Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 21. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Naalakkersuisoq pikkorluttoq
KONRAD-IP ILISIMANNGILAA meeq-
qat atuarfiat qanoq ilungersunartigisumik
inissisimanersoq. Imaluunniit ajomartorsi-
utit soqutiginngitsuusaarpai. Qupperneq
3-mi quppememilu allani ajutoorneq i-
summersorfigaarput, naalakkersuisunut
ilaasortamik Steenholdtimik sinissaarutsit-
sisariaqartumik. Ilaatigut nalunaarusiq
KUP-ip namminerlu naalakkersuisunut
suliaat oqaluttuaraarpoq. Amiilaamartuu-
voq, uppemarsaataalluni meeqqat inuusut-
tullu siunissamut isumalluarnanngitsumut
appakaakkiartorfiat. Pitsaanngilluinnartu-
mik atuartitaassapput, ilinniaqqinnissamut
periarfissaqamatik imaluunniit isumalluar-
sinnaarpiarnatik. Tamanna peqqutigalugu
angajoqqaanngorpata sulisussatut piniar-
neqarsinnaanngillat, taamatullu atuarfinni
ilinniarfinnilu, peqqinnissaqarfimmi sulia-
qarfinnilu allani pingaaruteqartuni sulisus-
saqarniameq ajorsigaluttuinnarluni.
Naak Konrad Steenholdt meeqqat atuar-
fiannut ilinniarfinnullu akisussaagaluarluni
ajornartorsiutit qanoq pinngitsoortinnis-
saannut siunnersuutissaqanngilaq. Uffami
oqalukkaluarpoq nutaamik eqqarsassasu-
gut. Tikisitanik isumalluuteqarunnaassaa-
gut sumiiffinni ilinniartitsisunngorniameq
aqqutigalugu, neriulissaagullu ilinniartit-
sisut qimmuukkumaqqilissasut.
Sunaana taama asuli sianiitsigisumillu
oqalunneq.
Maanna aqqiagiinnginneq sioqquterujus-
suarluguli meeqqat atuarfiat ingerlanerlio-
reerpoq. Nuna tamakkerlugu ilinniartitsisut
amigaataapput, illoqarfiit ikittuinnaat pin-
natik. Atuartut soraarummeeraangamik
pilerigisaminnut ilinniaqqinnissamut tunn-
gaviusumik piginnaasaqarfissaraluatik a-
migaatigisarpaat. Ilinniarsimariigassaraluit
ilaat amigaatigisarpaat, atuamermi nalaan-
ni ukiumi ataatsimi marlunniluunniit atuar-
tinneqarluarsimannginnamik.
Konrad Steenholdtip nalunaarusiaa ma-
lillugu meeqqat atuarfiat ingerlapajaarsi-
mavoq, timelærerit perorsaasutut ilinniar-
simanngitsut amerlaqisut sulisorineqarsi-
mammata. Atuartulli meeqqat atuarfiannit
piumasaqaatitut piginnaasaqarfissaralua-
minnik pissarsisimanngillat.
Konrad Steenholdtip tamanna akisus-
saaffigaa.
Maannalu neriuppoq ilinniartitsisut qim-
muuttaleqqissasut, naak atorfimminni atu-
gassarititaasut ajoreeraluaqisut.
Qiasunngunaannarporluunniit.
NAALAKKERSUISUTUT meeqqat atuar-
fianni akisussaasutut suliassaq tassaavoq
iluamik ingerlatissallugu. Ingerlatipajaa-
ginnamagu, pitsaasumilli. Naalakkersuiso-
qarfiillu allat suliatik aqqutigalugit - isu-
maqatigiinniarnikkut, inissaqarniarnikkut,
suliaqarfikkut - pitsaasumik atuarfeqarnis-
saq akornuserniassappassuk ilinniartitaa-
nermut naalakkersuisup tinnersaassavai
sukataarfigalugillu, atuarfeqarfik pitsaasu-
mik ingerlalemissaanut arlaannik pisoqar-
nissaata tungaanut.
Konrad Steenholdt taamaaliorsimanngi-
laq. Qanittoq tikillugu nipangersimaannar-
poq. Allaat AG-p saqqummiussai ilumuun-
nginneramagilluunniit oqaaseqarfiginngi-
lai, allaaserigatsigu atuaqatigiikkuutaat
aalajangersimasunik ilinniareersimasassa-
raluaminni ukiuni arlalinnik kinguaattooq-
qasut. Isornartorsiuineq sakkortooq, ilumu-
unnginneragassaraluaq, taamaaliortoqan-
ngimmallu isummiinnarpugut ilumoorsi-
massasoq.
Meeqqat atuarfiat sipaarfigineqamermi-
gut suusupagineqarnermigullu ukiorpaa-
lunngulersuni kanngunarsiinnalersimavoq.
Maanna aaqqiagiinnginneq pinngikkaluar-
palluunniiit ilinniartitsisussaaleqinerullu
ingasatsikkiartuinnarnerani, qangarsuarli
Konrad sukataarsimasariaqaraluarpoq.
Ilatsiinnarsimavorli, utoqqatsissutigalu-
gulu sulinermut kattuffiit nammineq aki-
sussaaffi'ginagit. Maannalu eqqarsaater-
suutigaa Nunatsinni ilinniartitsisunngorni-
amermi piumasaqaatit sakkukilliniarlugit
amerlanernik ilinniartunngortitsiniarluni.
MEERAQ inersimasumit ilinniartinneqar-
tarpoq. Taamaattuarnikuuvoq. Taamaattu-
assaarlu. Inulli pinngormat - siornatigullu-
mi - inersimasut minnernik ilinniartitsiuar-
put, inersimasutut piginnaasatik naapertor-
lugit. Imaaginnanngitsoq minnerit nam-
mineersinnaalissammata, aammali inersi-
masut pitsaasumik utoqqalinissaat qulak-
keerniarlugu. Inersimasut meeqqat inuu-
suttullu inooqatigiinnermi isumalluutigaat.
Utoqqalilluni piginnaasakillinermi inuu-
sunnerit isumalluutigilersarpagut. Inuiaqa-
tigiit ingerlaqqittariaqarput, aammalu ua-
gut ingerlatsisimanitsinnit pitsaanermik.
Nalitsinni inuiaqatigiit aaqqissuunneqar-
nerat malilugu suliassap taakkutsitartaa a-
taatsimoorullugu suliassarilernikuuarput
pingaarutilik. Angerlarsimaffik meeqqallu
atuarfiat ilinniaqqinnissanut sungiusamis-
sanullu tamanut tunngaviupput, inuiaqati-
giit siunissaannik qulakkeerisussat.
Nunatsinni meeqqat atuarfiata pingaaru-
teqameranik paasinninnissatsinnut sianiip-
pallaarsimavugut, inuillu aqutsisilersima-
vagut tamatuminnga soqutiginninngitsut.
Meeqqat atuarfiat ajortikkiartuinnartillu-
tigut, sukkasoorujussuarmik pilluta, takor-
luukkatut neriuutit siunissamut iluaqutissa-
raluagut tamaasa maangaannartikkiartor-
pagut. Aqutsinikkut inuussutissarsiomik-
kullu isumassarsiarpassuit pitsaasut piler-
saarutigisinnaavagut. Arlaannaalluunniilli
iluatsissinnaanngilaq meeqqat atuarfiat ilu-
amik ingerlalinngippat.
Ilinniartitsisullu tikisitat amigaatigiuar-
tillugit iluamik ingerlaleqqissinnaangilaq.
Piffissami qanittumi imaluunniit siunissa-
mi qaqugorujussuarmut. Taakkuuppullu
isumaqatigiissutiginiagassat.
Konrad-ip eqqarsaatersuutai asuli aaqqi-
iniarnerinnaapput neriunaateqanngitsut,
taamaallaat atorsinnaallutik meeqqat atuar-
fianni allamik naalakkersuisutaarnissamut
kissaatiginninnermut annertusaatitut. Naa-
lakkersuisoq suliassaminut iluarsiiniarluni
soqutiginnillunilu tunniusimasoq, meeqqat
atuarfiannik pitsaasumik ingerlatitsilernis-
samut suut tamaasa atorlugit suliniartoq.
Politikerit, aviisimi allaaserisat atuarsi-
git, kanngusoqalusilu!
Inkompetent landsstyremedlem
KONRAD ER IKKE klar over, hvor alvor-
lig situationen er i folkeskolen. Eller også
ignorerer han problemerne. På side 3 og
længere inde i dagens avis redegør vi for
den katastrofe, der burde holde landsstyre-
medlem Steenholdt vågen døgnet rundt. Vi
fortæller blandt andet om en rapport, som
KUP og han selv har sendt til landsstyret.
Det er mildt sagt en rædselsberetning, der
dokumenterer, at børn og unge går en
dyster fremtid i møde. De får en elendig
skolegang med ingen eller meget dårlige
udsigter til videre uddannelse. Af samme
grund bliver det umuligt at tilkalde
arbejdskraft i forældre-alderen, og perso-
nalemanglen indenfor skoler og uddannel-
se, sundhedsvæsenet og mange andre væs-
entlige områder bliver værre og værre.
Selvom Konrad Steenholdt har ansvaret
for folkeskole og uddannelser har han ikke
noget bud på, hvordan problemerne skal
imødegås. Jo, han snakker om, at vi skal
tænke nye tanker. Vi skal gøre os uafhæn-
gige af tilkaldt arbejdskraft ved hjælp af en
decentral læreruddannelse, og så skal vi
krydse fingre for, at lærerne igen vil påtage
sig overarbejde.
Mage til lal og inkompetence skal man
lede længe efter.
Længe før denne konflikt har folkesko-
len skrantet. Der har manglet masser af
lærere over det ganske land, nogle ganske
få byer undtaget. Elever med afgangseksa-
men oplever gang på gang, at de mangler
grundlæggende elementære forudsætnin-
ger for at uddanne sig til det, de gerne vil.
Nogle fag er de helt blanke i, fordi de ikke
har haft reel undervisning i dem et år eller
to i skoleforløbet.
Folkeskolen har ifølge Konrad Steen-
holdts egen rapport kun tilsyneladende
fungeret nogenlunde normalt, fordi der har
været anvendt et stort antal timelærere
uden pædagogisk uddannelse. Men fagligt
har eleverne ikke fået bare tilnærmelsesvist
det ud af skolen, som de har krav på.
Det er Konrad Steenholdts ansvar.
Og nu krydser han bare fingre for, at
lærerne vil påtage sig overarbejde, selvom
deres arbejdsforhold allerede nu er elendi-
ge.
Det er til at græde snot over.
OPGAVEN for et landstyremedlem med
ansvar for folkeskolen er, at få den til at
fungere. Ikke bare nogenlunde, men helt
godt. Og hvis andre landstyreområder gen-
nem deres arbejde - overenskomstforhand-
linger, boliger, erhverv - spænder ben for
den bedst mulige skole, så skal landsstyre-
medlemmet for skolen lægge pres på dem
og »skabe« sig, indtil der sker noget, så
skolen kommer til at fungere.
Det har Konrad Steenholdt ikke gjort.
Han har forholdt sig ganske tavs indtil for
nylig. Han har ikke engang gjort sig den
ulejlighed at tilbagevise eller kommentere
AG’s oplysninger om, at nogle klasser
mangler flere årgange af en bestemt fagun-
dervisning. Det er så alvorlig en kritik, at
den skal afvises, og når den ikke bliver, ja
så er den jo sand.
Folkeskolen har på grund af udsultning
og slendrian været en skandale i mange år.
Og selv uden den nuværende konflikt og
yderligere lærermangel, burde den for
længst have kaldt på Konrads store
armsving.
Men han har siddet med hænderne i skø-
det og undskyldt sig med, at organisatio-
nerne ikke er hans område. Og så tænker
han altså nu på at slække kravene til en
grønlandsk læreruddannelse for at lokke
flere til at påbegynde den.
VOKSEN lærer barn. Sådan har det altid
været. Og sådan skal det blive ved. Fra
menneskets start - og længe før - har de
voksne lært ungerne, hvad de voksne selv
kan. Ikke blot for at poderne skal klare sig,
men også for at sikre de voksne en rimelig
alderdom. Børn og unge er de voksnes
sociale sikkerhedsnet. Når alderen gnaver,
og omdrejningerne går ned, bliver vi
afhængige af de yngre. Samfundet skal
gerne kunne gå videre og helst bedre, end
vi har kunnet gøre det.
I vore dages samfundsstruktur er en væs-
entlig del af denne opgave gjort til en fæl-
les sag. Og hjemmet og folkeskolen er
grundlaget for al videre uddannelse og
træning, som skal sikre samfundet for
fremtiden.
I Grønland har vi været for dumme til at
forstå betydningen af folkeskolen, og vi
har sat folk til at styre den, som ikke har
interesseret sig for den.
En yderligere forringelse af folkeskolen,
som den vi med flere hundrede kilometer i
timen haster ud i, undergraver alle de håbe-
fulde visioner, vi ellers kan have for frem-
tiden. Vi kan barsle med den ene strålende
ide efter den anden, indenfor administrati-
on og erhvervsliv. Men intet vil lykkes,
hvis ikke folkeskolen kommer til at funge-
re.
Og det kommer den ikke til uden tilkald-
te lærere. Hverken i en overskuelig periode
eller langt ud i fremtiden. Det er altså dem,
der skal skabes enighed med.
Konrads visioner er håbløse lapperier,
som kun kan bruges til at nære et ønske om
at få en anden sat ind på posten som lands-
styremedlem for folkeskolen. Én, der
brænder for sagen, og som vil sætte alt ind
på at få den til at fungere.
Læs artiklerne i avisen, og skam jer,
politikere!