Atuagagdliutit - 26.05.1998, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. MAJ 1998 • 5
Sulissisut Pihi & Søn kangerlummit qaqqap Nalunaq-p tungaanut 7-8 kilometerimik Entreprenørfirmaet Pihi & Søn er begyndt at anlægge en arbejdsvej fra fjorden de syv,
aqqusinniulerpoq. ' otte kilometer op til fjeldet Nalunaq.
Nanortalimmi guultisiomissaq piviusunngomialerpoq
Sullissisoq Napasorsuup tungaanut aqqusinniussaaq
NUUK(KK) - Nanortallup
eqqaani Napasorsuarmi
guultisiomissaq piviusun-
ngornilarpoq.
Sullissisut Phil & Søn ul-
luni makkunani sissamit Na-
pasorsuup tungaanut 7-8 ki-
lometerinik aqqusinniuler-
poq, qaqqamut kuultilimmut
Nalunaq-mut 1.310 meterisut
portutigisumut.
Kingorna entreprenørma-
skiinat Nalunaq-mut inger-
lanneqassapput, junip aallar-
tinnerani sulisut 300 meteri-
nik takitigisumik qaqqap ilu-
anut sullorsualiulissallutik.
Aasap ingerlanerani sul-
lorsuarmit aatsitassat misi-
ligutit 100 tons piiameqas-
sapput.
Tassani misissueqqissaar-
nerit arlallit ingerlanneqas-
sapput. Misissueqqissaarne-
rit pitsaassappata aatsitassa-
tut misilugitissat 100 tons
misiliilluni akuiarneqartus-
satut nassiunneqassapput.
Tamakku saniatigut 2.000
meter qilleriffigineqassap-
put, kuultimik akoqarsinnaa-
sunik allanik nassaarniarluni.
Entreprenørselskabip Pihi
& Søn-ip saniatigut Grøn-
landsfly aamma Arctic Con-
tractors Napasorsuarmik
guultisiortunut ilaassapput.
Grønlandsfly helikopteri-
mik angallassissaaq, Arctic
Contractorsip inuit 20-t 25-t
Napasorsuarmi sulisussat ne-
rinissaat allatullu kiffartuun-
nissaat isumagissavaat.
Ukiut marluk qaangip-
pata aatsitassarsiorfik
- Naatsorsuutigisat ilaat pivi-
usunngussappata ukiut mar-
luk ingerlanerini guultisior-
fimmik mikinerumaamik
aallartitsisoqarsinnaassaaq,
Nunaoil-ip siulersuisuini siu-
littaasoq Ove Rosing Olsen
AG-mut oqarpoq.
Nunaoil A/S qallunaat
naalagaaffiani namminersor-
nerullutillu oqartussanit pigi-
neqartoq 1993-ip aasaani
Napasorsuup eqqaani ujaras-
siuunik sulisitsivoq.
Misiligutit ilaat paasine-
qarpoq qaqqaq tonsimut 14
gram-imik guultimik akoqar-
toq.
September 1993 ujarassiu-
ut ullut marlussuit ingerlane-
rini qaqqaq guultimik akulik
5 centimeterimit 100 centi-
meterimut issutigisoq min-
nerpaamik 800 meterisut iso-
rartutigisoq nassaarfigaat; ar-
lalitsigut ersinnartumik kuul-
titalik.
Ujarassiuut nassaarfik Na-
lunaq-mik taaguuserpaat,
nassaarfigissallugu ajorna-
kusoornera peqqutigalugu.
Sullormi nassaat misissu-
eqqissaarfiginerini paasinar-
sivoq tonsimut 51,5 gram-
imik akulik, agguaqatigiissil-
lugu 46 centimeterisut issuti-
gisoq.
1993-ip upemaavani Nu-
naoil-ip amerikamiut aatsi-
tassarsiorfiat Cyprus suleqa-
tigiinnissamut isumaqatigiis-
suteqarfigaat, aasaaneranilu
qilleriffinni 13-ini 3.000 me-
terit misiligutissat qillerne-
qarput.
Misiliiffik pitsaaneq 40
centimeterimiittoq tonsimut
23,4 gram-imik akoqarpoq,
angusarlu taanna pakatsissu-
tigalugu Cyprus suleqatigiin-
nermit tunuarpoq.
Taamanili Nunaoil suliaq
ingerlateqqiinnarpaa.
Ingerlatseqatigiiffik 1995-
imi 848 meterimik qilleri-
voq, qilleriffinni arfineq pi-
ngasuni. Miniliiffik pitsaa-
neq 64 centimeterimiittoq
tonsimut 113 gram-imik ako-
qarpoq.
1996-ip ukiaani Nunaoil
svenskit siunnersuisartui su-
liamik teknikkikkut naliliisit-
sivoq.
Naliliinermi paasineqar-
poq aatsitassaqarfik 150.000-
imit 200.000 tonsimut anner-
tutigisoq qaqqami tonsimut
guultimik 15-20 gram-imik
akulik, pissutsit ilaat apeqqu-
taatillugit aatsitassarsiuler-
sinnaanermut tunngaviliisin-
naasut.
Norskit suleqataasut
Nunaoil naliliivoq taama a-
koqartigisumik nassaartoqar-
sinnaasoq, aalajangerneqar-
porlu tamanna tunngavigalu-
gu Napasorsuup aatsitassa-
qameranik misissuilivinneq
aallartinneqassasoq. Tama-
tumunnga atatillugu ingerlat-
seqatigiiffik suleqateqaru-
suppoq, 1997-illu upernaava-
ni Nunaoil-ip norskit inger-
latseqatigiiffiat Mindex AS A
suleqatigiinnissamut isuma-
qatigiissuteqarfigaa.
Isumaqatigiissut naaper-
torlugu Mindex 1997/98-ip
ingerlanerani Nulunaq-mi
sulinermi 50 procent iluanaa-
rutigisinnaagaa, ingerlatse-
qatigiiffiup suliassanut aala-
jangersimasunut aningaasar-
tuutit akilerpagit.
1997-imi qaqqaq guulti-
mik akulik sukumiisumik na-
lunaarusiorfigineqarpoq, Na-
pasorsuarmilu silap kissassu-
sianik nillissusianillu paasis-
sutissiiffissaq ikkussuunne-
qarpoq. Misiliilluni akuia-
gassat 400 kiilu guultimik
akulik katsersorneqarpoq,
eqqaanilu ujaqqat allat.
Misiliinerit Canadami i-
ngerlanneqarput, paasineqar-
porlu guultimik akullit pit-
saalluinnartuusut.
Norskit ingerlatseqatigiif-
fiat ukioq manna sulinium-
mut 11 millioner kroninik
aningaasaliissaaq.
Nunaoil suleqatigiinnermi
ingerlatsisuuvoq, interes-
sentselskab Nalunaq I/S aal-
lartinneqarluni.
Guldjagten ved Nanortalik går ind i den afgørende fase
Entreprenør anlægger en arbejdsvej til Kirkespirdalen
NUUK(KK) - Guldjagten i
Kirkespirdalen ved Nanorta-
lik går nu ind i den afgørende
fase.
Entreprenørfirmaet Phil &
Søn er netop i disse dage
begyndt at anlægge en
arbejdsvej de syv, otte kilo-
meter fra stranden op til Kir-
kespirdalen og de guldføren-
de lag i det 1.310 meter høje
fjeld Nalunaq.
Firmaet vil derefter trans-
portere entreprenørmaskiner
op til Nalunaq, hvor mand-
skabet i de første dage af juni
begynder at drive en 300
meter lang tunnel ind i fjel-
det.
Fra tunnelen vil der i løbet
af sommeren blive udtaget
omkring 100 tons malmp-
røve.
Der vil på stedet blive
lavet en række analyser. Hvis
resultaterne af disse analyser
retfærdiggør det, vil en
malmprøve på omkring 100
tons blive sendt til det ende-
lige oparbejdningsforsøg.
Samtidig med dette arbej-
de vil der blive gennemført
omkring 2.000 meter efter-
forskningsboringer i et for-
søg på at lokalisere nye guld-
holdige malmzoner.
Foruden entreprenørsel-
skabet Pihi & Søn er også
Grønlandsfly og Arctic Con-
tractors med i årets guldjagt i
Kirkespirdalen.
Grønlandsfly står for hel-
ikoptertransporten, og Arctic
Contractores vil tage sig af
forplejningen af de 20 til 25
mand, som vil være beskæf-
tiget med arbejdet i Kir-
kespirdalen.
Mine om to år, hvis...
- Hvis en række forudsætnin-
ger går i opfyldelse vil pro-
jektet indenfor en tidshori-
sont på to år kunne udvikle
sig til en mindre guldmine,
siger formanden for selska-
bet Nunaoils bestyrelse, Ove
Rosing Olsen til AG.
Nunaoil A/S, som ejes af
den danske stat og det grøn-
landske hjemmestyre, havde
i sommeren 1993 et geolog-
hold i området omkring Kir-
kespirdalen.
En af prøverne, som blev
indsamlet, viste sig at inde-
holde 14 gram guld pr. tons
fjeld.
I september 1993 lykkedes
det geologerne i løbet af et
par dage at finde guldmine-
raliseringer i en fem til 100
centimeter tyk kvartsgang
over en strækning på mindst
800 meter; mange steder
med synlig guld.
Holdet navngav også fun-
det Nalunaq = indviklet eller
vanskeligt, fordi stedet var
vanskeligt at finde.
Analyser viste et guldind-
hold i kvartsgangen på 51,5
gram guld pr. tons fjeld over
en gennemsnitlig tykkelse på
46 centimeter.
I foråret 1993 indgik
Nunaoil en samarbejdsaftale
med det amerikanske mines-
elskab Cyprus, og i somme-
ren blev der boret knap 3.000
meter fordelt på 13 huller.
Den bedste skæring var 40
centimeter med 23,4 gram
guld pr. tons fjeld, og på det-
te lidt skuffende resultat trak
Cyprus sig ud af samarbej-
det.
Nunaoil har siden arbejdet
videre på projektet.
Selskabet borede i 1995 i
alt 848 meter fordelt på otte
huller. Den bedste skæring
var på 64 centimeter med
113 gram guld pr. tons fjeld.
I efteråret 1996 lod Nuna-
oil et svensk konsulentfirma
udføre en teknisk vurdering
af projektet.
Vurderingen pegede på, at
en malmtonnage på 150.000
til 200.000 tons med 15-20
gram guld pr. tons fjeld
under visse forudsætninger
kunne danne basis for iværk-
sættelsen af en produktion.
Nordmænd med i
projektet
Nunaoil vurderede, at der
kunne være mulighed for at
finde en sådan tonnage og
besluttede derfor at iværk-
sætte en egentlig undersøgel-
se af forekomsten i Kir-
kespirdalen.
I denne sammenhæng
ønskede selskabet at inddra-
ge en partner, og i løbet af
foråret 1997 indgik Nunaoil
en samarbejdsaftale med det
norske selskab Mindex ASA.
Ifølge aftalen kan Mindex
i løbet af 1997/98 optjene en
andel på 50 procent af Nalu-
naq-projektet, hvis selskabet
betaler udgifterne til et nær-
mere bestemt arbejdspro-
gram.
I 1997 fortsatte den detal-
jerede kortlægning af områ-
det omkring den guldminera-
liserede kvartsgang, og der
blev opsat en klimastation i
Kirkespirdalen. Der blev til
et oparbejdningsforsøg ind-
samlet en prøve på 400 kilo
af guldmineraliseringen og
den tilstødende sidesten.
Disse forsøg har fundet
sted i Canada og har vist sær-
deles gode resultater for ind-
vindingen af guldet.
I år vil det norske selskab
skyde 11 millioner kroner i
projektet.
Nunaoil er operatør for
samarbejdet, der er etableret
som et interessentselskab
Nalunaq I/S.
ASSVFOTOiDENIS SCHLATTER