Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 16

16 -TIRSDAG 21. APRIL 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Illit isummat / Din mening
Kattuffiit pissaaneqamerujussuat
Naalakkersuisut politikkikkut qitiupput suliniuteqartussaallutillu
inuiaqatigiinni ingerlatsiviit pingaartut suujunnaariartorlutillu
kimeerutissanngippata akisussaasut. Danmarks Lærerforeningip
akisussaaffiginagulu suliassarinngilluinnarpaa
Inatsisartuni ilaasortaq Anders Nilsson isumaqarpoq
Danmarks Lærerforening kattuffiit
pissaaneqarnerujussuannik ingerlatsisoq.
Landstingsmedlem Anders Nilsson mener, at Danmmarks
Lærerforening udøver fagforeningsimperialisme.
Danmarks Lærerforeningip
atuarfeqarfitsinni atorfinin-
nissat mattuppai. Aaqqiagi-
innginneq qaammatini arla-
linngulersuni ingerlavoq
aaqqissutissanut qanilliso-
qarnani. Atorfineqqusiun-
naarnermut tunngavik NAK-
p 17. december 1997 tusa-
gassiuutitigut nalunaaruti-
gaa, Grønlands Lærerfore-
ning kattuffimmit peersi-
taammat tusuiginanngitsutut
illersuinngitsutullu ileqquler-
someragaalluni.
Atorfineqqusiunnaarneq
taamaatitsinniarlugu Naalak-
kersuisut Danmarks Lærer-
forening Arbejdsretten-imut
tunniukkaluarpaa - angusa-
qartoqarani.
Ajorn artors i u tip aallaavi-
gaa - ajornartorsiut eqqortu-
mik nassuiarneqanngimmat.
Susoqartoq-una?
Qallunaat kattuffissuat qallu-
naat aningaasarsiorneranni
suliaqarfeqartoq, kalaallit a-
ningaasarsiomikkut ingerla-
tamininnguat pinngitsaalini-
arpaa. Maannakkorpiaq ilisi-
manngilara Danmarks
Lærerforening qassinik ilaa-
sortaqartoq. Uissuummissu-
tigissanngilara Kalaallit Nu-
naanni innuttaasunit amerla-
nernik ilaasortaqassappat.
Pissaanermik equngasoqar-
torujussuuvoq - 60-ikkunnilu
oqariartaat atussagaanni -
kattuffiit pissaaneqamerujus-
suannik taaneqarsinnaavoq.
Danmarks Lærerforening
matumani suliassaqarfigin-
ngisamini akuleruppoq. Kat-
tuffik Kalaallit Nunaanni pi-
ngaarutilinnik soqutigisaqar-
feqanngilaq. Tamatumani
naqissuserneqarpoq ilaasor-
taat namminneq piumassutsi-
minnik atorfinittarmata so-
raartarlutillu. Ilaasortat ataa-
siakkaat atorfeqarnerminni
atugarititaasut iluarinngikku-
nikkit peqqissiminissaat ake-
qanngilaq angerlamullu u-
tersinnaallutik.
Danmarkis Lærerforenin-
gip ilaasortaminik siunner-
suiinnarsinnaavoq, Danmar-
kip avataani atorfinittoqaru-
supput, apeqqutaanani Ka-
laallit Nunaannut, Savalim-
miunut, Norge-mut Afrikam-
iluunniit nunat arlaannut.
AtQrfinikkusuttunik mattus-
sisoqarsinnaanngilaq - ilaa-
sortat Danmarkip avataani
atorfinikkusuttut inerterlugit.
Danmarks Lærerforening
maanna taamaaliorpoq.
Kalaallit Nunaanni ilinni-
arluarsimasunik avataaneer-
sunik pinngitsuuisinnaanngi-
lagut. Atuarfeqarfimmi, peq-
qinnissaqarfimmi, teknikki-
mi allaffissornermilu. Ima
pinngitsoorsinnaanngitsi-
gaagut qallunaat kattuffii su-
liaqarfinni pingaarutillit i-
laanni Kalaallit Nunaannut
sivisuumik suliartoqqusiun-
naassappata iluarsineqarsin-
naanngitsumik inuiaqatigiin-
nut akornusiisussaalluni.
Allannissaa qunugingajap-
paraluunniit - kisiannili as-
sersuutigalugu Danmarks
Lærerforeningip ilaasortai
ima misittaatsigisinnaapput,
atorfinikkiartorusunnatik i-
linniartitsisut Danmarki-
meersut akissarsiaat marlori-
aatinngornissaasa tungaan-
nut. Ingerlaannaq isumaqati-
giissutinut allanut tunillaatis-
saaq, aningaasaqarniarner-
pullu sussaajunnaarlugu nak-
kaakkiartortissinnaallugu.
Taamaattumik pisariaqar-
poq Naalakkersuisut tun-
ngaviusumik isumaannik ta-
persersussallugit, Kalaallit
Nunaanni isumaqatigiissutit
kattuffinnut Kalaallit Nu-
naanni angerlarsimaffeqartu-
nut isumaqatigiinniutigisar-
nissaat.
Danmarks Lærerforenin-
gip atorfineqqusiunnaamera
ileqqorissaarnermut apeqqu-
taavoq - imaluunniit oqarlua-
annarluni kattuffiit ileqqoris-
sinnaanerannik amigaateqar-
neq.
Akissarsiaqame-
russannginnamik?
Ukiuni kingulliunerusuni
meeqqat atuarfianni ilinniar-
titsisunik amigaateqaleralut-
tuinnarnerup takutippaa
meeqqat atuarfianni suliler-
nissap kajungernartinneru-
lemissaa pisariaqartoq. Suli-
niutit ilagisinnaavaat malun-
naatilimmik akissarsiat a-
merlineri.
Akissarsialli amerlineri ta-
manut atuuttariaqarpoq, nu-
naqavissunut tikisitanullu.
Nunatsinni kattuffik tamatu-
mani isumaqatigiissuteqarfi-
gineqassaaq.
Naalakkersuisut pitsan-
ngorsaasariaqarput!
Meeqqat atuarfianiinnanngit-
soq sulisussaaleqeqaagut.
Peqqinnissaqarfimmi aamma
taamaappoq.
Atorfeqartut ilungersorput
- sinneruttut saniatigut ula-
pinneroqalutik ilungersorti-
taapput, amerlasuut suliaqar-
fik imaluunniit nuna qimas-
simammassuk.
Ileqqutut isumaqarfigine-
qartarpoq sulisut sukataartar-
lutik akissarsiat amerlisinni-
arlugit, sulisitsisorlu sukata-
artarluni sapinngisamik aker-
liliiniarluni - ukiullu kingul-
liit marlussuit isumaqatigiis-
sutini pitsannguilaartoqartar-
poq procentip marluk angul-
lugit, ilaatigut amerlanerula-
artunik.
Taama ileqqoqarnikkut
qaavatigoortumik toqqissisi-
masoqarpoq, aningaasat na-
likillinissaraluat pinngit-
soortinneqarluni, kiisalu -
politikkikkut - ingerlatsissal-
lugu ajomaalluni.
Tamatumali tunngaviusu-
tut ileqqup niueqatigiinnermi
najoqqutassat nalinginnaasut
akornuserpai:Qanorluunniit
pigaluarutta allani malerua-
gaasartut aamma Kalaallit
Nunaanni atuupput: Ani-
ngaasaateqaruit pisinnaavu-
tit - suuteqanngikkuit susin-
naanngilatit.
Atuarfeqarfimmi peqqin-
nissaqarfimmilu aningaasat
amigarsimapput.
Ukiorpassuami ilisimane-
qareersut pillugit Naalakker-
suisut qangarsuarli pisaria-
linnik iliuuseqarsimassagalu-
arput.
Akisussaaffiulli inissinne-
ra malugineqassaaq - naalak-
kersuisut politikkikkut qiti-
upput suliniuteqartussaallu-
tillu inuiaqatigiinni ingerlat-
siviit pingaartut suujunnaari-
artorlutillu kimeerutissan-
ngippata akisussaasut. Dan-
marks Lærerforeningip aki-
sussaaffiginagulu suliassa-
rinngilluinnarpaa.
All. Anders Nilsson,
Inatsisartuni ilaasortaq,
Atassut.
Rendyrket fagforeningsimperialisme
Det er landsstyret, det politiske systems hovedkvarter og udfarende kraft, der har ansvaret for at vigtige samfunds-
funktioner ikke udsultes og afkræftes. Det er ikke - slet ikke - Danmarks Lærerforenings ansvar og arbejdsområde
Danmarks Lærerforening har
blokeret for ansættelser i vort
skolevæsen. Den sag har nu
kørt i nogle måneder uden at
vi er kommet en løsning nær-
mere. Baggrunden for bloka-
den er beskrevet i en presse-
meddelelse fra NAK allerede
den 17. december 1997, da
Grønlands Lærerforening
blev ekskluderet af den fæl-
les forhandlingsorganisation
på grund af illoyal og usoli-
darisk optræden.
Landsstyret har forsøgt at
omstøde blokaden ved at
indklage Danmarks Lærer-
forening for Arbejdsretten -
det har ikke givet noget
resultat.
Problemet er - at få define-
ret problemet korrekt.
Hvad er det der sker?
En stor dansk fagforening,
der har sit naturlige arbejds-
område i en stor dansk øko-
nomi, tager kvælertag på en
lille grønlandsk økonomi.
Jeg ved i skrivende stund
ikke, hvor mange medlem-
mer der er i Danmarks
Lærerforening. Det vil ikke
overraske mig, hvis den har
flere medlemmer end der er
indbyggere i Grønland. Der
er i høj grad tale om et ulige
magtforhold - og så er der -
for at hive et gammelt tres-
serudtryk op af glemmeki-
sten - tale om rendyrket fag-
foreningsimperialisme.
Danmarks Lærerforening
aktionerer i denne sag uden
for sit egentlige arbejdsom-
råde. Foreningen har ingen
vitale interesser i Grønland.
Det understreges netop af, at
foreningens medlemmer er
ansat med fri tilflytning og
fraflytning. Hvis det enkelte
medlem ikke er tilfreds med
ansættelsesbetingelserne, så
er det gratis at fortryde og
»flytte hjem«.
Danmarks Lærerforening
bør nøjes med at rådgive sine
medlemmer, når der er tale
om at tage arbejde uden for
Danmark, enten det drejer
sig om Grønland, Færøerne,
Norge eller et land i Afrika.
Man kan ikke tillade sig at
lave blokade - forbyde sine
medlemmer at tage arbejde
uden for Danmark. Og det er
faktisk hvad Danmarks
Lærerforening her gør.
Vi er i Grønland stærkt af-
hængige af veluddannet ar-
bejdskraft ude fra. Det gælder
i skolevæsenet, som det gæl-
der i sundhedsvæsenet og
inden for de tekniske og ad-
ministrative områder. Vi er så
stærkt afhængige, at samfun-
det vil lide uoprettelig skade,
hvis en dansk fagforening for
et af de vigtige fagområder
beslutter sig for en langvarig
blokade af Grønland.
Jeg tør næsten ikke skrive
det her - men hvis medlem-
merne i en sammenslutning
som Danmarks Lærerfore-
ning er kyniske nok, så kan
de blokere os indtil vi har
fordoblet lønnen for lærere
fra Danmark. Det vil øjeblik-
keligt få afsmittende virk-
ning for alle andre overens-
komster, og sætte vores øko-
nomi ud på en 90 graders
rutschetur ned i afgrunden.
Det er derfor nødvendigt,
at Landsstyret får fuld op-
bakning til at fastholde prin-
cippet om at overenskomster
i Grønland indgås med fag-
foreninger, der har hjemsted
i Grønland.
Danmarks Lærerforenings
blokade er et spørgsmål om
etik - eller rettere mangel på en
anstændig fagforenings-etik.
Skal lærerne så ikke
have mere i løn?
De seneste års stigende man-
gel på undervisere i folke-
skolen, viser at det er nød-
vendigt at gøre arbejdet i fol-
keskolen mere attraktivt. Og
her kan en mærkbar lønfor-
højelse være et af midlerne.
Men det skal være en soli-
darisk lønforhøjelse, der
gives både til hjemmehøren-
de og tilkaldte. Og aftalen
skal indgås med den lokale
fagforening.
Det er landsstyret der
skal gennemtvinge
forbedringer!
Det er ikke bare inden for
folkeskolen vi har en kata-
strofal mangel på arbejds-
kraft. Vi har lige så store pro-
blemer inden for sundheds-
væsenet.
De ansatte lider under det -
de, der er tilbage og som sli-
der ekstra meget lider under
det, fordi mange har forladt
faget og/eller landet.
Traditionelt opfattes det
sådan, at de ansatte skal pres-
se på for at få lønnen hævet,
og arbejdsgiveren skal mod-
stå presset så meget som
muligt - hvorefter vi gennem
de sidste år er endt op med
overenskomstforbedringer på
to procent, med lidt snyd på
vægten i opadgående retning.
Denne tommelfingerregel
har givet ro på overfladen,
slået inflationen ihjel og så
har den - politisk - været nem
at arbejde med.
Princippet har imidlertid
gjort vold på almindelige
markedsmekanismer: I det
lange løb gælder reglerne fra
Bageriet i Nørregade også
her i Grønland: »Hvis du har
penge så kan du få - og har
du ingen så må du gå«.
Der har ikke været penge
nok i skolevæsenet og sund-
hedsvæsenet.
Landsstyret burde for læn-
ge siden have taget den nød-
vendige konsekvens af denne
årgamle erkendelse.
Men læg mærke til an-
svarsplaceringen - det er
landsstyret, det politiske
systems hovedkvarter og ud-
farende kraft, der har ansva-
ret for at vigtige samfunds-
funktioner ikke udsultes og
afkræftes. Det er ikke - slet
ikke - Danmarks Lærerfore-
nings ansvar og arbejdsom-
råde.
Af Anders Nilsson,
medlem af Landstinget for
Atassut.
ASS./ FOTO: VMR