Atuagagdliutit - 30.04.1998, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 30. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATOQ JENS KORNELIUSSEN KANUKOKA-MI KULTUREQARNERMUT ILINNIARTITAANERMULLU ATAATSIMIITITALIAMI SIULITTAASOQ
Meeqqat atuarfiat qanoq
iliuuseqarfigissavarput?
Meeqqat atuarfiini ajomar-
torsiutit maannakkut assut
sammineqalerput ilinniartit-
sisussanik atorfinitsitsisin-
naannginneq pissutigalugu.
Meeqqat atuarfianut annertu-
umik sunniuteqassaaq, ukior-
lu atuarfiusoq tulliuttoq
kommunini arlaqaqisuni as-
sut ilungersunassaaq, pi-
ngaartumik ilinniartitsisus-
saaleqiffioreersuni.
Ilaatigut pisariaqartarpoq
eqeersartinnissamut. Kisian-
nili nuannersuinnaaneq ajor-
poq suliassat naammaginan-
ngitsumik naammassisimasat
saqqummiunneqaraangata.
Maannakkorpiaq ajornar-
torsioqaagut, tamanna qular-
utissaanngilaq. Ajoraluartu-
milli ajomartorsiut taannaan-
naanngilaq.
Sulili suliassarpassuaqar-
poq suli aaqqiivigineqanngit-
sunik, tamakkulu eqqaasit-
sissutigiuartariaqarpavut,
naak politikkikkut suliaqar-
tut akomanni ilisimaneqarlu-
araluartut.
Naalakkersuisuni paasine-
qarpoq maanna ajorluinnar-
tumik pisoqaraluttualersoq,
aammalu paasineqarpoq i-
maannaanngitsunik aalajan-
giisoqartariaqalersoq meeq-
qat atuarfiini atuartut atuar-
titaanerat naammaginakan-
nersumik aaqqiivigineqas-
sappat, tamannalu tunngavi-
galugu suna pillugu taama
pisoqarnersoq iternga tikillu-
gu paasiniarneqalerpoq.
Kikkulluunniit nuna ta-
makkerlugu politikeriusut,
Problemerne i folkeskolen er
nu for alvor kommet i søge-
lyset på grund af den igang-
værende konflikt om lære-
ransættelser. Det er en meget
alvorlig situation for folke-
skolen, og næste skoleår bli-
ver nok et af de tungeste at
komme igennem i mange
kommuner, hvor lærersituati-
onen i forvejen ikke er god.
Det er engang imellem
nødvendigt at blive rusket
op. Det er dog aldrig en for-
nøjelse at blive gjort op-
mærksom på de ting, som
man har forsømt at gøre
noget ordentligt ved.
Vi har et stort akut pro-
blem, ingen tvivl om det.
Men desværre er det ikke
kun det.
Der er mange uløste opga-
ver, som vi er nødt til at gøre
opmærskom på, uagtet at
problemerne ikke er ukendte
i det politiske system.
Efter at man i landsstyret
er blevet klar over, at den er
gal denne gang, og at man
kiisalu kommunini politike-
riusut, ataatsimik pingaarlu-
innartumik imminnut oqarfi-
gisariqalerput: Uagununa ki-
sitta Kalaallit Nunaanni na-
jugaqartugut ajomartorsiut
tamanna aaqqissinnaagipput.
Ilinniartitsisut Danmarki-
meersut pinngitsaalisinnaan-
ngilavut maanga suliartoq-
qullugit, aamma Danmarks
Lærerforeningilluunniit ator-
finnik mattussinini unitsissa-
galuarpagu. Eqqartuussiviit
aqqutigalugit kattuffik pin-
ngitsaalineqassagaluarpal-
luunniit ilaasortami suliartor-
nissaat akomusersoqqunagu,
imaanngilaq ingerlaannartu-
mik ilaasortat takkussuutilis-
sasut.
Ukiorpassuarni tamanna
annanniutigisarsimavarput,
ilinniartitsisunik amigaate-
qartilluta amigaatitta Dan-
markimit pissarsiarinsarne-
risigut. Tamannami naam-
maginartumik ingerlajuarsi-
mavoq ukiualunnguit matu-
ma sioma tikillugu. Kisianni-
li maannakkut tamanna unip-
poq.
Maannakkut tulleriiaarlu-
git taakkartorniakkakka isu-
maga malillugu meeqqat atu-
arfiini ajomartorsiutit ilagi-
vaat. Taakku oqallissaaruti-
tut paasineqartariaqarpugut
politikerinut allanullu meeq-
qat atuarfiisa pitsaasumik
ingerlanissaannik soqutigisa-
linnut.
Meeqqat atuarfiat inuiaqa-
tigiinni immikkoorluinnan-
ngilaq, meeqqat atuarfiat tas-
for næste skoleår bliver nødt
til at tage drastiske beslutnin-
ger for at få undervisningen
af folkeskoleelever til at
hænge bare nogenlunde sam-
men, er der for alvor kommet
gang i spekulationerne om,
hvad der er gået galt.
Alle ansvarlige politikere
på landstings- og kommunal-
plan er nødt til at erkende en
ting, som er meget vigtig:
Det er kun os i Grønland, der
kan løse dette problem. Vi
kan ikke tvinge danske lære-
re fra Danmark til at søge
arbejde her, heller ikke selv
om Danmarks Lærerforening
skulle finde på at ophæve
blokaden for sine medlem-
mer. Fordi man retsligt even-
tuelt vil kunne tvinge en fag-
forening til at ophæve en
blokade, betyder det ikke, at
medlemmerne automatisk vil
strømme til.
Vi har i løbet af mange år
vænnet os til denne sikker-
hed - at de lærere vi mangle-
de kunne vi altid hente fra
saavoq tamatta pilersissima-
sarput akisussaaffigisarpullu.
Meeqqat atuarfiat tassaavoq
atuartut, angajoqqaat, ilinni-
atitsisut, pisortat, atuarfinni
aqutsisut, kommunalpoliti-
kerit, inatsisartunut ilaasortat
naalakkersuisullu.
Atuartut pitsaanngippallaa-
mik atuartinneqartarput. Ta-
manna naammassigaangata
angusaasartut ersersippaat.
Ilimagisariaqarparput mee-
rartavut meeqqatulli allatut
piginnaassutsimikkut naller-
suussinnaasut, taavamiuna
suna ajortoq?
Atuartut amerlasuut suleri-
aatsimikkut ajortumik inger-
lapput, immaqa angerlarsi-
maffimminni ilinniarnissa-
minnut periarfissaat pitsaa-
nerpaasimanngillat, immaqa
angerlarsimaffiat inunnit a-
merlavallaanit najugaqarfi-
gineqarpoq, immaqa eqqissi-
simananngippallaarpoq, im-
maqa imertoqarpallaarpoq.
Ajomartorsiut tamatta ili-
simavarput, atuarfimmi su-
liallit tamarmik ilisimavaat,
qanorlu iliorpugut?
Nalunngilarput meeqqat
ilarpassuit angerlarsimaffim-
minni ilinniarnissaminnut
periarfissarluttut assigiin-
ngitsorpassuarnik pissuteqar-
lutik.
llinniagassanik suliarin-
ninnermik ilinniamermik pi-
lersitsisa atuartuni mikinerni,
immaqa klassip tiimianut
taarsiullugu. Pinngitsoomani
atuarfimmi ilinniartamermik
Danmark. Og det er da også
lykkedes i stor udstrækning
indtil for få år siden. Men det
er slut i denne omgang.
De ting, som jeg nu vil
remse op, er efter min opfat-
telse nogle af problemerne
omkring vores folkeskole.
Det skal ses som et oplæg til
debat blandt politikere og
alle andre, der har en interes-
se i folkeskolens ve og vel.
Folkeskolen er ikke en ø i
samfundet. Folkeskolen er
noget, som vi alle har været
med til at skabe og har
ansvaret for. Folkeskolen er
elever, forældre, lærere, le-
dere, skolebestyrelser, kom-
munalpolitikere, landstings-
politikere og landsstyre.
Eleverne i folkeskolen får
ikke tilstrækkelig god under-
visning. Det viser resultater-
ne i sidste ende. Vi må gå ud
fra, at vores elever har lige så
gode evner for at kunne klare
sig lige så godt som elever
andre steder i verden. Hvad
eqqussisa. Immaqa eqqarsaat
tamanna ingerlateqqinneqar-
sinnaavoq.
Angajoqqaat ilaasa atuar-
fimmik isiginneriaaseq qan-
ganisaavallaaq suli attappaat.
Meeqqat atuarfimmut tunni-
ukkunikkit isumaqassapput
sinneri atuarfiup isumagissa-
gaat. Angajoqqaat ilaat aki-
sussaassutsiminnik qimarra-
tiginnipput. Angajoqqaat pe-
rorsaanerminni ilaatigut iner-
terinersuaq atorpallaarpaat,
pitsaasumillu maligassiuisin-
naaneq atomagu.
Ilinniartitsisut qasupput,
suliakkersorneqarnertik an-
nertusiartuinnarmat. Ilinniar-
titsisut qaangiuttoorneqar-
pallaarput. Ilinniartitsisut
qaangiuttoorneqarpallaartut
pitsaasumik piareersartarsin-
naanngillat ilinniartitsisutulli
qaangiuttoorneqarpianngit-
sunit, taakkulu sumiippat?
Ilinniartitsisut qasupput,
pissutigalugu Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfiini su-
lineq tassaaginnanngimmat
ilinniartitsineq, kisiannili
aamma tassaalluni inooqati-
giinnermut ajornartorsiuter-
passuit aaqqinniarnerinik su-
liaqameq. Ilinniartitsisut ul-
lut tamarluinnaasa inooqati-
giinnermut ajomartorsiuter-
passuit isummerfigisariaqar-
tarpaat meeqqat ajornartorsi-
utillit amerlaqimmata. Soo-
runa meeqqat ajomartorsiu-
tillit taama amerlatigippat?
er der så galt?
Mange af eleverne har
dårlige arbejdsvaner. De har
måske ikke de optimale mu-
ligheder hjemme for at lave
lektier. Måske er der for
mange i hjemmet. Måske er
der for meget uro. Måske er
der for meget druk.
Problemet kender vi. Alle
skolefolk ved det. Men hvad
gør vi ved det?
Vi ved, at en hel del ele-
vers muligheder hjemme for
at lave lektier er mangelfulde
af mange årsager.
Lad os indføre studievej-
ledning i de mindste klasser.
Måske i stedet for klassens
time. Lad os indføre en obli-
gatorisk lektielæsningstime.
Måske er det en tanke, man
kan gå videre med.
Forældre, i hvert fald en del
af dem, har stadig den gamle
måde at opfatte skolen på.
De afleverer børnene i sko-
len, og så er det op til skolen
at klare resten. Forældrene
Uinniartitsisorpassuit ilin-
niaqqinnissartik pisariaqar-
tippaat, assorsuaq pisariaqar-
tipaat. Isumaqarpunga maani
nunatsinni ilinniartitsisut
ilinniaqqittarnerat annikip-
pallaamik periarfissaqartoq.
Inerisaavik ingerlatsisarpoq,
ajunngilaq, naammanngilar-
li. Meeqqat atuarfiini ilinni-
artitsisoqaqaaq ukiorpassuar-
ni ilinniakkaminnik nutar-
saasimanngitsunik. Tamanna
illit politikeritut angajoqqaa-
tulluunniit naammagisimaar-
piuk?
Atuarfik attaveqatigiittar-
nikkut teknologimut kingua-
attuuissimavoq. Inuiaqatigiit
sinnerini aningaasarpassuit
atorneqarput qarasaasialer-
suinermut. Meeqqat atuarfii-
ni naamik. Naluarpulluunniit
tassuunatigut suna angunias-
sallugu.
Atuarfik illutamigut ajorti-
vissimavoq. Tamanna kikkut
tamarmik isumaqatigiissuti-
gaat. Atuarfiilluunniit atuar-
titsinermik pitsaasumik tun-
ngaveqarsinnaasumik inilior-
sinnaanerat eqqarsaatigissal-
lugu nukissaqanngilagut.
Klassit atuartitsiviusut nun-
gullarluinnartut atortuluttut
najortillugit tamanna inor-
narluinnarpoq.
Aningaasarsiat atorfeqar-
nermilu atugassarisat im-
maqa ilinniartitsisunut ajor-
pallaarput, ilinniartitsisut
meeqqat atuarfiini sulisut
tigummiinnarsinnaannginna-
tsigik, uinuusuttunillu nuki-
nillu nutaanik naammattunik
pissarsisinnaanata.
Ullumikkut atuartitsiner-
mut atortussanik peqalersi-
maqaagut. Aamma suli a-
merlisaasoqarpoq. Kisianni
ilinniartitsisut kalaallisut atu-
artitsinissaminnut aaqqis-
suulluakkanik suli periarfis-
skubber ansvaret fra sig. For
mange forældre bruger at
irettesætte, for få bruger det
gode eksempels magt.
Lærerne er trætte, fordi
deres arbejdsbyrde hele tiden
vokser. Lærerne har mange
overtimer. Lærere med man-
ge overtimer kan ikke forbe-
rede sig så godt som de lære-
re, der eventuelt ikke har
overtimer. Men hvor findes
de lærere?
Lærerne er også trætte,
fordi det at undervise i den
grønlandske folkeskole ikke
kun er undervisning, men
også er et stort socialt arbej-
de. Lærerne tager stilling til
mange sociale problemer i
løbet af deres dag, fordi der
er så mange børn med socia-
le vanskeligheder. Hvorfor er
der så mange børn med soci-
ale vanskeligheder?
Mange lærere trænger
også til efteruddannelse.
Trænger meget til efterud-
saqarluanngillat. Piffissaqan-
ngillat. Uinniartitsisorpassuit
allanut suliaqarnissaannut a-
kilerlugit sulisinneqartarput,
tamanna atorluarlugu inger-
lasa, pisariaqamerpaallu ka-
laallisut oqaatsitsinnik ilinni-
artitsinermut atugassanik sa-
naartortillugit.
Pisariaqarluinnarpoq ka-
laallit inuusuttut ilinniartit-
sisunngomissaat sulissutigil-
luassallugu. Ilinniartitsisun-
ngorniartameq ukiorpassuar-
ni inissaanut inissinniareer-
lugu kiisami maannakkut
naammaginartumik inissisi-
malersutut isigineqarsinnaa-
lerpoq. Maannakkorpiaq tu-
paqqanitsinni ilinniartitaane-
rat ajomerulersissanngilluin-
narparput. Uanga isumaqar-
punga, sumiluunniit immik-
kut ittumik pitsaanngineru-
sumik ilinniartitsisunngomi-
artarnermik pilersitsissan-
ngitsugut.
Inuiaat kalaallit aamma
politikerit paasisariaqaler-
paat atuartitsineq perorsaa-
nermik/pamersaanermik ila-
qarmat. Inuit perorsaanermik
ilinniagaqanngitsut asuli ti-
guinnarneqarsinnaanngillat
klassimilu 20-nik atuartitas-
sanik tunillugit. Soorunami
taamaalioraanni atuarfik pia-
akannersumik atuartitsisus-
sanik ilinniarluarsimanngit-
sunik ulikkaarneqarsinnaa-
galuarpoq, immaqalu aamma
isumaqartoqarsinnaalluni a-
jomartorsiut qaangerlugu.
Illit nakorsamit pilattaa-
sartutut affarmik ilinniarsi-
masumit pilatsikkusuppit,
imaluunniit timmisartortar-
tutut naammassingajassima-
sumut ilaarusuppit? Meeq-
qatit umiarsumarmut ilaatis-
sagaluarpigit nalunngikkuk-
ku naalagaa tassaasoq taa-
maallaat ajoqitut ilinniarsi-
masoq?
Timikkut annernannginne-
ra piinnarlugu imaluunniit
dannelse. Jeg mener, at vi her
i landet giver for dårlige vil-
kår til lærernes efteruddan-
nelse. Vi har godt nok Ineris-
aavik, det er fint, men ikke
nok. Der er lærere i folkesko-
len, som ikke har ført deres
uddannelse a’jour i mange
år. Er du som politiker og/
eller som forældre tilfreds
med det?
Skolen halter slemt bagefter
med hensyn til informations-
teknologien. Resten af sam-
fundet poster mange penge
på edb-udstyr. Ikke i folke-
skolen. Vi ved ikke engang,
hvilken politik vi skal føre på
det område.
Skolen er bygningsmæssigt
meget dårlig. Det er alle eni-
ge om. Vi tør ikke engang at
tænke på pædagogisk indret-
tede klasserum eller fagloka-
ler. Vi har problemer nok
med at overleve i de dårligt
møblerede faldefærdige klas-
seværelser.
Løn- og ansættelsesvilkåre-
ne er måske for dårlige for
lærerne, siden man ikke har
formået at fastholde lærerne i
folkeskolen og heller ikke
AF JENS KORNELIUSSEN FORMAND FOR KANUKOKAS KULTUR- OG UNDERVISNINGSUDVALG
Hvad skal vi med folkeskolen?