Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 13 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
Sarfaarsuit kujatinnguanni nalunnguaartarfik sananeqassaaq. Illoqarftup Qinngutsinnut
allineqamissaa pilersaarutaammaat nalunnguaartarfik qitiusumi inissisimalissaaq,
nalunnguaartarfimmiillu Qinngutsinnut isikkivigilluinnassaaq. Nalunnguaartarfik
Ikuallaasarfimmit kiassarneqassaaq.
Svømmehallen skal opføres på et areal syd for Sarfaarsuit. Med en kommende byudvikling
i Qinngorput vil den får en central beliggenhed, og der er gode udsigtsmuligheder fra
svømmehallen ud over Malenebugten. Svømmehallen skal udnytte overskudsvarmen fra
Forbrændingsanlægget i Sarfaarsuit.
Arkitektkonkurrence
om svømmehal i Nuuk
Den første dukkert i svømmehallen til november år 2000
NUUK(KK) - Det bliver
resultatet af en arkitektkon-
kurrence, som kommer til at
afgøre udformningen af den
kommende svømmehal i
Nuuk til 55 millioner kroner.
Kommunalbestyrelsen har
netop besluttet at indbyde fem
arkitektfirmaer med tegnestue
i Nuuk til at deltage i den
spændende konkurrence om
en svømmehal på et område
syd for Sarfaarsuit på Nuus-
suaq, tæt ved Forbrændings-
anstalten, hvis overskudsvar-
me skal bruges til opvarmnin-
gen af bassinerne til 26-27
grader.
De fem tegnestuer får i slut-
ningen af februar tilsendt det
omfattende konkurrencema-
teriale, og i midten af maj skal
de fem bud på en svømmehal
være afleveret til Nuup Kom-
munea.
Kommunen stiller som
krav, at de lokale tegnestuer
etablerer et samarbejde med
et eller flere arkitekt- og
ingeniørfirmaer, der har er-
faring med projektering og
opførelse af svømmehaller.
En dommerkomité med
deltagelse af blandt andet
borgmester Agnethe David-
sen vil bedømme forslagene
og finde vinderen af arkitekt-
konkurrencen i slutningen af
maj.
Vinderen af arkitektkon-
kurrencen kan også forvente
at få tilbudt arbejdet med den
videre projektering.
Licitationen på millionbyg-
geriet bliver hbldt til marts
1999.
Det første spadestik bliver
taget i maj 1999, og svømme-
hallen skal stå færdig til no-
vember 2000.
Tipsmidler
Med en svømmehal bliver et
længe næret ønske i Nuuk op-
fyldt.
Det så ellers i lang tid ud til,
at der ikke kunne skaffes den
fornødne finansiering til en
svømmehal i Nuuk.
Nuup Kommunea har i ad-
skillige år været parat til at
betale sin andel af byggeriet,
men Grønlands Hjemmestyre
har ikke afsat penge til en
svømmehal.
Landstinget kan yde et til-
skud på 75 procent til etable-
ring af idrætsanlæg, for
eksempel sportshaller og
svømmehaller.
Ansøgninger fra Nuup
Kommunea om tilskud til op-
førelsen af en svømmehal er
dog hver gang blevet afvist af
landskassen.
Imidlertid kom Lokale- og
Anlægsfonden sidste år på
banen med et solidt økono-
misk grundlag, som stammer
fra tipsmidlerne.
Nuup Kommunea og Loka-
le- og Anlægsfonden har be-
sluttet at samarbejde omkring
en svømmehal på 2.200 kva-
dratmeter, hvor der lægges
stor vægt på den rekreative
benyttelse, men hvor der sam-
tidigt sikres mulighed for
afholdelse af svømmekonkur-
rencer.
Pris: 55 millioner kroner.
Nuup Kommunea betaler
20 millioner kroner og Lo-
kale- og Anlægsfonden 15
millioner kroner. Desuden
låner fonden kommunen 20
millioner kroner.
Stor interesse
Svømmehallen i Nuuk bliver
den første svømmehal i Grøn-
land udenfor Kangerlussuaq.
Derfor har Nuup Kommu-
nea intet direkte erfarings-
grundlag at trække på, når det
kommende besøgstal skal
vurderes.
På grund af klimaet er der
specielt i vinterperioden me-
get begrænsede muligheder
for fritidsaktiviteter, hvis man
da ikke ligefrem løber på ski.
Derfor forventer kommunen
et højere besøgstal i Nuuk end
i byer af samme størrelse i
Danmark.
I oplægget til arkitektkon-
kurrencen skitserer kommu-
nen sine ønsker for en svøm-
mehal.
Der skal være plads til
rekreativ svømning og leg for
alle aldersgrupper, til svøm-
meundervisning, til sports-
klubber, til småbørnssvøm-
ning, til træning af ældre og
handicappede - og til et uden-
dørsbassin på et senere tids-
punkt.
Der er i dag 13.300 indbyg-
gere i Nuuk, og kommunen
regner med, at hver indbygger
vil besøge svømmehallen 10
gange om året.
Med denne forudsigelse vil
besøgstallet sandsynligvis
stabilisere sig omkring de
150.000 om året: 110.000 be-
søg i forbindelse med al-
mindelig offentlig badning,
25.000 besøg i forbindelse
med skolernes svømmeunder-
visning og 15.000 besøg i for-
bindelse med aktiviteter i
sportsklubberne.
Naluttamttaassamut
unammisitsineq
Ukioq 2000 novemberimi naluttarfittaassaq atulissaaq
NUUK (KK) - Nuummi
naluttarfittaassap 55 millioner
koruuninik akeqartussap qa-
noq isikkoqarnissaa aalaja-
ngemeqassaaq illussanik ti-
tartaasartut unammisinneqar-
neratigut.
Nuummi kommunalbesty-
relsip aalajangiuteqqammer-
paa illussanik titartaasarfiit
tallimat Nuummi titartaasar-
feqartut naluttarfissamik
Nuussuarmi Sarfaarsuit kuja-
tinnguanni inissinneqartussa-
mik titartaanermik unammi-
nissamut peqataaqqullugit.
Naluttarfik Ikuallaasarfiup
eqqaanut inissinneqassaaq,
naluttarfillu kissarsarneqas-
saaq Ikuallaasarfimmit, nalut-
tarfik 26-27 gradenik kissas-
suseqalersillugu.
Unamminermi atortussanik
annertuunik titartaasarfiit tal-
limat februarip naalernerani
nassinneqassapput, majillu
qiteqqunnerani titartaasarfiit
naluttarfiup qanoq isikkoqar-
nissaanik siunnersuumminnik
Nuup Kommuneanut tunnius-
sissapput.
Kommunep piumasaqaa-
tigaa Nuummi illussanik ti-
tartaasarfiit illussanik titartaa-
sarfinnik ingeniøritullu sulif-
finnik naluttarfiliomermik pi-
lersaarusiornermik sananer-
millu misilittagaqartunik a-
taatsimik arlalinnilluunniit
suleqateqamissaat.
Dommeritut aalajangiisus-
saatitaasut ilaatigut borgme-
ster Agnethe Davidsen-imik
ilaqartussaasut siunnersuuti-
nik naliliiniassapput, majillu
naalernerani illussanik titar-
taasartut kikkut ajugaasima-
nersut nassaarissallugu.
Illussanik titartaasartut u-
nammisinneqameranni aju-
gaasup aamma naatsorsuuti-
gisinnaavaa pilersaarutip i-
ngerlateqqinneqamerani isu-
maginnittussatut neqeroorfi-
gineqameq.
Naluttarfiliomermik sulia-
riumannittussarsiuussineq
pissaaq marts 1999-imi.
Naluttarfiliomeq aallartinne-
qassaaq maj 1999-imi, naluttar-
fissarlu naammarsineqarsimas-
saaq november ukioq 2000-imi.
Aningaasat
tipsernermeersut
Naluttarfittaarnikkut Nuum-
mi qangali kissaatigineqartar-
simasoq naammassineqas-
saaq.
Sivisuumik ilimagineqan-
ngikkaluarpoq Nuummi nalut-
tarfittaamissamut aningaasali-
issutissat pisariaqartinneqartut
pissarsiarineqarsinnaanerat.
Nuup Kommunea ukiuni ar-
laqartuni piareersimasimavoq
sanaartomissamut aningaasa-
liissuteqarnissamik, Nammi-
nersomerullutilli Oqartussat a-
ningaasanik atugassanngortitas-
sanik immikkoortitsisimanatik.
Timersortarfiliortitememut,
soorlu timersortarfinnut na-
luttarfinnullu, Inatsisartut 75
procentimik tapiissuteqarsin-
naapput.
Kisiannili naluttarfiliomis-
samut tapiissuteqartoqarnis-
saanik Nuup Kommuneata
qinnuteqaataa tamatigut land-
skarsimit itigartinneqartarsi-
mavoq.
Siornali Lokale- og An-
lægsfonden aningaasatigut
tunngavissanik naammallu-
artunik neriorsuuteqarpoq,
tipsernermut aningaasaate-
qarfimmit pisunik.
Nuup Kommuneata aamma
Lokale- og Anlægsfonden-ip
isumaqatigiissutigaat nalut-
tarfimmik 2.200 kvadratme-
terimik angitigisumik sana-
nissap suleqatigiissutiginis-
saa, tamatumani pingaartin-
nerullugu sukisaarsaartarfittut
atomeqamissaa, tamatumun-
ngali atatillugu qularnaame-
qarsinnaaqqullugu unammiu-
aartamissamut aamma ator-
neqartamissaa.
Akeqassaaq: 55 millioner
koruuninik.
Naluttarfiliortitsinermut
Nuup Kommunea 20 millio-
ner koruuninik akiliissaaq,
Lokale- og Anlægsfonden 15
millioner koruuninik akiliis-
ssasoq. Tamatuma saniatigut
aningaasaateqarfiup kommu-
ne 20 millioner koruuninik
atukkissavaa.
Soqutigineqarluartoq
Kangerlussuarmi naluttarfiup
saniatigut Nuummi naluttar-
fittaassaq Kalaallit Nunaanni
annerpaalissaaq.
Taamaattumik Nuup Kom-
muneata toqqaannartumik
misilittakkatigut nalilersi-
naanngilaa naluttarfimmut
orniguttartussat qanoq amer-
latigisariaqamerat.
Silaannaap pissusaa pissuti-
galugu pingaartumik ukiuune-
rani sunngiffimmi sammisas-
sat killeqartarput, sisorartar-
neq eqqarsaatigissanngikkaan-
ni. Taamaattumik kommunep
naatsorsuutigaa Danmark-imi
illoqarfinnut Nuuttut angitigi-
sunut naleqqiullugu Nuummi
naluttarfimmut omiguttartut
amerlanerunissaat.
Illussanik titartaasartut
unammisinneqamissaannut a-
tatillugu kommunep naluttar-
fiup qanoq ittuunissaanik kis-
saatini ilanngussimavai.
Inissaqartinneqassapput su-
kisaarsaarluni nalunnguartar-
nissaq pinnguartamissarlu qa-
norluunniit ukiullit eqqarsaa-
tigalugit, nalunneq ilinniartit-
sissutigineqartassaaq, timer-
soqatigiinnit atorneqarsin-
naassaaq, meeqqanit mikisu-
nit nalunnguarfigineqarsin-
naassaaq, utoqqaat timimik-
kullu innarluutillit sungiusar-
figisinnaassavaat - kingusin-
nerusukkullu silaannarmi na-
lunnguartarfeqalemissami.
Nuuk ullumikkut 13.300-
nik inoqarpoq, kommunellu
naatsorsuutigaa innuttaasut
tamarmik ukiumut quleriarlu-
tik nalunnguaariartassasut.
Taamatut siulittuuteqamik-
kut nalunnguaariartut aalaja-
ngersimasumik ukiumut
150.000-inik amerlassuseqar-
tassapput: Nalinginnaasumik
nalunnguaariartut 110.000-it,
atuarfimmi nalunnguamermik
ilinniartitsinermut atatillugu
25.000-it, kiisalu timersoqati-
giiffiit nalunnguartitsisameran-
ni nalunnguaariat 15.000-it.
Kangerlussuarmi illorsuup iluani ullumikkut taamaallaat naluttarfeqarpoq, kisiannili november
ukioq 2000-imi Nuummi aamma naluttarfeqalissaaq.
Kun Kangerlussuaq har i dag en svømmehal, men fra november år 2000 kommer Nuuk også med.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV