Atuagagdliutit - 09.04.1998, Síða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. APRIL 1998 • 7
Politik klubbiat aallarteqqippoq
Sisimiuni Meeqqat Inuusuttullu klubbiata nunarsuarmi siku anginersaq
sanavaat naarlulerlutillu. Klubbi aallarteqqippoq
SISIMIUT(LM) - Sisimiuni
atuarfiit ilaanni nukappiaq-
qat marluk isumaqatigiin-
ngillat, kamaattoqanngissaa-
lerporlu. Arlaat nukittuneru-
nersoq takuneqarsinnaavoq,
nukittuneruninilu uppernar-
saleruttorlugu tunuarterpoq
anersaaruluutigaluni:
- Politiit klubbiannut ilaa-
sortaanngikkaluaruma alaa...
Sisimiuni politiit Meeqqa-
nut Inuusuttunullu klubbiat
1992-ip ukiaani aallartilluar-
poq, ilaasortarpassuaqarluni
aaqqissuussarpassuaqarluni-
lu, ilaatigut nunarsuarmi si-
kut anginersaat sananeqar-
poq. Qorsuuvoq - rekortilii-
sartullu atuagaannut ilan-
nguppoq - Sisimiunilu qeri-
titsivinnut. Inuusuttut piner-
lunniartarnerat annikille-
qaaq, kingunitsiaali soqutigi-
neruukki artorpoq.
- Oqarsinnaavugut iluatsit-
siaarpallaamerput tusagassi-
uutinillu malinnaaffigineqar-
nerput ajutoorutigigigut,
klubbip pisortaa politiassi-
stent Samuel Lennert oqar-
poq. Ullualunnguani 175-
inik ilaasortaqalerpugut, aaq-
qissuutarpassuillu isumaga-
lutigit. Ilaanni unnuit tamaa-
sa sulinngiffitsinni aaqqis-
suisarpugut. Taamaalinerini
politeeqarfik sulisussaaleqi-
salersarpoq, klubbilu ukiut
marlussuit aallartinniagarput
piffissaqarfigiunnaarparput.
Aallarteqqippoq
Maannali pisoqaqqereerpoq,
klubbimmi sunniutai taama
pitsaatigisut maluginianngit-
soomeqarsinnaanngillat.
- Piffissap sivikitsup inger-
lanerani inuusuttut pinerlun-
niartarnerat affaannanngor-
poq, pinerlunnerillu tama-
ngajammik paasineqartarput.
Tusagartuunik ikiorteqarpu-
gut, ilisarisimallutalu tati-
gaatigut, naggataatigullu pi-
nerlunniameq soqutigineqa-
runnaarpoq, qularnaatsumik
paasineqarnissaq ilisimane-
qarmat.
Politiit Meeqqanut Inuu-
suttunullu klubbiat 1992-ip
ukiaani aallamerpoq - taa-
maatinngisaannaraluarlunilu
ukiut kingulliit marlussuit ni-
paatsumik ingerlaneqarpoq.
Maannalu aallunneqaqqiler-
poq:
- Ukiup affaa ingerlareer-
pugut, Samuel Lennert oqa-
luttuarpoq, taamaattorli qaq-
qaqqalaarutiginagu tusagas-
siuutigullu pilerisaarutigina-
tigu. Matumuuna malinnaa-
niartariaqarpugut. Aammali
ilinniuteqareerpugut, tassa
uagut nammineq tamanut pe-
qataasariaqamata. Assersuu-
tigalugu maanna inuusuttut
namminneq unnukkut qititsi-
tsisarput, imeruersaatinik
mamartukujunnillu tuninia-
allutik, tuninngisat pisinniar-
finnut utertinnissaat isuma-
qatigiissuteqarfigalugit, naa-
tsorsuusiorlutik allatullu aaq-
qissuillutik. Maannalu qa-
ngamut naleqqiullugu anga-
joqqaat ikiortigineqarnerup-
put.
Radio videollu
Klubbip nammineq illuutaata
iluarsaanneqamerani ilaasor-
tat 30-40 innuttaasut illuanni
marlunngornikkut katerisi-
maartarput. Arfininngornerit
tamaasa qititsitsisarput. Sule-
qatigiit allat sapaatip akun-
neranut ataasiarlutik inuusut-
tunut radiomik aallakaatitsi-
sarput. Allat videoklubbimik
isumaginnipput.
Sammisassatut siunissami
makku pilersaarutaapput:
aallaasit atomissaannut ilin-
niarneq, ikiueqqaarneq, ujaa-
sinerit, aquuteqaralalerineq,
snescoterilerineq, qimusser-
neq allarpassuillu.
Meeqqat inuusuttullu inat-
sisinik unioqqutitseqqajaa-
sartut klubbip ilaasortaaleq-
qunartippai. Klubbimi sule-
qataalerlutik nukitik allamut
atortarlugit.
- Politiit ingerlatsisuunerat
arlaatigut pingaaruteqaqaaq.
Ilaasortanngorneq pingaar-
tipparput, ilaasortat atsiorni-
limmik assiliartalimmillu al-
lagartaqartittarlugit. Inuusut-
tut atsiortarput ilaasortaaner-
minni pinerlunniassanatik,
kiisalu maligassiuisutut in-
nuttaaqataassallutik. Tamak-
ku ilumooruteqaat kiisalu
pisussaaffeqarteqalugit.
Assersuutissaqarpugut peq-
qamiinnerpaat ilaat maanna
unneqqarinnerpaat ilaattut
klubbimi ilaasortaammata.
Marlunngornerni ataatsi-
miittamerni arlaanni inatsisi-
nut ileqqorinnissamullu tun-
ngasunik sammisaqartoqar-
tuarpoq. Soorlu sooq sikkilit
qulleqartinneqassappat, sooq
15-inik ukioqalersimanngik-
kaanni snescooterertoqaqqu-
saanngila. Sooq 18-inik uki-
oqalersimanngikkaanni i-
memiartarfiliartoqaqqusaan-
ngilaq - allarpassuillu.
- Pitsaaliuinertut sulineru-
voq. Imaassinnaavoq piffis-
saq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu suliassaarutsin-
neqartugut.
Ilaasortat assiliartalimmik allagartartaartarput, klubbillu oqariartuutaa »pinerlunninarneq
iluaqutaanngilaq« ilaasortanit ilumoorunneqarluarpoq.
Medlemmerne i politiklubben får et medlemskort med foto i og klubbens motto,
FBI (Forbrydelse Betaler sig Ikke) bliver taget alvorligt af medlemmerne.
Politiklub starter igen
Sisimiut Børne- og Ungdomsklub lavede verdens største
is og fik ondt i maven. Nu er klubben på banen igen
SISIMIUT(LM) To drenge
på en skole i Sisimiut er
rygende uenige om et eller
andet, og der er øretæver i
luften. Der er ingen tvivl om,
hvem der er den stærkeste,
og akkurat, da han skal til at
bevise sin fysiske styrke,
trækker han sig tilbage med
et suk:
Hvis jeg ikke var medlem
af politiklubben, så havde du
fået bank...
Politiets Børne- og Ung-
domsklub i Sisimiut havde i
efteråret 1992 en hektisk
start med stor tilgang af med-
lemmer, masser af arrange-
menter med blandt andet
bygning af verden største is.
En stor grøn en, som endte i
Guiness’ rekordbog - og i
fryseren i mange hjem i Sisi-
miut. Ungdomskriminalite-
ten raslede ned, og så sivede
luften lige så stille ud af bal-
lonen.
- På en måde kan man sige,
at vi druknede i succes og
mediebevågenhed, siger
klubleder og politiassistent
Samuel Lennert. Vi fik 175
medlemmer på få dage, kæm-
peaktivitet og masser af
arrangementer. I perioder var
vi afsted hver eneste aften - i
vores fritid. I samme periode
blev der personalemangel på
stationen, og der var ikke
overskud til klubben, som har
stået på vågeblus et par år.
Startet igen
Men nu er der skruet en lille
smule op for gassen, for
effekten af klubben var så
god, at man ikke kan sidde
den overhørig.
- Ungdomskriminaliteten
faldt med 50 procent på kort
tid og opklaringsprocenten af
ungdomskriminaliteten nær-
mede sig de 100 procent. Vi
havde jo en masse velorien-
terede meddelere omkring
os, de kendte os, stolede på
os, og til sidst var der ikke
meget ved at begå kriminali-
tet, for man var så godt som
sikker på at blive snuppet.
Politiets Børne- og Ung-
domsklub blev stiftet i efter-
året 1992 - og den har aldrig
været lukket, blot ført en
meget rolig tilværelse de sid-
ste par år. Men nu er den som
sagt ved at få et comeback:
- Faktisk har vi været i
gang i et halvt år, fortælle
Samuel Lennert, men vi har
gået stille med dørene og
ikke gjort reklame for klub-
ben i medierne. Vi skal kun-
ne følge med denne gang.
Men vi har også lært noget.
Nemlig at vi ikke selv be-
høver at være med i det hele.
Lige nu er det for eksempel
de unge selv, der arrangerer
danseaftener, køber soda-
vand og slik, laver tilbagele-
veringsaftaler med butikker-
ne, fører regnskab og så
videre. Og der bliver trukket
meget mere på forældrene nu
end tidligere.
Ungdomsradio og
videoklub
Klubbens 30-40 medlemmer
holder indtil videre til i med-
borgerhuset om tirsdagen,
mens klubbens eget klubhus
bliver sat i stand. Hver lør-
dag arrangerer medlemmer-
ne danseaftener. Derudover
laver en gruppe af medlem-
merne ungdomsradio en
gang om ugen. En anden
gruppe styrer en videoklub.
1 fremtiden er der planer
om at tage følgende emner
op: våbenlære, førstehjælp,
eftersøgninger, påhængsmo-
torlære, snescooterlære, slæ-
dehunde og så videre.
Klubben vil gerne have fat
i de børn og unge, som befin-
der sig på kanten af loven. Få
dem involveret i klubben og
få dem til at bruge deres
energi på noget andet.
- Det har af en eller anden
grund stor betydning, at poli-
tiet står bag. Vi gør et stort
nummer ud af medlemsska-
bet med underskrevne med-
lemskort med foto i. De unge
skriver under på, at de ikke
vil begå kriminalitet som
medlem af klubben, og at de
vil være gode medborgere.
De tager det meget alvorligt,
og det forpligter dem meget.
Vi har flere eksempler på,
at nogen af de værste rødder
er blevet de mest lovlydige
klubmedlemmer.
På tirsdagmødeme er der
altid et tema, som har en eller
anden forbindelse til lov og
orden. Hvorfor skal man
køre med lys på cyklen,
hvorfor må man ikke køre på
snescooter før man er fyldt
15 år. Hvorfor må man ikke
gå værtshus før man er 18 år
- og så videre.
- Det handler om præven-
tivt arbejde. På længere sigt
gør det os måske arbejdsløse.
ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON