Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. APRIL 1998 • 5
1997-imi
imigassaq
kimittooq
ukiumut
siulianut
naleqqiullugu
atorneruarput.
11997 satte vi
mere pris på
»rigtig«
spiritus end
året før.
MARTI].
'»iARTiH
|BON\[®l01sNiT

1997-imi ukioq siulianit
iminngemerusimavugut
Ukiunili kingullerni pingasuni atuineq aalaakkaasimavoq
(JB) - Nunatsinni imigassa-
mik atuineq aalaakkaasima-
voq ukiumut inuup ataatsip
imigassaq 12,7 liter missaat
imertarlugu. 1995-imili atui-
neq taamaaginnapajaarsima-
voq.
Nikeralaarsimavorli. Atu-
ineq 1996-imi 1997-imut0,2
literimik annertusivoq inum-
mut ataatsimut 11,8 literin-
ngorluni. Nunatsinni atuineq
Danmarkimut naleqqiullugu
annertunerulaarpoq, angu-
jartorpaatigulli. 1996-imi
Danmarkimi 12,2 liter imer-
neqarsimapput.
Nunatsinni naatsorsueq-
qissaartarfiup ukiumoortu-
mik nalunaarusiaata takutip-
paa, 1980-imilli atuineq qa-
noq ingerlasimasoq. Ukioq
taanna ernumanartoqanngi-
laq, imertamerli 1980-ikkut
qeqqata tungaanut arlalitsi-
gut killilersuinemit sunner-
neqartarpoq. Taamaattumik
atuineq annertunersaavoq
1985-imi 18,3 literiulluni,
taamani imigassap akia inga-
sattaj aarneqanngikkallarmat,
akitsoriartomeralu ilutigalu-
gu atuineq annikilliartuinnar-
simavoq.
1990-imi inuit tamarmik
agguaqatigiissillugu 15,5
liter imerpaat, 1995-imilli
atuineq 12-13 literimi aa-
laakkaavoq.
Ukiut ingerlanerini imi-
gassanik assigiinngitsunik
atuineq allangorartorujus-
suuvoq. Tamatumunnga peq-
qutaanerpaavoq allanngorar-
titsinerit assigiinngitsut. Uki-
uni kingullerni viinnit imer-
neqarnerujartorput, immiaa-
rartomeq ataatsimut isigalu-
gu ukiuni kingullerni appari-
arluni - pingaartumik immi-
aaqqat kimittunerit.
3,6-inngerpugut
Upperisassaarpianngilarlu-
unniit, taamaattorli immia-
aqqanut kimittunernut na-
leqqiullugit 3,6-it pilerigine-
qaraluttuinnarput. Immiaaq-
qanik kimikinnernik atuineq
malunnarnermi allanngor-
poq, 1997-imi ukiup siulia-
nut naleqqiullugu procenti-
nik marlunnik annertusilluni,
immiaaraannarnik tunisineq
procentinik sisamanik kingu-
ariarluni. 1992-imi imagas-
sanut inatsit periarfissiivoq
immiaaqqat kimikinnerit 3,6-
imik kimittussusillit tikillugit
tuniniarneqarsinnaanngorlu-
git, Nunatsinni Naatsorsueq-
qissaartarfiup nalunaarutai
naapertorlugit immiaaqqat
kimikinnernik atuineq 1990-
imit 1997-imut 1 million
literimik qaffariarsimavoq,
tassa qaffariaat 350 procen-
tip missaa.
Immiaaqqat kimittuneru-
maat kimittunerillu atorne-
qarneri allanngorarput. 1980-
imi 37.000 literit imerneqar-
put, 1995-imi 238.000 liter.
Taamanili immiaaqqanik
taakkuninnga atuineq 20 pro-
centimik appariarsimavoq.
Kimittuut
imerneqarnerulerput
Viinnit imerneqarnerat aam-
ma allanngorarpoq, franskit
atomimik qaartartumik misi-
leraanerat pisuugunarnani.
Ullumikkut atuineq 1990-imi
imerneqartut 60 procentiin-
naraat, taamaattorli 1997-imi
ukiumut siulianut naleqqiul-
lugu 14 procentimik qaffap-
poq. Piffissami tassani viin-
nit kimittunerit 3 procenti-
mik appariarput, imigassat
kimittuut 10 procentimik
»nuannarineqarnerulerlutik«,
1996-imut naleqqiullugu.
1973-imi folketing inatsi-
siliorpoq Nunatsinni imigas-
sanik kimittuunik tuniniaa-
neq sassaalliinerlu pillugit,
taamanilu imerniartarfiit ina-
tsisitaarput. Maj 1979-imi
inatsisartut ileqqoreqqusali-
orput 1. august aallamerfiga-
lugu Nunarput kamaat kom-
muninut atasuni imigassaq
killilersorneqalerluni - »Ava-
nersuaq aamma Uloqqortoor-
miut kommunii pinnagit,
immikkut killilersuiffioreer-
mata«.
1979-imit 1980-imut Nu-
narput tamakkingajallugu
imigassaq killilersorneqar-
poq, ilutigitillugulu tuniniaa-
sinnaaneq sassaalliisinnaa-
nerlu killilimmik piffissaler-
neqarpoq. 1982 aallamerfi-
galugu Inatsisartut aalaja-
ngerput imigassamik atuineq
akitsuusiinikkut »killilersor-
neqassasoq«.
Vi var tørstigere i 1997 end året før
Men forbruget har været nogenlunde stabilt de sidste tre år
(JB) - Det samlede alkohol-
forbrug i Grønland ligger
støt og stabilt på cirka 12,7
liter rent alkohol pr. indbyg-
ger pr. år. Og der har forbru-
get ligget nogenlunde siden
1995.
Der kan dog spores nogle
små udsving. Således er for-
bruget steget med 0,2 liter fra
1996 til 1997 til 11,8 liter
alkohol pr. person. Grønland
ligger dermed lidt over for-
bruget i Danmark, hvor man
dog haler ind på os. I 1996
blev der i Danmark drukket
12,2 liter.
Grønlands Statistik viser i
sin årsoversigt, hvordan for-
bruget har været siden 1980.
Det var ikke noget alarme-
rende år, men drikkeriet blev
i årene helt op til midten af
1980’erne reguleret af for-
skellige former for restriktio-
ner. Derfor toppede forbru-
get i 1985 med 18,3 liter, da
spiritus stadig kunne købes
for menneskepenge, men ef-
terhånden, som det blev dy-
rere og dyrere, er forbruget
faldet og faldet.
I 1990 drak vi gennemsnit-
ligt - fra vugge til grav - cir-
ka 15,5 liter, og fra 1995 har
forbruget ligget støt på 12-13
liter.
Der har gennem årene
været nogle helt utrolige for-
skydninger i forbruget af de
forskellige alkoholtyper. Det
hænger først og fremmest
sammen med de forskellige
reguleringer. I det sidste års
tid har der været en tendens
til, at der drikkes mere bord-
vin, mens ølforbruget gene-
relt har været dalende i de
senere år - især stærkt øl.
Vi er til 3,6'ere
Tro det eller lad være, men vi
er mere og mere til 3,6 end til
de stærkere øl. Den mest
markante udvikling ser vi
nemlig i forbruget af letøl,
der i 1997 steg med cirka to
procent i forhold til året før,
mens salget af almindelig
pilsner gik fire procent tilba-
ge. Alkohollovgivningen fra
1992 åbnede mulighed for
salg af letøl med helt op til
3,6 alkoholstyrke, og som
det fremgår af materialet fra
Grønlands Statistik er for-
bruget af letøl fra 1990 til
1997 steget med en million
liter, hvilket svarer til en
stigning på cirka 350 pro-
cent.
Stærkt øl eller luksusøl har
haft en svingende »tilværel-
se«. I 1980 blev der drukket
37.000 liter, mens der i 1995
blev drukket 238.000 liter.
Siden da er forbruget på dis-
se ølsorter skrumpet med 20
procent.
Stærkt spiritus går frem
Også bordvinen har gennem
tiden svinget meget, og det
skyldes næppe de franske
atombombeforsøg alene.
Forbruget i dag udgør kun 60
procent af, hvad det var i
1990, og alligevel er der sket
en stigning i 1997 på 14 pro-
cent i forhold til året før.
Hedvin er i samme periode
faldet med tre procent, mens
spiritus er blevet 10 procent
mere »populært«, end det var
i 1996.
Folketinget vedtog i 1973
loven om salg og servering af
stærke drikke i Grønland, og
hermed fik vi vor første
beværterlov. I en efterfølgen-
de landstingsforordning fra
maj 1979 blev der med virk-
ning fra 1. august indført en
generel rationeringsordning
for hele Grønland indenfor
den kommunale inddeling -
dog undtaget »Avanersuaq
og Illoqqortoormiit kommu-
ner, der havde specielle rati-
oneringsordninger.
I perioden fra 1979 til
1980 var spiritus derfor rati-
oneret i næsten hele Grøn-
land, og samtidig blev der
indført tidsmæssige beg-
rænsninger i salg og serve-
ring af stærke drikke. Fra
1982 valgte Landstinget at
regulere alkoholforbruget
gennem afgifter på området.
Eqqartuussivile-
risut Sisimiuni
ataatsimiittut
(JB) - Eqqartuussiveqar-
nermut ataatsimiititaliaq
ulluni makkunani Sisimi-
uni ataatsimiippoq. Ataa-
tsimiinneq tallimanngor-
nermi aallartippoq sisa-
manngornermilu naam-
massissalluni.
Ataatsimiititaliaq
1997-imi marloriarluni
ataatsimeersuafpoq,
Nuummi aamma Køben-
havnimi. Taakkunani a-
taatsimiititaliap isummi-
ukkallagai saqqummiun-
neqaiput, ataatsimiititali-
arlu iluaqutissanik pissar-
silluarpoq.
Sisimiuni tunngaviusu-
mik sammisani arlalinni
oqallinnerit naggaserniar-
neqassapput, soorlu 1) i-
nuinnaat suliassanngorti-
taat eqqartuussivinni suli-
arineqartarnerat, 2) pil-
laatissiissutaasinnaasunik
avaqqunneqarsinnaanngi-
tsumik suliaqartarnerit
(tigummigallagaasarneq,
pigisanik misissuineq, i-
nussanik ipaasiuneq assi-
gisaallu), 3) pinerluutigi-
sat pillugit pinerluuteqar-
simanermut inatsisit aala-
jangersagai, tassa piner-
luutigisat ataasiakkaat
inatsimmi immikkut al-
laaserineqarneri, 4) pine-
qaatisseeriaatsit ataasiak-
kaat ilaat (inissiisarfik,
inuusutlunut inissiisarfik,
nakkutilliineq allallu). 5)
nakkutilliisutut saaffigi-
sartakkat (inissiisarfinnii-
titanut) aamma 6) tigum-
migallagaasunut parnaa-
russivimmilu inissikkal-
lakkanut iliuuseqartame-
rit.
Sisimiuni ataatsimiin-
nermi aallarteriikkat na-
nginneqassapput, soorlu
eqqartuussisunik ntisili-
gummik ilinniartitsineq,
pinerluffigineqartut suli-
niuteqarfigineri kiisalu
eqqartuussiveqarnermi i-
laatigut oqaatsit atorne-
qartut pillugit suliaqarne-
rit nanginneri, kiisalu eq-
qartuussiveqamerup ima-
luunniit ilaannaata nam-
minersornerullutik oqar-
tussanut nuunneqarnis-
saa.
Sisimiuni ataatsimiin-
nermut atatillugu ilaa-
sortat ilaat naapinneqar-
sinnaapput, pinerluute-
qarsimasunik nakkutillii-
soqarfiup pisortaa Eli-
sæus Kreutzmanna aam-
ma ataatsimiititaliap siu-
littaasua højesteretsdom-
mer Per Walsøe. Ulluni
ataatsimiiffiusuni naapin-
nissaat ajornaannerus-
saaq allatsi Lise Koch
Hotel Sisimiut-ni atta-
veqarfigalugu.
Retsvæsensmøde
i Sisimiut
(JB) - Den Grønlandske
Retsvæsenskommission
holder i disse dage møde
i Sisimiut. Mødet startede
i fredags og slutter på
torsdag.
1 1997 har retsvæsens-
kommissionen holdt to
store konferencer, en i
Nuuk og en i København.
Her blev kommissionens
foreløbige synspunkter
fremlagt, og kommissio-
nen fik mange frugtbare
tilbagemeldinger.
I Sisimiut stiler rets-
væsenskommissionen
imod at afslutte sine prin-
cipielle drøftelser om en
række centrale emner, for
eksempel 1) behandlin-
gen af civile sager ved
kredsretterne, 2) strafpro-
cessuelle tvangsindgreb
(tilbageholdelse, ransag-
ning, fingeraftryk og lig-
nende), 3) kriminallovens
bestemmelser om forbry-
delser, det vil sige en be-
skrivelse i loven af de
enkelte forbrydelser, 4)
de enkelte dele af foran-
staltningssystemer (an-
stalt, pension, tilsyn med
videre), 5) bistandsvær-
ger (for indsatte i anstal-
ter) og 6) behandlingen af
tilbageholdte og detenti-
onsanbragte.
På mødet i Sisimiut
følger kommissionen og-
så op på igangsatte forsøg
med uddannelse af kreds-
dommere, med projekter
for ofre for forbrydelser
ligesom den fortsætter
arbejdet med blandt andet
de sproglige forhold i
retsvæsenet og spørgsmå-
let om overførsel af rets-
væsenet eller dele heraf
til hjemmestyret.
I forbindelse med mø-
det i Sisimiut er det mu-
ligt at træffe nogle af rets-
væsenskommissionens
medlemmer, kriminalfor-
sorgsleder Elisæus
Kreutzmann og forman-
den for kommissionen
højesteretsdommer Per
Walsøe. På selve møde-
dagene er det nemmest at
træffe de to gennem se-
kretæren Lise Koch på
Hotel Sisimiut.