Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 21.07.1998, Side 12

Atuagagdliutit - 21.07.1998, Side 12
12 • TIRSDAG 21. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT ICC råber højt i det globale kor Arbejdet for at få vedtaget en deklaration om menneskerettigheder for oprindelige folk og oprettelsen af et permanent forum for oprindelige folkeslag vil være den store arbejdsopgave for ICC i den kommende periode NUUK(TK) - Inuit er et folk med samme kultur, sprog og livsvilkår, spredt ud over det circumpolare område under fire stater, hvor vi lever under forskellige politiske og økonomiske vilkår. - Trods det har vi dog sta- dig en fælles verden i det miljø, vi er fælles om. Uanset at der eksisterer lokale myn- digheder eller selvstyrelig- nende områder i vore lande, er vi ikke selv herrer i eget Tuttutassat umimmattassallu makitsissutigineqarnissaat Ukioq manna Nuup Kommuneata kingumut tuttutas- sat umimmattassallu innuttaasunut agguaanneqamis- saat Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit isumagissavaa. Pinialuttartunut agguaassineq pisortatigoortumik pis- saaq pingasunngornermi 22. juli 1998 nal. 10.00, (qulit) Nuup katersortarfiani. Innutaasut agguaasi- nermi najuussinnaapput, agguaassineq makitsinikkut pissaaq. Nuup Kommuneani pinialuttartunut tuttut 276 umimmaallu 4 pisassaritinneqarput. Innuttanut immikkut kiffartuussissutitut makitsineq Nuummiut Tusaataat 93 mhz-ikkut toqqaannartumik aallakaatin- neqassaaq. Inuussutissarsiutigalugu piniartunut tuttut 844 pisas- saritinneqarput. Pisassaritinneqartut taakku Nuummi, Qeqertarsuatsiaani Kapisilinnilu Aalisartut Piniartullu peqatigiiffiisa isumaqatigiinniarfigineqarnerat tun- ngangavigalugu agguaanneqassapput. Nuup Kommuneani inuussutissarsiutigalugu piniartu- nut umimmaat 14 pisassaritinneqarput. Taakku aali- sartut piniartullu peqatigiiffisa inassuteqamerisigut agguaanneqassapput. Nuup Kommuneani tuttunniarsinnaanermut umim- manniarsinnaanermullu akuersissummik qinnuteqaa- teqartut tamarmik, akuerineqartut itigartinneqartullu allagarsitinneqarumaarput. Akuersissutit saffiginnittarfimmiit (Kvikskranken) tamarmik kingusinnerpaamik 27. august aaneqareer- simassapput. Aaneqanngitsoortut tunineqamissamin- nut utaqqisunut agguaanneqassapput. Lodtrækning om rensdyr og moskusokser Nuuk Kommunea har igen i år påtaget sig administra- tion af kvoterne til rensdyrjagt og moskusoksejagt for kommunens borgere på vegne af Grønlands Hjemme- styre. Fordelingen til fritidsjægere vil ske ved offentligt lodtrækning onsdag den 22. juli 1998 kl. 10.00 i Nuuk Forsamlingshus. Byens borgere er velkomne til at overvære lodtrækningen. Der er i år tildelt 276 rensdyr og fire moskusokser til fritidsjægere i Nuup Kommune. Som en ekstra service for borgerne trans- mitteres lodtrækningen direkte i Nuummiut Tusaataat på 93,0 mhz. For erhvervsjægemes vedkommende er der tildelt 844 rensdyr. Denne kvote vil blive fordelt på grundlag, som er fastlagt efter forhandling med fisker- og fan- gerforeningeme i Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Kapi- sillit. Til erhvervsjægere i Nuup Kommunea er der 14 mos- kusokser. Disse vil blive fordelt efter indstilling fra fisker- og fangerforeningeme. Samtlige ansøgere i Nuup Kommunea vil få skriftlig meddelelse om tildeling eller ikke tildeling af licens til rensdyrjagten eller moskusoksejagten. Licenserne skal være afhentet i Kvikskranken senest den 27. august. Eventuelle uafhentede licenser vil her- efter blive fordelt til ventelisterne. Nuup Kommunea hus - hverken når det gælder miljøpolitik, og slet ikke når det gælder udenrigs- og sik- kerhedspolitik, siger Inuit Circumpolar Conference (ICC’s) præsident Aqqaluk Lynge, forud for ICC’s 8. generalforsamling, der indle- des på fredag i Nuuk. -1 dette fællesskab er Inuit Circumpolar Conference pla- ceret centralt som et nødven- digt forum for et folk, der ikke har en suveræn stemme i sine egne områder. På den måde er ICC en garant for at inuit høres - både lokalt, regionalt og globalt. Tiltræden i utide Aqqaluk Lynge overtog præsidentposten i ICC da canadieren Rosemary Kupta- na forlod posten af personli- ge årsager i 1997. Siden har han brugt tiden som præsi- dent på at reorganisere og strømline organisationen til den fremtid, der venter. Aqqaluk Lynge satser på at blive officielt valgt som præsident for ICC - og umid- delbart er chancerne store. Forud for generalforsamlin- gen, der for alvor trækker i arbejdstøjet på lørdag, har ingen modkandidater meldt sig. - Grønland har aldrig været bedre rustet til at over- tage præsidentposten, siger Aqqaluk Lynge. Vi har råd til det og kan yde et godt arbejde for organisationen. ICC blev foreslået stiftet i Alaska i 1977, men først officielt stiftet i Nuuk i 1980. - Siden dengang er der sket meget - både i Arktis og glo- balt. Derfor vil vi foreslå generalforsamlingen, at valg- perioderne udvides fra tre til fire år, samtidig med at det område, hvor ICC’s præsi- dent er valgt, er ansvarlig for præsidentens kontor og øko- nomien, mens de øvrige lan- de bliver ansvarlige for øko- nomien og driften af konto- rerne i de enkelte lande, siger Aqqaluk Lynge. Hvis forslaget vedtages betyder det, at ICC’s næste generalforsamling først hol- des år 2002 i Canada. Kamp for rettigheder - Tyngdepunktet i ICC’s arbejde de kommende år bli- ver et fortsat pres for at få FN til at udarbejde og vedtage en deklaration om menneskeret- tigheder for oprindelige folk, der beskytter mod overgreb fra flertallet i de lande, hvor der bor oprindelige folk, men samtidig fastslår de oprinde- lige folks rettigheder til land, og dermed de rigdomme lan- det rummer, fangst og fiske- ri, men ikke mindst en ret til egen kultur og sprog, siger Aqqaluk Lynge. Foreløbig har kampen om kollektive menneskerettighe- der for de oprindelige folk været lang og sej. Arbejdet startede i FN-regi i 1983 i forbindelse med oprettelsen af FN’s Arbejdsgruppe for Oprindelige Folkeslag. Sam- me år blev ICC anerkendt af FN som »talerør«, idet orga- nisationen fik status som såkaldt NGO - en organisati- on, der er uafhængig af rege- ringer, men som har konsul- tativ status. - Det er vores håb, at for- slaget til rettigheder for Op- rindelige Folkeslag bliver af- leveret til FN’s generalfor- samling i løbet af FN’s 10-år for Oprindelige Folkeslag, der slutter i år 2002. Hvis det lykkes vil det være en stor sejr, mener Aqqaluk Lynge. Permanent forum Et andet vigtigt punkt er at overbevise FN om, at der skal oprettes et permanent forum under verdensorgani- sationen for verdens oprinde- lige befolkninger. - På FN’s menneskerettig- hedskonference i april i år indstillede konferencen, at der blev nedsat et hurtigtar- bejdende udvalg, der skal komme med en indstilling til menneskerettighedskonfe- rencen i 1999. Det er et godt resultat, fordi der nu ligger konkrete forslag, i stedet for at diskussionerne stadig fortsætter, siger Aqqaluk Lynge. Beskyttelse af miljøet Arbejdet for beskyttelse af det sårbare arktiske miljø er en anden arbejdsopgave, hvor Aqqaluk Lynge mener, ICC skal bruge sine kræfter i den kommende arbejdsperio- de: - Det arktiske miljø kræver særlig opmærksomhed. For os i ICC er beskyttelse af miljøet på et bæredygtigt grundlag vigtig. Den såkaldt »civiliserede« verden ser på os som nogle eskimoer, hvis liv det ikke er nødvendigt at tage særlig alvorligt. Så for at blive hørt i det globale kor skal vi råbe højt. Derfor må vi arbejde på at ændre det image omverdenen har af os, så vi opfattes troværdigt. - Men det sker ikke ved, at vi forbyder den oprindelige fangst. I stedet skal vi forkla- re den »civiliserede« verden, at vi ikke er museumsgen- stande, men at vi har behov for udvikling på vore egne præmisser, siger Aqqaluk Lynge. Mange emner på dagsordenen Ud over de officielle rappor- ter fra de enkelte lande vil ICC’s generalforsamling diskutere udnyttelsen af de levende ressourcer, og - ikke mindst - de handelsbarrierer den »civiliserede« verden i opstiller over for eksport af produkter fra det circumpo- lare område. I løbet af ugen vil andre væsentlige spørgsmål være uddannelse og sikring af ungdommens muligheder, sociale forhold og retsvæsen, sundhed og muligheden for at bekæmpe den grænseover- skridende forurening. Ende- lig vil den globale økonomi- ske udvikling og handel samt det fremtidige arbejde i FN blive drøftet under general- forsamlingen, der afsluttes den 31. juli, hvor de mange delegater og gæster igen rej- ser hver til sit. ICC-mi præsidenti Aqqaluk Lynge:- Ukiuni aggersuni ICC-p Præsident for ICC, Aqqaluk Lynge:- Tyngdepunktet i ICC’s suliassaasa pingaarnersarissavaat nunap inoqqaavisa arbejde de kommende år bliver et fortsat pres for at få FN inuttut pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip suliaqarnissaa akuer- til at udarbejde og vedtaget en deklaration om sissuteqarnissaalu pillugit annertuumik sulissuteqarnissaq. menneskerettigheder for oprindelige folk. ASSy FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.