Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998 • 3
Kulusumi toqutsisuusimasup tamikkut
pissusianik paasiniaaneq
Tarnip pissusaanik ilisimasalik Ernst Peilmann siumoortumik
neriorsuerusunngilaq. Imaassinnaavorli toqutsisuusimasup ilisimanngisap
tarnikkut pissusianik misissuineq paasiniaanermi atorneqarsinnaasoq
NUUKVKULUSUK(JB)
Tarnikkut pissutsimik misis-
suineq Kulusumi pinerluum-
mik amiilaamartumik pilior-
tup kinaaneranik tikkuussi-
sinnaanersoq siumoortumik
neriorsuutigineqarsinnaann-
gilaq, napparsimavimmi tar-
nip pissusaanik ilisimasalit-
tut atorfilik Ernst Peilmann
AG-mut oqarpoq.
- Aatsaat tamanna Kalaal-
lit Nunaanni misilipparput,
aammalu pinerluttup ilisi-
manngisatta tarningata pis-
susaanik naliliiniartameq an-
nikitsuinnarmik misilittaga-
qarfigaarput.
Politiit Dronning Ingrid-ip
Napparsimavissuani tarnip
pissusaanik ilisimasalittut
atorfilik qinnuigisimavaat
tarnikkut pissutsimik nalilii-
niaqqullugu, Ernst Peilmann-
illu ilaatigut pinerlunneq si-
oqqullugu, tamatuma nalaani
kingornagullu pisut takussu-
tissiomiartussaavai.
Pinerluttup siunertaa iliu-
usiilu nalilersoqqissaarne-
qarput, paasiniakkallu ilagaat
pinerluttup piliariniakkani
isumaliutigeqqaarlugu misi-
gittarfiginagulu piliarisima-
neraa, imaluunniit kissaam-
mersimanerminik uippaller-
nerminillu aqunneqarsima-
nerpa? Pinerluuteqarnermi
nalaani qanoq pissusilersor-
simava, qanorlu iliorluni ma-
lussaataasinnaasut piiamiar-
simavai? Pilersaarusiorner-
mini takkuitsuugaqarsimava,
kingornagullu qanoq misi-
gisimasimava?
Periaatsit ilisimaneqartut
- Siumoortumik neriorsuiso-
qarsinnaanngikkaluartoq
aappaatigut eqqarsaatigin-
ngitsoorneqarsinnaanngilaq,
tamikkut pissutsimik misis-
suinerit pinerluuteqartut ki-
naassusii ilisimaneqanngitsut
piliaannik misissuinermut a-
tomeqarsinnaammata, Ernst
Peilmann oqarpoq.
Ilisimatitsissutigaa, inuup
ilisimanngisap tamikkut pis-
saanik misissuineq nalingin-
naasumik tamikkut misissui-
nertut ingerlanneqartarmat.
Ilaatigut nalilemiarneqartar-
poq pinerluuteqartoq qanoq
silatutiginersoq, pinerlunner-
mi nalaani ulluinnarnilu mi-
sigissuseqamersoq ilanngul-
lugu misissorneqartarluni.
Pinerluttup tamikkut misis-
suiffigineqarnerata saniatigut
timaa misissomeqartarpoq -
assersuutigalugu timimigut
immikkooruteqarnersoq,
qanoq utoqqaatiginersoq qa-
norlu aalariaaseqarnersoq.
- Nalinginnaasumik tamik-
kut misissuinermut naleqqi-
ullugu inuup kinaassusia ili-
simaneqanngitsup misissuif-
figinerani paasisat ikittuin-
naasarput, Ernst Peilmann
oqarpoq. - Paasisat pingaar-
tumik tassaasarput politiit pi-
nerluffiusumi misissuiner-
minni nassaarisaat, ilisiman-
nittutut nassuiaanerit toqu-
ngasunillu pilattaalluni mi-
sissuisartup nalunaamsiaa.
Kisianni aamma meeq-
qamut kanngunartuliortup
tarnikkut pissusia pissusi-
lersorneralun nalinginnaasoq
atomeqartarpoq - tassa ilisi-
masat, inuup taamaattup kat-
sorsameqameranut aallaavi-
usut. Aammali »toqutsisut
nalinginnaasut« inuillu ajo-
quteqanngitsut tarnikkut pis-
susaat pissusilersortamerallu
misissuinermi ilaatinneqar-
tarput.
Suleqatigiit
Emst Peilmann AG-mut nas-
suiaavoq politiit, toqutsisu-
nik misissuilluni pilattaasar-
tup aamma tarnip pissusaa-
nik ilisimasallip suleqatigiil-
luamissaat pingaamteqartoq.
Suliaqaqatigiikkaat paasissu-
tissat, pasilliutit isummer-
suutillu akunnerminni ilisi-
matitsissutigeqattaartarpaat.
Suliaqaqatigiit immikkut nu-
kittuffeqartarput sanngiiffe-
qartarlutillu, taamaammallu
suleqatigiinnikkut immer-
soqatigiilluartarput.
- Kisiannimi illit tarnip
pissusaanik ilisimasalittut
tunngavigisatit atorfissa-
qartinneqarput?
- Taamaappoq. Politiit ili-
matsaassaat suliami unatut
ittumi kisimik isumalluutigi-
neqarsinnaanngillat. Paasis-
sutissanik ilimatsaassanillu
sapinngisamik amerlaner-
paanik pissarsinissara pi-
ngaaruteqarpoq, paasiniaa-
nemp inemerisariaqangaanut
inerniliinissamut tunngavis-
sat pitsaanerpaat pissarsiari-
niarlugit.
- Kukkunissat, taamaalil-
lunilu politiit kukkusumik i-
ngerlaqqinnissaat ernuma-
ginngiliuk?
- Soomnami kukkusumik
inerniliillunga politiit suline-
ranni akornusemissaat, ajor-
nerusumillu pisoqassappat
pinerluutip naammassine-
qanngitsoorsinnaanissaa eq-
qumaffigaara.
- Taamaammattaarlu ilisi-
mavara inerniliissuteqartar-
ninni mianersortorujus-suu-
sussaallunga. Aamma politiit
qinigassittariaqarsinnaavak-
ka, sulisut uangalu ilisima-
sakka kattullugit politiit mi-
sissuinerannut atugassatut
periarfissaqarfigineqassam-
mata.
Suli inemiliisoqanngilaq
- Maannangaaq pinerluttoq
Tarnip pissusaanik
ilisimasallip Ernst
Peilmann-ip Kulusumi
toqutsisup qanoq
ittuuneranik suli
paasitsaassaqanngilaq.
Klinisk psykolog Ernst
Peilmann har endnu ikke
noget billede af
drabsmanden fra Kulusuk.
pillugu oqaaseqarsinnaavit?
- Siullermik najoqqutassat
tamakkerlugit suli tigunngi-
lakka, aammalu toqungasu-
nik misissuilluni pilattaasar-
tup nalunaamsiaa suli tigun-
ngilara. Aappassaannik ta-
manut saqqummiussassat
suussanersut qaqugulu saq-
qummiunneqassanersut poli-
timesterimut isumagitissa-
vakka.
- Oqaatigisinnaavarali na-
joqqutassat misissorlugit aat-
saat ullumi aallartikkama,
taamaammallu suli nalunaa-
mtissaqamanga.
Psykologisk fantom-billede
af drabsmanden fra Kulusuk
Klinisk psykolog Ernst Peilmann tør ikke love resultater
på forhånd, men måske bliver psykologiske
profilundersøgelser herefter et redskab til efterforskning
af forbrydelser med ukendte gerningsmænd
NUUK/KULUSUK(JB) -
Det er ikke på forhånd til at
love, at en psykologisk profi-
lundersøgelse kan pege på
gerningsmanden til den for-
færdelige forbrydelse i Kulu-
suk, siger klinisk psykolog
Emst Peilmann til AG.
- Det er første gang, vi
prøver det her i Grønland, og
vi har kun ringe erfaringer i
at vurdere psyken hos en ger-
ningsmand, vi ikke kender.
Det er politiet, der har bedt
psykologer på Dronning
Ingrid Hospital i Nuuk om at
gennemføre en psykologisk
profilundersøgelse, og Emst
Peilmann vil blandt andet
forsøge at stykke et billede
sammen af det faktiske
hændelsesforløb både før,
under og efter ugerningen.
Gerningsmandens hensigt
og reaktion sekund for
sekund vurderes, og det søges
belyst, om han har handlet
overvejet og koldt, eller han
har ladet sig styre af effekt og
panik? Hvorledes har han rea-
geret, da ugerningen blev
begået, og hvordan har han
søgt at slette sine spor? Er der
huller i planlægningen, og
hvordan havde han det med
sig selv bagefter?
Kendte principper
- Selvom vi ikke på forhånd
kan love resultater, kan det
på den anden side heller ikke
udelukkes, at profilunder-
søgelser herefter kan blive et
nyt redskab ved efterforsk-
ningen af forbrydelser med
ukendte gerningsmænd, siger
Emst Peilmann.
Han oplyser, at man i en
psykologisk profilundersø-
gelse i princippet anvender
samme fremgangsmåde som
ved en almindelige mentalun-
dersøgelse. Det vurderes
blandt andet, hvor begavet
gerningsmanden er, og hvor-
dan hans følelsesmæssige til-
stand var i gemingsøjeblikket
og i almindelighed. Og foru-
den den psykologiske profd
vurderes gerningsmanden
fysisk - for eksempel eventu-
elle fysiske særtræk, alder og
måden, han bevæger sig på.
-1 modsætning til mental-
observationen har man ved
den psykologiske profilun-
dersøgelse kun få oplysnin-
ger til rådighed, forklarer
Emst Peilmann. - Først og
fremmest de spor, politiets
undersøgelser på gernings-
stedet fortæller om, de frem-
satte vidnesudsagn og rets-
medicinerens rapport.
Men der gøres også brug
af psykologisk baggrundsvi-
den om bømekrænkeres psy-
ke og adfærdmønstre i al-
mindelighed - en viden der
har rod i behandlingen af så-
danne mennesker. Men også
psyke og adfærd hos både
»almindelige drabsmænd«
og normale mennesker med-
tages i undersøgelsen.
Holdarbejde
Emst Peilmann forklarer til
AG, at det er nødvendigt
med et godt holdarbejde af
de implicerede politifolk,
retsmediciner og psykologer.
Oplysninger, indicier og
hypoteser udveksles på tværs
af faggrænserne. Hvert fag
har sin styrke og sine svaghe-
der, så i et samarbejde vil
man supplere hinanden godt.
- Men nu er det vel dine
forudsætninger som psyko-
log, der er brug for?
- Det er klart, men man skal
bare ikke kimse af politiets
fornemmelser i en sag som
denne. Det er vigtigt, at jeg
skaffer mig så mange infor-
mationer og indtryk som mu-
ligt for på den måde at have de
bedste forudsætninger for de
konklusioner, undersøgelsen
bør munde ud i.
- Er du ikke bange for at
tage fejl og dermed føre poli-
tiet på vildspor.
- Jeg er naturligvis op-
mærksom på, at forkerte
konklusioner fra min side
kunne hæmme politiets ar-
bejde og måske i værste fald
føre til, at forbrydelsen ikke
bliver opklaret.
- Derfor er jeg også klar
over, at jeg skal være meget
forsigtig med mine konklusio-
ner. Det kan også blive nød-
vendigt at give politiet valg-
muligheder, så folkene her har
mulighed for at samordne
deres og min viden ud fra
politimæssige forudsætninger.
Endnu ingen konklusioner
- Kan du allerede sige noget
om gerningsmanden.
- For det første, så har jeg
endnu ikke fået alt materiale
og mangler for eksempel rap-
porten fra retsmedicineren.
For det andet vil jeg overlade
det til politimesteren at afgøre,
hvad der skal offentliggøres,
og hvornår det skal ske.
- Men jeg kan da afsløre, at
jeg først i dag er begyndt at
sætte mig ind i materialet, og
at jeg derfor endnu ikke har
noget at rapportere.
Niuernermik Ilinniarfik
Box 1038 • 3900 Nuuk • Fax 323255 / Box 516 • 3920 Qaqortoq • Fax 642357
Alloriarneq - basismodul
HK-efteruddannelseskursus for privat og offentligt ansatte
Basismodulet indeholder:
Årsregnskab 30 timer
Kundeservice 30 timer
Personlig udvikling 30 timer
Grundlæggende edb 20 timer
Selvstændigt projekt 40 timer
Kursusafgift: kun kr. 5.000,-. Private virksomheder kan søge AEB-lønrefusion.
Dagkursus kl. 8.15-16.00 d. 14. september til 9. oktober 1998 på N.I. i Nuuk
Skriftlig tilmelding: senest d. 31. august 1998.
Dagkursus kl. 8.15-16.00 d. 19. oktober til 13. november 1998 på N.I. i Qaqortoq
Skriftlig tilmelding: senest d. 30. september 1998.
Jeg tilmelder mig hermed til
alloriarneq basismodul i: ____________________________________(Qaqortoq eller Nuuk)
Navn:__________________________________'_________Cpr. Nr:_
Adresse:_________________________________________Evt. box:.
Dato:_________________ Tlf. arb.:________________________Tlf privat:.
Evt. arbejdsgivers stempel og underskrift:___________________________
ASSV FOTO: VIVI MØLLER-REIMER