Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 5
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 21. APRIL 1998 • 5 1997-imi imigassaq kimittooq ukiumut siulianut naleqqiullugu atorneruarput. 11997 satte vi mere pris på »rigtig« spiritus end året før. MARTI]. '»iARTiH |BON\[®l01sNiT 1997-imi ukioq siulianit iminngemerusimavugut Ukiunili kingullerni pingasuni atuineq aalaakkaasimavoq (JB) - Nunatsinni imigassa- mik atuineq aalaakkaasima- voq ukiumut inuup ataatsip imigassaq 12,7 liter missaat imertarlugu. 1995-imili atui- neq taamaaginnapajaarsima- voq. Nikeralaarsimavorli. Atu- ineq 1996-imi 1997-imut0,2 literimik annertusivoq inum- mut ataatsimut 11,8 literin- ngorluni. Nunatsinni atuineq Danmarkimut naleqqiullugu annertunerulaarpoq, angu- jartorpaatigulli. 1996-imi Danmarkimi 12,2 liter imer- neqarsimapput. Nunatsinni naatsorsueq- qissaartarfiup ukiumoortu- mik nalunaarusiaata takutip- paa, 1980-imilli atuineq qa- noq ingerlasimasoq. Ukioq taanna ernumanartoqanngi- laq, imertamerli 1980-ikkut qeqqata tungaanut arlalitsi- gut killilersuinemit sunner- neqartarpoq. Taamaattumik atuineq annertunersaavoq 1985-imi 18,3 literiulluni, taamani imigassap akia inga- sattaj aarneqanngikkallarmat, akitsoriartomeralu ilutigalu- gu atuineq annikilliartuinnar- simavoq. 1990-imi inuit tamarmik agguaqatigiissillugu 15,5 liter imerpaat, 1995-imilli atuineq 12-13 literimi aa- laakkaavoq. Ukiut ingerlanerini imi- gassanik assigiinngitsunik atuineq allangorartorujus- suuvoq. Tamatumunnga peq- qutaanerpaavoq allanngorar- titsinerit assigiinngitsut. Uki- uni kingullerni viinnit imer- neqarnerujartorput, immiaa- rartomeq ataatsimut isigalu- gu ukiuni kingullerni appari- arluni - pingaartumik immi- aaqqat kimittunerit. 3,6-inngerpugut Upperisassaarpianngilarlu- unniit, taamaattorli immia- aqqanut kimittunernut na- leqqiullugit 3,6-it pilerigine- qaraluttuinnarput. Immiaaq- qanik kimikinnernik atuineq malunnarnermi allanngor- poq, 1997-imi ukiup siulia- nut naleqqiullugu procenti- nik marlunnik annertusilluni, immiaaraannarnik tunisineq procentinik sisamanik kingu- ariarluni. 1992-imi imagas- sanut inatsit periarfissiivoq immiaaqqat kimikinnerit 3,6- imik kimittussusillit tikillugit tuniniarneqarsinnaanngorlu- git, Nunatsinni Naatsorsueq- qissaartarfiup nalunaarutai naapertorlugit immiaaqqat kimikinnernik atuineq 1990- imit 1997-imut 1 million literimik qaffariarsimavoq, tassa qaffariaat 350 procen- tip missaa. Immiaaqqat kimittuneru- maat kimittunerillu atorne- qarneri allanngorarput. 1980- imi 37.000 literit imerneqar- put, 1995-imi 238.000 liter. Taamanili immiaaqqanik taakkuninnga atuineq 20 pro- centimik appariarsimavoq. Kimittuut imerneqarnerulerput Viinnit imerneqarnerat aam- ma allanngorarpoq, franskit atomimik qaartartumik misi- leraanerat pisuugunarnani. Ullumikkut atuineq 1990-imi imerneqartut 60 procentiin- naraat, taamaattorli 1997-imi ukiumut siulianut naleqqiul- lugu 14 procentimik qaffap- poq. Piffissami tassani viin- nit kimittunerit 3 procenti- mik appariarput, imigassat kimittuut 10 procentimik »nuannarineqarnerulerlutik«, 1996-imut naleqqiullugu. 1973-imi folketing inatsi- siliorpoq Nunatsinni imigas- sanik kimittuunik tuniniaa- neq sassaalliinerlu pillugit, taamanilu imerniartarfiit ina- tsisitaarput. Maj 1979-imi inatsisartut ileqqoreqqusali- orput 1. august aallamerfiga- lugu Nunarput kamaat kom- muninut atasuni imigassaq killilersorneqalerluni - »Ava- nersuaq aamma Uloqqortoor- miut kommunii pinnagit, immikkut killilersuiffioreer- mata«. 1979-imit 1980-imut Nu- narput tamakkingajallugu imigassaq killilersorneqar- poq, ilutigitillugulu tuniniaa- sinnaaneq sassaalliisinnaa- nerlu killilimmik piffissaler- neqarpoq. 1982 aallamerfi- galugu Inatsisartut aalaja- ngerput imigassamik atuineq akitsuusiinikkut »killilersor- neqassasoq«. Vi var tørstigere i 1997 end året før Men forbruget har været nogenlunde stabilt de sidste tre år (JB) - Det samlede alkohol- forbrug i Grønland ligger støt og stabilt på cirka 12,7 liter rent alkohol pr. indbyg- ger pr. år. Og der har forbru- get ligget nogenlunde siden 1995. Der kan dog spores nogle små udsving. Således er for- bruget steget med 0,2 liter fra 1996 til 1997 til 11,8 liter alkohol pr. person. Grønland ligger dermed lidt over for- bruget i Danmark, hvor man dog haler ind på os. I 1996 blev der i Danmark drukket 12,2 liter. Grønlands Statistik viser i sin årsoversigt, hvordan for- bruget har været siden 1980. Det var ikke noget alarme- rende år, men drikkeriet blev i årene helt op til midten af 1980’erne reguleret af for- skellige former for restriktio- ner. Derfor toppede forbru- get i 1985 med 18,3 liter, da spiritus stadig kunne købes for menneskepenge, men ef- terhånden, som det blev dy- rere og dyrere, er forbruget faldet og faldet. I 1990 drak vi gennemsnit- ligt - fra vugge til grav - cir- ka 15,5 liter, og fra 1995 har forbruget ligget støt på 12-13 liter. Der har gennem årene været nogle helt utrolige for- skydninger i forbruget af de forskellige alkoholtyper. Det hænger først og fremmest sammen med de forskellige reguleringer. I det sidste års tid har der været en tendens til, at der drikkes mere bord- vin, mens ølforbruget gene- relt har været dalende i de senere år - især stærkt øl. Vi er til 3,6'ere Tro det eller lad være, men vi er mere og mere til 3,6 end til de stærkere øl. Den mest markante udvikling ser vi nemlig i forbruget af letøl, der i 1997 steg med cirka to procent i forhold til året før, mens salget af almindelig pilsner gik fire procent tilba- ge. Alkohollovgivningen fra 1992 åbnede mulighed for salg af letøl med helt op til 3,6 alkoholstyrke, og som det fremgår af materialet fra Grønlands Statistik er for- bruget af letøl fra 1990 til 1997 steget med en million liter, hvilket svarer til en stigning på cirka 350 pro- cent. Stærkt øl eller luksusøl har haft en svingende »tilværel- se«. I 1980 blev der drukket 37.000 liter, mens der i 1995 blev drukket 238.000 liter. Siden da er forbruget på dis- se ølsorter skrumpet med 20 procent. Stærkt spiritus går frem Også bordvinen har gennem tiden svinget meget, og det skyldes næppe de franske atombombeforsøg alene. Forbruget i dag udgør kun 60 procent af, hvad det var i 1990, og alligevel er der sket en stigning i 1997 på 14 pro- cent i forhold til året før. Hedvin er i samme periode faldet med tre procent, mens spiritus er blevet 10 procent mere »populært«, end det var i 1996. Folketinget vedtog i 1973 loven om salg og servering af stærke drikke i Grønland, og hermed fik vi vor første beværterlov. I en efterfølgen- de landstingsforordning fra maj 1979 blev der med virk- ning fra 1. august indført en generel rationeringsordning for hele Grønland indenfor den kommunale inddeling - dog undtaget »Avanersuaq og Illoqqortoormiit kommu- ner, der havde specielle rati- oneringsordninger. I perioden fra 1979 til 1980 var spiritus derfor rati- oneret i næsten hele Grøn- land, og samtidig blev der indført tidsmæssige beg- rænsninger i salg og serve- ring af stærke drikke. Fra 1982 valgte Landstinget at regulere alkoholforbruget gennem afgifter på området. Eqqartuussivile- risut Sisimiuni ataatsimiittut (JB) - Eqqartuussiveqar- nermut ataatsimiititaliaq ulluni makkunani Sisimi- uni ataatsimiippoq. Ataa- tsimiinneq tallimanngor- nermi aallartippoq sisa- manngornermilu naam- massissalluni. Ataatsimiititaliaq 1997-imi marloriarluni ataatsimeersuafpoq, Nuummi aamma Køben- havnimi. Taakkunani a- taatsimiititaliap isummi- ukkallagai saqqummiun- neqaiput, ataatsimiititali- arlu iluaqutissanik pissar- silluarpoq. Sisimiuni tunngaviusu- mik sammisani arlalinni oqallinnerit naggaserniar- neqassapput, soorlu 1) i- nuinnaat suliassanngorti- taat eqqartuussivinni suli- arineqartarnerat, 2) pil- laatissiissutaasinnaasunik avaqqunneqarsinnaanngi- tsumik suliaqartarnerit (tigummigallagaasarneq, pigisanik misissuineq, i- nussanik ipaasiuneq assi- gisaallu), 3) pinerluutigi- sat pillugit pinerluuteqar- simanermut inatsisit aala- jangersagai, tassa piner- luutigisat ataasiakkaat inatsimmi immikkut al- laaserineqarneri, 4) pine- qaatisseeriaatsit ataasiak- kaat ilaat (inissiisarfik, inuusutlunut inissiisarfik, nakkutilliineq allallu). 5) nakkutilliisutut saaffigi- sartakkat (inissiisarfinnii- titanut) aamma 6) tigum- migallagaasunut parnaa- russivimmilu inissikkal- lakkanut iliuuseqartame- rit. Sisimiuni ataatsimiin- nermi aallarteriikkat na- nginneqassapput, soorlu eqqartuussisunik ntisili- gummik ilinniartitsineq, pinerluffigineqartut suli- niuteqarfigineri kiisalu eqqartuussiveqarnermi i- laatigut oqaatsit atorne- qartut pillugit suliaqarne- rit nanginneri, kiisalu eq- qartuussiveqamerup ima- luunniit ilaannaata nam- minersornerullutik oqar- tussanut nuunneqarnis- saa. Sisimiuni ataatsimiin- nermut atatillugu ilaa- sortat ilaat naapinneqar- sinnaapput, pinerluute- qarsimasunik nakkutillii- soqarfiup pisortaa Eli- sæus Kreutzmanna aam- ma ataatsimiititaliap siu- littaasua højesteretsdom- mer Per Walsøe. Ulluni ataatsimiiffiusuni naapin- nissaat ajornaannerus- saaq allatsi Lise Koch Hotel Sisimiut-ni atta- veqarfigalugu. Retsvæsensmøde i Sisimiut (JB) - Den Grønlandske Retsvæsenskommission holder i disse dage møde i Sisimiut. Mødet startede i fredags og slutter på torsdag. 1 1997 har retsvæsens- kommissionen holdt to store konferencer, en i Nuuk og en i København. Her blev kommissionens foreløbige synspunkter fremlagt, og kommissio- nen fik mange frugtbare tilbagemeldinger. I Sisimiut stiler rets- væsenskommissionen imod at afslutte sine prin- cipielle drøftelser om en række centrale emner, for eksempel 1) behandlin- gen af civile sager ved kredsretterne, 2) strafpro- cessuelle tvangsindgreb (tilbageholdelse, ransag- ning, fingeraftryk og lig- nende), 3) kriminallovens bestemmelser om forbry- delser, det vil sige en be- skrivelse i loven af de enkelte forbrydelser, 4) de enkelte dele af foran- staltningssystemer (an- stalt, pension, tilsyn med videre), 5) bistandsvær- ger (for indsatte i anstal- ter) og 6) behandlingen af tilbageholdte og detenti- onsanbragte. På mødet i Sisimiut følger kommissionen og- så op på igangsatte forsøg med uddannelse af kreds- dommere, med projekter for ofre for forbrydelser ligesom den fortsætter arbejdet med blandt andet de sproglige forhold i retsvæsenet og spørgsmå- let om overførsel af rets- væsenet eller dele heraf til hjemmestyret. I forbindelse med mø- det i Sisimiut er det mu- ligt at træffe nogle af rets- væsenskommissionens medlemmer, kriminalfor- sorgsleder Elisæus Kreutzmann og forman- den for kommissionen højesteretsdommer Per Walsøe. På selve møde- dagene er det nemmest at træffe de to gennem se- kretæren Lise Koch på Hotel Sisimiut.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.