Atuagagdliutit - 26.05.1998, Blaðsíða 24

Politiit angallatitaavat
Politiit angallatissaasa pingasuusut siullersaat tallimanngormat Nuummi
atserneqarmat sila nuannannissamut atoruminarpallaanngilaq
NUUK(TK) - Tallimanngor-
mat talittarfitoqqammi nuan-
nannissamut piareersartoqar-
simagaluarpoq, silali tamatu-
munnga akomusiivoq. Politiit
angallatissaasa pingasuusut
siullersaat atserneqarmat se-
qinnisaarnissamut taarsiullu-
gu siallerpoq anorlerlunilu.
Taamaammat qaaqqusat nui-
masut amerlaqisut aallaqqaam-
mut Royal Arctic Line-p kan-
tiinaanut katersuuteqqaarput,
angallat nutaaq Kalaallit Nu-
naannut tikilluaqquniarlugu.
Politiit angallatitaavat Si-
sak II-mik atserneqarpoq,
Jane Frimand Pedersen-ip, i-
natsisinik atortitsinermut mi-
nisterip Frank Jensen-ip nuli-
ata puiaasaq champagne-mik
imalik angallatip siuanut ase-
rorlugu »kuimmagu«. Sisaap
isumaa tassaavoq mannger-
soq imaluunniit mattusooq.
Kalaallit Nunaanni politiit a-
ngallataa siulleq aamma taa-
matut ateqarpoq.
Savalimmiuni
sananeqarpoq
- Inatsisinik atortitsinermut
ministeriaqarfik ullut tamak-
kiallugit umiarsuarnik atuler-
sitsiartorneq ajorpoq, kisian-
ni ullumikkut angallat kui-
sassarput politiit angallatis-
saasa nutaat pingasuusut si-
ullersaraat, inatsisinik atortit-
sinermut ministeri Frank
Jensen qaaqqusanut taama
oqaluttuarpoq, isumaqarpor-
lu angallatit pingasuusussat
nutaat Naalagaaffeqatigiin-
nermut uppernarsaataalluas-
sasut, tassami Danmarkimit
akiligaapput, Savalimmiuni
sanaartorneqarlutik Kalaal-
lillu Nunaanni sulisinneqas-
sallutik.
Sisak II Savalimmiuni a-
mutsivimmit Thorshavnar
Skipasmidja-mit sananeqar-
poq, siorna junimi imissuti-
gineqarluni. Tassanissaaq Si-
sak II-p ilassai sananeqas-
sapput, siullerlu oktoberimi
naammassinissaa naatsor-
suutigineqarpoq, tulleq ukiup
tulliani upernaakkut naam-
massissangatinneqarluni. Po-
litiit angallatissaannut pinga-
suusunut aningaasartuutissat
katillugit 53 millioner koruu-
nit missaanniissangatinne-
qarput.
Qisunnut taartaassapput
Politiit angallatissaat sisaasut
maanna angallatigineqartu-
nut qisunnut, pisoqalisimal-
lutillu aserfallatsaaliinikkut
Qallunaat inatsisinik
atortitsinermut ministeriata
nuliami - Jane Frimand
Pedersen-ip - champagne
iperarmagu tulluusimaarluni
isiginnaarpoq.
Det var en stolt dansk
justitsminister der så til, da
hans hustru - Jane Frimand
Pedersen - slap champagne-
flasken.
akitsorsimaqisunut taartigi-
tinneqassapput. Angallatit
nutaat sisannik sanaajupput,
aammalu attaveqaateqarnik-
kut sumiissusersiornikkullu
nutaaliaasunik atortoqarlu-
tik, taamaalillutillu politiit
nakkutilliinerannut annaassi-
niartarnerannullu naleqqus-
sagaalluarlutik.
Angallatit kingulliit tikissi-
malerpata angallatit sisaasut
sisamanngussapput. Angalla-
titoqqat qisuusut nutaat tikit-
tameri malillugit taarsersor-
neqassapput. Maanna inuttaa-
reersut angallatinut nutaanut
nuutinneqassapput, tamatu-
7888
30
00017
munngalu atatillugu inuttat
Danmarkimut ilinniariartin-
neqassallutik.
Maliup, angallatip taarser-
neqartussap siulliup inuttai
Savalimmiuni misiligaalluni
angalanerni peqataatinneqar-
tarsimapput, aammalu Sava-
limmiuni amutsivimmi suli-
sut ilagalugit angallat Kalaal-
lit Nunaannukaassimallugu.
INUTTUT PISINNAATITAAFFIIT PILLUGIT
SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT
1948-ime Naalagaaffiit Peqatigiit akuersissutigisaat tamanullu saqqum-
miussaat nalunaarutigineqarneraniit ukiut 50-it qaangiunnerat malunnar-
tinniarlugu nalunaarutip immikkoortortai arlaliit 1998-ip ingerlanerani
ingerlaavartumik saqqummiunneqartassapput.
Immikkoortoq 13 ima allassimavoq:
1. Kinaluunniit akornuteqanngitsumik angalaarsinnaatilaavoq aammalu
naalagaaffiit ataasiakkaat killeqarfiisa iluanni najugaqarfissamik
nammineerluni toqqaasinnaatitaalluni.
2. Kinaluunniit nunamik suugaluartumilluunniit qimatsisinnaatilaavoq,
nammineq nunaminik aamma, namminerlu nunaminut j%
utersinnaatitaalluni.
For ot markere 50 året for
VERDENSERKLÆRINGEN OM
MENNESKERETTIGHEDERNE
som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 of
De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som
erklæringen indeholder, lobende gennem 1998 blive præsenteret.
Artikel 13 siger:
1. Enhver har ret Hl at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted
indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade el hvilket som helst land, herunder sit
eget, og til at vende tilbage til sit eget land.
ilanngunneqarpoq, aningaosalfisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden,
Namminefsornerullutik Oqortussot aamma
Denne annonce er indrykket på foranledning af Amnesty International, Kalaallit Nunaol
og sponsoreret al Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden, Grenlands Hjemmestyre og
leve/wrcoft rn rer
Royal Greenland'
Ny politikutter
Vejrguderne var ikke indstillet på festivitas, da den første af tre nye
politikuttere i fredags blev navngivet i Nuuk
NUUK(TK) - Der var linet op
til festivitas på den gamle at-
lantkaj i fredags, men vejrgu-
deme ville det anderledes. I
stedet for strålende solskin
havde vejrgudeme bestemt sig
for regn og blæst, da den før-
ste af tre nye politikuttere skul-
le holdes over dåben. Derfor
søgte de mange prominente
gæster i første omgang ly i
Royal Arctic Lines kantine,
hvor det nye skib blev budt
velkommen til Grønland.
Den ny politikutter fik
navnet Sisak II, da Jane Fri-
mand Pedersen, der er justits-
minister Frank Jensens hus-
tru, knuste champagnefla-
sken mod den ny politikutters
stævn. Sisak betyder på grøn-
landsk »stål«, »hård« eller
»hærdet«. Samme navn som
den første stålkutter politiet
har i tjeneste i Grønland.
Bygget på Færøerne
- Det er ikke hver dag justits-
ministeriet går ud og kontra-
herer skibe, men det skib vi i
dag skal holde over dåben, er
det første af tre nye skibe til
politiet, fortalte justitsmini-
ster Frank Jensen gæsterne,
der så bygningen af de tre
nye skibe som et rigtigt Rigs-
fællesskab-projekt, fordi ski-
bene betales af Danmark,
bygges på Færøerne og skal
gøre tjeneste i Grønland.
Sisak II er bygget på det
færøske værft Thorshavnar
Skipasmidja, der fik overdra-
get opgaven i juni sidste år.
Det er også dette værft, der
skal bygge Sisak Ils to søs-
terskibe, der forventes færdig
i oktober og det tidlige forår
næste år. De samlede udgif-
ter på de tre nye politikuttere
er anslået til cirka 53 millio-
ner kroner.
Skal afløse træskibe
De nye politikuttere af stål
skal afløse de nuværende træ-
kuttere, der efterhånden er
blevet for gamle og dyre at
vedligeholde. De nye kuttere
er bygget af stål og udrustet
med moderne kommunikati-
ons- og navigationshjælpe-
midler, hvilket gør dem vel-
egnede til at løse politiets pa-
trulje- og redningsopgaver.
Flåden vil, når de sidste
skibe er afleveret, bestå af
fire stålkuttere. De gamle
trækuttere vil blive udskiftet
i takt med levering af de nye
skibe. De nuværende besæt-
ninger overflyttes til de nye
skibe. I den forbindelse har
besætningerne været på ud-
dannelse i Danmark.
Besætningen fra Malik, der
er den første kutter som ud-
skiftes, har endvidere deltaget
i prøvesejladseme på Færøer-
ne og har sejlet skibet til
Grønland sammen med mand-
skab fra det færøske værft.
KATUAQ
PROGRAM FOR KATUAQ 26.-27. MAJ 1998
Ivluriunng./t irsdag 26. maj
Bio
18.30 Jesus
19.30 Foredrag/oqalugiameq Inutek Råstofferne, herunder
olieefterforskning ved fyllastrukturen og behov for assistance fra
Grønlandske firmaer/pisuussutit uumaatsut Kalaallit Nunaanni
inuutissarsiutillik sunniuteqarfigisinnaasaat
21.00 Jesus
Pinuasunnii./onsdas; 27. nia
13.30 Inuit Barok Chok,
skoleforestilling. »En jazz-jungle opera«. En historisk kidnapning.
Et dansk-grønlandsk mareridt. Teater under Zenit & Silamiut
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet