Atuagagdliutit - 26.05.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 26. MAJ 1998
ATU AGAG DLI UTIT
Ukioq manna Ilulis-
sani arfineq pinga-
sut imminoriarput.
Arfineq pingasunik
amerlavallaaqaat,
suleqatigiissitat
sammineqartumik
oqallitsitsinermik
suliniutillit isuma-
qarput.
I Ilulissat har otte
personer forsøgt at
begå selvmord i år.
Det er otte for man-
ge, mener en
arbejdsgruppe, som
har taget initiativ
til at diskutere
emnet.
Ilulissani imminoriartoqarpallaarpoq
Ukiup affaannaani Ilulissani arfineq pingasut imminoriarput-
suleqatigiissitat innuttaasunik ataatsimiisitseqqammersut isumaqarput
arfineq pingasunik amerlavallaartut
ILULISSAT(LRH) - Ilulis-
sani imminortarnerit immi-
noriartarnerillu ikilisinniar-
lugit suleqatigiissitat Qani-
laassuseq pillugu innuttaasu-
nik ataatsimiisitseqqammer-
put.
- Imminutsaaliinermik su-
lineq paasitinniarparput.
Ukiup affaannaani illoqar-
fimmi arfineq pingasut im-
minoriarput. Arfineq pinga-
sunik amerlavallaarput. Qa-
nilaassusermi siunertaavoq
inuit paasissagaat tamatta
suliniaqataassasugut, atuar-
fimmi psykolog Anne-Mar-
grethe Jessen oqarpoq, sule-
qatigiissitani ataatsimiisitsi-
nermi aaqqissuussisunut ila-
asoq, amerlavallaanngitsulli
takkupput. Tamannali apeq-
qutaanngilaq, suleqatigiissi-
tat isumaqarput. Paasitinni-
akkat nalunaarutigineqassap-
put, taamaalillutik amerla-
nemut siammaallutik.
- Inuit imminornissamik
eqqarsaateqartunut oqaloqa-
tigiinneq ikiuutissatut periar-
fissaavoq pitsaanerpaaq. Im-
minorusuttup eqqarsaatai mi-
sigissusaalu itinerit pillugit
oqaloqatiginissaanut sapiis-
suseqarluta ikiuussinnaavu-
gut. Ilaqutaasinnaapput qani-
nerit suleqatilluunniit ikiuu-
sinaapput. Tamaattumik inuk
imminornissamik eqqarsaati-
minik ersersitsippat tamatta
ikiuuttussaavugut, Anna-
Margrethe Jessen oqarpoq.
Inuit piuamapput
- Ataatsimiinnissamut unnuk
tikillugu isumaqarsimavunga
kalaallit misigissutsiminnik
itinernik eqqartuinissamut a-
jomakusoortitsisut. Taama i-
sumaqarnera allanngortippa-
ra. Inuit takkuttut ajornartor-
siutiminnik eqqartuerusutto-
rujussuupput. Allat ajornar-
torsiutaannik itinernik oqalo-
qatigissallugit siulliunissat-
sinnut sapiissuseqartariaqar-
pugut, Anna-Margre Jessen
oqarpoq.
- Inuup imminoriarsinnaa-
sup ersersitai maluginiartas-
savagut. Ilaanni malunnartar-
poq inoqatinut attaveqartar-
nerat allanngortoq imaluun-
niit ilisarnaatai allanngortut.
Ilaqutaq qanigisaq imminor-
nissamik eqqarsaateqartoq
pasitsaakkaanni piaamerpaa-
mik inuk taanna oqaloqatigi-
niartariaqarpoq. Tassaniip-
poq tassa tamatta ikiuunnis-
sarput, Anna-Margrethe Jes-
sen oqarpoq.
- Ajornartorsiut imminii-
ginnassanngilarput, naatsor-
suutigalugulu allat isumagis-
sagaat, Ataatsimiinnermi kis-
saatitul saqqummiunneqar-
poq arlaannut orniguffissa-
qartariaqartoq ajornartorsiu-
tit pillugit oqaloqatiginnikki-
artorfiusinnaasumik. Taman-
nali uagut siunertarinngilar-
put. Siunertaq tassarpiaavoq
kikkulluunniit ikiuuttussaa-
nerat. Akisussaaneq allanut
tunniunneqassanngilaq.
Nammineq aallarniisariaqar-
poq. Eqqarsaatigisatut ajor-
narnerunngilaq. Inuit ajor-
nartorsiutitik eqqartorusut-
tarpaat, tamakkulu qaange-
rusullugit ikiorneqarusuttar-
put. Immitsinnut atortaria-
qarpugut, Anna-Margrethe
Jessen oqarpoq.
Ataatsimeeqqinneq
Suleqatigiit aasaqa qaangiu-
teriarpat ataatsimiisitseqqin-
niarput.
- Aaqqissuusserusuppugut
inuit aggerfigisinnaasaannik
ajornartorsiutiminnik eqqar-
tuiartorlutik, oqaloqatigiin-
nissamullu sungiusaatitsillu-
ta.
- Imminortarneq ammasu-
mik eqqartorlugu, ilaqutariit,
ikinngutit suleqatillugu oqal-
liseqatiginerisigut periarfis-
saavoq imminortartut ikili-
sinnneqarsinnaanerat, Anna-
Margrethe Jessen oqarpoq.
Suleqatigiissitat Qanilaas-
suseq pillugu ataatsimiisitsi-
sut, sammineqartoq pillugu
pikkorissareernermi pilersin-
neqarpoq.
For mange selvmordsforsøg i Ilulissat
På blot et halvt år har Ilulissat oplevet otte selvmordsforsøg - det er otte for
mange, mener en arbejdsgruppe, som har holdt offentligt møde om emnet
ILULISSAT(LRH) -1 et for-
søg på at mindske antallet af
selvmord og selvmordsfor-
søg har en arbejdsgruppe
netop afholdt et borgermøde
om Qanilaassuseq/Nærhed i
Ilulissat.
- Vi ønsker at få sat fokus
på forebyggelse af selvmord.
Der har været otte selv-
mordsforsøg her i byen på
bare et halvt år. Det er otte
for mange. Qanilaassuseq
handler om, at det skal gå op
for folk, at vi alle er ressour-
cepersoner, siger assisteren-
de skolepsykolog Anne-Mar-
grethe Jessen, som er med i
arbejdsgruppen, som har
taget initiativ til borgermø-
det, hvor der ikke mødte
særligt mange op. Men det er
heller ikke det afgørende,
mener arbejdsgruppen. Bud-
skabet skal ud og så vil det
sprede sig til mange flere.
- Samtalen er den bedste
mulighed, vi har for at hjæl-
pe et menneske, der overve-
jer at begå selvmord. Ved at
turde snakke med den selv-
mordstruede om de inderste
tanker og følelser, kan vi
hjælpe. Det kan være den
nærmeste familie eller kolle-
gerne, som kan hjælpe. Der-
for er vi alle ressoruceperso-
ner, når et menneske giver
udtryk for tanker om selv-
mord, siger Anne-Margrethe
Jessen.
Folk vil gerne
- Jeg havde indtil den aften,
hvor mødet blev afholdt, haft
den opfattelse, at grønlænde-
re har svært ved at tale om
deres inderste følelser. Den
opfattelse har jeg ændret. De
mennesker, der var mødt
frem, ville meget gerne tale
om deres problemer. Vi skal
blot turde tage skridtet til at
tale med andre om deres
inderste problemer, siger
Anne-Margrethe Jessen.
- Vi skal blive opmærk-
somme på de signaler en
selvmordstruet person giver.
Det er ofte tydeligt, at kon-
takten til omgivelserne bliver
anderledes eller ændrer
karakter. Hvis man har mis-
tanke om, at en af de nærme-
ste i familien tænker på selv-
mord, så bør man forsøge at
tale med den person snarest
muligt. Deri ligger det, at vi
alle er ressourcepersoner,
siger Anne-Margrethe Jes-
sen.
- Vi skal ikke lade proble-
met ligge og regne med, at
andre vil tage sig af det. På
mødet blev der ytret ønsker
om, at der skulle laves et
sted, hvor man kunne tage
hen for at tale om sine pro-
blemer. Men det er ikke
vores mål. Formålet er netop,
at enhver er ressourceperson.
Man skal ikke overlade
ansvaret til andre. Man må
selv tage fat. Og det er fak-
tisk ikke så vanskeligt, som
man går og bilder sig ind.
Folk vil gerne tale om deres
problemer og de vil gerne
have hjælp til at komme ud
af dem. Vi skal bruge hinan-
den, siger Anne-Margrethe
Jessen.
Nyt møde
Arbejdsgruppen planlægger
at lave et nyt arrangement
efter sommerferien.
- Vi ønsker at lave et arran-
gement, hvor folk kan kom-
me og fortælle om deres pro-
blemer og lave øvelser i at
tale sammen.
- Ved at tale åbent om
selvmord, at diskutere emnet
med familie, venner og kol-
leger, er der mulighed for, at
antallet af selvmord bringes
ned, siger Anne-Margrethe
Jessen.
Arbejdsgruppen, som
arrangerede borgermødet om
Qanilaassuseq/Nærhed, er
blevet dannet efter et kursus
om emnet.
Inuit Barok
Chok Nuummi
»Nuannaarutigalugu na-
lunaarutigisinnaavarput
suleqatigiissutigisarput
assortuussutaasoq oqal-
linnermillu pilersitsisoq -
Inuit Barok Chok - Ka-
laallit Nunaannut tikis-
sinnaasimammat«, Si-
mon Løvstrøm Silamiut
aamma Zenit sinnerlugit
tusagassiuutitigut nalu-
naaruteqarpoq.
Inuit Barok Chok siul-
lermeerluni takutinneqas-
saaq tallimanngorpat un-
nukkut Katuami nal.
20.00, arfininngorpallu
takutinneqassalluni aam-
ma unnukkut nal. 20.00.
Inuit Barok Chok taku-
tinneqaqqaanermisut i-
sikkoqarluni takutinneqa-
sanngilaq, Danmark-imi
suliumajunnaarnersuaq
pissutigalugu scenografi
Nuummut tikisinneqar-
sinnaasimanngimmat.
Taamaattumik Inuit
Barok Chok tusamaartit-
sinertut takutinneqas-
saaq, isiginnaartitseqa-
taasulli atisat qalipaatigil-
luinnartut scenograf Lui-
se Bentzen-imit sanane-
qarsimasut atussavaat.
Tusarnaartitsinermi
tunngavigineqarpoq ka-
laallit arnat pingasut ti-
gusaanerat 1654-imilu
København-imut aallar-
unneqarnerat pillugu oqa-
luttuaq, qallunaanit ilisi-
matuunit misissorneqar-
tut, kunngimut køben-
havnimiunullu kulturik-
kut nuimanersanut Kon-
gelige Teater-imi qitin-
nermik takutitsisut.
Palasip Lyskanders-ip
oqaluttuarisaaneq tun-
ngavigalugu aallarussi-
neq pillugu taalliaa taalli-
ornissamut piumassuse-
qalersitsisimavoq, taalli-
ortuuppullu Laila Morin
aamma Dorthe Madsen,
ilaatigut kalaallisut ilaati-
gullu qallunaatut. Taal-
liallu saqqummiunneqar-
tarput qallunaanit kalaal-
linillu isiginnaartitsisar-
tunit erinarsortartunillu.
Allanersaavoq rappertar-
toq Kuku Agami Ugan-
da-meersoq, angajuni Al
Agami taarserlugu Lysk-
naders-itut inuttaasoq.
Jazz-ertartoq Thomas
Agergaard aamma techn-
oprogrammør Morgens
Remmer erinniorsimap-
put barok-imiit rappimut,
taakkulu atorneqaprut Ok
Nok-imiit.
Qaammaqqusersuisuu-
voq finlandimioq Tarja
Ervasti, 1996-imi Køben-
havns Kulturby-qamermi
tupinnartumik qaam-
maqqusersuisimasoq o-
peramut Gudruns 4.
Sang-imut.
Inuit Barok
Chock i Nuuk
»Det er os en stor glæde
at kunne meddele, at
vores kontroversielle og
debatvækkende samar-
bejde - Inuit Barok
Chock - nu er landet på
grønlandsk jord«, skriver
Somon Løvstrøm i en
pressemeddelelse på veg-
ne af Silamiut og Zenit.
Inuit Barok Chock har
premiere fredag aften
klokken 20 i Katuaq og
bliver spillet igen lørdag
samme tid.
Inuit Barok Chock bli-
ver ikke fremstillet i sin
originale udgave, fordi
det ikke har været muligt
at få scenografien frem til
Nuuk på grund af stor-
konflikten i Danmark.
Derfor vil Inuit Barok
Chock blive vist som en
koncert, hvor de medvir-
kende dog har iført sig de
iøjefaldende kostumer,
som cenografen Luise
Bentzen har kreeret.
Koncerten er baseret på
den histroriske kidnap-
ning af tre grønlandske
kvinder i 1654 og deres
bortførelse til Køben-
havn, hvor de studeres af
danske videnskabsmænd
og danser for kongen og
den københavnske kultu-
relite på det Kongelige
Teater.
Præsten Lyskanders
historiske digtning af kid-
napningen har inspireret
teksterne, som er skrevet
af Laila Morin og Dorthe
Madsen dels på grøn-
landsk og dels på dansk.
Teksterne fremføres lige-
ledes af danske og grøn-
landske skuespillere og
sangere. Undtagelsen er
rapperen Kuku Agami fra
Uganda. Han har overta-
get rollen som Lyskander
fra sin storebror Al
Agami.
Jazzmusikeren Thomas
Agergaard og technopro-
grammøren Morgen
Remmer har skabt et lyd-
billede fra barok til rap,
og det udføres af Ok
Nok-
Lyset er sat af den fin-
ske lysdesigner Tarja
Ervasti, som i 1996 under
Københavns Kulturby
gjorde sig bemærket med
sin opsigtsvækkende lys-
sætning på operaen Gud-
runs 4. Sang.
ASS./ FOTO: NUNA MANNA PICTURES