Atuagagdliutit - 14.05.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 14. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Bankdirektør slipper for
tiltale i første omgang
Manasse Berthelsen går videre til justitsministeriet
Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinneranni Grønlandsbanken sakkortuumik
isornartorsiomeqarpoq, tamannalu naggasemeqarpoq bankdirektør Frank Kristensen
politiinut tunniunneqarneranik. Rigsadvokat Henning Fode ullumi naliliivoq,
unnerluussineq eqqartuussivimmi ajugassutaasinnaanngitsoq.
Grønlandsbanken blev på efterårssamlingen udsat for massiv kritik i landstingssalen,
og balladen endte med en sigtelse mod bankdirektør Frank Kristensen.
Rigsadvokat Henning Fode vuderer i dag, at sigtelsen ikke holder i retten.
Et spørgsmål om principper
Journalister skal ikke udlevere deres båndoptagelser
NUUK(JB) - Der bliver ikke
rejst tiltale mod den sigtede
bankdirektør Frank Kristen-
sen, Grønlandsbanken, for
overtrædelse af bank- og
sparekasseloven.
I alt fald ikke i første om-
gang.
Rigsadvokat Henning
Fode i Danmark har nemlig
den 6. maj sendt et brev til
landstingsmedlem Manasse
Berthelsen. Rigsadvokaten
skriver, at han har henlagt
sagen med henvisning til, at
bankdirektøren næppe kan
blive dømt på det foreliggen-
de grundlag.
Det var Manassa Berthel-
sen, som efter en artikel i AG
under efterårssamlingen an-
meldte direktør i Grønlands-
banken Frank Kristensen til
politiet for at have videregi-
vet fortrolige bankoplysnin-
ger til avisen.
Efter en længere efterforsk-
ning valgte politimesteren i
Grønland Jørgen Meyer at
sende sagen til afgørelse hos
rigsadvokat Henning Fode,
som altså nu har afvist den.
Men hermed er sagen ikke
slut.
Manasse Berthelsen har
besluttet at forfølge sagen
yderligere og vil anke rigsad-
vokatens afgørelse til justits-
ministeriet.
Sagen
Sagen tog sin begyndelse i
landstingssalen, hvor Manas-
se Berthelsen i slutningen af
september som ordfører for
partiet Inuit Ataqatigiit frem-
satte nogle kritiske bemærk-
ninger om Grønlandsbanken.
Anledningen var en sag
om rentebegunstiget opspa-
ring.
Forhandlingerne i salen
blev refereret i AG den 30.
september, hvorefter bankdi-
rektør Frank Kristensen på
eget initiativ onsdag den 8.
oktober ringede til den på-
gældende AG-joumalist og
beklagede sig over, at bladet
efter hans mening alt for
ukritisk refererede politiker-
nes udtalelser fra talerstolen.
Samtidig gav Frank Kri-
stensen dog udtryk for, at
banken ikke tog kritikken fra
Manasse Berthelsen alvorlig:
»- Manasse Berthelsen har
jo rod i sin privatøkonomi,
og han har misligholdt sin
afdragsordning på et lån i
Grønlandsbanken.
- Kritik fra sådan en mand
kan vi jo ikke til dagligt tage
alvorligt, men vi bliver alli-
gevel nødt til at reagere, når
han fremsætter sin urimelige
kritik fra Landstingets taler-
stol«, stod der i AG den 16.
oktober.
Det var for meget for
Manasse Berthelsen.
Landstingsmedlemmet ind-
gav straks politianmeldelse
mod Frank Kristensen samti-
dig med, at han tilbågeviste
bankdirektørens beskyld-
ninger.
Bankdirektøren har imid-
lertid nægtet sig skyldig, idet
han har oplyst, at han ikke
har undersøgt og ikke har
kendskab til Manasse Ber-
thelsen privatøkonomi, og at
han i det hele taget er blevet
fejlciteret i AG.
Frank Kristensen har til
politiet forklaret, at han på
eget initiativ ringede til jour-
nalist Kurt Kristensen ons-
dag den 8. oktober klokken
15.30.
Frank Kristensen hævder,
at han under telefonsamtalen,
som han i øvrigt opfattede
som privat, i virkeligheden
har sagt til avisen, at han har
forstået Manasse Berthelsens
udtalelser fra talerstolen så-
dan, at landstingsmedlemmet
havde fået afslag på at optage
lån i banken.
Bankdirektøren hævder
også, at han herefter i helt
generelle vendinger sagde til
journalisten, at dette kunne
skyldes, at Manasse havde
rod i privatøkonomien eller
havde misligholdt et lån.
Konklusionen på bankdi-
rektør Frank Kristensens for-
klaring til politiet er altså, at
han på eget initiativ har rin-
get til en journalist og uop-
fordret er begyndt at tale om
en privatkundes økonomi og
derefter har fremsat gætterier
og formodninger om kun-
dens kreditværdighed.
Frank Kristensen har fun-
det denne fremgangsmåde
med uopfordret at ringe ud i
byen til 3.mand og i generel-
le vendinger kommentere og
gisne om navngivne privat-
kunders økonomi helt kor-
rekt, fordi han opfattede
samtalen med journalist Kurt
Kristensen som blot en privat
samtale.
Ingen anledning til
formodninger
Men Manasse Berthelsen har
hverken fra talerstolen eller i
AG givet udtryk for noget
sådant, og Frank Kristensen
har ikke haft anledning til at
fremsætte sine »private« for-
modninger.
AG’s journalist Kurt Kri-
stensen har under vidnean-
svar i kredsretten i Nuuk for-
klaret, at Frank Kristensen er
citeret helt korrekt. Det var
altså ikke tale om generelle,
men konkrete vendinger.
Det lægger rigsadvokaten
imidlertid ikke vægt på. Han
vil have andre vidner og på-
peger, at ingen har overhørt
telefonsamtalen mellem
Frank Kristensen og AG,
ligesom Kurt Kristensen ikke
har villet oplyse, om samta-
len findes på bånd.
Men i virkeligheden spiller
det ifølge rigsadvokaten hel-
ler ingen rolle, om Frank
Kristensen har udtalt sig som
citeret i AG, når bare oplys-
ningerne ikke stammer fra
direktørens »udøvelse af
hans erhverv«. Den finesse
kommer også bag på Manas-
se Berthelsen, der som kunde
i banken mener, at han burde
være beskyttet mod den slags
udtalelser fra bankens funkti-
onærer.
Hvorfor rigsadvokaten
Politiets efterforskning blev
trukket i langdrag, fordi poli-
tiet mente, det var af afgø-
rende betydning at få afkla-
ret, om der fandtes en bånd-
optagelse af telefonsamtalen.
Det forbeholdt journalist
Kurt Kristensen sig imidler-
tid ret til ikke at svare på (læs
på modstående side - red).
Da efterforskningen var
afsluttet, besluttede politime-
steren sig for at sende afgø-
relsen om et eventuelt tiltale-
forhold til rigsadvokaten,
som efter nogle måneder nu
har henlagt sagen.
AG har spurgt politimester
Jørgen Meyer, hvorfor han
sendte »Sorteper« videre til
rigsadvokaten:
- Det gjorde jeg, fordi der
ikke måtte herske tvivl om
uvildighed i afgørelsen, siger
politimesteren til AG. - Det
er således, at vi i den øverste
politiledelse har en mand,
der er tæt knyttet til Grøn-
landsbanken (politiinspektør
Abel Egede er medlem af
Grønlandsbankens bestyrelse
- red.), og for ikke at få skudt
i skoene, at politiets afgørel-
se er påvirket af dette for-
hold, fandt jeg det bedst at
overlade afgørelsen til rigs-
advokaten.
Videre til justitsministeriet
Landstingsmedlem Manasse
Berthelsen går nu videre med
sagen til justitsministeriet.
- Henvender du dig direkte
til justitsministeren ?
- Det har jeg ikke helt
overblik over endnu, svarer
Manasse Berthelsen. - I
første omgang skriver jeg til
rigsadvokaten for at forhøre
mig om den korrekte anke-
gang, og så følger jeg den.
Manasse Berthelsen stiller
sig i øvrigt helt uforstående
overfor flere af rigsadvoka-
tens begrundelser for at afvi-
se sagen. Efter hans mening
er der adskillige ukorrekte
oplysninger i rigsadvokatens
beslutningsgrundlag, blandt
andet den omstændighed, at
han ikke har givet anledning
til gætterier om, at han har
fået afslag på lån eller har
rod i sin privatøkonomi. Som
politisk ordfører var det Inuit
Ataqatigiits holdning, han
fremførte i landstingssalen
og ikke hans private syns-
punkter.
Landstingsmedlemmet er i
øvrigt forbløffet over, at man
som bankmand åbenbart kan
udtale sig i generelle vendin-
ger om enkeltkunder i ban-
ken - især når det gælder så
ømfindtlige påstande som
dem, denne sag bygger på.
AG har aldrig modtaget
krav om dementi fra Grøn-
landsbanken.
NUUK(JB) -1 sagen mellem
landstingsmedlem Manasse
Berthelsen og bankdirektør
Frank Kristensen om brud på
bank- og sparekasselovens
tavshedpligt har journalist
Kurt Kristensen, som skrev
artiklen i AG torsdag den 16.
oktober, flere gange været
afhørt af politiet i Thisted og
Nuuk og flere gange været
indkaldt som vidne i kreds-
retten i Nuuk.
Journalist Kurt Kristensen
har både til politiet og under
vidneansvar til kredsretten
sagt, at han har citeret bank-
direktør Frank Kristensen
fuldstændig korrekt i artiklen
fra torsdag den 16. oktober
omkring landstingsmedlem
Manasse Berthelsens privat-
økonomi.
Denne forklaring, som
altså i kredsretten er afgivet
under vidneansvar, har imid-
lertid ikke været nok for poli-
tiet, der har ønsket yderligere
dokumentation.
Politiet har flere gange
spurgt til en eventuel bånd-
optagelse af samtalen, fordi
der i dag står en båndoptager,
tilkoblet telefonen, på de
allerfleste journalisters bord
- også Kurt Kristensens skri-
vebord.
Med politierts krav om
yderligere dokumentation og
et formodet efterfølgende
krav om at få udleveret bånd-
optagelser har sagen bevæget
sin ind på nogle afgørende
principper for journalistens
arbejde i et demokratisk
samfund.
Tab af velfærd
AG har forelagt denne pro-
blemstilling for rigsfælles-
skabets førende pressejuridi-
ske ekspert, juristen og jour-
nalisten Knud Aage Frøbert
fra Danmarks Journalisthøj-
skole i Aarhus.
Det er Knud Aage Frøberts
helt klare opfattelse, at jour-
nalisten end ikke under vid-
neansvar i retten har pligt til
at fortælle, hvilke journalisti-
ske redskaber, der er blevet
brugt under et interview.
Knud Aage Frøberts argu-
ment er, at en forklaring un-
der vidneansvar om at have
citeret kilden fuldstændig
korrekt er fuldt ud tilstræk-
keligt.
Det vil derfor svække tilli-
den til den pågældende med-
arbejder som journalist, hvis
han desuagtet som vidne for-
pligtiges til at oplyse, om
samtalen er optaget på bånd.
I den grønlandske retsple-
jelov hedder det, at et vidne
kan nægte at afgive forkla-
ring, hvis denne forklaring
antages at ville udsætte vid-
net for tab af velfærd.
Nu er velfærd et snurrigt,
gammelt ord, men Knud
Aage Frøbert siger, at en
journalists ord, afgivet under
vidneansvar i retten, er gan-
ske tilstrækkeligt.
Det vil til gengæld beklik-
ke journalistens troværdig-
hed, hvis han selv skal føre
dokumentation for sit vidne-
udsagn.
Journalistens ord
De redaktionelle medarbej-
dere på AG er medlemmer af
Grønlands Presseforening og
Dansk Journalistforbund.
AG har derfor også fore-
lagt problemstillingen om-
kring brugen af båndoptagel-
ser for formanden for Dansk
Journalistforbund Lars Poul-
sen, der ikke er i tvivl: Jour-
nalister skal ikke udlevere
deres bånd til politiet.
- Det er generelt af stor
betydning for journalister, at
offentligheden (potentielle
kilder) kan have tillid til, at
ikke-publicerede notater, op-
tagelser af lyd eller billeder
m.v. ikke offentliggøres eller
udleveres til brug for myn-
digheder i ikke-redigeret
form, siger forbundsforman-
den.
- Journalister skal stå inde
for stoffet i den form, det
publiceres, og i henhold til
reglerne i Medieansvarslo-
ven, reglerne for god presse-
skik, straffeloven m.m.
- På given foranledning
skal Dansk Journalistforbund
udtale, at der ikke i forbin-
delse med en journalists
videnafgivelse i retten bør
lægges afgørende vægt på,
om journalisten kan under-
bygge sit vidneudsagn med
båndoptagelser.
- Det beror på tilfældighe-
der, om optagelser og notater
gemmes efter den eventuelle
offentliggørelse af en artikel
på basis af et interview, lige
som dele af et interview kan
være optaget på bånd, mens
andre dele ikke er.
- Når journalisten har
været personlig til stede un-
der hele interviewet, er det
uden enhver tvivl fuldt ud til-
strækkeligt, at journalisten i
det enkelte konkrete tilfælde
under respekt for principper-
ne om kildebeskyttelse er-
klærer sig villig til at afgive
vidneforklaring under sæd-
vanligt ansvar, siger forman-
den for Dansk Journalistfor-
bund Lars Poulsen.
Nej til udlevering
På Dansk Journalistforbunds
delegeretmøde fornyligt i
Nyborg, hvor også Grøn-
lands Presseforening var re-
præsenteret, blev der frem-
lagt en udtalelse omkring
samme problemstilling.
Den aktuelle sag for udta-
lelsen var en episode på
Nørrebro i København, hvor
formanden for Dansk Folke-
parti, folketingsmedlem Pia
Kjærsgaard blev overfaldet
af unge autonome og måtte
søge tilflugt i en bank.
Et par mindre TV-stationer
filmede episoden, og politiet
har senere krævet råbåndene
fra TV-kameraeme udleveret
for at kunne identificere bal-
lademagerne. Hidtil forgæ-
ves, selv om politiet er gået
rettens vej.
Udtalelsen, som blev frem-
sat af Ekstra Bladets Medar-
bejderforening, lyder:
»Delegeretmødet i Dansk
Journalistforbund støtter TV-
selskabeme »Local Eyes« og
»TV-Stop« i deres afvisning
af at levere rå-bånd af opta-
gelserne i forbindelse med
Pia Kjærsgaards besøg på
Nørrebro, uanset at politiet
prøver at gå rettens vej.
- Det er afgørende for jour-
nalister og fotografer, at vi
ikke gøres til »part i sagen«,
når vi - ofte under i forvejen
vanskelige vilkår - arbejder i
situationer, hvor forskellige
grupper kan misbruge vores
arbejde«.
Udtalelsen blev vedtaget
eenstemmig på delegeretmø-
det.
ASS./ FOTO: VMR