Atuagagdliutit - 14.05.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 14. MAJ 1998
ATU AG AG DU UTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqatlinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Atuagagdliutit tatiginassusiat
ATUAGAGDLIUTIT ISSUARPAA Frank
Kristensen eqqortumik, aviisip 16. oktober
bankdirektørip aamma tusagassiortup Kurt
Kristensenip oqaloqatigiinnerat imaqarnili-
oramiuk. Ållaaserisaq aalassatsitseqaaq,
imaanngitsoq aviisitoqqap ataqqineqartup
tamanna ujartormagu - taamaanngilarli! -
peqqutaavorli Frank Kristensen kiffartuus-
sap aningaasaqamera pillugu akuerineqar-
sinnaanngitsumik oqaaseqarfigimmagu.
Inatsisartunut ilaasortaq pineqarmat soo-
runami sakkortusaataanngilaq, aammali
sakkukillisaataanani. Inuillu sammineqar-
tamermik sungiussisimasut, soorlu politi-
kerit taamaattut, akiuunnissaq ilikkarsima-
vaat akisarlutillu.
Taamaattumik Manasse Berthelsenip
bankdirektør politiinut unnerluutigaa, ani-
ngaaseriveqamermut inatsimmik unioqqu-
titsisutut, sivisuumilli paasiniaasoqareer-
soq, soorlu aviisimi nassuiaateqarfigisar-
put, Frank Kristensen eqqartuussisunut
tunniunneqariarsinnaaneraniic apeqqut naa-
lagaaffiup eqqartuusissuserisuanut, rigsad-
vokatimut, ingerlateqqinneqarpoq.
Maannalu suliarineqartoq rigsadvokatip
taamaatiinnarpaa, uppernarsaatissat ami-
gaataaneri peqqutigiinnarnagu, aammali o-
qaatigineqarluni bankdirektør kiffartuus-
sami aningaasaqarnerat pillugit qanorluun-
niit oqaaseqarsinnaasoq, taamaallaan-
ngooq paasissutissat aningaaserivimmit
pissarsiarisimanngikkunigit!
Rigsadvokat aamma oqarpoq, uppemar-
saatissat naammanngitsut. Taamaallaat saq-
qummiunneqarpoq eqqartuussiviup allattu-
gaataaneersut, nalunaarutigineqarluni AG-p
tusagassiortuata Kurt Kristensenip Frank
Kristensen eqqortumik issuarsimagaa.
Rigsadvokatip suliamik itigartitsinera
nuanniitsumik isummernermut tunngavili-
isinnaavoq, AG sallutoorsuartut nalileme-
qarluni, oqaluttuarlu Kurt Kristensenip
nammineerluni asuleerniutigigaa. Taa-
maattumik aviisimut pingaaruteqarluinnar-
poq aammaarluni paatsuugassaanngitsu-
millu erseqqissassallugu Frank Kristensen
eqqortumik issuarneqarsimasoq. Tamat
eqqarsaatigalugit oqalulluni Manasse Ber-
thelsen pillugu oqalunngilaq imaluunniit
nalinginnaq ilimagisanik eqqartuinani,
kisianni inatsisartunut ilaasortap aqqa taal-
lugu aningaasaqamera aalajangersimallu-
innartumik paasissutissiilluni oqaaseqar-
poq. Taamatuttaaq bankdirektør sakkor-
tuumik oqaaseqarpoq isumaqataanngilluin-
narluni, aningaaseriviunngooq »inunnit
taamaattunit« isornartorsiorneqamini ilu-
moorussinnaanngikkaa.
Oqaatsit atorneqartut isumaalluunniit
AG-p pikkunarsanngilai. Aviisip tamanna
soqutigisaqarfiginngilaa. Atuartartugut
paasissutissanik eqqortunik pissarsisaria-
qarput, soorlu tamanna tatigisinnaallugu
sungiusimagaat taamaattumillu toqqissillu-
tik isummeifigisinnaallugu.
FRANK KRISTENSEN paasinartumik tu-
nuarsimaarpoq, aviisilu eqqunngitsumik
issuaasimasutut utertitseqqullugu qinnui-
gineqanngilaq. Paasilluarsinnaavarput, taa-
maattorli aaqqissuisoqarfimmi allanit a-
juusaamtiginersaavarput pineqartoq manna
peqqutaalluni atugarliulersimappat. Siorna
16. oktober tikillugu pitsaalluinnartumik
suleqatigisarparput, Frank Kristensen qa-
nilaarluinnarluni inuiaqatigiit aningaasarsi-
orneranni pissutsit paaserpiarsinnaanngi-
sagut pillugit »oqalugiarfigisarluta«.
Tamakkuli aviisip immikkut pingaame-
rutissinnaanngilai, ilisarisimanerili iluaqu-
tigisinnaallugit. Ikinngutit ilaquttallu tu-
ngaannut immikkut pingaarnerutitsisin-
naanngilaq, aappaatigulli akornuserniar-
tussaanagit, aamma peqquteqanngitsumik.
Grønlandsbanken imaluunniit Frank Kri-
stensen ajortisaassallugit AG-p soqutigisa-
qarfiginngilai, aappaatigulli kikkulluunniit
qujanarniarfigalugit siumut asattuutereer-
sinnaanagit.
EQQORTUMIK issuaanerit, soorlu oqalo-
qatigiinnernik, oqalugiarnernik, ataatsi-
miinnernik apersuinemillu tusagassiortup
suliamini tunngaviga pingaamerit. Tamak-
ku tusagassiortut asuli pikataaffigisussaan-
ngilaat. Pingaartumik AG-mi atorfinittut
ukiorpaalunnilu sulereersut. Tamatumani
Kurt Kristensen nalleruminaatsuuvoq. Al-
laaserisarpassuinit pitsaasunit atuartartut
ilisimavaat, tamakkunani suliaqamermini
asuliinnaq piumasaarsunngisaannarpoq. Is-
suaaneq eqqortuusariaqarpoq.
Taamaakkaluartoq tusagassiortup ilisi-
mannittutut eqqartuussivimmi eqqartuussi-
sunut nassuiaasussaassuseqartitaalluni o-
qaasii sunaaffa naammanngitsut. Politiit
immiussamik perusupput, taannali politiit
pissarsiarisinnaanngilaat. Kurt Kristensen-
illuunniit oqaatigerusunngilaa immiussa-
mik peqarnerluni.
Soormi taamaaliussanngila?
Peqqutaavoq immiussissut tusagassior-
nermi atortut ilagimmassuk soorlu pappi-
lissat aamma aqerluusaq. Allattuiffiani qa-
noq allassimasoqamersoq allat susassarin-
ngilaat, tusagassiortup kisimi. Suliaq
naammasseriigaq nalilerneqartussaavoq.
Tassa taanna ilumoortumut qaninnerpaaq,
sukumertumik aaqqissuussaq, atuartartu-
mik piviusunut tusagassiortup allaaserisaa
naapertorlugu qallattuisinnaasoq.
Allaaserinninnissaminut najoqqutarisai,
allagai, inuata nammineq pigai. Taakku su-
lisitsisup, politiit imaluunniit allaaseri-
neqartup piumaniarsinnaanngilaat. Taanna
pisaatsinut tunngaviusunut sakkortuumik
apeqqutaavoq, aammalumi eqqartuussi-
nermi inatsisip tusagassiortoq illersorlugu
qularnaarpaa suliaminut tunngavigisani
pillugit oqaaseqannginnissaanut.
Tamatumannga Dansk Journalistfor-
bund-imit kiisalu tusagassiomermik inatsi-
sisinik ilisimatuup Knud Aage Frøbert-ip
tapersersorpaat, isumaqarluinnarpullu tu-
sagassisortoq ilisimannittutut eqqartuussi-
vimmi eqqartuussisunut nassuiaasussaas-
suseqartitaalluni oqaatiginninnissaminut
pisussaaffeqanngitsoq immiussaateqamer-
luni immiussaateqarnaniluunniit.
Tusagassiornikkut tatiginassusermut a-
peqqutaassanngilaq tusagassiortup suliner-
mini suut atortorisimanerai imaluunniit
qanoq ililluni atorsimanerai. Suliat naam-
masseriikkat kisimik apeqqutaapput. Qa-
noq ittuunigut pillugit tamatta asaneqaru-
supput - tamannalu nalilemeqaatigalugu.
Tusagassiornermissaaq aamma taamaap-
poq. Ållaaserisaq apeqqutaavoq, radiomi
TV-miluunniit aallakaatitassiat, assilisat.
Sulinermi tunngaviit, aaqqissuinerit, film-
inik ersersaanerit, assileeqqinnerit kiisalu
iluarsartuussinerit tassaapput suliamik aal-
larnisaatit ingerlanerilu, tusagassiortup -
tusagassiortullu kisimi - pigisussaavai.
Atortorisaq alla pingaarluinnartoq tas-
saavoq tusagassiortup puigujuissusia, assor-
tuussutaasinnaanngilarlu taanna inuup nam-
mineq kisimi pigimmagu. Imaluunniit poli-
tiit tusagassiortoq pinngitsaaliniarsinnaa-
vaat suliamini anguniakkami tungaanut eq-
qarsaatigisimasani tamaasa »nassuerutigeq-
qullugit«: allaaserisamut naammassisamut?
Ilaa naagga!
Om Atuagagdliutit’ s troværdighed
ATUAGAGDLIUTIT CITEREDE Frank
Kristensen korrekt, da avisen 16. oktober
refererede en samtale mellem bankdirek-
tøren og journalist Kurt Kristensen. Artik-
len skabte et gevaldigt røre, ikke fordi det
var det, den gamle hæderkronede avis søg-
te - langt fra! - men fordi Frank Kristensen
udtalte sig om en kundes privatøkonomi på
en helt uacceptabel måde.
At det gik ud over et landstingsmedlem
var naturligvis ingen skærpende omstæn-
dighed, men heller ikke en formildende.
Og folk, der er vant til at være i frontlinien,
sådan som politikerne er, har lært til at tage
kampen op og slå fra sig.
Derfor anmeldte Manasse Berthelsen
bankdirektøren til politiet for overtrædelse
af bank- og sparekasseloven, men efter
længere tids efterforskning, som vi redegør
for inde i bladet, blev spørgsmålet om
eventuel tiltale mod den sigtede Frank Kri-
stensen sendt videre til rigsadvokaten.
Og nu har rigsadvokaten så henlagt
sagen, ikke bare på grund af manglende
bevis, men også på grund af en spidsfin-
dighed, der går ud på, at en bankdirektør
kan sige hvad som helst om sine kunders
økonomi, blot han ikke har oplysningerne
fra banken!
Men samtidig hævder rigsadvokaten, at der
ikke er tilstrækkeligt bevis. Det eneste, der
foreligger, er en retslig vidneforklaring fra
AG’s journalist Kurt Kristensen, der oplyser,
at Frank Kristensen er citeret korrekt.
Rigsadvokatens afvisning af sagen kan
føre til den ubehagelige konklusion, at AG
er fuld af løgn, og at Kurt Kristensen har
opfundet hele historien. Derfor er det af
afgørende betydning for avisen endnu en
gang aldeles utvetydigt at understrege, at
Frank Kristensen er citeret korrekt. Han
udtalte sig ikke i generelle vendinger om
Manasse Berthelsen eller luftede løse for-
modninger, men fremsatte et helt konkret
udsagn om landstingsmedlemmets privat-
økonomi. Desuden lå der en stærkt af-
standtagen i bankdirektørens udtalelse om,
at banken ikke kan tage kritik fra »sådanne
mennesker« alvorlig.
AG har ikke »pyntet« på ordvalget eller
betydningen. Det har avisen ingen interes-
se i. Vore læsere har krav på korrekte
oplysninger, som de har lært, at de kan sto-
le på og derfor trygt kan forholde sig til.
FRANK KRISTENSEN har af forståelige
grunde holdt en lav profil, og avisen er
ikke blevet bedt om at dementere citaterne.
Det forstår vi godt, og alligevel beklager vi
her på redaktionen mere end nogen den
modgang, denne sag har givet ham. Frem
til 16. oktober sidste år har vi haft et glim-
rende samarbejde, hvor Frank Kristensen
på sin meget imødekommende facon en-
gang imellem på det nærmeste holdt fagli-
ge »forelæsninger« om generelle samfunds-
økonomiske forhold, vi ikke helt forstod.
En avis kan bare ikke tage særlige hen-
syn til dem, man har fordel af at kende.
Den kan ikke vise særlige hensyn overfor
venner og familie, men skader dem på den
anden side heller ikke uden grund.
AG har ingen interesse i at skade hver-
ken Grønlandsbanken eller Frank Kristen-
sen, men holder heller ikke forlods hånden
over nogen.
KORREKT gengivelse af samtaler, fore-
drag, møder, taler og interviews er journa-
listikkens mest elementære fag. Det er ikke
noget, journalister sløser med. I alt fald
ikke dem, der får job på AG og arbejder her
i en årrække. Og på dette punkt står Kurt
Kristensen ikke tilbage for nogen. Læserne
kender ham fra utallige sobre artikler, i
hvilke han aldrig er gået på kompromis
med denne jordnære del af håndværket.
Citatet skal være korrekt.
Alligevel er en journalists udsagn under
vidneansvar åbenbart ikke nok. Politiet vil
have en båndoptagelse, men den kan poli-
tiet ikke få. Kurt Kristensen vil end ikke
svare på, om han har et bånd.
Men hvorfor ikke?
Fordi en båndoptagelse er en del af det
journalistiske værktøj ganske som papir og
blyant. Hvad der står på blokken, kommer
ikke andre ved end journalisten. Det er det
færdige produkt, der skal vurderes. Det er
det, der kommer sandheden nærmest, redi-
geret til en præcision, som bibringer læse-
ren den nøjagtige oplevelse af den virkelig-
hed, journalisten beskriver.
Råmaterialet er privat. Det har hverken
arbejdsgiveren, politiet eller »offeret« krav
på. Det er et spørgsmål af stærkt principiel
karakter, og retsplejeloven sikrer da også
journalisten imod at skulle udtale sig om
råmaterialet.
Dette bakkes op af Dansk Journalistfor-
bund og af presseretseksperten Knud Aage
Frøbert, der er af den klare opfattelse, at en
journalist ikke under vidneansvar i retten
har pligt til at fortælle, om han har en bånd-
optagelse eller ej.
Den journalistiske troværdighed skal
ikke være afhængig af, hvilket værktøj
journalisten bruger eller af måden, det bli-
ver brugt på. Det er alene det færdige pro-
dukt der gælder. Vi vil alle gerne elskes for
det, vi er - og bedømmes på det. Sådan er
det også med journalistikken. Det er artik-
len, der tæller, radio- eller TV-program-
met, fotografiet. Råmateriale, redigering,
filmfremkaldelse, kopiering og afpudsning
er for- og mellemstadier, som journalisten
- og kun journalisten - råder over.
Et andet betydeligt værktøj er journali-
stens hukommelse, og der kan næppe være
uenighed om, at den er privat. Eller skal
politiet kunne tvinge journalisten til at
aflægge fuld »tilståelse« for alle de overve-
jelser, han har haft på vejen mod målet:
den færdige artikel?
Nej, vel!