Atuagagdliutit - 13.08.1998, Page 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998-13
Qalerallit
pitsaaqutaapput
Qalerallit Nunatta avammut tunisaanersat tulleraat
NUUK(TK) - Qalerallit nu-
nanut allanut tunisat 1996-
imit 1997-imut 3.203 tonsi-
nik amerlariarput.
Taamaalilluni qalerallit
Nunatta 1997-imi nunanut
allanut tunisaani isumalluar-
nanngikkaluami pitsaaqu-
taapput, Nunatsinni Naat-
sorsueqqissaartarfiup saq-
qummersitaani paasinarpoq.
Naatsorsorneqarpoq nuna-
nut allanut tuniniaaneq 605
millioner kroninik amigar-
toorutaasoq - 1992-ip ki-
ngorna amerlanersaallutik.
Siuariaataanersaapput qa-
lerallit suliareriikkat.
Taakkunani 1996-imi
4.784 • tonsinit 1997-imi
7.879 tonsinut amerleriarput.
Aappaatigut akit eqqar-
saatigalguit akikinninngorsi-
mapput.
1996-imi agguaqatigiissil-
lugu kiilumut 34,83 kroniu-
soq, 1997-imi 31,47 kroninut
akikilleriarput, kiilumut 3,35
kroninik akikillillutik.
Isertitat amerlisut
Taamaakkaluartoq tunisat a-
merlinerisigut 1997-imi iser-
titat 81,7 millioner kroninik
amerleriarput, qalerallit suli-
areriikkat 248 millioner kro-
ninik naleqarlutik, 1996-imi
166,2 millioner kroniullutik.
Qalerallit suliarineqanngi-
tsut qerisut annikikkaluamik
amerleriarput. Nunanut alla-
nut tunisat 4.684 tonsinit
4.783 tonsinut amerleriarput
- 98 tons amerleriaataalluni.
Taakku akitsoriarput.
1996- imi agguaqatigiissillu-
gu kiilumut 26,96 kroniusoq
1997- imi kiilumut 28,23 kro-
niuvoq.
Kisitsisinissaaq paasinar-
poq qalerallit amerliartuin-
nartut nunanut allanut tuni-
neqannginnerini suliarine-
qaqqaartarnerat.
Allattaaq siuariarput
Nunatta avammut tuniniaa-
nerata naatsorsorneqarnera
malillugu ersippoq aalisak-
kat allat tunisaanerat aamma
annertusiartortoq.
Saattussat 1996-imit 1997-
imut 232 tonsinit 1.823 tons-
inut amerleriarput. Ajoralu-
artumik akikillillutik. 1996-
imi kiillumut agguaqatigiis-
sillugu 29,96 kronilersorne-
qarlutik 1997-imi 26,11 kro-
neqarput, kiilumut 3,85 kro-
ninik akikillillutik.
Akit milligaluartut isertitat
amerlipput: 6,9 millioner
kronimit 47,6 millioner kro-
ninut.
Naatsorsueqqissaarnermi
erserportaaq nipisat suaannik
avammut tuniniaaneq pitsan-
ngoriartortoq. 1995-imi 92
tons kiilumut 39 kronilersil-
lugu tunineqartul 1996-imi
83 tonsiupput. 1996-mili
suaat akitsorput, agguaqati-
giissillugu kiilumut 58,29
kronilersinneqartut.
Suaat agguaqatigiissillugu
akii 1997-imi kiilumut 57,39
kroneqarput. Paarlattuanik
131 tons avammut tuniniar-
pagut 7,5 millioner kroninik
nalillit.
Nunatta avammut tuniniaanerata naatsorsorneqarnerani qalerallit pitsaaqutaapput.
Amerliartuinnartut aalisarneqarput, nunanullu allanut tunisaannginnerini suliareriikkat
amerliartorput.
Hellefisken er lyspunktet i statistikken over Grønlands udenrigshandel.
Der fiskes stadig flere, og stadig flere af fiskene forarbejdes, inden de eksporteres.
Nipisat suaat avammut tunineqartut 1996-imi 83 tonsiusut
1997-imi 131 tonsiupput. Kiilumut akii agguaqatigiissillugu
60 kroner ataatilaarpaat.
Eksporten af rogn fra blandt andet stenbidere steg fra 83
tons i 1996 til 131 i 1997. Den gennemsnitlig pris pr. kilo
rogn var lige under 60 kroner.
Hellefisken et
lyspunkt
Hellefisken er Grønlands
andenstørste eksportartikel
NUUK(TK) - Mængden af
hellefisk, der blev eksporte-
ret, steg fra 1996 til 1997 væ-
sentligt - helt nøjagtigt med
3.203 tons.
Hellefisken udgør på den
måde et af lyspunkterne i den
ellers bedrøvelige statistik
over Grønlands udenrigshan-
del i 1997, der netop er of-
fentliggjort af Grønlands
Statistik.
En statistik, der viser et
underskud på handlen med
udlandet på 605 millioner
kroner - det største siden
1992.
Den absolut største stig-
ning tegner de forarbejdede
hellefisk sig for.
Her er eksporten steget fra
4.784 tons i 1996 til 7.879
tons i 1997.
På den anden side er det
sket til svagt faldende priser.
Hvor der i 1996 opnåedes
en gennemsnitspris på 34,82
kroner pr. kilo på verdens-
markedet, sank den gennem-
snitlige pris i 1997 til 31,47
kroner - et minus på 3,35
kroner pr. kilo.
Væsentligt plus
på indtægtssiden
Trods det er der - på grund af
den væsentligt større mæng-
de - tale om et plus på ind-
tægtssiden på 81,7 millioner
kroner i 1997, hvor de forar-
bejdede hellefisk hjembragte
248 millioner kroner mod
166,2 millioner kroner i
1996.
For uforarbejdede helle-
fisk, der eksporteres frosne,
er der også tale om en stig-
ning - omend langt mere be-
skeden. Her steg eksporten
fra 4.685 tons til 4.783 tons -
et plus på 98 tons.
Samtidig skete det til sti-
gende priser. Hvor den gen-
nemsnitlige pris i 1996 var
26,96 kroner pr. kilo opnåe-
des der i 1997 28,23 kroner
pr. kilo hellefisk, der blev
eksporteret.
Tallene er også udtryk for,
at stadig flere af hellefiskene
forarbejdes inden de ekspor-
teres.
Også fremgang for andre
arter
Af statistikken over Grøn-
lands handel med udlandet
fremgår det desuden, at der
også er fremgang for andre
arter end hellefisken.
Eksporten af krabber steg
fra 1996 til 1997 fra 232 tons
til 1.823 tons. Desværre ske-
te det til faldende priser. Den
gennemsnitlige pris på de
eksporterede krabber var i
1996 29,96 kroner pr. kilo -
og i 1977 26,11 kroner pr.
kilo. Et fald på 3,85 kroner
pr. kilo.
Trods faldende priser steg
indtægeme: Fra 6,9 millioner
kroner til knapt 47,6 millio-
ner kroner.
Af statistikken fremgår det
også, at eksporten af stenbi-
derrogn er inde i en god ud-
vikling. Hvor der i 1995 blev
eksporteret 92 tons til 39 kro-
ner pr. faldt mængden i 1996
til 83 tons. Rognen blev dog
i 1996 afsat til stigende pri-
ser, idet der opnåedes en
gennemsnitlig pris på 58,29
kroner pr. kilo.
Den gennemsnitlige pris
på rogn faldt lidt i 1997 til
57,39 kroner pr. kilo. Til
gengæld eksporterede vi 131
tons til en værdi af 7,5 milli-
oner kroner.
Advarsel til den
færøske
økonomi
NUUK - Mens det rådgi-
vende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi kom-
mer til Grønland i næste
uge, har kollegaerne i det
tilsvarende udvalg ved-
rørende Færøernes økono-
mi allerede tændt advar-
selslamperne, selv om
fremgangen i den færøske
økonomi er mærkbar.
I sin årlige redegørelse
for den færøske samfund-
søkonomi, som udvalget
netop har udgivet, bliver
det pointeret, at udviklin-
gen i økonomien på
Færøerne ikke er holdbar.
Udvalget nævner flere
hovedårsager til den
manglende holdbarhed:
Udbyttet i store dele af
fiskerierhvervet rækker
ikke til en fornyelse af pro-
duktionsapparatet, og
fiskressourcerne omkring
Færøerne bliver udnyttet
til det yderste.
Udvalget advarer også
mod et nedslidt produkti-
onsapparat indenfor både
den private og den ofentli-
ge sektor på Færøerne,
som i løbet af kort tid vil
kræve udskiftninger og
dermed også stille store
krav til økonomien.
Udvalget konkluderer,
at det opsving, som er sket
på Færøerne i de seneste
år, først og fremmest byg-
ger på øget produktion på
grund af en vækst indenfor
Færøernes hovederhverv,
fiskeri, og på gode mar-
kedspriser.
Det er i følge udvalget
en fremgang, der er funde-
ret på et bedre grundlag
end i tidligere færøske
opgangstider, der byggede
på nye anlægsopgaver, en
større offentlig sektor,
investeringer og private
lån.
Udvalget siger, at selv-
om der er sket en forbed-
ring af konkurrencevil-
kårene for fiskerindustrien
på land, er det stadig ikke
godt nok:
- Derfor er det meget
vigtigt, at arbejdsmarke-
dets parter arbejder sam-
men om, at lønstigninger
kun sker i henhold til øget
produktivitetsvækst.
Udvalget peger på, at
selv om det færøske lands-
styre har fået en god aftale
med den danske regering,
er udlandsgælden stadig
stor:
- Den offentlige sektor
bør derfor udvise forsigtig-
hed og blandt andet afsæt-
te penge til dårlige tider til
nøvendige investeringer
og afbetaling på milliard-
gælden.