Atuagagdliutit - 30.04.1998, Blaðsíða 16

16 -TORSDAG 30. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Forskellen på Anni-der-kigger
ud-vinduet og kvikke Lise
Med betydelig fare for at bli-
ve misforstået vil jeg gerne
indlede dette svar på forrige
nummers læserbreve om
lærerblokaden med en beret-
ning fra det virkelige liv.
For nogle år siden, da
vores børn endnu havde den
blandede fornøjelse at fre-
kventere folkeskolen, kom
vores yngste hjem med en
meddelelsesbog i april
måned, hvor læreren skrev at
knægten var kommet for sent
tre gange siden jul.
Jeg skrev tilbage, at han
var kommet for sent hver
eneste dag siden jul - vi hav-
de indpasset hans mødetid
efter lærerens, så nu kunne vi
slutte, at det var lykkedes
læreren at møde til tiden tre
gange i løbet af de forgangne
tre måneder.
Hvorfor bærer jeg brænde
til bålet med denne historie?
- Af to grunde.
For det første for at fortælle,
at alle de mange lærere i fol-
keskolen, der passer deres
Kommunini kultureqarner-
mut atuartitaanermullu ataat-
simiititani siulittaasut, skole-
direktørit atuarfinnilu pisor-
taanerit Nuummi pikkoris-
saatigalutik ataatsimeersuar-
put, ilaatigullu ilinniartitsiso-
qarniarnikkut pissutsit maan-
nakkorpiaq issusiat oqaluu-
seralugu.
Taakku ataatsimoorlutik
pingaartuutippaat atuarfinni
pissusiusut maannakkut siu-
nissarlu eqqarsaatigalugu
imaannaanngilluinnartutut i-
sigalugit suliarineqartaria-
qartut, naammaginartumillu
aaqqiivigineqartariaqartut.
Minnerunngitsumik ukiumut
atuarfiusumut tulliuttumut
ilinniartitsisoqarniarneq eq-
qarsaatigalugu atuartunut,
angajoqqaanut ilinniartitsisu-
nullu naammaginanngilluin-
nartussaavoq, inuiaqatigiin-
nullu kalaallinut ajornartorsi-
utinik aqukkuminaatsorujus-
suamik kinguneqartussaallu-
ni.
Uinniartitsisut ikinnerpaa-
mik 300-t amigaatigineqar-
tussapput, ilinniartitsisunut
sinneruttunut pissutsit oqi-
maatsorujussuanngortussaal-
arbejde, på trods af elendige
arbejdsvilkår (og de er elendi-
ge!), gennem årene har fået
påsmurt et meget dårligt rygte
af nogle få ustabile kolleger.
Det er en urimelig, men
meget udbredt opfattelse, at
lærerne i folkeskolen har alt
for lange ferier, alt for mange
kurser og alt for meget fra-
vær. Denne fordomsfulde
opfattelse - ikke mindst i
forældrekredse - gør det
meget svært at skabe en bred
forståelse for at der skal flere
penge til løn til lærerne.
Alt er relativt. Når en lærer
- tilkaldt fra Danmark - skal
vurdere sin løn, så går sam-
menligningen med, hvad
man kan tjene i Danmark.
Når en almindelig borger i
Grønland skal vurdere lære-
rens løn og ansættelsesvilkår,
så går sammenligningen på
egne erhvervsbetingelser.
Hvis man er SIK-arbéjder,
jollefisker eller fanger, så
fejler lærerens løn og ansæt-
telsesbetingelser bestemt
nakkorluinnaq aallartinne-
qartariaqarlutik.
Taamaammat qulaani taa-
neqartut ataatsimoorlutik
naalakkersuisunut sakkortu-
nerpaamik inassutiginiarpaat
aaqqiagiinnginneq aaqqiivi-
giniarlugu iliuuseqarnertik
annertusiseqqullugu, kaam-
mattuutigalugulu kattuffiit
marluusut, IK GLF-ilu, naa-
søger ny Brandispektør til
ledelse af Aasiaat Brand-
væsen, som administra-
tivt er underlagt Teknisk
Forvaltning, pr. 1. juni
1998 eller efter nærmere
aftale.
Brandinspektørstillingen
er en deltidsstilling, der
honoreres iht. »Regulativ
ingenting, og utilfredsheden
kan være svær at forstå.
De folkevalgte er udmærket
klar over problemerne i folke-
skolen og i sundhedsvæsenet,
for bare at nævne de to hårdest
ramte områder. Vi slider efter
bedste evne for at løse dem.
Men dels skal vi anlægge et
helhedssyn, som man ikke
føler sig bundet af i de enkelte
fagforbund, dels skal vi hand-
le i overensstemmelse med
vort bagland.
Hvis ellers vælgerne tænk-
te sig godt nok om, da der
blev stemt, så er Landstin-
gets politikere repræsentati-
ve for befolkningens vilje og
måde at prioritere på.
Jeg hilser lærernes prote-
ster mod lønnen velkommen.
Ikke så meget fordi jeg har
forståelse for at de skulle
være en speciel lavtlønsgrup-
pe, men fordi det er åbenbart,
at skolen ikke kommer til at
fungere tilfredsstillende, før
man ved en højere løn og
andre forbedringer gør sko-
lakkersuisut isumaqatigiis-
summik tunngaviusumik ato-
runnaarsitsinerisa kingorna,
periarfissanngortunik atu-
eqqullugit.
Ataatsimeeqatigiit
sinnerlugit
Jens Komeliussen aamma
Ejnar Lyberth
om honorarer og lønninger
til medlemmer af brand-
korps i Grønland«.
Ansættelsesbetingelser
iøvrigt iht. »Landstingsfor-
ordning nr. 6 af 30. okto-
ber 1992 om forebyg-
gelse og bekæmpelse af
ildebrand«, »Brandved-
tægt for Aasiaat Korn-
len til en mere attraktiv ar-
bejdsplads. Det skrev jeg vist
også ganske tydeligt i mit
indlæg »Rendyrket fagfore-
ningsimeprialisme«.
Og det er den anden grund
til at jeg indledte med en ane-
kdote fra vores børns folke-
skolebamdom. Det er paral-
leliteten til reaktionen på mit
indlæg: Når kun tre lærere
reagerer på mit indlæg, så
tager jeg det som udtryk for
at alle de andre godt kan for-
stå, hvad jeg mener.
At rejse til Grønland som
dansk skolelærer, det sker
efter en personlig beslutning.
Og vi er glade for at så man-
ge tager denne beslutning på
trods af løngabet mellem
dansk og grønlandsk afløn-
ning.
Det er også helt i orden,
hvis Danmarks Lærerfore-
ning råder sine medlemmer
til ikke at rejse herop. Det er
fagforeningens pligt. Lige-
som den skal rådgive lærere,
der vil rejse til Afrika, om
risikoen for AIDS og andre
dårligdomme, så skal der
også oplyses om kritisable
forhold i Grønland, enten det
er lav løn eller månedlange
ophold i vakantboliger.
Det springende punkt er
blokaden.
Hvis en lærer ønsker at rej-
se til Afrika eller til Grøn-
land eller til et andet sted
uden for Danmark. Så kan
man fraråde. At skride til
blokade og dermed eksklusi-
on af der medlemmer, der
trodser blokaden, det er
umyndiggørelse af det enkel-
te medlem, og det er utidig
indblanding i det fremmede
lands økonomi og lønstruk-
tur.
For Afrika ville det nok
være ligegyldigt, de kan få
lærere alle andre steder fra,
men for Grønland er det
katastrofalt, fordi vi sprogligt
er knyttet tæt til Danmark..
Det er imperialisme i gam-
meldags forstand: en stor-
magt går ind og påtvinger et
lille land en overenskomst på
mune« samt andre for om-
rådet gældende regler.
Der påregnes deltagelse i
relevante kurser.
Yderligere oplysninger om
stillingen kan indhentes
hos kommuneingeniør
Jens Romerdahl på tlf.
89 22 77 lok. 401.
Naalakkersuisunut
ilinniartitsisullu kattuffiinut
allakkat ammasut
lutik, taamaalillunilu ilinnia-
gaqaqqinnissamut periarfis-
saat annertuumik annikilli-
sinneqartussaallutik, taa-
maammallu nutaanik aaq-
qiissutaasinnaasunik iliuu-
seerineqarsinnaasut maan-
Ansøgningsfrist: 15. maj 1998.
Ansøgning vedlagt relevante
papirer fremsendes til:
KOMMUNEQARFIK AASIAAT
Postboks 220 - 3950 Aasiaat
sine egne betingelser ved at
rejse en blokade. Danmarks
Lærerforening er i forhold til
Grønland en udenforstående
økonomisk stormagt.
Udgifterne til blokaden er
minimale for Danmarks
Lærerforening, virkningen er
lammende for Grønland.
Formanden for Danmarks
Lærerforening, Anni Herfort
Andersen, skriver i sin replik
til mig, at Hjemmestyret har
overenskomst med adskillige
danske organisationer.
Nu er jeg ikke lærer i sam-
fundsfag - og det er Anni
Herfort åbenbart heller ikke.
Men hvis jeg var, så ville jeg
på dette sted i teksten rette
blikket ud over klassen og
spørge: »Hvad er i denne sag
forskellen på Danmarks
Lærerforening og for eksempel
Jurist- og Økonomforbundet?«
Lille Anni kigger beskæm-
met ud af vinduet, mens
kvikke Lise på tredje række
stikker fingeren i vejret og
fortæller, at Jurist- og Økon-
omforbundet ikke har en
søsterorganisation i Grøn-
land. Det har Danmarks
Lærerforening - oven i købet
to: Uinniartitsisut Katuffiat
og Grønlands Lærerforening.
Det er disse to organisatio-
ner Landsstyret skal forhand-
le med.
Danmarks Lærerforening
bør kun rådgive. Og det står
foreningen frit for at råde
sine medlemmer fra at rejse
til Grønland, så længe de fin-
der arbejdsvilkårene util-
fredsstillende.
Rådgivning ja. Blokade nej.
Af Anders Nilsson, medlem
af Landstinget for Atassut
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Greenland National Museum & Archives
pissarsiorpoq
Museumspædagog-imik
Museumspædagog-itut atorfik inuttassarsiorneqarpoq
isumaqatigiissuteqarnikkut aallartiffiusussamik.
Atorfik makkuninnga suliassartaqarlunilu
akisussaaffittaqarpoq:
• atuartrtsinermi atortussanik sananeq aammalu
atuarfiit suleqatigalugit atuartut katersugaasivimmut
takuniaasamerinik aaqqissuussinerrt
• innuttaasunut, atuarfinnut/ilinniarfinnut il.il.
paasissutissanik nassiussuinerit.
• angallassisulerlutik takuniaaniarlutik nalunaarnerit
akisussaaffiginerat, angallassinerillu.
• aamma katersugaasivimmut takusaasut
kisitsisinngorlugit nalunaarsuusiorneri.
• nutaanik saqqummersftaliornemi imaluunniit
saqqummersitaareersut allanngortitemerini peqataaneq,
pitsaanerpaamik paasissutissiinissaq anguniarlugu.
• paasissutissiinernut atatillugu suliassaasinnaasunik
allanik isumaginninneq.
Atorfimmut tassunga ikkuttussaq marluinnik oqaasiliusa-
riaqarpoq, ilinniartitsisusutut ilinniarsimasuusariaqarluni
aammalu Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera nalingin-
naasumik ilisimasaqarfigisariaqarlugu. Museumpædagog
aamma suliamigut, kursusinut peqataasarnermigut
suleqatiminullu atassuteqarnermigut pikkorissartuarta-
riaqarpoq.
Atorfik tjenestemanditut atorfiusoq maannakkut lønram-
me 23-mi inissisimavoq. Atorfinitsitaaneq pissaaq
Namminersornerullutik Oqartussat aammalu Kalaallit
Nunaanni kommuneni tjenestemandit pillugit inatsisartut
inatsisaat nr 4, 18. maj 1990-imeersoq naapertorlugu.
Akissarsiat atorfinitsitaanermilu atugassarititaasut, tas-
sunga ilanngullugit akiliutitilluni angalanerit pigisallu
nunnerat aaqqinneqassapput piffissami atorfiniffiusumi
Namminersornerullutik Oqartussat aamma Tjeneste-
mandit aammalu Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuata
(NAK) akomanni isumaqatigiissutit naapertorlugit.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq.
Atorfimmut tunngasunik erseqqinnerusumik paasiniaas-
oqarsinnaavoq direktør Emil Rosing-imut imaluunniit
museuminspektør Marianne B. Jensen-imut.
Qinnuteqaat ilinniarsimasanik siornatigullu suliarisimasa-
nik paasissutissartalerlugu, soraarummeersimanermut
uppernarsaatinik il.il. ilallugu uunga nassiunneqassaaq:
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
HANS EGEDESVEJ 8 • BOX 145 • DK-3900 - Tel: 32 26 11 • Fax: 32 26 22
Qinnuteqamissamut killissarititaq:
Qinnuteqaatit Nunatta KatersugaasivianitAllagaateqarfianillu
tiguneqareersimassapput 27. maj 1998 nallertinnagu.