Atuagagdliutit - 21.07.1998, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 21. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ICC råber højt i det globale kor
Arbejdet for at få vedtaget en deklaration om menneskerettigheder for oprindelige folk og oprettelsen af et
permanent forum for oprindelige folkeslag vil være den store arbejdsopgave for ICC i den kommende periode
NUUK(TK) - Inuit er et folk
med samme kultur, sprog og
livsvilkår, spredt ud over det
circumpolare område under
fire stater, hvor vi lever
under forskellige politiske og
økonomiske vilkår.
- Trods det har vi dog sta-
dig en fælles verden i det
miljø, vi er fælles om. Uanset
at der eksisterer lokale myn-
digheder eller selvstyrelig-
nende områder i vore lande,
er vi ikke selv herrer i eget
Tuttutassat
umimmattassallu
makitsissutigineqarnissaat
Ukioq manna Nuup Kommuneata kingumut tuttutas-
sat umimmattassallu innuttaasunut agguaanneqamis-
saat Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit
isumagissavaa.
Pinialuttartunut agguaassineq pisortatigoortumik pis-
saaq pingasunngornermi 22. juli 1998 nal. 10.00,
(qulit) Nuup katersortarfiani. Innutaasut agguaasi-
nermi najuussinnaapput, agguaassineq makitsinikkut
pissaaq. Nuup Kommuneani pinialuttartunut tuttut
276 umimmaallu 4 pisassaritinneqarput. Innuttanut
immikkut kiffartuussissutitut makitsineq Nuummiut
Tusaataat 93 mhz-ikkut toqqaannartumik aallakaatin-
neqassaaq.
Inuussutissarsiutigalugu piniartunut tuttut 844 pisas-
saritinneqarput. Pisassaritinneqartut taakku Nuummi,
Qeqertarsuatsiaani Kapisilinnilu Aalisartut Piniartullu
peqatigiiffiisa isumaqatigiinniarfigineqarnerat tun-
ngangavigalugu agguaanneqassapput.
Nuup Kommuneani inuussutissarsiutigalugu piniartu-
nut umimmaat 14 pisassaritinneqarput. Taakku aali-
sartut piniartullu peqatigiiffisa inassuteqamerisigut
agguaanneqassapput.
Nuup Kommuneani tuttunniarsinnaanermut umim-
manniarsinnaanermullu akuersissummik qinnuteqaa-
teqartut tamarmik, akuerineqartut itigartinneqartullu
allagarsitinneqarumaarput.
Akuersissutit saffiginnittarfimmiit (Kvikskranken)
tamarmik kingusinnerpaamik 27. august aaneqareer-
simassapput. Aaneqanngitsoortut tunineqamissamin-
nut utaqqisunut agguaanneqassapput.
Lodtrækning om rensdyr
og moskusokser
Nuuk Kommunea har igen i år påtaget sig administra-
tion af kvoterne til rensdyrjagt og moskusoksejagt for
kommunens borgere på vegne af Grønlands Hjemme-
styre.
Fordelingen til fritidsjægere vil ske ved offentligt
lodtrækning onsdag den 22. juli 1998 kl. 10.00 i
Nuuk Forsamlingshus. Byens borgere er velkomne til
at overvære lodtrækningen. Der er i år tildelt 276
rensdyr og fire moskusokser til fritidsjægere i Nuup
Kommune. Som en ekstra service for borgerne trans-
mitteres lodtrækningen direkte i Nuummiut Tusaataat
på 93,0 mhz.
For erhvervsjægemes vedkommende er der tildelt 844
rensdyr. Denne kvote vil blive fordelt på grundlag,
som er fastlagt efter forhandling med fisker- og fan-
gerforeningeme i Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Kapi-
sillit.
Til erhvervsjægere i Nuup Kommunea er der 14 mos-
kusokser. Disse vil blive fordelt efter indstilling fra
fisker- og fangerforeningeme.
Samtlige ansøgere i Nuup Kommunea vil få skriftlig
meddelelse om tildeling eller ikke tildeling af licens
til rensdyrjagten eller moskusoksejagten.
Licenserne skal være afhentet i Kvikskranken senest
den 27. august. Eventuelle uafhentede licenser vil her-
efter blive fordelt til ventelisterne.
Nuup Kommunea
hus - hverken når det gælder
miljøpolitik, og slet ikke når
det gælder udenrigs- og sik-
kerhedspolitik, siger Inuit
Circumpolar Conference
(ICC’s) præsident Aqqaluk
Lynge, forud for ICC’s 8.
generalforsamling, der indle-
des på fredag i Nuuk.
-1 dette fællesskab er Inuit
Circumpolar Conference pla-
ceret centralt som et nødven-
digt forum for et folk, der
ikke har en suveræn stemme
i sine egne områder. På den
måde er ICC en garant for at
inuit høres - både lokalt,
regionalt og globalt.
Tiltræden i utide
Aqqaluk Lynge overtog
præsidentposten i ICC da
canadieren Rosemary Kupta-
na forlod posten af personli-
ge årsager i 1997. Siden har
han brugt tiden som præsi-
dent på at reorganisere og
strømline organisationen til
den fremtid, der venter.
Aqqaluk Lynge satser på
at blive officielt valgt som
præsident for ICC - og umid-
delbart er chancerne store.
Forud for generalforsamlin-
gen, der for alvor trækker i
arbejdstøjet på lørdag, har
ingen modkandidater meldt
sig.
- Grønland har aldrig
været bedre rustet til at over-
tage præsidentposten, siger
Aqqaluk Lynge. Vi har råd
til det og kan yde et godt
arbejde for organisationen.
ICC blev foreslået stiftet i
Alaska i 1977, men først
officielt stiftet i Nuuk i 1980.
- Siden dengang er der sket
meget - både i Arktis og glo-
balt. Derfor vil vi foreslå
generalforsamlingen, at valg-
perioderne udvides fra tre til
fire år, samtidig med at det
område, hvor ICC’s præsi-
dent er valgt, er ansvarlig for
præsidentens kontor og øko-
nomien, mens de øvrige lan-
de bliver ansvarlige for øko-
nomien og driften af konto-
rerne i de enkelte lande, siger
Aqqaluk Lynge.
Hvis forslaget vedtages
betyder det, at ICC’s næste
generalforsamling først hol-
des år 2002 i Canada.
Kamp for rettigheder
- Tyngdepunktet i ICC’s
arbejde de kommende år bli-
ver et fortsat pres for at få FN
til at udarbejde og vedtage en
deklaration om menneskeret-
tigheder for oprindelige folk,
der beskytter mod overgreb
fra flertallet i de lande, hvor
der bor oprindelige folk, men
samtidig fastslår de oprinde-
lige folks rettigheder til land,
og dermed de rigdomme lan-
det rummer, fangst og fiske-
ri, men ikke mindst en ret til
egen kultur og sprog, siger
Aqqaluk Lynge.
Foreløbig har kampen om
kollektive menneskerettighe-
der for de oprindelige folk
været lang og sej. Arbejdet
startede i FN-regi i 1983 i
forbindelse med oprettelsen
af FN’s Arbejdsgruppe for
Oprindelige Folkeslag. Sam-
me år blev ICC anerkendt af
FN som »talerør«, idet orga-
nisationen fik status som
såkaldt NGO - en organisati-
on, der er uafhængig af rege-
ringer, men som har konsul-
tativ status.
- Det er vores håb, at for-
slaget til rettigheder for Op-
rindelige Folkeslag bliver af-
leveret til FN’s generalfor-
samling i løbet af FN’s 10-år
for Oprindelige Folkeslag,
der slutter i år 2002. Hvis det
lykkes vil det være en stor
sejr, mener Aqqaluk Lynge.
Permanent forum
Et andet vigtigt punkt er at
overbevise FN om, at der
skal oprettes et permanent
forum under verdensorgani-
sationen for verdens oprinde-
lige befolkninger.
- På FN’s menneskerettig-
hedskonference i april i år
indstillede konferencen, at
der blev nedsat et hurtigtar-
bejdende udvalg, der skal
komme med en indstilling til
menneskerettighedskonfe-
rencen i 1999. Det er et godt
resultat, fordi der nu ligger
konkrete forslag, i stedet for
at diskussionerne stadig
fortsætter, siger Aqqaluk
Lynge.
Beskyttelse af miljøet
Arbejdet for beskyttelse af
det sårbare arktiske miljø er
en anden arbejdsopgave,
hvor Aqqaluk Lynge mener,
ICC skal bruge sine kræfter i
den kommende arbejdsperio-
de:
- Det arktiske miljø kræver
særlig opmærksomhed. For
os i ICC er beskyttelse af
miljøet på et bæredygtigt
grundlag vigtig. Den såkaldt
»civiliserede« verden ser på
os som nogle eskimoer, hvis
liv det ikke er nødvendigt at
tage særlig alvorligt. Så for
at blive hørt i det globale kor
skal vi råbe højt. Derfor må
vi arbejde på at ændre det
image omverdenen har af os,
så vi opfattes troværdigt.
- Men det sker ikke ved, at
vi forbyder den oprindelige
fangst. I stedet skal vi forkla-
re den »civiliserede« verden,
at vi ikke er museumsgen-
stande, men at vi har behov
for udvikling på vore egne
præmisser, siger Aqqaluk
Lynge.
Mange emner
på dagsordenen
Ud over de officielle rappor-
ter fra de enkelte lande vil
ICC’s generalforsamling
diskutere udnyttelsen af de
levende ressourcer, og - ikke
mindst - de handelsbarrierer
den »civiliserede« verden i
opstiller over for eksport af
produkter fra det circumpo-
lare område.
I løbet af ugen vil andre
væsentlige spørgsmål være
uddannelse og sikring af
ungdommens muligheder,
sociale forhold og retsvæsen,
sundhed og muligheden for
at bekæmpe den grænseover-
skridende forurening. Ende-
lig vil den globale økonomi-
ske udvikling og handel samt
det fremtidige arbejde i FN
blive drøftet under general-
forsamlingen, der afsluttes
den 31. juli, hvor de mange
delegater og gæster igen rej-
ser hver til sit.
ICC-mi præsidenti Aqqaluk Lynge:- Ukiuni aggersuni ICC-p Præsident for ICC, Aqqaluk Lynge:- Tyngdepunktet i ICC’s
suliassaasa pingaarnersarissavaat nunap inoqqaavisa arbejde de kommende år bliver et fortsat pres for at få FN
inuttut pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip suliaqarnissaa akuer- til at udarbejde og vedtaget en deklaration om
sissuteqarnissaalu pillugit annertuumik sulissuteqarnissaq. menneskerettigheder for oprindelige folk.
ASSy FOTO: KNUD JOSEFSEN