Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 21. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ilinniartitsisussaaleqineq atuartut uku naammagittaalliutiginngilaat. Atuarlulli
timersornermik unammisut isiginnaarpaat, imaassinnaalluarporlu ukiumi atuarfimmi
tullermi amerlanemik aaqqissuussisariaqalersut.
Det er ikke lærermanglen, eleverne her protesterer imod. De er såmænd tilskuere til et
skoleidrætsstævne, og dem kan det godt være, skolerne bliver nødt til at holde nogle
flere af i det næste skoleår.
KUP skruer bissen
på over for lærerne
I et brev til kommunerne opregner KIIP de tiltag, der er
iværksat fra centralt hold, samt hvilke tiltag kommunerne
selv kan vælge, for at få undervisningen i folkeskolen til
at hænge sammen i skoleåret, der starter til august
NUUK (TK) - For at imøde-
gå, at der næste år mangler
over 330 uddannede lærere i
folkeskolen, har Direktoratet
for Kultur, Uddannelse og
Kirke (KIIP) valgt at lægge
fløjlshandskerne og skrue
bissen på over for lærerne.
1 det brev KIIP har sendt
kommunerne opregner direk-
toratet de tiltag der vil blive
taget over for lærerne:
Tiltag der iværksættes
af KIIP
* Alle henvendelser og an-
søgninger om nedsat timetal
skal afslås administrativt af
kommunen
* Årskurser inddrages: De
lærere, der skulle have været
afsted på efter- og videreud-
dannelse i år (20-25 lærere)
kan søge igen næste år
* Anden efteruddannelse,
herunder reduktion i timer,
bevilget i forbindelse med at
lærere følger fjemkurser fra
Iliniarfissuaq, Pilersuiffik og
Inerisaavik, suspenderes i det
kommende skoleår
* Tjenestefrihed uden løn,
som lærerne har mulighed
for i indtil to år, inddrages
* Ansættelse i kombinati-
onsstillinger suspenderes -
dog friholdes ansættelser i
forbindelse med Pilersuiffik
og Inerisaavik
* Og endelig vil der fra
direktoratets side ske en
generel opstramning om-
kring bevilling af tjenestefri-
hed
Tiltag kommunerne
kan iværksætte
* Kommunerne anbefales at
holde igen med at bevilge
tjenestefrihed ved møder,
lokale kurser og sportsarran-
gementer
* Opstramning og effekti-
visering af den sikrede un-
dervisning ved blandt andet
at begrænse adgangen til
lejrskoleophold, featureuger
og sportsdage
* Foranstaltninger der vir-
ker besparende i forhold til
antallet af lærertimer, herun-
der en nøje vurdering af fag,
der kan tilbydes i forhold til
fag, der skal tilbydes, hold-
størrelser samt sammenlæg-
ning af klasser
* Generel opfordring fra
KIIP til kommunerne om at
udnytte de »vide rammer«
forordningen giver for lokal
tilrettelæggelse af undervis-
ningen, idet direktoratet er
»sinde at administrere områ-
det så fleksibelt som muligt«
Konsekvenser
for eleverne
Overfor kommunerne peger
KIIP på, at kommunerne
kan:
* nedskære eller bortskære
deletimer og to-lærerordnin-
ger,
* anvende det minimal
timetal forordningen giver
mulighed for,
* sammenlægning af klas-
ser og samlæsning på tværs
af årgangene
* begrænsning af supple-
rende undervisning, herunder
den særligt tilrettelagte un-
dervisning i grønlandsk til
nytilflyttede elever
* nedskæring af specialun-
dervisningen, herunder at
faget dansk først indføres på
den årgang, hvor forordnin-
gen kræver det - hvilket vil
sige på 4. klassetrin
* Ålle fag, der kan tilbydes
suspenderes på 10. til 12.
klassetrin, mens holdstørrel-
sen i alle fag, der skal tilby-
des forøges
* Nedlæggelse af klasser,
der er ikke-grønlandskspro-
gede, på 10. til 12. klassetrin.
Eleverne integreres i de
grønlandsksprogede klasser
* Desuden anbefales det at
integrere ikke-grønlandsk-
sprogede 6. til 9. klasser i
normalundervisningen i
langt højere omfang end det
sker nu
* 12. klasser nedlægges.
Eleverne integreres i allerede
etablerede 11. klasser
Flere timelærere
Gennem mange år har der
været tradition for at anven-
de et betydeligt antal time-
lærere, fordi der simpelthen
mangler uddannede lærere.
»Det kunne være nærliggen-
de at søge denne andel for-
øget«, skriver KIIP i brevet
til kommunerne, men peger
samtidig selv på at det måske
bliver svært, idet der »for-
mentlig ikke (er) en større
uudnyttet reserve af velkvali-
ficerede mennesker, der kan
gå ind i et lærerjob for et
enkelt år eller to. Lykkes det
alligevel at få inddraget de
rigtrige mennesker må det
antages at ske på bekostning
af andre institutioner«.
Alt i alt ganske alvorlige
konsekvenser - både for ele-
verne, men også for dem, der
har folkeskolen som deres
arbejdsplads efter den 1.
august.
Situationen i folkeskolen tæt på kaos
Det er KIIPs egen vurdering af konsekvenserne af konflikten på folkeskoleområdet, hvor Grønlands Læreforenings
medlemmer nægter at læse overtid og Danmarks Lærerforening blokerer for ansættelser i Grønland
NUUK (TK) - Der vil fra
næste skoleår mangle over
330 uddannede lærere i den
grønlandske folkeskole, hvil-
ket medfører alvorlige kon-
sekvenser for undervisnin-
gen i det kommende skoleår,
der starter til august - så
alvorlige konsekvenser, at
»det vil blive umuligt at leve
op til folkeskoleforordnin-
gens minimumskrav med
hensyn til såvel omfanget
som kvaliteten af den under-
visning, der skal tilbydes
børnene i folkeskolen«, hvis
der ikke gøres noget.
Det skriver Direktoratet
for Kultur, Uddannelse og
Kirke (KIIP) i et brev, der er
sendt til samtlige kommuner
i slutningen af sidste uge.
Brevet er KIIPs opregning af
konsekvenserne af den
igangværende konflikt på
folkeskoleområdet, men også
hvilke tiltag direktoratet alle-
rede har, og agter at iværk-
sætte for at mindske konse-
kvenserne af konflikten.
Baggrund for konflikten
Baggrunden for konflikten
er, at næsten samtlige med-
lemmer af Grønlands Lærer-
forening har opsagt deres til-
sagn om at læse tre ugentlige
overtimer. Samtidig har Dan-
marks Lærerforening iværk-
sat en blokade af stillinger i
Grønland, fordi Landsstyret
nægter at påbegynde for-
handlinger om en overens-
komst for de fremtidige dan-
ske lærere, der ansættes i
Grønland.
Grønlands Lærerforening
vil ikke anbefale deres med-
lemmer at læse overtid, før
der er dannet en ny centralor-
ganisation. De forhandlinger
er knapt kommet igang, og
umiddelbart er der ikke
noget, der tyder på en hurtig
løsning. Det samme gælder
en hævning af Danmarks
Lærerforenings blokade. Og-
så her er situationen lige så
fastlås som hidtil, fordi
Landsstyret konsekvent næg-
ter at forhandle.
Status
Folkeskolen manglede ved
dette skoleårs start 170 ud-
dannede lærere. Manglen
skyldes at der ikke er et til-
strækkeligt antal uddannede
grønlandske lærere, men og-
så at det har været umuligt at
fastholde mange af de ud-
dannede grønlandske lærere i
folkeskolen. De har i stedet
fundet job uden for folkesko-
len, formentlig på grund af
bedre løn- og arbejdsvilkår.
Samtidig er det blevet stadig
sværere at at rekruttere lære-
re fra Danmark.
Manglen på lærere er
størst i yderdistrikterne
(Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoq-
qortoormiit) og i de nordlige
kommuner (Uummannaq og
Upemavik). Mellem 30 og
45 procent af stillingerne har
det været umuligt at besætte
med uddannede lærere.
»Denne tendens må for-
ventes at blive forstærket i
det kommende skoleår«, for-
di de hårdest ramte kommu-
ner også vil blive dem, »der
bliver hårdest ramt af de til-
tag lærerne har iværksat«,
skriver KIIP i brevet til kom-
munerne.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN