Atuagagdliutit - 09.04.1998, Side 10

10 -TORSDAG 9. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Filminik takutitsinerit
Ulluni sisamani 20-t
Tasiilami aasaru ujarassiomennik
aatsitassarsiomermillu soqutigisallit
pikkorissartitsineqassaaq aqqaneq-marlunnit
peqataaffigineqarsinnaasumik.
I Tasiilaq bliver der til sommer afholdt et
prospektorkursus, hvor der bliver plads til 12
deltagere.
Pikkorissartitsinissaq
NUUK(JB) - Suleqatigiissi-
tat Assilissat poorskikkunni
Nuummi filminik takutit-
seqattaassapput, tassa ulluni
9.-13. april.
Takutitseqattaamerni Nu-
natsinni takutinneqaqqaas-
saaq filmi 1921-minngaan-
neersoq »Qimussimik Alas-
ka itivillugu«. Knud Ras-
mussenip Alaskamik itivii-
nera pineqarpoq, Katuamilu
takutinneqaruni Leo Hansen-
ip filmiliarisaa immiuteqqit-
aq takuneqassaaq. Thule-mit
aallameq aallamiutaavoq, ili-
simasassarsiortullu Alaskami
Inunnik assigiinngitsunik
naapitseqattaarnerat malin-
naaffigineqarpoq.
Filmi alla Assilissat piuk-
kussaat tassaavoq William
Long-ip filmiliaa 1997-i-
meersoq »Visionman«. Pini-
artorsuusimasup Utuniarsuk
Avike-p takorluugaanik ma-
linnaaneruvoq.
Filmi taanna Nordsik Do-
kumentar Pris 1997-imi aju-
NUUK(JB) - Arbejdsgrup-
pen Assilissat holder filmfe-
stval i Nuuk i påsken, helt
nøjagtigt i dagene 9.-13.
april.
Festivalens hovedattrakti-,
oner er blandt andet en grøn-
landspremiere på filmen
»Med hundeslæde gennem
Alaska« fra 1921. Den hand-
ler om Knud Rasmussens 5.
Thuleekspedition gennem
Alaska, og den udgave, der
vises ved festivalen i Katuaq
er en nyklippet version af
Leo Hansens fantastiske
optagelser. Filmen starter
ved afrejsen fra Thule, og vi
følger ekspeditionens møde
med forskellige eskimobe-
folkninger i Alaska.
En anden film, som Aassi-
lissat fremhæver, er William
Longs »Visionman« fra
1997. Det er en forunderlig
rejse ind i den pensionerede
fanger Utuniarsuk Avike’s
gaasuuvoq, kiisalu Wildlife
Europe 1997, Golden Spire
1997, San Francisco kiisalu
Amsterdam-imi isiginnaartut
pitsaanersatut toqqarsimallu-
gu-
Oqaluttuartamerit
Assilissat erseqqissarpaat ka-
laallit oqaluttuariaasitoqaat
ukiuni untritilinni oqaluttua-
risaanermut kulturimullu ki-
nguaariinnut ingerlatitseqqit-
tarneq iluaqutaasimasoq,
oqaluttuartarnernilu oqalut-
tuarisaanermut tunngasor-
passuit iluatinnaateqarput,
filmiliornernut TV-liorner-
nullu piukkunnartut. Nunat-
sinni oqaluttuariaatsip pi-
giinnamissaanut nukittorsar-
nissaanullu nalitsinni tusa-
gassiuutit aqqutigalugit peri-
arfissiilluartoq, taamatuttaaq
Nunatta kulturia nunarsuar-
mioqatitsinnit ilisimaneqa-
lernissaani siammarterisin-
naasoq.
Suleqatigiit anguniagaat
tankeunivers.
Filmen er vinder af Nor-
disk Dokumentar Pris 1997,
Wildlife Europe 1997, Gol-
den Spire 1997, San Franci-
sco samt publikumprisen på
Verdens største dokumentar-
filmfestival i Amsterdam.
Fortælletraditionen
Assilissat fremhæver, at den
grønlandske fortælletradition
har formidlet århundreders
historier og kultur fra gene-
ration til generation, og at
der i denne fortælletradition
ligger store ressourcer af
historier, der er velegnet til
film- og TV-mediet. Den
moderne masseformidling
gør det muligt at bevare og
styrke fortælletraditionen i
Grønland, og samtidig kan
den udbrede kendskabet til
Grønlands kultur til omver-
denen.
Arbejdsgruppen har sat sig
tassaapput 1) kalaallit piuk-
kunnaatillit filmiliomissaan-
nut TV-liomissaannullu ka-
jungertilerniarlugit, 2) ka-
laallit oqaluttuariaasitoqaat
teknikki nutaaq siammarteri-
aaserlu atorlugit periarfissii-
niarluni, 3) Nunatsinni film-
iliortarnerit TV-liortamerillu
annertusinissaannut tunnga-
vilerniarlugit kajungertitsi-
lemissaq, 4) Nunatta oqalut-
tuassartaata kulturiatalu si-
ammartinnerunissaanut peri-
arfissaqarnerunissamut ilisi-
matitsinissaq aamma 5) fil-
mit naatsut arlallit nunat
avannarliit kalaallillu filmili-
ortut suleqatigiissillugit suli-
arineqartamissaat eqqarsaati-
galugu najoqqutassanik arla-
linnik ineriartortitsinissaq.
Filmit 20-t
Nuummi Katuami filminik
takutitseqattaarnissami 20-t
takutinneqassapput. Amerla-
nersaat filmisut suliaapput,
ilaat 35 millimeterit, amerla-
et mål, der går ud på 1) at sti-
mulere nye grønlandske
talenter indenfor film- og
TV-produktion, 2) give den
gamle grønlandske fortælle-
tradition mulighed for at
benytte den moderne teknik
og udtryksform, 3) stimulere
et øget vækstgrundlag for
film- og TV-miljøet i Grøn-
land, 4) skabe bredere kend-
skab til mulighederne for at
udbrede kendskabet til Grøn-
lands historie og kultur og 5)
udvikle et antal manuskripter
med det formål, at der skal
produceres et antal kortfilm i
et samarbejde mellem nordi-
ske og grønlandske filmfolk.
20 titler
Filmfestivalen i Katuaq i
Nuuk har ikke færre end 20
titler på programmet. Langt
de fleste er produceret på
film, nogle få på 35 milime-
ter, mange på 16 milimeter,
suut 16 millimeterit, arlallillu
video Beta atorlugit suliat
imaluunniit takutitassat.
Isiginnaariat takusinnaa-
vaat finlandimiut/kalaallit
filmiliaat naatsoq »Qulleq«
1997-imeersoq, »Qaamar-
ngup Uummataa«, qaamma-
tit marlussuit matuma sioma
Nuummi takutinneqaqqaar-
toq, Nunatsinnilu takutinne-
qarsimasut filmit nutaat pi-
soqqallu arlallit, ilaat video-
qanngikkallarmat katersor-
tarfinni isiginnaartarnikuu-
sat.
Aammattaaq filmeqarpoq
Nunatsinni amerlasuunut
takutinneqarnikuunngitsut.
Takutitsinissanut pilersaaru-
tit ilaatigut Katuami pissarsi-
arineqarsinnaapput.
Filminik takutitseqattaar-
neq ukiaru Aalborgimi, År-
husimi aamma Københavni-
mi takuneqarsinnaapput.
og så er der endelig en del,
der enten er produceret på
eller fremvises på video
Beta-format.
Publikum får blandt andet
mulighed for at se den
finsk/grønlandske kortfilm
»Qulleq« fra 1997, »Lysets
Hjerte«, som havde premiere
i Nuuk for et par måneder
siden, og der bliver gensyn
med en lang række nye og
gamle film, som har været
vist i Grønland ved forskelli-
ge lejligheder, en del af dem
i forsamlingshusbiografeme
fra før videobutikkernes tid.
Men der er også en del
film, der aldrig tidligere er
vist for et større publikum i
Grønland. Programmet kan
blandt andet fås i Katuaq.
Filmfestivalen bliver vist i
både Ålborg, Århus og
København til efteråret.
AMMASSALIK(PM) -
Ammassallip Kommuni-
ani inuit immikkut uja-
rassiornermik aatsitassar-
siomermillu soqutigisallit
aasamut pikkorissartin-
neqassapput ulluni 14-ini.
Nuna tamakkerlugu pe-
qataaffigineqartumik Si-
simiuni pikkorissartitsi-
nerup saniatigut Aatsitas-
sanut Ikummatissanullu
Pisortaqarfik immikkut
ittumik taama ingerlatsi-
niarpoq julip ulluisa ar-
fernganiit 18-ata tungaa-
nut.
Ammassallip Kommu-
niani taama pikkorissar-
titsiniarneq pissuteqarpoq
ukiuni arlaqalersuni nuna
tamakkerlugu ujarassior-
titsisarneq, UJÅRASS1-
ORIT, aqqutigalugu pi-
sortaqarfiup ilisimaler-
magu Ammassallip Kom-
muniani inuit arlalippas-
suit akomanni ujarassior-
nermik annertuumik so-
qutiginnittoqartoq. Inuit
soquliginnittut ujarassior-
nermut aatsitassarsiorner-
mullu tunngasunik an-
nertunerusumik ilisima-
saqarnerulernissaat siu-
nertaralugu taama Aatsi-
tassanut Ikummatissanul-
lu Pisortaqarfiup aaqqis-
sugaanik pikkorissartit-
Kursus i
AMMASSALIK(PM) -
Kursus i metodisk efter-
søgning hedder med et
fint ord »prospektorkur-
sus«. Råstofdirektoratet
meddeler, at direktoratet
vil afholde et to ugers
prospektorkursus i
Ammassallip Kommunia
i perioden 6. til 18. juli.
Der kan højst være 12
deltagere på dette kursus,
der holdes for folk med
interesse for geologi og
for eftersøgning af malm.
Det er igennem det
landsdækkende mineral-
jagt, UJARASSIORIT, at
direktoratet har erfaret, at
der er stor interesse for
geologi og malmeftersøg-
ning blandt befolkningen
i Ammassallip Kommu-
nia. På denne baggrund
har man besluttet at
afholde dette kursus, for
at give de interesserede et
bedre grundlag.
sisoqamiarpoq.
Pikkorissartitsineq Ta-
siilami kalaallisut inger-
lanneqassaaq amerlaner-
paamik aqqaneq-marlun-
nik peqataaffigineqarsin-
naalluni. Nunaqarfinniit
peqataasut vandrehjem-
imi najugaqartinneqas-
sapput, ineqamermut, ne-
risaqarnermut angalaner-
mullu aningaasartuutit
Aatsitassanut Ikummatis-
sanullu Pisortaqarfimmit
akilerneqassapput.
Peqataarusuttut illoqar-
fimmi kommunip sulif-
fissarsiuussisarfianut nu-
naqarfimmilu allaffianut
saaffiginnissinnaapput
tassanilu qinnuteqaam-
mik immersuillutik. Ki-
ngusinnerpaamik I. maj
1998 qinnuteqartoqarsin-
naavoq, peqataasinnaa-
sullu kingusinnerpaamik
8. maj nalunaarfigineqas-
sapput.
Pikkorissartitsinermut
tunngasunik annertuneru-
sumik paasisaqarusuttut
kommunip suliffissarsiu-
ussisarfianut Aatsitassa-
nut Ikummatissanullu
Pisortaqarfimmulluunniit
saaffiginnissinnaapput.
geologi
Kurset tinder sted i
Tasiilaq og bliver afholdt
på grønlandsk. Kursister-
ne fra bygderne bliver
indlogeret på vandre-
hjemmet, og de vil få
dækket deres omkostnin-
ger til kost, logi og trans-
port af Råstofdirektoratet.
Folk, der er interessere-
de i deltagelse i prospek-
torkurset, kan henvende
sig på kommunens
arbejdsmarkedskontor
eller det lokale bygde-
kontor. Her skal man
have udfyldt et ansøg-
ningsskema til kurset.
Seneste tilmeldingsfrist
er sat til den 1. maj. Man
får besked om optagelse
inden den 8. maj.
Det lokale arbejdsmar-
kedskontor og Råstofdi-
rektoratet kan være
behjælpelig med flere
oplysninger omkring kur-
set.
fkSSJ FOTO: AG-ARKIV