge
med tanke for vor fremtid,
vore børn og kommende ge-
nerationer samt ved ved-
varende samarbejde med bor-
gerne, mener Kristine Raa-
hauge.
Ikke kun Nuuk
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt er enig med Kristi-
ne Raahauge i, at ikke alt skal
placeres i Nuuk.
- Det er landsstyrets opfat-
telse, at decentrale og regio-
nalpolitiske hensyn så vidt
muligt bør drages ind i de
beslutninger, der træffes i
hjemmestyret. Der bør tages
decentrale hensyn ved place-
ring af hjemmestyreejede
virksomheder og institutio-
ner, så erhvervsaktiviteten
ikke begrænses til Nuuk,
siger Jonathan Motzfeldt,
som peger på, at der findes
andre måder at udligne ind-
komsterne mellem kommu-
nerne. Som for eksempel via
den kommunale udlignings-
ordning.
Jonathan Motzfeldt mener
iøvrigt, at de skiftende lands-
styrekoalitioner har taget de-
centrale hensyn og sikret
etablering af arbejdspladser
til hele landet.
- Du nævner endvidere, at
decentralingen løb ud i san-
det, da Bygge og Anlægssty-
relsen ikke blev placeret i
Nanortalik. Lad mig gøre
opmærskom på, at Landstin-
get som kompensation for
dette vedtog at bevilge fem
millioner kroner i 1997 og 10
millioner kroner i 1998 til for-
undersøgelser og etablering
af produktionsfaciliteter i
Nanortalik til forarbejdning af
sælkød til eksport. Projektet
er sat igang i 1997 og lands-
styret har i december 1997
etableret en interimbestyrelse,
der har til formål at arbejde
videre med projektet med
henblik på etablering af virk-
somheden snarest muligt,
siger Jonathan Motzfeldt til
Kristine Raahauge.
ASS./ FOTO: VMR