Atuagagdliutit - 17.02.1998, Blaðsíða 7

Nr. 13 • 1998
7
ap'ap'(/é/'a £/C
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasat naleqamerat
puigorluinnarsinnaavarput
Naalakkersuisut siulittaasuata ilisimavaa aatsitassarsior-
nikkut inuiaqatigiinni pissutsit allanngorluinnarsinnaasut,
sulili mianersoqqusinissamut suli piffissanngunngilaq
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, oqarpoq, aatsitassarsiomenni sunniutaasinnaasul
ajortut piareersimaffiginiarlugit maannakkut aningaasaateqaifimmik
pilersitsisoqartariaqartoq.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, siger, at der allerede ny bør etableres en fond til
imødegåelse af råstofudvindingens negative effekter.
Vi kan helt miste vor
fornemmelse for penge
Landsstyreformanden er opmærksom pa, at
råstofindvindingen kan vende op og ned på samfundet,
men endnu er der ikke grund til at slå alarm
(JB) - Kalaallit Nunaanni aat-
sitassanik piiaanikkut isertitat
agguaanneqartamerata allan-
ngortinnissaa Inuit Ataqatigiit
siunnersuutigaat. Manna tikil-
lugu isumaqatigiissut malillu-
gu isertitat 500 millioner ko-
ruunit tikillugit amerlassusil-
lit Danmark-imit Kalaallit
Nunaanniillu avinneqartas-
sapput, tamanna ataatsimut
tapiissutinut sunniuteqanngit-
sumik. IA isumaqarpoq, ta-
matumani Kalaallit Nunaat
pissarsiakippallaartoq.
- Tassami Kalaallit Nunaat
kisimi ajortumeersinnaavoq,
Johan Lund Olsen IA-meer-
soq AG-mut nassuiaavoq. -
Kalaallit Nunaannimi mi-
ngutsitsineq pisinnaavoq, an-
nertuumillu aatsitassarsior-
nermik ingerlatsinermi sunni-
utaasinnaasut ajortut augut
akiligassarissavavut.
- Taamaattumik iluanaaruti-
nit Danmark-ip pisassai ikin-
nerusariaqarput, imaluunniit
qallunaat iluanaarutaat aninga-
asaateqarfiliomermut atome-
qartariaqarput, sunniutit ajor-
tut piareersimaffigineqarnis-
saannut atomeqartussat, Johan
Lund Olsen isumaqarpoq.
- Isertitat agguaanneqartar-
nissaannik isumaqatigiissut
ukiunik qulinik pisoqaassuse-
qarpoq, soorunalumi isuma-
qatigiinniutigeqqinneqarsin-
naavoq. Ataatsimut tapiissuti-
nit ilanngaatiginngikkaluarlu-
gu, IA-p oqaaseqartartua o-
qarpoq. - Eqqarsaatigisinnaa-
vara iluanaarutinit Kalaallit
Nunaat 75 procentimik pisas-
sasoq, Danmark-ilu 25 pro-
centimik.
Johan Lund Olsen aamma
isumaqarpoq aatsitassarsior-
nermi isertitatigut allatut Ka-
laallit Nunaat akiliisariaqas-
sasoq. - Uuliasiulersinnaaneq
Kalaallit Nunaanni pissutsi-
nik allanngortitserujussuar-
sinnaavoq. Sunniutaasinnaa-
sut qanoq ittuussanersut eq-
qoriaruminaapput, imaassin-
naavorli inuiaqatigiit inger-
lanneqamerat allanngorujus-
suartoq. Kultureqarnerput
sunnerneqarsinnaavoq, hol-
landimiullu nappaataannik
taaneqartartumik tunillanne-
qarsinnaavugut, aningaasar-
tuutit annertoorujussuarmik
qaffannerisa aatsitassarsior-
nerup kingunerisaanik piler-
sinneqartartut kingoma aatsi-
tassat piiarneqartut nungup-
pata aningaasarsiornikkut
amigaateqalissagatta.
- Aammattaaq Kalaallit
Nunaanni pilersitsiniartamer-
mi aningaasartuutit qaffaria-
rujussuassapput, Johan Lund
Olsen nassuiaavoq. - Inuit
Ataqatigiit pakatsissutigaat
partiit allat navianarsinnaasut
takusinnaanngimmatigik.
Akuliussuukkaat
Naalakkersuisut siulittaasuata
Jonathan Motzfeldt-ip oqaati-
gaa pissutsit Inuit Ataqati-
giinnit akuliussuunneqartut. -
Karsit aningaasaqarfiusut
marluk pineqarput. Siulleq a-
teqarpoq ataatsimut tapiissu-
tit, taassumalu pinngitsoor-
sinnaanngilaq karsit aappaat,
tassalu aatsitassarsiomermit
isertinneqartut.
- Aatsitassarsiomermi uki-
umoortumik isertinneqartunit
siullemit 500 millioner ko-
ruuninit ataatsimut tapiissutit
sunnemeqassanngillat, Jo-na-
than Motzfeldt oqarpoq. -
Aatsaallu aatsitassarsiorneq
annertoorujussuarmik inger-
lanneqalerpat, isertitallu 500
millioner koruunit sinnerpati-
git, isumaqatigiinniaqqitto-
qassaaq, imaassinnaavorlu a-
taatsimut tapiissutit qanoq ili-
uuseqarfigineqartut.
- Inuit Ataqatigiillu ani-
ngaasaateqarfimmik pilersit-
sinissamik siunnersuutaat a-
junngitsumik isumaqarfigaar-
put, naammaginartumik tun-
ngavilersuutit isertitat ukiu-
mut 500 millioner koruuninik
sinneqartut agguaanneqartar-
neranni isumaqatigiinniarner-
mut ilanngunneqarsinnaam-
mata. Tamatumanimi qanoq
iliuuseqartoqartariaqarpoq,
aatsitassammi ima annertuti-
gisumik iluanaarutigilersin-
naavavut, allaat aningaasat
qanoq naleqamerat puigorlu-
innarsinnaallugu, Jonathan
Motzfeldt nassuiaavoq.
- 500 millioner koruunit si-
ulliit agguaanneqartamerat al-
lanngortissagutsigu ataatsi-
mut tapiissutit annertussusaat
allanngortilluarsinnaavarput.
Isertitammi pillugit isumaqa-
tigiissummi piumasarineqar-
mat ataatsimut tapiissutit al-
lanngortinneqannginnissaat.
- Taamaattumik maannak-
kut allanngortitsinissamut pif-
fissanngorsimanngilaq. Piffis-
sanngorpallu soomnami isu-
maqatigiinniassaagut. Maan-
nakkut IA-p agguaassisame-
rup allanngortinnissaanik si-
unnersuutaa quiasaarinertut
nipaqarneruvoq, taamaalior-
nikkullu suliaq ingerlanneqas-
sanngilaq.
Jonathan Motzfeldt-illi isu-
maqatigaa aatsitassarsiomer-
mik annertuumik ingerlatsi-
nermi sunniutaasinnaasut a-
jortut piareersimaffigineqar-
nissaat. - Kisiannili avata-
ngiisinik mingutsitsinertut it-
tut - assersuutigalugu uuliap
aniasuulernera - piareersi-
maffigineqareerpoq. Asser-
suutigalugu uuliasioqatigiif-
fiit sillimmasiinermikkut qu-
larnaassavaat avatangiisit mi-
ngutsinneqarneranni akor-
nusiinerit iluarsineqamissaat.
Maannakkullu aningaasaate-
qarfimmik pilersitsinissaq
pisariaqartinngilarput.
Norgemiutut
Aatsitassat pillugit Ingerlat-
seqatigiiffimmi 1993-ip ki-
ngoma Johan Lund Olsen-ip
ilaasortaanermigut aningaasa-
ateqarfimmik pilersitsinissaq
isumassarsiarisimavaa Nor-
gemut tikeraamermini.
- Norgemi qangali paasine-
qareersimapput sunniutaasin-
naasut ajortut, takussutissaa-
sut hollandimiut nappaataan-
nik taaneqartartup nassatai
(ilaatigut akitigut aningaasar-
tuutitigullu aningasartuuter-
passuit aammalu qangali i-
nuussutissarsiutaasartut pi-
ngaartinneqarunnaarnerat -
aaqq.), taamaattumik maan-
nakkut aningaasarpassuit im-
mikkoortinneqartalerput sun-
niutit piareersimaffigineqar-
nissaannut atorneerunnis-
saannullu atomeqartussat, Jo-
han Lund Olsen nassuiaavoq.
- Pissutsit taaneqartut ullu-
mikkut pingaartinneqartoru-
jussuupput, isumaqarpungalu
allat kukkussutaannik misilit-
tagaannillu ajornartinnagu
ilinniuteqartariaqartugut.
Johan Lund Olsen isuma-
qarpoq aatsitassanik annertu-
umik piiaanerup inuiaqati-
giinni pissutsit tamaasa ajor-
tumik sunnersinnaagai. - Qa-
ngatut tunisassiortarnermi
kiffartuussinermilu inuussu-
tissarsiutinut sulisussaqarni-
arneq ajornakusuulissaaq.
Royal Greenland ajomartorsi-
ulissaaq. Allaat ilinniartitsisut
aatsitassarsiomermi sulisus-
satut suliffissarsiortalissap-
put, sulisussaqamiamerlu an-
nertoorujussuarmik ajomar-
torsiutaalissaaq.
- Uuliamillu aniasuuleme-
rup kingorna kingunerusin-
naasut isiginngitsuusaarsin-
naanngilagut. - Uuliasioqati-
giiffiit qularnaveeqqusiine-
risigut qanoq ililluta Kalaallit
Nunaata kitaata sineriaani ka-
ngerluppassuit mingutsinne-
qannginnissaat qulamaarsin-
naavarput. Eqaloqarfippassuit
aseromeqassapput, timmissat
manniliortarfii uumasullu mi-
luumasut imarmiut emiorfii
aserorneqassallutik. Illersor-
neqarsinnaanngilaq piareersi-
mannginnissaq, Johan Lund
Olsen naggasiivoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Jonathan Motzfeldt oqar-
poq, Inuit Ataqatigiit pis-
sutsinik akulerussuisut.
Kalaallit Nunaata Danmark-
illu iluanaarutinik aguaassi-
sarnerat allanngortinneqar-
sinnaanngilaq.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt siger, at Inuit
Ataqatigiit blander tingene
sammen. Der kan ikke ænd-
res på fordelingsnøglen for
indtægter til Grønland og
Danmark.
(JB) - Inuit Ataqatigiit fore-
slår, at fordelingsnøglen for
de forventede indtægter fra
Råstofudvindingen i Grøn-
land ændres. I øjeblikket er
aftalen sådan, at indtægter op
til 500 millioner kroner deles
fifty-fifty mellem Danmark
og Grønland uden at det på-
virker statens bloktilskud. IA
mener, at Grønland får for lidt
ud af det.
- Det er jo Grønland, der
står med hele risikoen, forkla-
rer lA’s Johan Lund Olsen til
AG. - Det er her i vort land,
der kan ske forurening, og det
er os, der indkasserer alle
øvrige negative effekter af en
såkaldt storskala-råstofudvin-
ding.
- Derfor bør Danmark
andel være mindre, eller også
bør de danske indtægter hen-
sættes i en fond, der kan bru-
ges til at imødegå de negative
effekter, mener Johan Lund
Olsen.
- Aftalen om indtægtsfor-
delingen er 10 år gammel, og
den kan naturligvis genfor-
handles. Også uden modreg-
ning i bloktilskuddet, siger
IA’s ordfører. - Jeg kunne
forestille mig, at fordelingen
bliver 75 procent til Grønland
og 25 til Danmark.
Johan Lund Olsen mener
også, at Grønland kommer til
at betale for råstofmdtægteme
på anden vis. - En eventuel
olieudvinding vil blive en
kolossal omvæltning for
Grønland. Det er svært at
overskue konsekvenserne,
men de kan blive, at der bliver
vendt op og ned på samfun-
det. Vor kultur bliver påvirket
heraf, og vi risikerer at blive
befængt med den hollandske
syge, der efter de store om-
kostningsstigninger, der føl-
ger i kølvandet på råstofakti-
viteteme, vil skabe et økono-
misk tomrum den dag, råstof-
ferne slipper op.
- Desuden vil der i Grøn-
land være store etablerings-
omkostninger, forklarer Jo-
han Lund Olsen. - Inuit Ata-
qatigiit er skuffede over, at de
øvrige partier ikke kan se
faresignalerne.
Blander tingene sammen
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt siger til AG, at
Inuit Ataqatigiit blander tin-
gene sammen. - Der er i vir-
keligheden tale om to kasser.
Den ene hedder bloktilskud,
og den er helt uafhængig af
den anden kasse, indtægter
fra råstoffer.
- Bloktilskuddet er helt
uberørt af de første 500 mil-
lioner kroner i årlige indtæg-
ter fra råstofområdet, siger Jo-
nathan Motzfeldt. - Først når
der kommer virkelig gang i
den, og indtægterne når her-
udover, skal der på ny for-
handles, og der kan der teore-
tisk godt blive pillet vil blok-
tilskuddet.
- Vi ser dog positivt på Inuit
Ataqatigiits forslag om etable-
ringen af en fond, fordi de
rimelige argumenter herfor
kan drages ind i forhandlinger-
ne om fordelingen af indtæg-
ter, der går ud over 500 millio-
ner kroner årligt. Her må der
nemlig virkelig gøres noget,
for kommer vi til at tjene så
mange penge på råstofferne, så
mister vi fuldstændig vor for-
nemmelse for penge, forklarer
Jonathan Motzfeldt.
- Hvis vi prøver at ændre på
fordelingsnøglen for de første
500 millioner kroner, så kom-
mer vi let til at skubbe ved
bloktilskuddet. Forudsætnin-
gen for den aftale, indtægter-
ne fordeles efter, er nemlig, at
bloktilskuddet ikke berøres.
- Så tiden er altså ikke inde
i øjeblikket. Og når den kom-
mer, sætter vi os naturligvis
ned og drøfter tingene. I øje-
blikket er IA’s forslag om
ændring af fordelingsnøglen
en teoretisk morsomhed, og
det er ikke på det plan, denne
sag skal behandles.
Men Jonathan Motzfeldt
medgiver, at en storstilet rå-
stofindustris negative effekter
naturligvis skal imødegås. -
Men forhold som miljøulyk-
ker - for eksempel et blow-out
- er der allerede taget højde
for. Det er for eksempel olie-
selskaberne, der gennem for-
sikring skal sikre, at skaderne
ved miljøulykker udbedres.
Det behøver vi ikke en fond
til i øjeblikket.
Norsk model
Johan Lund Olsen, der har
været medlem af Fællesrådet
for Råstoffer i Grønland siden
1993 har fået ideen til stiftel-
sen af en fond under et besøg
i Norge.
- Her har man for længst
opdaget de negative effekter,
der er symptomer på den hol-
landske syge (blandt andet et
opskruet pris- og omkost-
ningsniveau og underpriorite-
rede traditionelle erhverv -
red.), og derfor hensættes der
nu betydelige summer til at
imødegå og eliminere virk-
ningerne, forklarer Johan
Lund Olsen. - Det er et højt
prioriteret område i dag, og
jeg mener, at vi ligeså godt
kan lære af andres fejltagelser
og erfaringer, når det nu er
muligt.
Johan Lund Olsen mener,
at storstilet råstofudvinding
kommer til at påvirke alle
samfundsområder blandt an-
det i negativ retning. - Det bli-
ver vanskeligt at skaffe ar-
bejdskraft til de traditionelle
erhverv indenfor både pro-
duktion og service. Royal
Greenland vil få vanskelighe-
der. Selv skolelærere vil søge
ind i råstofbrancherne, og vi
komme vil stå med store
arbejdskraftproblemer.
- Desuden skal man ikke
ignorere følgerne efter et
blow-out, siger Johan Lund
Olsen. - Hvordan skal man
med selskabernes forsikringer
løse miljøproblemerne i samt-
lige vestgrønlandske fjorde,
der bliver syltet ind og får
ødelagt ørredbestanden, fug-
lefjelde og ynglepladser for
andre havdyr. Det er ufor-
svarligt ikke at have noget at
stå imod med, noget, der vir-
kelig batter, slutter Johan
Lund Olsen.
ASSJ FOTO: VMR