Atuagagdliutit - 14.05.1998, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 14. MAJ 1998
ATU AG AG DU UTIT
Eqiterinissaq
tuaviuunneqartussaq
Peqqinnissaqarfimmik eqiterinissaq
pisariaqaannanngilaq, aammalu tuaviuuttariaqarluni,
peqqinnissamut ilisimatusarnermullu pisortaqarfik
isumaqarpoq
(LRH) - Ullumikkut oqaati-
gisariaqarpoq nunap immik-
koortuini eqiterinissaq maan-
na tassaannaajunnaartoq pe-
riarfissaq, akerlianilli pisa-
rialimmik tunngavissaqartoq
peqqinnissaqarfik ingerlan-
neqartuarsinnaalluni naalak-
kersuinikkut kissaatit sulias-
satigullu periarfissaasut ma-
lillugit, Qeqertarsuup Tunua-
ni peqqinnissaqarfiup eqiter-
nissaa pillugu nassuiaammi
allassimavoq. Nassuiaat Inat-
sisartunut saqqummiunne-
qassaaq naalakkersuisunut
ilaasortamit Marianne Jen-
sen-imit.
Nassuiaammi tunngavigin-
eqarput atorfiit inuttalersor-
nissaannut annertuumik ajor-
nartorsiuteqarneq, peqqin-
nissaqarfiup sullissinerata
pitsaasuutittuarnissaanik kis-
saateqameq aamma pikkoris-
sunik aqutsisoqarnissamik
pisariaqartitsineq.
»Nunap immikkoortuini
eqiterinermut taarsiullugu
periarfissaq alla tassaanngi-
laq ullumikkut pissutsit attat-
iinnarnissaat, kisiannili qiti-
usumik ingerlatsiartuaarner-
mut ineriartomeq, napparsi-
masut katsorsarneqartaria-
qartut Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuanut ima-
luunniit nunanut allanut
nuuttarlugit«.
Erseqqissaatigineqarporli
nassuiaat uppernarsaaserlu-
akkamik tunngaveqarluni
naalakkersuinikkut suku-
miisumik aalajangiinissamut
periarfissiisunik paasiniaa-
nernik pisariaqartinneqartu-
nik imaqanngitsoq. Akerlia-
nilli imarai nunap immik-
koortuini eqiterneqarnissap
pisariaqarnerata tunngavii,
kiisalu eqqortumik sammi-
vilimmik suliassap aallartin-
neqamissaanik innersuussu-
tit, tamatumunngalu peqati-
gitillugu aalajangiinissamut
tunngavissanik sukimiisunik
tunngavissiomissaq. Nassui-
aat aammattaaq oqallisissi-
artaqarpoq sumiiffinni assi-
giinngitsuni nunalu tamak-
kerlugu innuttaasut tamar-
mik peqataaffigisinnaasaan-
nik oqallittoqamissaa periar-
fissillugu.
Inassutit
Peqqinnissamut avatangiisi-
nullu pisortaqarfiup nassuia-
ammi inassutigaa, Qeqertar-
suup Tunuani peqqinnissa-
qarfiup immikkoortortaasa
nunap immikkoortuanut eqi-
terneqarnissaanik siunerta-
mik nalunaarut Inatsisartut
akuersissutigissagaat. Nunap
immikkoortuini pineqarput
nakorsaqarfinni kiffartuussi-
nerit illoqarfinni napparsim-
mavinnut unitsitsisarnerit,
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuanut imaluunniit
napparsimmavinnut nunani
allaniittunut.
Suliniummut pisortassa-
mik atorfinitsitsisoqassaaq,
suliassarissallugu Ilulissani
napparsimmaviup najukkami
napparsimmaviujunnaarluni
napparsimmavittut tunngavi-
usunngortinneqarnissaanik,
sulisoqartuaannassalluni su-
liarinnittartussanik inger-
laannaq pilattariaqartunik,
allatut ajornartillugu pilaasa-
riaqarnemik aamma kommu-
nemi najugallit Qeqertar-
suullu kommuneani najugal-
lit ernisinneqartarnerannik,
kingusinnerusukkullu aam-
ma Qasigiannguit kommune-
anni najugaqartunut.
Aasianni najukkami nap-
parsimmaviujunnaarluni Aa-
siannut Kangaatsiamullu
napparsimmavik tunngaviu-
sunngortinneqassaaq.
Qeqertarsuaq peqqissaa-
vinngussaaq nakorsalik, illo-
qarfimmi nunaqarfimmilu
najugalinnut nalinginnaasu-
mik nakorsaqarfiussalluni.
Peqqissaavik napparsimasu-
nut ulloq unnuarlu paaqquta-
rineqartariaqartunut innan-
ngavissaqassalluni. Nappar-
simmaveqarnikkut allaffis-
somikkullu Ilulissanit sullin-
neqassaaq, missingersuutit
kattunneqamerisigut Ilulissa-
niittoq ataatsimut taakkunun-
nga tamanut sulisussalerne-
qassaaq aningaasaliiffigine-
qartalissallunilu.
Taamatut aamma pisoqas-
saaq Kangaatsiami, nappar-
simmaveqarnikkut allaffis-
somikkullu Aasiannut atalis-
salluni.
Attaveqaatit atorlugit
katsorsaariaaseq
Inassutit malillugit Qasigian-
nguit ulloq manna tikillugu
ingerlanermisut ingerlaqqis-
saaq, allaffissornikkulli Ilu-
lissani napparsimmavimmit
isumagineqalissalluni, Ilulis-
saniittoq ataatsimut taakku-
nunnga tamanut sulisussaler-
neqassalluni aningaasaliiffi-
gineqartalissallunilu. Siunis-
sami Qasigiannguit aamma
peqqissaavinngortinneqas-
saaq, nakorsalik napparsima-
sunut innanngavissalik.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissuata nakorsai
pilattaanermik sinilersitsi-
nermillu, ilulerinermik emi-
sussiornermillu immikkut i-
linniarsimasut Ilulissani Aa-
siannilu napparsimmavinnut
tunngaviusunut nakorsat pi-
lattaasarnerinut pingaarne-
rusutigut immikkut akisus-
sanngussapput. Tamatumun-
nga atatillugu paaqqinnittar-
feqameq peqqissaaveqarner-
lu kattunneqarsinnaanersut
qulaajarumallugu paaqqin-
nittarfeqarnikkut kommu-
neni oqartussaasut aaqqis-
suussamik suleqatigineqalis-
sapput.
Taakkua saniatigut peqqis-
saaviit, napparsimmaviit tun-
ngaviusut Dronning Ingrid-
illu Napparsimmavissuata a-
kornini ungasissumit nakor-
siartitsisarnermut atortutigut
attaviliisoqassaaq.
Ingerlaqqissaaq
Ilanngullugu inassutigine-
qarpoq Uummannami Uper-
navimmilu napparsimmaviit
najukkami napparsimmavit-
tut atuutiinnassasut. Juumuu-
nik, nakorsanik, aaviisartu-
nik peqqissaasunillu sinitsit-
sisartunik amigaateqartoqar-
nerani Ilulissat napparsim-
mavittut tunngaviusutut a-
tuunnissaa pilersaarutigine-
qarpoq.
Ataatsimorsuaq ingerlatsi-
nerup iluaqutissartarisinnaa-
sai, illutatigut atortutigullu a-
tortut aamma, atorluamiarlu-
git nunap immikkoortuani
suliassat agguataarneqarne-
rulernissaat inassutigineqar-
poq. Taamaalilluni nappar-
simmavik tunngaviusoq siu-
nissami napparsimmavik
tunngaviusutuanngortussaq
tamanik pilattaaviusassallu-
ni, aammalu napparsimma-
vik tunngaviusoq alla angal-
lannikkut periarfissaqartillu-
gu peqqissaavik annertusi-
sanngortussanngorlugu soor-
lu tagiartuinermik pisinnaan-
ngorsaaqqinnermillu sulia-
qartoq.
Aasiaat napparsimmaviata
nutaamik illutaliomeqarnis-
saanik pilersaarusiorneqar-
nera ingerlareersoq pisaria-
qartorlu eqqarsaatigalugu
nunap immikkoortuani tama-
tumani angallannikkut qiti-
usussap pisortaqarfimmit
isummerfigineqapallannissaa
inassutigineqarpoq.
Angallannikkut periarfis-
sat ajornartinnagit nunap im-
mikkoortuani napparsimma-
vimmut tunngaviusumut
napparsimmavittut suliaqar-
fiit eqiterneqassapput, nap-
parsimmavillu taanna aallaa-
vigalugu nunap immikkoor-
tuanut ataatsimut aqutsivili-
ortoqassaaq.
Ilanngullugu inassutigine-
qarpoq, nunap immikkoortu-
inut eqiterinissamik sulineq
suleqatigiissitanit marlunnit
ingerlateqqinneqassasoq. Su-
leqatigiissitap aappaa Kuja-
taani nunap immikkoortuinut
eqiterinissaq pillugu siunner-
suisuussaaq, suleqatigiissi-
tallu aappaa kigutigissaane-
rup nunap immikkoortuinut
eqiterinissamik siunnersuusi-
ussalluni. Suleqatigiissitat
marluullutik kingusinneru-
sukkut inassutiminnik Inatsi-
sartunut saqqummiussissap-
put.
Qeqertarsuup Tunuani peqqinnis-
saqarfiup eqiterneqarnissaa pillu-
gu inassuteqarnenni siunnersuuti-
gineqarpoq, Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuata nakorsai
pilattaanermik sinilersitsinermillu,
ilulerinermik emisussiornermillu
immikkut ilinniarsimasut Ilulissa-
ni Aasiannilu napparsimmavinnut
tunngaviusunut nakorsat pilattaa-
samerinut pingaarnerusutigut
immikkut akisussaasunngussasut.
I anbefalingerne af regionalise-
ring af sundhedsvæsenet i Disko-
regionen foreslås det, at Dronning
Ingrids Hospitals speciallæger i
kirurgi, bedøvelse, gynækologi og
fødsler gøres overordnet speciale-
ansvarlige for den lægefaglige
kirurgiske aktivitet på basissyge-
husene i Ilulissat og Aasiaat.
» DRONNING INGRIDS HOSPITAL »
Regionaliseringen af
sundhedsvæsenet haster
Det er ikke alene nødvendigt, det haster også med at
indføre regionalisering af sundhedsvæsenet, mener
direktoratet for sundhed og forskning
(LRH) - I dag må det erken-
des, at regionalisering ikke
længere blot er en mulighed,
men derimod en nødvendig
forudsætning for fortsat at
kunne drive et sundhedsvæ-
sen på en måde, der afspejler
de politiske ønsker og prakti-
ske muligheder, står der i re-
degørelsen om regionalise-
ring af sundhedsvæsenet i
Diskoregionen. Redegørel-
sen vil blive fremlagt for
Landstinget af landsstyre-
medlem Marianne Jensen.
Rapportens konklusioner
bygger på de nuværende
massive rekrutteringsproble-
mer, ønsket om fortsat sik-
ring af kvalitet i sundheds-
væsenet og behovet for kva-
lificeret ledelse.
»Alternativet til regionali-
sering er således ikke beva-
relse af status quo, men en
udvikling i retning af centra-
lisering, det vil sige transport
af behandlingskrævende pa-
tienter til Dronning Ingrids
Hospital eller til udlandet.«
Der gøres dog opmærksom
på, at redegørelsen ikke inde-
holder den fornødne analyse,
der muliggør detaljeret poli-
tisk beslutningstagen på et
veldokumeteret grundlag.
Den indeholder derimod en
belysning af baggrunden for,
at regionalisering er nødven-
dig, samt anbefalinger om at
få sat en proces i gang i den
rigtige retning og samtidig få
udarbejdet et mere detaljeret
beslutningsgrundlag. Rede-
gørelsen repræsenterer der-
med også et debatoplæg, der
muliggør fortsatte lokale og
nationale demokratiske drøf-
telser.
Anbefalinger
Direktoratet for sundhed og
miljø anbefaler i redegørel-
sen, at Landstinget vedtager
en hensigtserklæring om at
sætte regionaliseringen af
den sekundære sektor inden
for sundhedsvæsenet igang i
Diskobugten. Den sekun-
dære sektor omfatter ydelser-
ne fra fra distriktssygehusene
i form af indlæggelse til
behandling på lokalsygehus,
på Dronning Ingrids Hospital
eller på et sygehus i udlan-
det.
En projektleder skal an-
sættes for at ændre Ilulissat
fra at være et distriktssyge-
hus til at være et basissyge-
hus, hvor der altid er perso-
nale, der er i stand til at fore-
tage akutkirurgi, nødkirurgi
og til at tage sig af fødsler for
kommunens indbyggere og
for Qeqertarsuaq kommune
og med tiden også for ind-
byggerne i Qasigiannguit
kommune.
Aasiaat skal heller ikke
længere have et distriktssy-
gehus, men være et basissy-
gehus for kommunens ind-
byggere og for Kangaatsiaq
kommune.
Qeqertarsuaq ændrer sta-
tus og bliver et lægebeman-
det sundhedscenter, som va-
retager almen lægevirksom-
hed for byens og bygdernes
indbyggere. Sundhedscentret
skal have en sygehjemsfunk-
tion for patienter med behov
for døgnpleje. Sygehusmæs-
sigt og administrativt skal
betjeningen ske fra Ilulissat,
som får tilført de samlede
normeringer og bevillinger i
form af budgetmæssig sam-
menlægning.
Det samme skal ske for
Kangaatsiaq, som sygehus-
mæssigt og administrativt
kommer til at høre under
Aasiaat.
Telemedicin
Qasigiannguit skal efter an-
befalingerne indtil videre
fortsætte med de samme
funktioner, hvorimod syge-
huset administrativ under-
lægges basissygehuset i Ilu-
lissat, som får tilført de sam-
lede normeringer og bevillin-
ger i form af budgetsammen-
lægning. På længere sigt skal
også Qasigiannguit omdan-
nes til et lægebemandet
sundhedscenter med en syg-
hjemsfunktion.
Dronning Ingrids Hospi-
tals speciallæger i kirurgi,
bedøvelse, gynækologi og
fødsler gøres overordnet spe-
cialeansvarlige for den læge-
faglige kirurgiske aktivitet
på basissygehusene i Ilulissat
og Aasiaat. Samtidig indle-
des der et formaliseret sam-
arbejde med de kommunale
myndigheder på plejehjems-
området med henblik på at få
belyst, om plejehjems- og
sundhedscenterfunktionen
kan integreres.
Derudover skal der etable-
res telemedicinsk forbindelse
mellem sundhedscentrene,
basissygehusene og til Dron-
ning Ingrids Hospital.
Fortsætter
Det anbefales videre, at
distriktssygehusene i Uum-
mannaq og Upemavik får lov
til at fortsætte som hidtil. Ved
personalemangel af jordemo-
der, læger, laborant og bedø-
velsessygeplejerske planlæg-
ges Ilulissat at fungere som
basissygehus.
For at udnytte mulige stor-
driftsfordele, herunder ud-
nyttelse af de fysiske facilite-
ter, anbefales en forøget op-
gavedeling i regionen. Det
anbefales, at det basissyge-
hus, der på længere sigt skal
være det eneste basissygehus
i regionen, skal kunne danne
rammen om projektkirurgi,
og det andet basissygehus,
der når de trafikale mulighe-
der er til stede, omdannes til
et udvidet sundhedscenter,
for eksempel med opgaver
inden for fysioterapi og reha-
bilitering.
Af hensyn til den fores-
tående og nødvendige plan-
lægning af nybygning af
Aasiaat sygehus anbefaler
direktoratet en hurtig stil-
lingtagen til trafikknude-
punkt i regionen.
Når de trafikale mulighe-
der er til stede, samles syge-
husfunktioneme på ét basis-
sygehus i regionen, og der
etableres en fælles regionsle-
delse med udgangspunkt i
dette sygehus.
Det anbefales ligeledes, at
regionsaliseringsarbejdet
fortsætter med to arbejds-
grupper. Den ene arbejds-
gruppe, skal stille forslag til
regionalisering af Sydgrøn-
land, mens den anden skal
stille forslag til regionalise-
ring af tandplejen. De to ar-
bejdsgrupper skal senere
fremlægge deres anbefalin-
ger for Landstinget.
ASS./ FOTO: VMR