Atuagagdliutit - 26.05.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 26. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
TELE Greenland
sinneqartoorpoq
NUUK (KK) - TELE
Greenland 1997-imi aki-
leraarutit ilanngaatiginagit
45,8 millioner koruuninik
angusaqarpoq, akileraaru-
tillu ilanngaatigalugit 28,8
millioner koruuninik a-
ngusaqarluni.
Taamaalilluni sinneqar-
toorutit 1996-imi sinneqar-
toorutit amerlaqatigaat.
Angusaq naammaginarlu-
innarpoq, pingaartumik
eqqarsaatigigaanni TELE
Greenland 1997-imi tele-
fonernermi akiliutaasartu-
nik annertuumik appaam-
mat annertoorujussuarmil-
lu suliniuteqarluni.
Tamakkiisumik kaaviia-
artitsinikkut 640 millioner
koruuninik aningaasarta-
qartukkut kusanartumik
angusarissaarneq naalak-
kersuisuni aamma malugi-
niarneqarsimavoq.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
suliffeqarfik aningaasati-
gut ingerlalluartoq pillugu
ungasinngitsukkut oqar-
poq, TELE Greenland-ip
assigigaa nagguaatsoq sor-
lussuarmigut imermik mil-
luaasoq.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat isumaqarpoq nag-
guaatsup sorlussua rnaan-
nakkut kipineqartariaqa-
lersoq.
Imaluunniit allatut oqa-
atigalugu: TELE Green-
land-ip taarsigassarsiarisi-
masai 320 millioner ko-
ruunit taarsersorneqaler-
nissaat landskarsip kissaa-
tigaa.
Taarsigassarsiat ukioq
manna 31. decemberip tu-
ngaanut emiaqartinneqara-
tillu taarsersorneqassan-
ngillat. Tamatuma kingor-
na taarsigassarsiat taarser-
sorneqarnissaat erniaqar-
tinneqarnissaallu piginnit-
tumut - Namminersomerul-
lutik Oqartussanut - isu-
maqatigiinniutigineqassaaq.
Taarsigassarsiat taarser-
sorneqalernissaannik piu-
masaqaat TELE Green-
land-ip piareersimaffigisi-
mavaa, ingerlatsiviullu
aningaasatigut ingerlallu-
artup taarsigassarsiat taar-
sersorneqalernissaat ajor-
nartorsiutigissanngilaa.
Ingerlatsiviullu tamanna
aamma 1996-imi ajomar-
torsiutiginngilaa, 230 mil-
lioner koruunit taamani
ataatsikkut tamaasa lands-
karsimut taarserneqarmata.
Siulersuisunngortut
Ungasinngitsukkut ataatsi-
meersuarnermi Nuummi
pisumi inatsisartunut ilaa-
sortaq Anders Nilsson siu-
littaasutut qinigaaqqippoq.
Naalakkersuisooqatigiit
Siumup Atassutillu isuma-
qatigiissutigisimavaat tas-
sani siulittaasuusassasoq
Atassummeersoq.
Taassuma saniatigut siu-
lersuisunut ilaasortaapput
direktør Mogens Theil
Hansen, København, KNI-
mi sulisut pisortaat Inger
Eriksen, Sisimiut, direktør
Kaj Egede, Qaqortoq, kii-
salu partiinit toqqameqart-
ut Gerhardt Egede, Qaqor-
toq, aamma Jens Lyberth,
Nuuk, aamma sulisunit
toqqarneqartut Abia
Brandt, Uummannaq, Su-
sanne Schmidt, Aasiaat,
aamma Arqalo Andersen,
Qaqortoq.
Telefonitaarsinnaasut
ilaat akissaqanngillat
Telefonernermut akiliutit 1997-imi 44 millioner
koruuninik ikileri;
NUUK (KK) - Kalaallit
Nunaanni nalunaarasuartar-
nerup annertusarneqarnerata
kingunerisaanik ullumikkut
innuttaasut 98,8 procentii
telefoninik atuisinnaapput.
Kisiannili ilaqutariippas-
suarnut telefoni suli inornar-
tuuvoq, akissaqartinniamera
ajornartorsiutaasarmat.
1997-ip naanerani telefo-
nillit TELE Greenland-imi
nalunaarsorneqarsimasut
23.361 -inik amerlassuseqar-
put, taamaalillunilu 1996-
imut naleqqiullugu telefonil-
lit 10,6 procentimik amerle-
riarsimallutik.
Taamaalilluni innuttaasut
100-nik amerlassuseqaraa-
ngata 41,7-inik amerlassusil-
lit telefonimik atuisuupput.
Immaqa telefonillit taa-
maattumik amerlagineqar-
sinnaagaluarput, kisiannili
inuiaqatigiinnut nunap ta-
makkiisumik tunisassiarisin-
naasai eqqarsaatigalugit Ka-
laallit Nunaanni tunisassiari-
neqarsinnaasunut naleqqiu-
tissagaanni Kalaallit Nu-
naanni telefoninik atuisut 60-
inik amerlassuseqassagaluar-
put.
Nunap tamakkiisumik tu-
nisassiarisinnaasaasa telefo-
nillillu amerlassusaasa im-
minnut naleqqutinnginneran-
nut pissutaavoq ilaqutariit i-
sertittagaasa assigiinnginne-
rujussuat.
Ullumikkut allaffeqarfis-
sualimmi ilinniarfiusumilu
Nuummi ilaqutariit isertita-
gaasa assigiinngissutaat aali-
sartoqarfimmi piniartoqar-
fimmilu Tunumi annertooru-
jussuuvoq.
Ilaqutariippassuit suli tele-
foneqalernissamut akissa-
qannginnerat takuneqarsin-
naavoq TELE Greenland-
imik atuisut allattorsimaffia-
ta agguataarneqarneranni.
Telefoninik atuisunit
23.361-iusunit suliffeqarfiit
6.500-inik amerlassuseqar-
put, paaqqinnittarfiit, inger-
latsiviit assigisaallu 3.626-
ullutik inuinnaallu 13.175-
iullutik.
Siorapalummi
TELE Greenland-ip allan-
ngortissinnaanngilaa Kalaal-
lit Nunaanni isertinneqartar-
tut qanoq amerlatiginerat, ki-
siannili ingerlatsiviup sulias-
sami pingaanersaattut isigaa
Kalaallit Nunaanni atassute-
qarnermi sapinngisamik a-
merlanerpaat peqataatinne-
qarnissaat.
Taamatut telefonimik atui-
lemissaq TELE Greenland-
ip qularnaarniarpaa, ilaatigut
telefonikkut aqqutit annertu-
sarneqameratigut, ilaatigullu
pisariinnerusumik ingerlatsi-
nikkut, taamalu sapinngisa-
mik akikinnerpaamik akiliu-
teqartitsinikkut.
Nunaqarfinnut telefonik-
kut aqqutit annertusarneqar-
neratigut nunaqarfiit Tasiu-
saq, Ammassivik, Itilleq,
Ikerasaarsuk, Iginniarfik,
Ikamiut, Ilimanaq, Nuus-
suaq, Aappilattoq aamma
Kapisillit namminerisamin-
nik telefoncentraleqalersi-
mapput.
Nunarsuarmilu nunaqarfiit
avannarlersaat - Siorapaluk -
1997-imi namminerisaminik
telefoncentralitaarpoq, taa-
maalillunilu Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut 98,8 pro-
centii telefonimik atuinissa-
mut periarfissaqalerlutik.
Siamunnerulersut
Teknikeqamerup tungaatigut
pisariinnerusumik sukkasuu-
millu ineriartomerup kingu-
nerisaanik ukiuni kingullerni
TELE Greenland-ip telefoni-
mik atuinermi akigitinneqar-
tut apparsinnaasarsimavai.
1997-imi telefonernermut
akiliutit 1. januar aamma 1.
juli apparneqarput, taamaa-
lillunilu telefonimik atuisar-
tut ataatsimut sipaarutaat 26
procentiupput, imaluunniit
1996-imut naleqqiullugu aki-
liutigineqartut allanngortin-
neqanngitsuuppata 44 millio-
ner koruunit saniatigut akili-
utigineqarsimassagaluarlutik.
Kisiannili telefoninik atui-
sartut tamarmik 26 procenti-
mik sipaaruteqarsinnaasi-
manngillat.
Paaqqinnittarfiit, ingerlat-
siviit assigisaasalu 1997-imi
qaammammut telefonerner-
mut atortarsimavaat 825 ko-
ruunit, taamalu 1996-imut
Kalaallit Nunaanni
innuttaasut 98,8 procentii
telefonimik
atuisinnaalersimapput.
Efterhånden har 98,8
procent af den grønlandske
befolkning adgang til en
telefon.
naleqqiullugu sipaarutigine-
qarlutik 25 procentit.
Suliffeqarfiit 1997-imi
qaammammut telefonerner-
mut atorsimavaat 807 koruu-
nit, taamalu 1996-imut na-
leqqiullugu sipaarutigisimal-
lugit 27 procentit.
Inuinnaat 1997-imi qaam-
mammut telefonimik atui-
nerminni atorsimavaat 429
koruunit, taamalu 1996-imut
naleqqiullugit 12 procenti-
mik sipaaruteqarsimallutik.
Inuinnaallu taamaalilluni
telefonernermi akiliutigine-
qartartut appameqarnerat an-
nertuumik iluaqutigisiman-
ngilaat, nal. akunnerili ilaat
telefonimik atuinermi aki-
kinnerusut atorlugit sianer-
nerusalersimallutik.
Alle kan få en telefon,
men mange har ikke råd
Telefontaksterne faldt med 44 millioner kroner i 1997
NUUK(KK) - Udbygningen
af telekommunikationsnettet
i Grønland betyder, at 98,8
procent af den grønlandske
befolkning i dag har adgang
til det offentlige telefonnet.
For mange familier er en
telefon imidlertid fortsat en
luksus, som husholdsnings-
budgettet ikke har plads til.
Ved udgangen af 1997
havde TELE Grenland
23.361 abonnenter, hvilker
er en stigning på 10,6 pro-
cent i forhold til 1996.
Hermed nåede abonnent-
tætheden - det vil sige antal
telefonforbindelser pr. 100
indbyggere - op på 41,7.
Det lyder umiddelbart af
mange telefoner, men sam-
menligner vi os med andre
samfund med samme brutto-
nationalprodukt som det
grønlandske bruttonational-
produkt, burde abonnent-
tætheden i Grønland være
helt oppe på 60.
En af grundene til dette
misforhold mellem bruttona-
tionalprodukt og abonnent-
tæthed i Grønland er den sto-
re forskel i familiernes ind-
komster.
Der er i dag en meget stor
polarisering i den indkomst,
som en familie i administra-
tions- og uddannelsesbyen
Nuuk og en familie i fisker-
og fangersamfundet på Øst-
kysten råder over.
At mange familier fortsat
ikke har råd til en telefon
viser også tallene på forde-
lingen af TELE Greenlands
kunder.
Af de 23.361 abonnenter
var de 6.560 firmaer, de
3.626 institutioner og kun
13.175 private kunder.
Telefon til Siorapaluk
TELE Greenland kan ikke
ændre på indkomstmønsteret
i Grønland, men selskabet
ser det som sin store opgave
at sørge for, at så mange som
muligt har adgang til det
grønlandske kommunikati-
onssamfund.
Denne adgang vil TELE
Greenland sikre, dels ved at
udbygge telekommunikati-
onsnettet og dels ved at være
så effektiv og dermed pris-
billig som muligt.
Udbygningen af telekom-
munikationsnettet til bygder-
ne har betydet, at bygderne
Tasiusaq, Ammassavik, Itil-
leq, Ikerasaarsuk, Iginniar-
fik, Ikamiut, Ilimaneq, Nuus-
suaq, Aappilattoq og Kapisil-
lit har fået deres egne tele-
foncentraler.
Også verdens nordligste
bygd Siorapaluk fik i 1997
sin egen telefoncentral, og
dermed har 98,8 procent af
den grønlandske befolkning
adgang til det offentlige tele-
fonnet.
Folk ringer mere
Effektivitet og den hastige
udvikling på det teknologi-
ske område har betydet, at
TELE Greenland i de seneste
år har været i stand til at sæn-
ke teletaksterne betragteligt.
I 1997 blev taksterne sat
ned den 1. januar og den 1.
juli, og den samlede bespa-
relse for telekunderne blev
på 26 procent eller næsten 44
millioner kroner ved et
uændret forbrug i forhold til
1996.
Men det var ikke alle kun-
der, der oplevede et fald på
26 procent på telefonregnin-
gen.
Institutionernes månedlige
telefonregning var i 1997 på
825 kroner, og det var en
besparelse på 25 procent i
forhold til 1996.
Firmaernes månedlige
telefonregning var i 1997 på
807 kroner, og det var en be-
sparelse på 27 procent i for-
hold til 1996.
De privates månedlige
telefonregning var i 1997 på
429 kroner, og det var en
besparelse på 12 procent i
forhold til 1996.
De private kunder har altså
ikke taget nedsættelsen hjem,
men har benyttet de billigere
takster til at ringe mere.
TELE
Greenland gav
overskud i 1997
NUUK(KK) - TELE
Greenland fik i 1997 et
samlet koncemresultat på
45,8 millioner kroner før
skat og 28,8 millioner kro-
ner efter skat.
Dermed var overskuddet
af samme størrelse som i
1996. Det er flot i betrag-
ning af de store takstned-
sættelser og det høje akti-
viteteniveau, som prægede
TELE Greenland i 1997.
Det flotte resultat af en
bruttoomsætning på 640
millioner kroner er også
blevet observeret i lands-
styret.
Landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt sagde
forleden om den økono-
misk sunde virksomhed, at
TELE Greenland er som
en elefant, der suger mas-
ser af vand gennem snabe-
len.
Landsstyreformanden
mente, at tiden er inde til at
skære snabelen over.
Eller sagt på en anden
måde: Landskassen vil
snart have tilbagebetalt de
320 millioner kroner, som
henstår i TELE Greenland
som ansvarlig lånekapital.
Lånet er rente- og af-
dragsfrit til den 31. decem-
ber i år. Herefter skal
lånets afdrags- og rentevil-
kår forhandles med selska-
bet ejer, Grønlands Hjem-
mestyre
TELE Greenland har
gjort sig klar til dette krav
om en tilbagebetaling, og
den bundsolide virksom-
hed vil ikke få problemer
med at lånefinansiere til-
bagebetalingen.
Det havde selskabet hel-
ler ikke i 1996, da andre
230 millionere kroner blev
betalt tilbage til landskas-
sen i et hug.
Ny bestyrelse
På generalforsamlingen
forleden i Nuuk blev
landstingsmedlem Anders
Nilsson, Atassut, genvalgt
som formand. Det er en
aftale mellem de to koaliti-
onspartnere i landsstyret,
Siumut og Atassut, at
Atassut skal have denne
formandspost.
Desuden består bestyrel-
sen af direktør Mogens
Theil Hansen, København,
personalechef i KNI Inger
Eriksen, Sisimiut, direktør
Kaj Egede, Qaqortoq, samt
de partiudnævnte Gerhardt
Egede, Qaqortoq, og Jens
Lyberth, Nuuk, og de per-
sonalevalgte repræsentan-
ter Abia Brandt, Uumman-
naq, Susanne Schmidt, Aa-
siaat, og Arqalo Andersen,
Qaqortoq.